Kvindens ændrede stilling i nyere tid

I 1906 sendte nogle bondekvinder zar Nikolaj af Rusland et bønskrift hvori der blandt andet stod:

„Kvinder af bondestanden har i generationer levet uden nogen som helst rettigheder. . . . Vi betragtes ikke engang som mennesker, men simpelt hen som lastdyr. Vi kræver undervisning i at læse og skrive; vi kræver at vore døtre får samme undervisningsmuligheder som vore sønner. . . . Vi ved at vi er uvidende, men fejlen er ikke vor.“

Denne sørgelige situation har intet tilfælles med Bibelens beskrivelse af den respekt og ros der tilkommer en kvinde som er dygtig og sætter et godt eksempel for andre. (Ordsprogene 31:10-31) Men bønskriftet fra de russiske bondekvinder afspejler en sandhed der for længe siden er blevet nedskrevet i Bibelen af den vise kong Salomon: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Dette er ikke mindst gået ud over kvinderne. Men i tidens løb har deres stilling ændret sig, som situationen i Sovjetunionen kan illustrere:

I dag er „størstedelen af Sovjetunionens læger og lærere kvinder. Næsten to tredjedele af det samlede antal økonomer og tre fjerdedele af dem der arbejder inden for den kulturelle sektor er kvinder. Kvinderne udgør 40 procent af dem der er beskæftiget inden for videnskaberne . . . Af hver tusind statsansatte kvinder har de 862 en (fuldført eller næsten fuldført) realskoleuddannelse eller højere uddannelse.“ — Women in the USSR.

Kvinder i politik

Den udvikling der er foregået i Sovjetunionen kan i større eller mindre grad også iagttages i mange andre lande. Det første land der gav kvinderne stemmeret var New Zealand; det skete i 1893. Danske kvinder fik stemmeret i 1915, og i årene mellem 1917 og 1920 fik kvinderne stemmeret i Rusland, Storbritannien, De Forenede Stater og Canada. I Schweiz fik de det først i 1971, skønt schweiziske kvinder inden da kunne beklæde politiske embeder.

I dag har kvinderne ikke blot stemmeret men konkurrerer også med mændene om de politiske embeder. Både Israel og Indien har haft kvindelige premierministre, nemlig Golda Meir og Indira Gandhi. Inden for de senere år er kvinder blevet valgt til premierministre, eller statsministre, i Storbritannien, Norge og Jugoslavien. I Sovjetunionens øverste sovjet er der 492 kvindelige medlemmer; det vil sige at mellem 30 og 40 procent er kvinder. Der sidder nu en kvinde i USA’s højesteret (også i den danske højesteret), og i den amerikanske valgkampagne i 1984 stillede en kvinde for første gang op som vicepræsidentkandidat for et større politisk parti. Her i Danmark er 47 af de 175 medlemmer af Folketinget kvinder.

Kvinder på arbejdsmarkedet

Mange steder i USA er et advarselsskilt med teksten „Mænd i arbejde“ nu ændret til „Mennesker i arbejde“. Hvorfor? Fordi flere og flere kvinder søger beskæftigelse uden for hjemmet. Inden for de sidste 25 år er antallet af udearbejdende kvinder i Amerika fordoblet. I 1970 var kun 27 procent af alle kontorstillinger beklædt af kvinder; 14 år senere drejede det sig om 65 procent. For nogle kvinder er det en økonomisk nødvendighed at arbejde uden for hjemmet; andre gør det af lyst. Og nogle steder går udviklingen i retning af at mænd og kvinder der udfører det samme arbejde, også skal have den samme løn.

Uddannelse, kunst og religion

Uddannelsesmæssigt er kvindens stilling næsten overalt i verden blevet væsentligt forbedret. Antallet af kvinder på læreanstalterne er steget fra 95 millioner i 1950 til 390 millioner i 1985. For 25 år siden var der i Spanien dobbelt så mange kvinder som mænd der var analfabeter. I 1983 var situationen ændret betydeligt: Da var 30 procent af de studerende ved læreanstalterne kvinder. Og fra Storbritannien meldes der om „en drastisk stigning i antallet af kvindelige heltidsstuderende ved universiteterne“.

I tidens løb har kvinder markeret sig kraftigt inden for musikken som solister, både vokalt og instrumentalt. Men før 1935 var de eneste kvinder i amerikanske orkestre dem der spillede harpe — et instrument mænd syntes at vige uden om. Til sammenligning udgør kvinderne nu 40 procent af musikerne i større orkestre i USA.

Der er sket en lignende udvikling på det religiøse område. Mange kvinder studerer teologi — på universiteterne i København og Århus er over halvdelen af de teologistuderende kvinder. Der er kvinder på prædikestolene og kvindelige rabbinere. Omkring 11 procent af Sveriges præster er kvinder, og den anglikanske kirke har kvindelige præster i Østen. The New York Times oplyste den 16. februar 1987 at „der er 968 kvindelige præster inden for den episkopale kirke“.

Hvad er resultatet?

