Kvinder som glædede Jehovas hjerte

„Måtte Jehova belønne din handlemåde, og måtte du få fuld løn af Jehova.“ — RUT 2:12.

1, 2. Hvordan vil det gavne os at betragte de bibelske eksempler på kvinder der glædede Jehovas hjerte?

GUDSFRYGT fik to kvinder til at trodse en ægyptisk farao. Tro fik en prostitueret kvinde til at sætte livet på spil for at beskytte to israelitiske spioner. Ydmyghed og omtanke i en kritisk situation hjalp en kvinde til at redde mange menneskeliv og forhindre Jehovas salvede i at pådrage sig blodskyld. Tro på Jehova sammen med gæstfrihed fik en enke og mor til at give den sidste rest mad hun havde, til en af Guds profeter. Det er blot nogle få af de mange bibelske eksempler på kvinder der glædede Jehovas hjerte.

² Jehovas syn på disse kvinder og den måde han velsignede dem på, viser at det der behager ham mere end noget andet, er gode åndelige egenskaber — uanset om personen er en mand eller en kvinde. I vore dages verden, der er optaget af sådanne ydre ting som udseende og rigdom, er det en udfordring at sætte åndelige egenskaber først. Men det kan lade sig gøre. Det er de tusinder af gudfrygtige kvinder som udgør en stor del af Guds folk i dag, et eksempel på. Disse kristne kvinder lægger samme tro, omtanke, gæstfrihed og andre gode egenskaber for dagen som de gudfrygtige kvinder der nævnes i Bibelen. Kristne mænd ønsker naturligvis også at eje sådanne egenskaber. For at vi alle i endnu højere grad kan efterligne disse kvinder i fortiden, vil vi se nærmere på de bibelske beretninger om dem. — Romerne 15:4; Jakob 4:8.

To kvinder der trodsede en farao

3, 4. (a) Hvorfor adlød Sjifra og Pua ikke den ægyptiske farao da han befalede at alle nyfødte israelitiske drengebørn skulle dræbes? (b) Hvordan belønnede Jehova de to jordemødre for deres mod og gudsfrygt?

³ Ved krigsforbryderdomstolen i Nürnberg efter Anden Verdenskrig søgte mange af dem som var anklaget for massemord, at retfærdiggøre sig med at de blot handlede efter ordre. Sammenlign dette med hvad to israelitiske jordemødre, Sjifra og Pua, gjorde i Ægypten under en unavngiven og tyrannisk farao. Af frygt for en eksplosionsagtig vækst i den hebraiske befolkning befalede han de to jordemødre at dræbe alle nyfødte drengebørn blandt hebræerne. Efterkom jordemødrene denne barbariske befaling? Nej. „De gjorde ikke som Ægyptens konge havde sagt til dem, men de bevarede drengebørnene i live.“ Hvorfor gav disse kvinder ikke efter for menneskefrygt? Fordi de „frygtede den sande Gud“. — 2 Mosebog 1:15, 17; 1 Mosebog 9:6.

⁴ Ja, jordemødrene søgte tilflugt hos Jehova, og han viste sig at være „et skjold“ for dem. Han beskyttede dem mod den ægyptiske faraos vrede. (2 Samuel 22:31; 2 Mosebog 1:18-20) Jehovas velsignelse standsede dog ikke her. Han belønnede Sjifra og Pua med at de selv fødte mange børn. De to kvinder fik endog den ære at deres navne og gudfrygtige handling blev indskrevet i Guds ord til oplysning for fremtidige generationer, mens navnet på den ægyptiske farao er gået i glemme! — 2 Mosebog 1:21; 1 Samuel 2:30b; Ordsprogene 10:7.

5. Hvordan viser mange kristne kvinder i dag at de har samme indstilling som Sjifra og Pua, og hvordan vil Jehova belønne dem?

⁵ Findes der kvinder som Sjifra og Pua i dag? Ja, det gør der! Hvert år er der utallige kristne kvinder der frygtløst forkynder Bibelens livreddende budskab i lande hvor forkyndelsen er forbudt efter „kongens ordre“, og derved sætter deres frihed, måske endog livet, på spil. (Hebræerne 11:23; Apostelgerninger 5:28, 29) Tilskyndet af kærlighed til Gud og næsten tillader disse modige kvinder ikke at noget forhindrer dem i at forkynde den gode nyhed om Guds rige for andre. Som følge heraf må mange kristne kvinder udholde modstand og forfølgelse. (Markus 12:30, 31; 13:9-13) Som i Sjifras og Puas tilfælde er Jehova fuldstændig klar over disse uforfærdede kvinders indsats, og han vil bevise sin kærlighed til dem ved at bevare deres navne i „livets bog“ såfremt de holder trofast ud til enden. — Filipperne 4:3; Mattæus 24:13.

