SKOVL

Et langskaftet redskab til kastning eller flytning af jord, korn eller lignende. Ved tabernaklet brugte man skovle af kobber til at fjerne asken fra brændofferalteret med. (2Mo 27:1-3; 38:3; 4Mo 4:14) Den hebraisk-fønikiske kunsthåndværker Hiram lavede kobberskovle til samme formål i Salomons tempel. (1Kg 7:13, 14, 40, 45) Disse skovle var blandt de redskaber babylonierne førte bort i 607 f.v.t. — 2Kg 25:8, 14; Jer 52:18.

Til kornrensning brugte man skovle der muligvis var lavet af træ. (Es 30:24) Med den brede kasteskovl kastede man det tærskede korn op mod vinden, som blæste de lette urenheder, deriblandt avnerne, bort, mens kornet faldt ned på tærskepladsen igen. Johannes Døber beskrev profetisk Messias som en der ville komme med en kasteskovl hvormed han ville skille den symbolske hvede fra avnerne. — Mt 3:1, 12; se KORNRENSNING.