Det kan ikke benægtes at kvindens stilling har ændret sig drastisk inden for de senere år. Måske har du selv set eller mærket denne udvikling. Men det er rimeligt at spørge: Har alle disse ændringer været af det gode?

Kvindens ændrede stilling på godt og ondt

„KORT sagt er 1980’ernes kvinder ikke alene bedre uddannet, de er også sundere, og de lever et længere og rigere liv.“ Med disse ord sluttede et blad en artikel med titlen: „Som vi var; som vi er nu.“ Men kan det tænkes at kvindens stilling i samfundet i virkeligheden har ændret sig både i god og dårlig retning?

Virkningen på ægteskabet og familien

I de fleste tilfælde er det næsten umuligt at kombinere karriereræs med et godt familieliv. I en rapport siges der: „En sammenligning af mænd og kvinder i ledende stillinger synes at vise at kvinderne giver deres familieliv en meget lavere prioritering end mændene, og at sandsynligheden for at de vil blive skilt er dobbelt så stor.“ Man kan undre sig over hvad årsagen er. En managementprofessor ved Californiens statsuniversitet forklarer: „Mænd betragter deres hjem som et sted hvor de kan lade op, mens kvinder snarere betragter det som en byrde. Når en mand kommer hjem sætter han sig ned og slapper af; det er den ret han har arbejdet for. Men når kvinder kommer hjem er der blot mere arbejde der venter.“

Dette gælder naturligvis ikke kun kvinder i ledende stillinger. De sovjetiske kvinder har været på arbejdsmarkedet i en generation længere end kvinderne i de vestlige lande, og de betragter det stadig som en byrde at skulle passe både et job og en familie. En sovjetisk redaktør af Working Woman siger: „Kvinden er familiens hjerte og må selv være varm og omsorgsfuld for at kunne skabe en varm og kærlig atmosfære.“ Kvinderne bærer altså en dobbelt arbejdsbyrde, eftersom mange mænd ikke tager del i pligterne i hjemmet.

En af New Yorks mest succesrige finanskvinder kaster lys over en anden årsag til konflikter. Hun siger uden større beskedenhed: „For mig er arbejdet den rene ferie,“ og tilføjer: „Jeg er tilfreds med min tilværelse, og det er meget sjældent jeg giver efter for nogen eller noget“ — og her indtager hendes familie ingen særstilling. Dens velfærd afhænger af manden. Skønt han selv har et job inden for forretningsverdenen, er det ham der passer deres to børn. Kvindens kolleger siger at hendes altopslugende interesse „tydeligvis ikke er særlig sund for familielivet“.

Det samme er tilfældet med en af tidens kvindelige premierministre. På grund af sine politiske ambitioner har hun ikke vist sin familie særlig megen opmærksomhed. Mens hendes børn voksede op var de tit hos deres onkel, for „noget af det [de] holdt mest af var når en hel familie kunne samles om et måltid, og det kunne sjældent arrangeres“ hjemme hos dem selv.

Da fire af Europas kvindelige erhvervsledere for nylig blev interviewet, fortalte en af dem at hendes 12-årige datter næsten udelukkende blev opdraget af hendes mand. En anden sagde at hun kun kunne tage sig af sine børn i weekenden. Ifølge presseomtalen bemærkede publikum at tre af disse kvinder tilsyneladende havde svært ved at omgås andre mennesker.

For nogle kvinder er det naturligvis en nødvendighed at have arbejde, måske fordi deres mand er død eller har forladt dem. De glæder sig sikkert over at de har fundet et arbejde, men hvad enten de kan lide det eller ej, må de affinde sig med de negative aspekter.

De negative aspekter

At det både er godt og ondt at kvindens stilling har ændret sig fremgår tydeligt af det der almindeligvis sker når kvinder begynder at tjene mere end deres mænd eller får en højere stilling. Ifølge ægteskabsrådgivere er dette „ved at blive en betydningsfuld og anerkendt kriseårsag i flere og flere ægteskaber“. En ægtemands klagende kommentar er typisk: „Rent intellektuelt glæder jeg mig over hendes succes. Men følelsesmæssigt har jeg det elendigt. Jeg føler at jeg bliver svigtet. Og samtidig har jeg dårlig samvittighed fordi det går mig så meget på.“ Hvis det drejer sig om kristne ægtefæller der er nødt til at arbejde, kan de begrænse sådanne negative følelser ved kærligt at gennemdrøfte situationen og ved at tage hensyn til hinanden. — 1 Peter 4:8.

