Fremtrædende kvinder

15. (a) Hvordan var Sara ved sin handlemåde et eksempel på hvordan et godt forhold mellem en mand og hans kone bør være? (b) Hvorfor er beretningen om Rahab bemærkelsesværdig?

¹⁵ De Hebraiske Skrifter indeholder mange eksempler på kvinder der var fremtrædende tjenere for Jehova Gud. Sara er et godt eksempel på hvordan en gudfrygtig kvinde både kan underlægge sig sin mand og samtidig hjælpe ham med at træffe afgørelser. (1 Mosebog 21:9-13; 1 Peter 3:5, 6) Også beretningen om Rahab er bemærkelsesværdig. Den viser at det er forkert når nogle hævder at Jehova nærer racefordomme eller er hård ved kvinder. Rahab var en ikkeisraelitisk prostitueret. Men Jehova anerkendte hende som sin tjener på grund af hendes store tro, der blev fulgt op af gerninger, blandt andet ved at hun ændrede livsform. Jehova erklærede hende derfor retfærdig. Desuden belønnede han hende med det enestående privilegium at blive stammoder til Messias. — Mattæus 1:1, 5; Hebræerne 11:31; Jakob 2:25.

16. Hvad viser eksemplet med Abigajil, og hvorfor var hendes handlemåde berettiget?

¹⁶ Beretningen om Abigajil viser at Jehova ikke kræver at en hustru blindt skal adlyde sin mand. Hendes mand var velhavende og havde store hjorde af får og geder. Men han var „hård og slet i sine handlinger“. Abigajil nægtede imidlertid at følge sin mands dårlige eksempel. Hun viste at hun var klog, fornuftig, ydmyg og i stand til at tænke hurtigt, og forhindrede at der opstod en situation der kunne blive katastrofal for hendes husstand. Hun blev derfor rigt velsignet af Jehova. — 1 Samuel 25:2-42.

17. (a) Hvilket stort privilegium havde nogle kvinder i Israel? (b) Hvad kan kristne kvinder som får visse tjenesteforrettigheder lære af eksemplet med Miriam?

¹⁷ Nogle af kvinderne i dommertiden var endog profetinder, deriblandt Debora. (Dommerbogen, kapitel 4 og 5) Hulda var profetinde i Juda umiddelbart før Jerusalems ødelæggelse. (2 Kongebog 22:14-20) Det er også værd at lægge mærke til hvad der skete med Miriam. Hun omtales som en profetinde sendt af Jehova, men på et tidspunkt steg dette privilegium hende åbenbart til hovedet. Hun undlod at anerkende den myndighed Jehova havde givet hendes yngre broder Moses som fører for Israel, og blev derfor straffet. Men tilsyneladende angrede hun og blev genindsat i sit embede. — 2 Mosebog 15:20, 21; 4 Mosebog 12:1-15; Mika 6:4.

Trofaste kvinder der ventede Messias

20, 21. (a) Hvem var blandt dem der holdt sig vågne da Messias skulle komme, til trods for de religiøse lederes foragt for kvinder? (b) Hvad viser at Elisabet og Maria nærede stor gudhengivenhed?

²⁰ Også ved deres foragt for kvinder gjorde de jødiske rabbinere ’Guds ord ugyldigt med deres overlevering’. (Markus 7:13) Men da tiden for Messias’ komme nærmede sig var der, trods denne foragt, nogle gudfrygtige kvinder som holdt sig årvågne. En af disse kvinder var Elisabet, levitpræsten Zakarias’ hustru. Hun og hendes mand var „retfærdige for Gud, idet de vandrede udadleligt, i overensstemmelse med alle Jehovas bud og lovbestemmelser“. (Lukas 1:5, 6) Elisabet blev begunstiget af Jehova idet hun blev moder til Johannes Døber, skønt hun var ufrugtbar og godt oppe i årene. — Lukas 1:7, 13.

²¹ Ledet af hellig ånd viste Elisabet stor kærlighed mod en anden gudfrygtig kvinde, en slægtning ved navn Maria. Hen mod slutningen af år 3 f.v.t. meddelte engelen Gabriel Maria at hun ved et mirakel ville undfange et barn (Jesus). Engelen sagde til hende: „Du højt begunstigede, Jehova er med dig.“ Kort tid efter besøgte Maria Elisabet, som velsignede hende og det ufødte barn hun bar idet hun kaldte Jesus for ’min Herre’ allerede før han blev født. Dette fik Maria til at lovprise Jehova på en måde der viser meget om hendes store gudhengivenhed. — Lukas 1:28, 31, 36-55.

22. Hvilken gudfrygtig kvinde viste efter Jesu fødsel at hun havde været blandt dem der ventede Messias?

²² Da Jesus var født og Maria bragte ham op til templet i Jerusalem for at fremstille ham for Jehova, gav en anden gudfrygtig kvinde, den aldrende profetinde Anna, udtryk for sin glæde. Hun takkede Jehova og talte om Jesus til alle som ivrigt ventede den lovede Messias. — Lukas 2:36-38.

