Hvis der ingen sønner var, arvede døtrene. (4Mo 27:6-8; Jos 17:3-6) For døtre der arvede jord, gjaldt imidlertid den bestemmelse at de kun måtte gifte sig inden for deres faders stammes slægt, for at arvelodderne ikke skulle overdrages fra stamme til stamme. (4Mo 36:6-9)

En hustru fik ingen arv efter sin mand. Hvis en mand døde barnløs, anså man hustruen for at eje jorden indtil den blev genløst af den der havde genløsningsretten. I et sådant tilfælde blev hustruen genløst sammen med ejendommen. (Rut 4:1-12) Ifølge loven om svogerægteskab blev det første barn som kvinden fik med genløseren, hendes afdøde mands arving og skulle føre hans navn videre. — 5Mo 25:5, 6.