SPELT

[hebr.: kussæʹmæth].

En ringere art hvede hvis kerner ikke så nemt skilles fra avnerne. Spelt (Triticum spelta) blev i oldtiden dyrket i Ægypten (2Mo 9:32), hvor man ifølge den græske historiker Herodot (II, 36) bagte brød af det. (Se Ez 4:9.) Det ser ud til at israelitterne såede spelt langs kanten af deres marker for at det skulle tjene som en slags hegn. — Es 28:25.