Om at tildække hovedet. Det at tildække hovedet har blandt Guds tjenere en åndelig betydning i forbindelse med menighedens ledelse og det at underordne sig. Apostelen Paulus fremsætter det gudgivne princip for ledelsen af den kristne menighed idet han siger: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1Kor 11:3) Paulus nævner at en hovedbeklædning er „et myndighedstegn“ som en kvinde bør bære når hun beder eller profeterer i menigheden, for den er et tegn på at hun anerkender mandens ledelse og underordner sig den teokratiske myndighed. — 1Kor 11:4-6, 10.

Om at tildække hovedet. Det at tildække hovedet har blandt Guds tjenere en åndelig betydning i forbindelse med menighedens ledelse og det at underordne sig. Apostelen Paulus fremsætter det gudgivne princip for ledelsen af den kristne menighed idet han siger: „Hver mands hoved er Messias; og en kvindes hoved er manden; og Messias’ hoved er Gud.“ (1Kor 11:3) Paulus nævner at en hovedbeklædning er „et myndighedstegn“ som en kvinde bør bære når hun beder eller profeterer i menigheden, for den er et tegn på at hun anerkender mandens ledelse og underordner sig den teokratiske myndighed. — 1Kor 11:4-6, 10.

Omvendt forklarer apostelen at en mand ikke bør tildække sit hoved når han for eksempel leder menigheden i bøn eller profeterer i menigheden. Det er den stilling han har fået tildelt i Guds ordning. Hvis en mand tildækkede sit hoved i denne situation, ville han bringe skam over sit hoved. Det ville også være mangel på respekt for Jesus Kristus som hans hoved og for det øverste hoved, Jehova Gud, eftersom manden er „Guds billede og herlighed“, idet han blev skabt som den der repræsenterede Gud på jorden. Han bør ikke tilsløre denne kendsgerning ved at tildække sit hoved. Manden blev skabt først, før kvinden; kvinden er „fra manden“ og blev skabt „for mandens skyld“. Hendes egenskaber er et udtryk for mandens ære og værdighed, ligesom mandens egenskaber afspejler Guds ære og værdighed. Den kristne kvinde bør derfor med glæde anerkende sin underordnede stilling ved beskedent at underordne sig, og hun bør være villig til at vise dette ved at bære en form for hovedbeklædning. Hun bør ikke søge at tiltage sig mandens plads, men i stedet støtte ham i hans stilling som hoved. — 1Kor 11:4, 7-10.

Paulus henleder opmærksomheden på at kvinderne i den menighed han skrev til, af natur havde langt hår, og fremhævede dette som en stadig, gudgiven påmindelse om at kvinden af natur er underordnet manden. Hun bør derfor anerkende dette når hun udfører pligter i den kristne menighed som normalt varetages af mænd, og hun bør bære en form for hovedbeklædning foruden sit hår. Derved viser hun at hun anerkender ledelsens gudgivne princip, og at hun skelner mellem sine normale, daglige pligter og de særlige pligter i menigheden som hun udfører hvis der for eksempel ikke er et kvalificeret mandligt medlem af menigheden til stede, eller hvis hun underviser andre under et formelt bibelstudium der overværes af hendes mand eller et mandligt medlem af menigheden. — 1Kor 11:11-15.

Som en vægtig grund til at Guds menighed bør følge denne ordning, henviser apostelen til Guds engle, der er „udsendt for at tjene dem som skal arve frelse“. (He 1:13, 14) Disse mægtige åndeskabninger er interesserede i at kristne bliver på deres plads i Guds ordning så den teokratiske orden og den rene tilbedelse bevares. — 1Kor 11:10.

Man forstår bedre at menigheden i fortidens Korinth havde behov for denne vejledning, når man holder sig for øje at det dengang var skik at kvinder bar slør når de viste sig offentligt. Kun umoralske kvinder viste sig uden slør. Og præstinderne ved de hedenske templer havde åbenbart for skik at fjerne deres slør og lade håret hænge løst når de foregav at være under guddommelig inspiration. Hvis noget sådant fandt sted i den kristne menighed, ville det være skændigt og en hån mod den ordning Jehova Gud havde indstiftet i forbindelse med menighedens ledelse. Paulus sagde sluttelig at hvis nogen argumenterede for en anden skik end den han havde beskrevet, skulle menigheden alligevel følge Paulus’ vejledning angående hovedbeklædning. Denne vejledning gælder derfor hvor som helst og når som helst i den kristne menighed. — 1Kor 11:16.