En tidligere prostitueret glæder Jehovas hjerte

6, 7. (a) Hvad vidste Rahab om Jehova og hans folk, og hvordan indvirkede det på hende? (b) Hvilken ærefuld plads får Rahab i Guds ord?

⁶ I 1473 f.v.t. boede der i den kana’anæiske by Jeriko en prostitueret kvinde ved navn Rahab. Hun var åbenbart velinformeret, for da to israelitiske spioner søgte tilflugt i hendes hus, kunne hun give dem nøjagtige detaljer om israelitternes mirakuløse udfrielse fra Ægypten selv om den havde fundet sted 40 år tidligere! Hun havde også kendskab til israelitternes senere sejre over de to amoritterkonger Sihon og Og. Læg mærke til det indtryk det havde gjort på hende. Hun sagde til spionerne: „Jeg véd at Jehova vil give jer landet, . . . for Jehova jeres Gud er Gud oppe i himmelen og nede på jorden.“ (Josua 2:1, 9-11) Ja, det Rahab havde hørt om Jehova, og det han havde gjort for israelitterne, havde rørt hendes hjerte og bevirket at hun fik tro på ham. — Romerne 10:10.

⁷ Rahabs tro tilskyndede hende til handling. Hun modtog de israelitiske spioner „med fred“ og fulgte deres anvisninger på hvordan hun kunne overleve når israelitterne angreb Jeriko. (Hebræerne 11:31; Josua 2:18-21) Der er ingen tvivl om at Rahabs trosgerninger glædede Jehovas hjerte, for han inspirerede den kristne discipel Jakob til at nævne hende side om side med Abraham, Guds ven, som et eksempel for kristne. Jakob skrev: „Blev ikke også skøgen Rahab på samme måde erklæret retfærdig som følge af gerninger, efter at hun havde taget gæstfrit imod sendebudene og sendt dem bort ad en anden vej?“ — Jakob 2:25.

8. Hvordan belønnede Jehova Rahab for hendes tro og lydighed?

⁸ Jehova belønnede Rahab på flere måder. For det første skånede han mirakuløst hende og alle som havde søgt tilflugt hos hende — nemlig „hendes faders hus og alle som tilhørte hende“ — og derefter tillod han dem at blive fastboende udlændinge i Israel, hvor de skulle behandles som indfødte. (Josua 2:13; 6:22-25; 3 Mosebog 19:33, 34) Men det var ikke alt. Hun fik den store ære at blive en af Jesu Kristi stammødre. Et storslået bevis på Jehovas godhed mod en kvinde som engang havde været afgudsdyrker!a — Salme 130:3, 4.

9. Hvordan kan Jehovas syn på Rahab og visse kristne kvinder i det første århundrede være til opmuntring for nogle kvinder i dag?

⁹ I lighed med Rahab har nogle kristne kvinder — lige fra det første århundrede og frem til i dag — opgivet en umoralsk levevis for at behage Gud. (1 Korinther 6:9-11) Nogle af dem er uden tvivl vokset op i omgivelser der kunne sammenlignes med forholdene i Kana’an, hvor umoralitet var udbredt og måske oven i købet blev betragtet som helt normalt. Men de ændrede levevis, tilskyndet af en tro der var grundlagt på nøjagtig kundskab fra Bibelen. (Romerne 10:17) Derfor kan det også siges om sådanne kvinder at ’Gud ikke skammer sig ved dem, ved at blive påkaldt som deres Gud’. (Hebræerne 11:16) I sandhed en stor ære!

Velsignet for sin klogskab og omtanke

10, 11. Hvilke omstændigheder i forbindelse med Nabal og David fik Abigajil til at tage affære?

¹⁰ Mange trofaste kvinder i fortiden viste at de var i besiddelse af en usædvanlig klogskab og omtanke, og var derfor af stor værdi for Jehovas folk. En af disse kvinder var Abigajil, der var gift med den velstående israelitiske jordbesidder Nabal. Ved Abigajils kloge og forudseende handling blev mange menneskeliv reddet og Israels fremtidige konge, David, forhindret i at pådrage sig blodskyld. Man kan læse beretningen om hende i Første Samuelsbog, kapitel 25.

