Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • „Du skal ikke andet end fryde dig“
    Vagttårnet – 2007 | 1. januar
    • Flere føjes til Abrahams afkom

      7. Hvad var ugefesten?

      7 Jesus var det afkom der var blevet givet løfte om i Eden, og den som Jehova ville bruge til at „nedbryde Djævelens gerninger“. (1 Johannes 3:8) Da Jehova talte til Abraham, antydede han imidlertid at Abrahams „afkom“ ikke blot skulle bestå af en enkelt person. Det ville blive „talrigt som himmelens stjerner og som sandskornene der er ved havets bred“. (1 Mosebog 22:17) At andre skulle blive en del af Abrahams „afkom“, blev forudskildret ved en anden glædelig højtid. Halvtreds dage efter den 16. nisan fejrede israelitterne ugefesten. Om denne højtid sagde Loven: „Til dagen efter den syvende sabbat skal I tælle, halvtreds dage, og I skal frembære et nyt kornoffer for Jehova. Fra jeres boliger skal I bringe to brød som et svingningsoffer. Af to tiendedele efa fint mel skal de være. De skal bages syrede, som den første modne afgrøde til Jehova.“b — 3 Mosebog 23:16, 17, 20.

      8. Hvilken bemærkelsesværdig begivenhed fandt sted på pinsedagen i år 33 e.v.t.?

      8 Da Jesus var på jorden, var ugefesten kendt som pinsen (ordet pinse kommer af det græske ord pentēkostēʹ, der betyder „halvtredsindstyvende“). På pinsedagen i år 33 e.v.t. udgød den større ypperstepræst, Jesus Kristus, den hellige ånd over en lille gruppe på 120 disciple der var forsamlede i Jerusalem. Disse disciple blev derved salvede sønner af Gud og brødre til Jesus Kristus. (Romerne 8:15-17) De blev en ny nation, „Guds Israel“. (Galaterne 6:16) Til sidst ville denne lille gruppe salvede sønner af Gud komme til at bestå af 144.000. — Åbenbaringen 7:1-4.

      9, 10. Hvordan blev menigheden af salvede kristne forudskildret ved pinsen?

      9 Menigheden af salvede kristne blev forudskildret ved de to syrede brød som præsten hver pinse svingede foran Jehova. At brødene var syrede, symboliserede at salvede kristne stadig ville have syndens ’surdej’ i sig. Men ikke desto mindre kunne de nærme sig Jehova på grundlag af Jesu genløsningsoffer. (Romerne 5:1, 2) Hvorfor var der to brød? Det kan have været et symbol på at de salvede sønner af Gud med tiden ville blive udtaget af to grupper — først af de kødelige jøder og senere af ikkejøder. — Galaterne 3:26-29; Efeserne 2:13-18.

      10 De to brød der blev ofret ved pinsen, kom fra førstegrøden af hvedehøsten. Svarende hertil kaldes de åndsavlede kristne „en førstegrøde af hans skabninger“. (Jakob 1:18) De er de første der får deres synder tilgivet på grundlag af Jesu udgydte blod, og det gør det muligt for dem at blive tilkendt udødeligt liv i himlene, hvor de regerer sammen med Jesus i hans rige. (1 Korinther 15:53; Filipperne 3:20, 21; Åbenbaringen 20:6) Som Guds himmelske sønner vil de snart komme til at „vogte [nationerne] med en jernstav“, og de vil se ’Satan blive knust under deres fødder’. (Åbenbaringen 2:26, 27; Romerne 16:20) Apostelen Johannes sagde: „Det er dem der bliver ved med at følge Lammet hvor det end går hen. Disse er blevet købt fra menneskeslægten som en førstegrøde for Gud og for Lammet.“ — Åbenbaringen 14:4.

  • „Du skal ikke andet end fryde dig“
    Vagttårnet – 2007 | 1. januar
    • b Når der blev frembåret et svingningsoffer, holdt præsten som regel brødene i sine hænder, løftede armene og bevægede brødene frem og tilbage. Denne bevægelse var et billedligt udtryk for at offergaverne blev frembåret for og overbragt Jehova. — Se Indsigt i Den Hellige Skrift, bind 2, side 448, udgivet af Jehovas Vidner.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del