De vigtigste ord for visdom er det hebraiske chåkhmahʹ (udsagnsord: chakhamʹ) og det græske sofiʹa med deres beslægtede former. Desuden er der det hebraiske ord tusjījahʹ, der kan gengives med „lykkeligt udfald“ eller „praktisk visdom“, og det græske ord froʹnēsis (af frēn, „forstand“), der betegner „praktisk visdom“ og „sund fornuft“, med det tilsvarende tillægsord froʹnimos, „klog“, „vís på en praktisk måde“.

Det græske ord sofiʹa bruges ofte om færdighed inden for et fag eller håndværk, om kyndig og god statsstyrelse eller forretningsførelse og om omfattende indsigt inden for videnskab eller forskning. Svarende hertil bruges de hebraiske ord chåkhmahʹ og chakhamʹ til at beskrive kyndighed hos matroser og dem der fuger skibe (Ez 27:8, 9; jf. Sl 107:23, 27), og hos dem der arbejder i sten og træ (1Kr 22:15), foruden visdom og færdighed hos andre — ofte alsidigt begavede — håndværkere. (1Kg 7:14; 2Kr 2:7, 13, 14) Selv den kyndige træskærer der fremstiller gudebilleder, beskrives med disse ord. (Es 40:20; Jer 10:3-9) Også forretningsklogskab er en form for visdom. — Ez 28:4, 5.