¹¹ Ved beretningens begyndelse har David og hans mænd deres lejr i nærheden af Nabals hjorde, som de beskytter vederlagsfrit dag og nat af venlighed mod deres landsmand Nabal. Da Davids forsyninger er ved at slippe op, sender han ti unge mænd til Nabal for at bede om proviant. Nabal havde nu en lejlighed til at vise sin taknemmelighed mod David og ære ham som Jehovas salvede. Men Nabal gør lige det modsatte. Han overfuser mændene, fornærmer David og sender de unge mænd tomhændede bort. Så snart David hører om det, samler han 400 bevæbnede mænd og drager af sted for at tage hævn. Abigajil hører om sin mands voldsomme reaktion og handler hurtigt og snarrådigt for at formilde David ved at sende en rigelig forsyning af fødevarer. Derpå drager hun selv af sted for at møde David. — Vers 2-20.

12, 13. (a) Hvordan viste Abigajil at hun var klog og forstandig og samtidig loyal over for både Jehova og hans salvede? (b) Hvad gjorde Abigajil da hun vendte hjem, og hvad skete der bagefter?

¹² Da Abigajil møder David, viser hendes ydmyge bøn om barmhjertighed at hun har dyb respekt for Jehovas salvede. „Jehova vil helt sikkert rejse min herre et varigt hus, for min herre fører Jehovas krige,“ siger hun og tilføjer at Jehova vil overdrage David hvervet som fører for Israel. (Vers 28-30) Samtidig viser Abigajil et betydeligt mod ved at fortælle David at hvis han ikke lægger bånd på sit ønske om hævn, vil han pådrage sig blodskyld. (Vers 26, 31) David bringes til fornuft af Abigajils ydmyghed, dybe respekt og klare tænkeevne. Han svarer: „Velsignet være Jehova, Israels Gud, som på denne dag sendte dig ud for at møde mig! Og velsignet være din fornuft, og velsignet være du som på denne dag har hindret mig i at pådrage mig blodskyld.“ — Vers 32, 33.

¹³ Da Abigajil kommer hjem, prøver hun modigt at fortælle sin mand om den gave hun har bragt David. Men hun opdager at han er „overmåde beruset“, så hun venter med at fortælle ham noget til han er blevet ædru. Hvordan tager Nabal det? Han bliver så chokeret at han får et anfald, måske en form for lammelse, og dør ti dage senere for Guds hånd. Så snart David får meddelelsen om Nabals død, tilbyder han Abigajil, som han beundrer og respekterer, at blive hans hustru, og hun tager imod Davids tilbud. — Vers 34-42.

Kan du være som Abigajil?

14. Hvilke egenskaber hos Abigajil kunne vi måske tænke os at gøre mere ved hos os selv?

¹⁴ Finder du nogle egenskaber hos Abigajil som du — hvad enten du er en kvinde eller en mand — kunne tænke dig at gøre mere ved hos dig selv? Måske ville du gerne handle mere fornuftigt og med større omtanke når der opstår vanskeligheder? Eller måske ville du gerne tale roligt og besindigt når andre lader deres følelser løbe af med sig? Hvis det er tilfældet, kunne du bede Jehova om hjælp. Han lover at han vil give visdom, dømmekraft og tænkeevne til alle som ’beder i tro’. — Jakob 1:5, 6; Ordsprogene 2:1-6, 10, 11.

15. Under hvilke forhold er det især vigtigt for kristne kvinder at have de samme egenskaber som Abigajil?

¹⁵ Sådanne gode egenskaber er især vigtige for en kvinde som har en ikketroende ægtemand der kun har lidt eller slet ingen respekt for Bibelens principper. Måske drikker han umådeholdent eller har en anden svaghed. Forhåbentlig vil disse mænd forandre sig, sådan som mange har gjort, ofte på grund af deres hustruers gode adfærd, mildhed, renhed og dybe respekt. — 1 Peter 3:1, 2, 4.

16. Hvordan må en kristen hustru — uanset omstændighederne i hjemmet — vise at hun sætter forholdet til Jehova højere end noget andet?

¹⁶ Uanset de vanskeligheder du måtte have at kæmpe med derhjemme, så husk at du altid kan søge hjælp hos Jehova. (1 Peter 3:12) Prøv at blive stærkere i åndelig henseende. Bed om visdom og om at måtte bevare roen. Kom nær til Jehova ved regelmæssig bibellæsning, bøn, eftertanke og samvær med andre kristne. Nabals uåndelige indstilling fik ikke lov til at indvirke på Abigajils kærlighed til Gud og hendes indstilling til hans salvede tjener. Hun handlede på grundlag af retfærdige principper. Selv i en familie hvor manden er en eksemplarisk kristen, forstår hustruen at hun selv må gøre noget for at opbygge og bevare sin åndelighed. Det er rigtigt at hendes mand er bibelsk forpligtet til at sørge for hende åndeligt og materielt, men i sidste ende må hun „arbejde på [sin] egen frelse med frygt og bæven“. — Filipperne 2:12; 1 Timoteus 5:8.

