Kvinder og jødedommen

18, 19. Hvilken status fik kvinderne under jødedommen, og hvorfor gik det sådan?

¹⁸ Som vi har set beskyttede Moseloven kvindens rettigheder, og når Loven blev fulgt kunne kvinderne føre et tilfredsstillende liv. Men med tiden, især efter Jerusalems ødelæggelse i 607 f.v.t., opstod jødedommen, som byggede mere på mundtlige traditioner end på Jehovas skrevne lov. Fra det fjerde århundrede før vor tidsregning optog jødedommen megen græsk filosofi, og de græske filosoffer tog i det store og hele ikke hensyn til kvinders rettigheder. Derfor faldt kvinderne også i agtelse inden for jødedommen. Fra det tredje århundrede før vor tidsregning begyndte man at adskille kvinderne fra mændene i den jødiske synagoge, og man så med mishag på at kvinder læste i Toraen (Moseloven). Encyclopaedia Judaica erkender: „Som følge heraf var kun få kvinder lærde.“ Det var hovedsagelig drengene der blev uddannet.

¹⁹ I sin bog Jerusalem in the Time of Jesus skriver J. Jeremias: „Alt taget i betragtning kommer kvindernes stilling i forhold til den religiøse lov bedst til udtryk i den konstant gentagne formel: ’Kvinder, (ikkejødiske) trælle og børn.’ . . . Hertil skal føjes at kvinder ofte blev omtalt med foragt. . . . Man får derfor det indtryk at man heller ikke i jødedommen på Jesu tid havde høje tanker om kvinder.“

1. Hvordan viste Jesu jordiske tjeneste sig at være til velsignelse for kvinder?

JESU jordiske tjeneste var til velsignelse for jødiske kvinder. Det arbejde han påbegyndte ville give kvinder af alle racer trøst, håb og ny værdighed. Han fulgte ikke jødedommens traditioner som ’gjorde Guds ord ugyldigt’. (Mattæus 15:6) Mange af disse traditioner var en hån mod kvinders grundlæggende og gudgivne rettigheder.

Jesu indstilling til kvinder

2. Hvorfor var Jesu holdning til kvinder helt revolutionerende på hans tid?

² Jesu indstilling til kvinder stod i skarp kontrast til den holdning jødernes religiøse ledere havde. The Encyclopedia Judaica skriver at de sidstnævnte betragtede kvinder som „begærlige, nysgerrige, dovne og skinsyge“. Det var ikke velset at en mand talte med en kvinde, og „det var vanærende for en skriftlærd at tale med en kvinde på gaden“. (Jerusalem in the Time of Jesus af Joachim Jeremias; jævnfør Johannes 4:27.) Der kunne siges meget om den foragt jødedommens ledere viste kvinder.

Eksemplet med Marta og Maria viser tydeligt at Jesus, i modsætning til jødernes religiøse ledere, mente at en kvinde havde ret til midlertidigt at forlade sine potter og pander for at øge sin åndelige kundskab.