Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Samoa
    Jehovas Vidners Årbog 2009
    • Men fra 1974 og fremefter flyttede flere familier til Savaii for at hjælpe med at puste nyt liv i arbejdet. Blandt dem var Risati og Mareta Segi, Happy og Maota Goeldner-Barnett, Faigaai Tu,

  • Samoa
    Jehovas Vidners Årbog 2009
    • [Ramme/​illustration på side 113, 114]

      ’Jehova har besvaret mine bønner’

      FAIGAAI TU

      FØDT 1932

      DØBT 1964

      PROFIL Faigaai Tu var pioner på øerne Upolu og Savaii fra 1965 til 1980, og hun bor nu på Savaii.

      JEG er født med slemt misdannede klumpfødder. Det betyder at mine fodsåler er bøjet ind under mine hæle, så jeg har meget svært ved at gå.

      Da jeg hørte om sandheden første gang, gjorde den et dybt indtryk på mig. Jeg ville gerne overvære menighedens møder, men hvordan skulle jeg kunne gå dertil ad den hårde og stenede vej? Med tiden blev jeg dog god til at lave sko til mig selv af klip-klappere. Med dem på kunne jeg gå bedre.

      Jeg begyndte som pioner kort tid efter at jeg var blevet døbt. Efter at have været pioner i ni år på øen Upolu, flyttede jeg med min søster og hendes mand til Savaii, hvor der var behov for forkyndere af Riget. Her var jeg specialpioner sammen med min niece, Kumi Falema’a.

      Kumi og jeg tog hver uge bussen fra Faga til Lata, en lille landsby på Savaiis vestkyst. Når vi havde ledet et bibelstudium med en dame i Lata, måtte vi gå otte kilometer til landsbyen Taga for at studere med en anden dame. Vi overnattede hos hende og hendes familie, og om morgenen tog vi med bussen tilbage til Faga. Sådan gjorde vi i cirka to år. Til vores store glæde blev begge disse kvinder og deres familier senere Jehovas Vidner.

      Da min familie flyttede fra Savaii, blev jeg tilbage for at tage mig af en lille gruppe søstre og interesserede kvinder i Faga. Jeg ledede det ugentlige vagttårnsstudium og menighedsbogstudiet og gik med søstrene ud i forkyndelsen fra hus til hus. En gang om måneden kom en ældste fra Apia for at lede et af vores søndagsmøder. Landsbyens høvding forbød os at synge Rigets sange ved vores møder, så vi nøjedes med at læse ordene højt. Fem år senere kom et missionærpar, Leva og Tenisia Faai’u, fra New Zealand for at hjælpe vores lille gruppe. Senere kom der andre til. I dag er der to blomstrende menigheder på Savaii, en i Faga og en i Taga.

      Jeg er aldrig blevet gift, men jeg elsker børn og kan lide at være sammen med dem. Nogle børn har endda boet hos mig i en periode. Det har glædet mig meget at se mine åndelige „børn“ vokse og tage standpunkt for Jehova.

      Nu er jeg gammel og kan ikke længere gå fra hus til hus. Jeg leder bibelstudier hjemme hos mig selv og forkynder for folk jeg møder på det lokale hospital. Men mine begrænsninger irriterede mig, så jeg bad Jehova om hjælp til at gøre noget mere. Så fortalte nogle missionærer i min menighed mig om telefonforkyndelse. Når jeg ser tilbage på mit liv, kan jeg se at Jehova virkelig har besvaret mine bønner.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del