Hun fik „en profets belønning“

17, 18. (a) Hvilken usædvanlig trosprøve blev enken i Zarepta udsat for? (b) Hvad gjorde enken da hun hørte Elias’ anmodning, og hvordan belønnede Jehova hende?

¹⁷ Den måde hvorpå Jehova sørgede for en fattig enke på profeten Elias’ tid, viser at han værdsætter dem der støtter den sande tilbedelse ved at give af sig selv og deres midler. På grund af en langvarig tørke på Elias’ tid var mange truet af hungersnød, deriblandt en enke og hendes søn i Zarepta. Netop da de kun havde ét måltid tilbage, kom der en gæst — profeten Elias. Han fremsatte en højst usædvanlig anmodning. Skønt han var klar over kvindens situation, bad han hende om at lave „en lille rund kage“ til ham af hendes sidste rest mel og olie. Men så tilføjede han: „For således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Melet i krukken skal ikke slippe op, og der skal ikke mangle olie i dunken, frem til den dag Jehova giver nedbør over jordens flade.’“ — 1 Kongebog 17:8-14.

¹⁸ Hvad ville du have gjort hvis du havde fået en lignende anmodning? Enken i Zarepta, der åbenbart forstod at Elias var Jehovas profet, „gjorde som Elias havde sagt“. Hvordan gengældte Jehova hende denne gæstfrihed? Han sørgede mirakuløst for kvinden, hendes søn og Elias under hele tørken. (1 Kongebog 17:15, 16) Ja, Jehova gav enken i Zarepta „en profets belønning“, selv om hun ikke engang var israelit! (Mattæus 10:41) Og Guds søn omtalte kvinden positivt da han fremholdt hende som eksempel for sine bysbørn i Nazaret. — Lukas 4:24-26.

19. På hvilke måder viser mange kristne kvinder i dag at de har samme indstilling som enken i Zarepta, og hvordan ser Jehova på dem?

¹⁹ I dag findes der mange kristne kvinder der har samme indstilling som enken i Zarepta. For eksempel viser mange uselviske kristne søstre — hvoraf flere er fattige og har familie at sørge for — hver uge gæstfrihed mod rejsende tilsynsmænd og deres hustruer. Andre inviterer lokale heltidsforkyndere til et måltid, hjælper nødstedte eller giver på andre måder af sig selv og deres midler for at støtte Rigets arbejde. (Lukas 21:4) Lægger Jehova mærke til en sådan offervilje? Helt sikkert! „Gud er ikke uretfærdig så han glemmer jeres arbejde og den kærlighed I har vist mod hans navn, idet I har ydet de hellige hjælpetjeneste og fortsat yder dem hjælpetjeneste,“ siges der. — Hebræerne 6:10.

20. Hvad vil vi se på i den næste artikel?

²⁰ I det første århundrede havde mange gudfrygtige kvinder den forret at ledsage Jesus og hans apostle og gå dem til hånde. I den næste artikel vil vi se nærmere på hvordan disse kvinder glædede Jehovas hjerte, og vi skal også se hvordan kvinder som tjener Jehova helhjertet i dag — selv under vanskelige forhold — kan være et eksempel for andre.

[Fodnote]

Trofaste kristne kvinder — værdsatte tjenere for Gud

„Ynde kan være falsk, og skønhed tom. En kvinde der frygter Jehova er værdig til pris.“ — ORDSPROGENE 31:30.

1. Hvordan er Jehovas syn på skønhed sammenlignet med verdens syn?

VERDEN lægger stor vægt på det ydre. Det gælder især for kvinders vedkommende. Jehova er derimod først og fremmest interesseret i det indre menneske, som endda kan blive endnu smukkere med årene. (Ordsprogene 16:31) Derfor lyder den bibelske opfordring til kvinder: „Lad ikke jeres prydelse være det udvendige, håret I fletter, guldsmykkerne I tager på eller yderklæderne I bærer, men lad det være hjertets skjulte menneske, med den stille og milde ånds uforgængelige klædedragt, der er af stor værdi i Guds øjne.“ — 1 Peter 3:3, 4.

2, 3. Hvordan var kvinder med til at fremme udbredelsen af den gode nyhed i det første århundrede, og hvordan var det blevet forudsagt?

² En så rosværdig indstilling kendetegnede mange af de kvinder der omtales i Bibelen. I det første århundrede havde nogle af disse kvinder den forret at færdes sammen med Jesus og hans apostle og sørge for dem med det de havde. (Lukas 8:1-3) Senere var der kristne kvinder der blev nidkære evangelieforkyndere; andre ydede værdifuld hjælp til kristne mænd der førte an i arbejdet, for eksempel apostelen Paulus; og andre igen viste en usædvanlig gæstfrihed, blandt andet ved at stille deres hjem til rådighed for menighedens møder.

