-
„Se, jeg er med jer alle dage“Vagttårnet – 2013 | 15. juli
-
-
13. Hvordan betragter skøgen, eller Babylon den Store, herunder kristenheden, lige nu sig selv ifølge Åbenbaringen 18:7?
13 Som det tredje, græde og skære tænder. Hvad sker der når englene har bundtet ukrudtet? Om ukrudtsskarens tilstand siger Jesus: „Dér vil de græde og skære tænder.“ (Matt. 13:42) Sker det lige nu? Nej. Kristenheden, der er en del af skøgen, siger stadig: „Jeg sidder som dronning, og jeg er ikke enke, og jeg skal aldrig se sorg.“ (Åb. 18:7) Ja, kristenheden forestiller sig at have fuld kontrol over situationen og mener endda at den „sidder som dronning“ over de politiske ledere. De der er repræsenteret ved ukrudtet, praler; de græder ikke — endnu!
Kristenhedens nære forhold til de politiske ledere vil snart ophøre (Se paragraf 13)
14. (a) Hvornår og hvorfor vil falske kristne „skære tænder“? (b) Hvordan harmonerer vores justerede forståelse af Mattæus 13:42 med tanken i Salme 112:10? (Se slutnoten).
14 Under den store trængsel, når al organiseret falsk religion er blevet ødelagt, vil tidligere tilhængere søge dækning men ikke finde noget sikkert skjulested. (Luk. 23:30; Åb. 6:15-17) Når det går op for dem at de ikke kan undgå at blive tilintetgjort, vil de græde i desperation og „skære tænder“ i vrede. Som Jesus forudsiger i sin profeti om den store trængsel, vil de i dette mørke øjeblik „slå sig selv af sorg“.e — Matt. 24:30; Åb. 1:7.
15. Hvad vil der ske med ukrudtet, og hvornår?
15 Som det fjerde, kastet i ildovnen. Hvad vil der ske med ukrudtsbundterne? Englene „vil kaste dem i ildovnen“. (Matt. 13:42) Dette er lig med fuldstændig tilintetgørelse. Disse tidligere tilhængere af falske religiøse organisationer vil altså blive udslettet i den sidste del af den store trængsel, Harmagedon. — Mal. 4:1.
16, 17. (a) Hvad er den sidste begivenhed Jesus nævner i sin illustration? (b) Hvorfor konkluderer vi at denne begivenhed stadig hører fremtiden til?
16 Som det femte, skinne klart. Jesus afslutter sin profeti med ordene: „Da vil de retfærdige skinne så klart som solen i deres Faders rige.“ (Matt. 13:43) Hvornår og hvor sker det? Disse ord er endnu ikke blevet opfyldt. Jesus forudsagde ikke noget der finder sted på jorden nu, men en fremtidig begivenhed i himlen.f Lad os se på to grunde til at drage denne konklusion.
17 Først „hvornår“-spørgsmålet. Jesus sagde: „Da vil de retfærdige skinne.“ Ordet „da“ viser tydeligvis tilbage til den begivenhed Jesus nævnte lige inden, nemlig at ’ukrudtet bliver kastet i ildovnen’. Dette sker i den sidste del af den store trængsel. At de salvede ’skinner klart’, må derfor også være noget der sker på dette tidspunkt i fremtiden. Så er der „hvor“-spørgsmålet. Jesus sagde at de retfærdige ville ’skinne i riget’. Hvad betyder det? Alle trofaste salvede der stadig er på jorden efter at den første del af den store trængsel er overstået, vil allerede have fået deres endelige besegling. Og så vil de, som det fremgår af Jesu profeti om den store trængsel, blive indsamlet til himlen. (Matt. 24:31) Der vil de skinne „i deres Faders rige“, og kort efter Harmagedonkrigen vil de som Jesu lykkelige brud deltage i „Lammets bryllup“. — Åb. 19:6-9.
-
-
„Se, jeg er med jer alle dage“Vagttårnet – 2013 | 15. juli
-
-
e Paragraf 14: Dette er en justering af vores forståelse af Mattæus 13:42. Tidligere sagde vores publikationer at falske kristne har ’grædt og skåret tænder’ i årtier, i ærgrelse over at „rigets sønner“ afslører dem for det de er — „den ondes sønner“. (Matt. 13:38) Bemærk dog at tanken om at skære tænder forbindes med tilintetgørelse. — Sl. 112:10.
f Paragraf 16: Daniel 12:3 siger at „de der har indsigt [salvede kristne] vil stråle som glansen på den udstrakte himmel“. Mens de stadig er på jorden, gør de dette ved at deltage i forkyndelsesarbejdet. Mattæus 13:43 gælder dog den tid hvor de vil skinne klart i det himmelske rige. Tidligere mente vi at begge skriftsteder henviste til det samme — forkyndelsesarbejdet.
-