5. Hvem er fjenden i lignelsen, og hvem skildrer ukrudtet?

⁵ Hvem er fjenden, og hvem skildrer ukrudtet? Jesus forklarer at fjenden „er Djævelen“. Ukrudtet beskrives som „den ondes sønner“. (Matt. 13:25, 38, 39) I bogstavelig forstand var det ukrudt Jesus henviste til, formentlig giftig rajgræs. Denne giftige plante ligner til forveksling hvede i umoden tilstand. Et meget passende billede på falske kristne, de som hævder at være „rigets sønner“, men ikke frembringer den rette frugt! Disse hykleriske kristne som påstår at de er Jesu disciple, er i virkeligheden en del af Satan Djævelens „afkom“. — 1 Mos. 3:15.

6. Hvornår begyndte ukrudtet at vise sig, og i hvilken forstand „sov“ folkene på det tidspunkt?

⁶ Hvornår begyndte disse falske kristne at vise sig? „Mens folkene sov,“ siger Jesus. (Matt. 13:25) Hvornår var det? Svaret fremgår af apostelen Paulus’ ord til de ældste fra Efesus: „Jeg ved at der efter min bortgang vil komme undertrykkende ulve ind iblandt jer, og de vil ikke behandle hjorden skånsomt, og fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apg. 20:29, 30) Derefter opfordrede Paulus dem til at holde sig åndeligt vågne. Efterhånden som apostlene, der virkede som et bolværk mod frafaldet, sov ind i døden, faldt mange kristne i søvn rent åndeligt. (Læs Andet Thessalonikerbrev 2:3, 6-8). Det var på det tidspunkt at det store frafald begyndte.

7. Blev noget af hveden til ukrudt? Forklar.

⁷ Jesus sagde ikke at hveden ville blive til ukrudt, men at der blev sået ukrudt blandt hveden. Lignelsen skildrer altså ikke sande kristne som falder fra sandheden. Nej, den skildrer at Satan gør en bevidst indsats for at ødelægge den kristne menighed ved at få onde mennesker til at slutte sig til den. Da den sidste af apostlene, Johannes, var blevet gammel, kunne dette frafald tydeligt ses. — 2 Pet. 2:1-3; 1 Joh. 2:18.

„Lad begge dele vokse sammen indtil høsten“

8, 9. (a) Hvorfor har husherrens befaling lydt fornuftig i Jesu disciples ører? (b) Hvordan voksede hveden og ukrudtet side om side i opfyldelsen af lignelsen?

⁸ Da husherrens trælle har fortalt ham om problemet, spørger de: „Ønsker du da at vi skal gå ud og samle [ukrudtet] fra?“ (Matt. 13:27, 28) Umiddelbart kan husherrens svar lyde overraskende. Han siger at de skal lade hveden og ukrudtet vokse sammen indtil høsten. Men den befaling har lydt fornuftig i Jesu disciples ører. De vidste hvor svært det var at skelne hvede fra giftig rajgræs. Folk der havde forstand på landbrug, vidste også at ukrudtets rødder som regel filtres sammen med hvedens.c Det var ikke så mærkeligt at trællene fik besked på at vente.

⁹ På lignende måde har de forskellige trossamfund i kristenheden gennem århundrederne frembragt en rekordstor høst af ukrudt — først i den romerskkatolske kirke og i de ortodokse kirker, senere også i de mange protestantiske trossamfund som dukkede op.

I de sidste dage af denne onde tingenes ordning finder der en adskillelse sted — „rigets sønner“ indsamles og adskilles fra dem der skildres som ukrudt. Om dette siger apostelen Peter: „Den fastsatte tid er inde til at dommen skal begynde med Guds hus. Og hvis den begynder med os først, hvad vil enden så blive for dem som ikke er lydige mod Guds gode nyhed?“ — 1 Pet. 4:17. 

¹¹ Ikke længe efter at de sidste dage, eller „en afslutning på en tingenes ordning“, var begyndt, tog dommen over dem der hævdede at være sande kristne sin begyndelse — uanset om de var „rigets sønner“ eller „den ondes sønner“. I begyndelsen af høsttiden faldt Babylon den Store „først“, og „så“ blev „rigets sønner“ samlet ind. (Matt. 13:30)

13. Hvordan er de der skildres som ukrudt, årsag til snublen og fald, og på hvilken måde øver de lovløshed?

¹³ Hvem vil blive samlet fra Riget, og hvordan vil de blive årsag til snublen og fald og øve lovløshed? (Matt. 13:41) Kristenhedens gejstlighed, der er som ’ukrudt’, har i århundreder vildledt millioner af mennesker. Det har de gjort ved at indføre gudvanærende læresætninger, „alt det der er årsag til snublen og fald“, som for eksempel den forvirrende, mystiske treenighedslære og læren om evig pine i et brændende helvede. Mange religiøse ledere har været dårlige eksempler for deres hjorde, blandt andet på grund af deres skamløse umoralske adfærd. Desuden har deres venskab med verden gjort dem til ægteskabsbrydere i åndelig forstand. (Jak. 4:4) Derudover har kristenhedens kirker i stigende grad tolereret umoralitet blandt deres medlemmer. (Læs Judas 4). Til trods for alt dette prøver de fortsat at bevare en ydre form for gudhengivenhed og fromhed. „Rigets sønner“ kan være lykkelige for at de ikke, ligesom ukrudtet, er underlagt en sådan fordærvet lære, der er årsag til snublen og fald.

14. Hvordan vil de der omtales som ukrudt, græde og skære tænder?

¹⁴ Hvordan vil de der omtales som ukrudt, „græde og skære tænder“? (Matt. 13:42) „Den ondes sønner“ pines fordi „rigets sønner“ har afsløret den giftige åndelige tilstand de befinder sig i. De er også kede af at deres kirkemedlemmer ikke støtter dem i samme grad som tidligere, og at de har mistet den indflydelse de før havde på lægfolket. — Læs Esajas 65:13, 14.

15. Hvad menes der med at ukrudtet bliver brændt i ild?

¹⁵ Hvordan bliver ukrudtet samlet fra og brændt i ild? (Matt. 13:40) Denne udtalelse sigter til det der til sidst vil ske med ukrudtet. At det bliver ’kastet i ildovnen’, betyder at det vil blive udslettet for evigt. (Åb. 20:14; 21:8) De falske kristne, bedragerne, vil blive udryddet i „den store trængsel“. — Matt. 24:21.