³ At Jehova i udstrakt grad ville gøre brug af kvinder i gennemførelsen af sin hensigt, var forudsagt i Bibelen. For eksempel siges der i Joel 2:28, 29 at både mænd og kvinder, gamle og unge, ville blive fyldt med hellig ånd og være med til at udbrede den gode nyhed om Riget. Denne profeti begyndte at få sin opfyldelse på pinsedagen i år 33. (Apostelgerninger 2:1-4, 16-18) Nogle salvede kvinder fik mirakuløse gaver, som for eksempel den gave at kunne profetere. (Apostelgerninger 21:8, 9) Ved deres nidkærhed i forkyndelsen bidrog denne store åndelige hær af trofaste søstre til kristendommens hurtige udbredelse i det første århundrede. Ja, det skete så hurtigt at apostelen Paulus omkring år 60 kunne skrive at den gode nyhed var blevet „forkyndt blandt al skabningen under himmelen“. — Kolossenserne 1:23.

Rost for deres mod, nidkærhed og gæstfrihed

4. Hvorfor havde Paulus god grund til at rose flere kvinder i det første århundredes kristne menighed?

⁴ Paulus satte stor pris på den tjeneste som blev ydet af kvinder dengang — ligesom kristne tilsynsmænd i dag værdsætter den tjeneste som nidkære kristne kvinder udfører. Blandt de kvinder Paulus nævner ved navn, er „Tryfæna og Tryfosa, som arbejder flittigt i Herren“, og „Persis, vor elskede søster, som har udført meget arbejde i Herren“. (Romerne 16:12) Om Evodia og Syntyke skriver han at de har „kæmpet skulder ved skulder med [ham] i forbindelse med den gode nyhed“. (Filipperne 4:2, 3) Priskilla arbejdede også sammen med Paulus, ligesom Akvila, hendes mand. Hun og Akvila satte endog „deres egen hals“ på spil for Paulus, hvad der fik ham til at skrive at ikke blot han, men også alle menighederne blandt nationerne skyldte dem tak. — Romerne 16:3, 4; Apostelgerninger 18:2.

5, 6. På hvilke måder var Priskilla et godt eksempel for søstre i dag?

⁵ Hvad var forklaringen på Priskillas nidkærhed og mod? Vi finder svaret i Apostelgerninger 18:24-26, hvor vi læser at hun hjalp sin mand med at undervise Apollos, en veltalende mand fra Alexandria, så han fik et bedre kendskab til den åbenbarede sandhed. Priskilla var altså godt kendt med Skrifterne og med apostlenes lære. Som følge heraf havde hun udviklet mange gode egenskaber som gjorde hende til et værdifuldt redskab for Gud og værdsat af hendes mand og menigheden. Lige så værdsatte er de mange kristne søstre i dag der gør et stort arbejde i forkyndelsen, flittigt studerer Bibelen og tager til sig af den åndelige føde Jehova tilvejebringer gennem „den trofaste husholder“. — Lukas 12:42.

⁶ Akvila og Priskilla var usædvanlig gæstfri. Paulus boede hos dem i Korinth, og de arbejdede sammen som teltmagere. (Apostelgerninger 18:1-3) Da Akvila og Priskilla flyttede til Efesus og senere til Rom, fortsatte de med at vise kristen gæstfrihed og stillede endog deres hjem til rådighed for menighedens møder. (Apostelgerninger 18:18, 19; 1 Korinther 16:8, 19) Nymfa og Johannes Markus’ mor, Maria, stillede ligeledes deres hjem til rådighed for menighedens møder. — Apostelgerninger 12:12; Kolossenserne 4:15.

Af stor værdi i dag

7, 8. Hvilken rosværdig indsats yder mange kristne kvinder i dag i den hellige tjeneste, og hvad kan de være forvissede om?

⁷ Som i det første århundrede har trofaste kristne kvinder i dag en stor andel i det arbejde Gud ønsker udført, specielt i forkyndelsen, og der er blevet sagt meget godt om dem. Om Gwen, som har tjent Jehova trofast i over 50 år indtil sin død i 2002, siger hendes mand: „Gwens nidkærhed som forkynder var næsten legendarisk her i byen. For hende var hvert eneste menneske en potentiel tjener for Jehova som kunne få del i hans kærlighed og opfyldelsen af hans løfter. Hendes loyalitet over for Gud, hans organisation og vores familie — for ikke at tale om hendes kærlige og opmuntrende ord når vi var nedtrykte — har været en stor støtte for mig og vores børn gennem hele vores ægteskab. Vi har haft et rigt og virksomt liv. Vi savner hende sådan.“ Hun og hendes mand havde været gift i 61 år.