En anden faktor der viser at det både er godt og ondt at kvinden har ændret stilling i samfundet, er de anstrengelser mange feminister gør sig for at mele deres egen kage. Bogen The Coming Matriarchy taler om en tid hvor verden bliver ledet af kvinder der er selvcentrerede og som altid spørger: „Hvad kan jeg få ud af det?“ Sjovt nok har den førnævnte succesrige finanskvinde udtrykt tanken på næsten nøjagtig samme måde; hun er ikke interesseret i at hjælpe andre op ad karrierestigen medmindre hun selv kan få noget ud af det. Hun indrømmer: „Jeg er for profitorienteret.“ Men er det klogt at være dét, i betragtning af den vejledning Jesus gav i sin Bjergprædiken: „Alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem.“ „Vær . . . aldrig bekymrede for dagen i morgen, for dagen i morgen vil have sine egne bekymringer.“ (Mattæus 7:12; 6:34) Kristne kvinder bør afgjort stræbe efter at have samme opfattelse som Jesus.

Er Bibelens moralnormer uvæsentlige?

Det mest negative aspekt af kvindens ændrede stilling er uden tvivl at moralnormerne undergraves. Det er sjældent at feminister taler om Gud og religion, og når de gør det, er de som regel kritiske. De fleste kvinder der af hensyn til deres karriere venter med at gifte sig, mener at man udmærket kan have seksuelt samkvem før man indgår ægteskab.

Et negativt træk ved kvindebevægelsen er at den støtter lesbiske forhold. Da NOW (en amerikansk kvindeorganisation) holdt årsmøde i 1971, besluttedes det: „At NOW er opmærksom på den dobbelte undertrykkelse af kvinder som er lesbiske; at kvindens ret til at bestemme over sin egen krop omfatter retten til at definere og udtrykke sin egen seksualitet og til at vælge sin egen livsform; at NOW anerkender undertrykkelsen af lesbiske som en sag der afgjort vedrører feminismen.“ Prøv at sammenligne dette med Guds ord i Romerbrevet 1:26, 27. Feministernes syn på lesbiske forhold går som regel hånd i hånd med deres krav om fri abort. Professor i retsvidenskab ved universitetet i Tulane, Billups Percy, har meget rammende sagt: „At betragte udslettelsen af et foster som et kirurgisk rutineindgreb er at lade hånt om flere århundreders kriminologi, teologi og moralfilosofi.“

En rapport oplyser at der i det sidste årti er sket en langt hurtigere stigning i antallet af kriminelle forhold blandt kvinder end blandt mænd. Mellem 1974 og 1979 steg antallet af kvinder der blev arresteret for bedrageri med næsten 50 procent i USA, mens stigningen blandt mænd kun var på 13 procent. Tilfældene af underslæb steg ligeledes med omkring 50 procent blandt kvinder, men kun med 1,5 procent blandt mænd. Antallet af arrestationer for dokumentfalsk steg med 27,7 procent blandt kvinder, men med mindre end 10 procent blandt mænd. Kvindens ændrede stilling har åbenbart ikke resulteret i fuld tilfredshed.

Der er også flere kvinder som er begyndt at ryge, og lungekræft som følge af rygning er ved at erstatte brystkræft som den største årsag til kræftdødsfald blandt kvinder. Ét år var lungekræft skyld i 25 procent af alle kræftdødsfald blandt kvinder, og tallet stiger med 7 procent om året.

En tilfredsstillende fremtid — hvordan?

Flere og flere kvinder må erkende at et godt job og en god karriere ikke kan give dem et tilfredsstillende og rigt liv. Hilary Cosell, der har skrevet bogen Women on a Seesaw: The Ups and Downs of Making It, har omtalt dette problem i en artikel hvori hun blandt andet spurgte: „Hvis kvinder har fejlet før med hensyn til ægteskab, moderskab og husførelse, kan det så ikke tænkes at de er ved at fejle igen med hensyn til job, karriere og succes?“ Hun spurgte også: „Kan vi virkelig gøre alt hvad vore mødre gjorde, og desuden alt hvad vore fædre gjorde?“

I The Cost of Loving gør Megan Marshall ligeledes opmærksom på at „den professionelle kompetences facade kun er et tyndt dække over de hemmelige sår: Skuffelser i kærlighed, manisk promiskuitet, eksperimenter med lesbiske forhold, aborter, skilsmisser og ganske almindelig ensomhed“. Hun fortæller hvordan kvindebevægelsen affødte „uafhængighedsmyten“, der kun fungerer i praksis for de færreste.

Megan Marshall konkluderer: „Vi må tro på den varige kærlighed som et godt ægteskab værner om,“ at „mennesket ikke står alene,“ og at „vi må finde andre som vi kan vise omsorg, og som vil vise os omsorg.“ Dette minder os om hvad den største Lærer der nogen sinde har levet her på jorden, Jesus Kristus, sagde: „Der er mere lykke ved at give end ved at modtage.“ — Apostelgerninger 20:35.

Mennesket har en vis tilbøjelighed til at gå til yderligheder. At der både er positive og negative sider af kvindens ændrede stilling, er en bekræftelse af profeten Jeremias’ ord: „Det står ikke til [et menneske] der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Men kristne kvinder der er opmærksomme på disse ændringer (og på de fordele og ulemper de har medført), kan se værdien af at følge Guds bud. Erfaringen har vist at Guds bud er „mere værd end guld“. „Ved at holde dem lønnes man stort.“ — Salme 19:7-11.