Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvad vil det sige at en hustru skal „underordne sig“?
    Vågn op! – 1996 | 8. december
    • Tænk på den bibelske beretning om Abigajil. Hun handlede forstandigt, men imod sin velhavende mand Nabals ønsker. David og hans mænd havde vist Nabal venlighed, men alligevel „overfusede“ Nabal Davids sendebud — uden hensyntagen til at David var Guds udvalgte konge over Israel. Dybt krænket over Nabals utaknemmelighed drog David ud for at slå Nabal ihjel. Abigajil indså at hele hendes husstand var i fare. Det lykkedes hende at formilde David. Hvordan? — 1 Samuel 25:2-35.

      Abigajil indrømmede over for David at Nabal var en „usling af en mand“, og hun gav David den materielle hjælp som Nabal havde nægtet at give ham. Normalt ville det være forkert af en mand eller en hustru at udbasunere ægtefællens fejl. Men var det ikke det Abigajil gjorde ved at tale og handle på denne måde? Nej, hun forsøgte blot at redde Nabal og hans husstand fra at blive udryddet. Der er intet der tyder på at hun havde for vane at optræde respektløst over for sin mand eller modarbejde ham. Den fordringsfulde Nabal havde heller ikke været utilfreds med den måde hvorpå hun hjalp ham med at forvalte hans store landejendom. Men for at kunne handle med visdom måtte hun i denne krisesituation gøre hvad hun selv fandt rigtigst. Bibelen taler tilmed positivt om det Abigajil gjorde. — 1 Samuel 25:3, 25, 32, 33.

  • Hvad vil det sige at en hustru skal „underordne sig“?
    Vågn op! – 1996 | 8. december
    • En kvinde bør derfor ikke, blot fordi hun véd hun må underordne sig, føle sig presset til at gøre noget hun anser for meget uklogt eller i modstrid med Bibelen. Andre bør heller ikke give hende skyldfølelse fordi hun har taget et initiativ i et vigtigt anliggende, ligesom Abigajil og Sara gjorde.

      At hustruen ’underordner sig’, er ikke ensbetydende med at kvinden i ét og alt skal rette sig efter hvad manden ønsker. Når det drejer sig om at følge de rette principper, kan hun se sig nødsaget til at erklære sig uenig med sin mand. Hun skal dog gøre det på en måde der stemmer med den ånd som kendetegner kvinder der underordner sig Gud.

      En hustru bør naturligvis passe på at hun ikke går imod sin mands ønsker på grund af selvrådighed, trods eller andre forkerte motiver. Hun må være forstandig og besidde „god indsigt“ ligesom Abigajil. — 1 Samuel 25:3.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del