⁸ Titusinder af kristne kvinder, både ugifte og gifte, tjener som pionerforkyndere og missionærer og har været tilfredse med det nødvendige til livets opretholdelse mens de har forkyndt budskabet om Guds rige i alle distrikter, lige fra travle storbyer til ensomme og isolerede egne. (Apostelgerninger 1:8) Mange har givet afkald på at have hus, hjem og børn for at kunne tjene Jehova fuldt ud. Der er søstre som loyalt støtter deres mænd i deres arbejde som rejsende tilsynsmænd, og der er tusinder af søstre der arbejder på betelhjemmene rundt om i verden. Der er ingen tvivl om at disse selvopofrende kvinder er blandt „nationernes kostbare skatte“ som fylder Jehovas hus med herlighed. — Haggaj 2:7.

9, 10. Hvordan har nogle familiemedlemmer givet udtryk for at de værdsætter kristne hustruers og mødres gode eksempel?

⁹ Der er naturligvis også mange kristne kvinder der har familie at sørge for, og som samtidig sætter Rigets interesser først. (Mattæus 6:33) En ugift pionersøster skriver: „Min mor har på grund af sin urokkelige tro og sit gode eksempel i høj grad medvirket til at jeg blev pioner. Ja, hun har i virkeligheden været en af mine bedste pionermakkere.“ En mand siger om sin kone, der er mor til fem voksne døtre: „Vores hjem var altid rent og ryddeligt. Hun sørgede for at huset var enkelt indrettet så det var nemt at holde orden og familien kunne bruge tid og kræfter på de åndelige aktiviteter. Hendes sparsommelighed og økonomiske sans har gjort det muligt for mig at arbejde på deltid i 32 år så jeg har kunnet bruge mere tid på familien og de åndelige anliggender. Min kone har også lært børnene værdien af at arbejde flittigt. Jeg har kun ros til hende.“ I dag arbejder de begge på Jehovas Vidners hovedkontor i New York.

¹⁰ En ægtemand skriver om sin kone, der er mor til voksne børn: „De egenskaber jeg beundrer mest hos Susan, er hendes store kærlighed til Gud og til mennesker, og hendes forståelse, medmenneskelighed og ærlighed. Hun har altid ment at Jehova fortjener vort bedste — et princip hun følger både som en tjener for Gud og som mor.“ I kraft af sin kones støtte har denne mand kunnet tage imod flere tjenesteopgaver, deriblandt at være ældste, pioner, vikar for kredstilsynsmænd og medlem af Kontaktudvalg til Hospitaler. Sådanne kvinder er af stor værdi for deres ægtemænd og trosfæller, men først og fremmest for Jehova! — Ordsprogene 31:28, 30.

Enlige kvinder som er værdsatte

11. (a) Hvordan har Jehova givet udtryk for sin omsorg for trofaste kvinder, især enker? (b) Hvad kan kristne enker og andre trofaste søstre som ikke har nogen ægtemand, være sikre på?

¹¹ Jehova har ofte givet udtryk for sin omsorg og interesse for enker. (5 Mosebog 27:19; Salme 68:5; Esajas 10:1, 2) Han har ikke forandret sig. Han har stadig stor interesse, ikke alene for enker, men også for enlige mødre og for kvinder som er forblevet ugifte, enten efter eget valg, eller fordi de ikke har fundet en passende kristen ægtefælle. (Malakias 3:6; Jakob 1:27) Hvis du er blandt dem som trofast tjener Jehova uden en kristen ægtefælles støtte, kan du være sikker på at du er højt værdsat af Jehova.

12. (a) Hvordan viser nogle kristne søstre at de er loyale over for Jehova? (b) Hvilke følelser må nogle af vore søstre kæmpe med?

¹² Der er mange kristne søstre som ikke har giftet sig fordi de loyalt adlyder Jehovas befaling om kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39; Ordsprogene 3:1) I Bibelen får vi forsikringen: „Mod den loyale handler [Jehova] loyalt.“ (2 Samuel 22:26) For mange er det dog en udfordring at forblive ugift. En søster siger: „Jeg traf den beslutning kun at gifte mig i Herren, men jeg har fældet mange tårer når jeg så mine veninder blive gift med gode kristne mænd, mens jeg stadig var ugift.“ En anden søster siger: „Jeg har tjent Jehova i 25 år og er besluttet på at forblive loyal over for ham, men ensomhedsfølelsen går mig ofte på.“ Hun tilføjer: „Søstre der er i samme situation som jeg, trænger til opmuntring.“ Hvordan kan vi hjælpe sådanne loyale søstre?

13. (a) Hvad kan vi lære af kvinderne der gik hen for at besøge Jeftas datter? (b) På hvilke andre måder kan vi vise at vi tænker på de ugifte eller enlige søstre i vores menighed?

¹³ Vi har et eksempel fra fortiden. Da Jeftas datter gav afkald på at blive gift, forstod folket at hun bragte et offer. Hvad gjorde man for at opmuntre hende? „År efter år gik Israels døtre hen for at besynge [eller: lovprise] gileaditten Jeftas datter, fire dage om året.“ (Dommerne 11:30-40) Vi bør på samme måde give udtryk for vores værdsættelse af ugifte søstre der loyalt adlyder Guds lov.a Hvordan kan vi ellers vise at vi tænker på dem? I vore bønner kan vi bede Gud om at støtte vore kære, trofaste søstre så de loyalt kan fortsætte deres arbejde. De fortjener at blive forsikret om at de er elsket og værdsat af Jehova og hele den kristne menighed. — Salme 37:28.

Hvordan enlige forældre klarer opgaven

14, 15. (a) Hvorfor bør enlige kristne mødre bede Jehova om hjælp? (b) Hvordan kan enlige mødre handle i overensstemmelse med deres bønner?

¹⁴ Kristne kvinder som er alene om at forsørge og opdrage deres børn, må klare talrige udfordringer. Dog kan de søge hjælp hos Jehova til at opdrage deres børn efter Bibelens principper. Det er rigtigt at man ikke i alle henseender kan være både mor og far hvis man er enlig. Men Jehova vil hjælpe en enlig mor til at tage sig af sine mange pligter hvis hun beder til ham i tro. Hvis man for eksempel skal bære en tung pose med købmandsvarer flere etager op til sin lejlighed, vil man sikkert ikke bruge trappen hvis der er en elevator. På samme måde skal man ikke prøve at bære en tung følelsesmæssig byrde alene når man kan bede Jehova om hjælp. Ja, han opfordrer os ligefrem til at gøre det. Som Salme 68:19 siger: „Velsignet være Jehova, som dag efter dag bærer byrden for os.“ Og i Første Petersbrev 5:7 bliver vi opfordret til at kaste al vores bekymring på ham, „for han tager sig af [os]“. Når problemer og bekymringer tynger, kast da byrden på din himmelske Fader, og gør det „uophørligt“. — 1 Thessaloniker 5:17; Salme 18:6; 55:22.

¹⁵ Som enlig mor kunne du for eksempel være bekymret for den påvirkning dine børn bliver udsat for i skolen, eller de prøver på deres uangribelighed der melder sig. (1 Korinther 15:33) Det er meget forståelige bekymringer. Men man kan lægge dem frem for Jehova i bøn. Hvorfor ikke tage dem med i den bøn du beder sammen med dine børn om morgenen før de går i skole, måske efter at I har drøftet dagens tekst sammen? Specifikke bønner der kommer fra hjertet, kan gøre et dybt indtryk på børnenes sind. Desuden vil du få Jehovas hjælp og velsignelse når du tålmodigt bestræber dig for at indprente Guds ord i dine børns hjerte. (5 Mosebog 6:6, 7; Ordsprogene 22:6) Husk at „Jehovas øjne hviler på de retfærdige, og hans ører lytter til deres bøn“. — 1 Peter 3:12; Filipperne 4:6, 7.

16, 17. (a) Hvad har en søn sagt om den kærlighed hans mor viste? (b) Hvilken virkning havde moderens indstilling på børnene?

¹⁶ Olivia, der er mor til seks, stod pludselig alene da hendes ikketroende mand forlod familien umiddelbart efter at den sidste var født. Men uden at beklage sig påtog hun sig ansvaret for at opdrage børnene efter de bibelske principper. Sønnen Darren, der nu er 31 og pioner og ældste i menigheden, var da omkring fem år gammel. Ud over sine andre bekymringer fik Olivia også den at Darren pådrog sig et alvorligt helbredsproblem, som han stadig må kæmpe med. Darren husker tilbage på sin barndom og skriver om sin mor: „Jeg husker stadig at jeg lå i min seng på hospitalet og ventede på mor. Hun kom hver dag og sad ved min seng og læste for mig fra Bibelen. Så sang hun en af Rigets sange for mig, ’Vi takker dig, Jehova.’b Den er stadig min yndlingssang fra sangbogen.“

¹⁷ Olivias tillid til Jehova og hendes kærlighed til ham medvirkede til at hun klarede opgaven som enlig mor. (Ordsprogene 3:5, 6) Hendes gode indstilling ses i de mål hun gav sine børn at stræbe efter. „Mor opfordrede os altid til at have heltidstjenesten som mål,“ siger Darren. „Som følge heraf er de fire af mine fem søstre og jeg selv i heltidstjenesten. Mor pralede dog aldrig af det over for andre. Jeg bestræber mig for at efterligne hendes gode egenskaber.“ Det er sandt at ikke alle børn bliver ved med at tjene Gud som voksne, sådan som Olivias børn. Men når en mor gør sit bedste for at leve efter Bibelens principper, kan hun stole på Jehovas ledelse og kærlige støtte. — Salme 32:8.

18. Hvordan kan vi vise at vi værdsætter det Jehova sørger for gennem den kristne menighed?

¹⁸ En stor del af den støtte Gud giver, kommer gennem den kristne menighed med dens mødeprogram, kristne fællesskab og åndeligt modne brødre, „gaver i form af mennesker“. (Efeserne 4:8) Trofaste ældste gør en stor indsats for at opbygge alle i menigheden og er især opmærksomme på „at se til faderløse og enker i deres trængsel“. (Jakob 1:27) Hold dig derfor nær til Guds folk, og undgå at isolere dig! — Ordsprogene 18:1; Romerne 14:7.

Respekt for ledelsens princip er en pryd

19. Hvorfor betyder dét at hustruen underordner sig sin mand, ikke at hun er mindre værd end han, og hvilket bibelsk eksempel kunne man nævne?

¹⁹ Jehova skabte kvinden som et modstykke til manden. (1 Mosebog 2:18) Når en hustru underordner sig sin mand, betyder det derfor ikke på nogen måde at hun er mindre værd end han. Tværtimod er det til ære for hende og tillader hende at bruge sine mange evner og talenter i overensstemmelse med Guds vilje. Kapitel 31 i Ordsprogenes Bog beskriver de mange forskellige færdigheder som en dygtig hustru i Israel var i besiddelse af. Hun hjalp de nødstedte, købte jord og plantede en vingård. Ja, „hendes ægtemands hjerte stoler på hende, og der mangler ikke fortjeneste,“ siges der. — Versene 11, 16, 20.

20. (a) Hvordan bør en kristen kvinde betragte sine gudgivne evner og færdigheder? (b) Hvilke gode egenskaber viste Ester at hun var i besiddelse af, og hvordan kunne Jehova derfor bruge hende?

²⁰ En beskeden, gudfrygtig kvinde prøver ikke ærgerrigt at fremhæve sig selv eller at konkurrere med sin mand. (Ordsprogene 16:18) Hun søger ikke først og fremmest at pleje sine egne selviske ønsker, men bruger hovedsagelig sine gudgivne evner til gavn for andre — sin familie, sine trosfæller og naboer og, frem for alt, til gavn for Jehova. (Galaterne 6:10; Titus 2:3-5) Vi kan som eksempel se på dronning Ester. Skønt hun af ydre var usædvanlig smuk, var hun beskeden og underordnede sig sine foresatte. (Ester 2:13, 15) Da hun blev gift, viste hun dyb respekt for sin mand, kong Ahasverus, til forskel fra kongens tidligere hustru, dronning Vasjti. (Ester 1:10-12; 2:16, 17) Ester rettede sig også respektfuldt efter sin ældre fætter, Mordokaj, i aktuelle spørgsmål — også efter at hun var blevet dronning. Men hun var ikke nogen svag kvinde! Hun afslørede modigt Haman, en mægtig og hensynsløs mand der havde planer om at udrydde jøderne. Jehova brugte på en storslået måde Ester til at bevare sit folk. — Ester 3:8–4:17; 7:1-10; 9:13.

21. Hvordan kan en kristen kvinde blive af endnu større værdi for Jehova?

²¹ Vi ser altså at gudfrygtige kvinder både før i tiden og i dag har vist Jehova og tilbedelsen af ham udelt hengivenhed. Derfor er de af stor værdi i Jehovas øjne. I kristne søstre, vi opfordrer jer til ved Jehovas ånd at lade jer forme til at blive stadig mere brugbare og nyttige „kar“, som er „beredt til enhver god gerning“. (2 Timoteus 2:21; Romerne 12:2) Om sådanne værdifulde tjenere for Jehova siger Bibelen: „Giv hende af hendes hænders frugt, og lad hendes gerninger prise hende i portene.“ (Ordsprogene 31:31) Måtte dette kunne siges om hver eneste af jer!

[Fodnoter]