23. Hvordan omtaler apostelen Peter de trofaste kvinder fra den førkristne tid, og hvilke spørgsmål vil blive behandlet i den følgende artikel?

²³ Da tiden for Jesu jordiske tjeneste nærmede sig, fandtes der således stadig „hellige kvinder som håbede på Gud“. (1 Peter 3:5) Nogle af disse kvinder blev Kristi disciple.

Ved den lejlighed valgte Maria „den gode del“ ved at sætte det åndelige først. (Lukas 10:38-42) Men nogle få måneder senere, da deres broder var død, var det Marta og ikke Maria som var mest ivrig efter at møde Mesteren. Det er betagende at læse Jesu dybsindige åndelige samtale med Marta om opstandelseshåbet. (Johannes 11:20-27) Marta var virkelig privilegeret.

Kvinder der sørgede for Jesus

4, 5. Hvem, foruden apostlene, fulgte Jesus under hans tjeneste i Galilæa, og hvordan sørgede de for ham?

⁴ Jesus tog også imod hjælp fra kvinder når han rejste gennem landet. I sin evangelieberetning omtaler Markus nogle „kvinder . . . som havde ledsaget [Jesus] og sørget for ham da han var i Galilæa“. (Markus 15:40, 41) Hvem var disse kvinder og hvordan havde de sørget for Jesus? Vi kender ikke navnene på dem alle, men Lukas omtaler nogle af dem og forklarer hvordan de havde taget sig af Jesus.

⁵ Lukas skriver: „Kort efter var han på rejse fra by til by og fra landsby til landsby, og han bekendtgjorde og forkyndte den gode nyhed om Guds rige. Og de tolv var med ham, og nogle kvinder som var blevet kureret for onde ånder og svagheder, Maria, der blev kaldt Magdalene, af hvem syv dæmoner var kommet ud, og Johanna, der var gift med Kuza, Herodes’ betroede mand, og Susanna og mange andre kvinder, som sørgede for dem ved hjælp af det de havde.“ (Lukas 8:1-3) Jesus var villig til at lade disse kvinder følge ham og lade dem bruge deres midler til at dække hans og apostlenes materielle behov.

6. (a) Hvem ledsagede Jesus på hans sidste rejse til Jerusalem? (b) Hvem stod ved Jesu side lige til hans død, og hvordan blev nogle af dem belønnet? (c) Hvad bemærkelsesværdigt er der ved beretningen i Johannes 20:11-18, i lyset af jødedommens traditioner?

⁶ Da Jesus blev henrettet var der „mange kvinder dér, som så til på afstand; de havde ledsaget Jesus fra Galilæa for at sørge for ham; blandt dem var Maria Magdalene, og Maria, moderen til Jakob og Joses“. (Mattæus 27:55, 56) Der var således mange trofaste kvinder til stede da Jesus døde. Det er også bemærkelsesværdigt at det var kvinder der som de første blev vidne til hans opstandelse. (Mattæus 28:1-10) Dette var i sig selv et slag imod jødisk tradition, for inden for jødedommen var kvinder ikke værdige til at vidne i retten. Prøv med dette i tanke at læse Johannes 20:11-18 og forestil dig hvilke stærke følelser der må have rørt sig i Maria Magdalene da den opstandne Herre viste sig for hende, kaldte hende ved navn og brugte hende som sit vidne til at fortælle sine disciple at han virkelig var i live!

Trofaste kristne kvinder efter Pinsedagen

7, 8. (a) Hvordan ved vi at der var kvinder til stede da ånden blev udgydt på Pinsedagen? (b) Hvordan hjalp kristne kvinder med at udbrede kristendommen i den første tid?

⁷ Efter at Jesus var steget til himmelen var nogle gudfrygtige kvinder forsamlet med de trofaste apostle i salen ovenpå i Jerusalem. (Apostelgerninger 1:12-14) Der var også kvinder til stede da den hellige ånd blev udgydt på Pinsedagen. Hvordan ved vi det? Jo, for da Peter forklarede hvad der var sket, citerede han Joel 2:28-30, som udtrykkeligt omtaler „døtre“ og „tjenestepiger“, eller „trælkvinder“. (Apostelgerninger 2:1, 4, 14-18) Lige fra den tidligste tid var åndsavlede, salvede kristne kvinder altså en del af den kristne menighed.

⁸ Kvinder spillede også en vigtig, men ikke dominerende, rolle i forbindelse med kristendommens udbredelse. Maria, Markus’ moder og Barnabas’ tante, havde åbenbart et stort hus som hun stillede til rådighed for menigheden i Jerusalem. (Apostelgerninger 12:12) Og hun var villig til at gøre dette på et tidspunkt hvor der lige var udbrudt ny forfølgelse mod de kristne. (Apostelgerninger 12:1-5) Evangelieforkynderen Filips fire døtre havde desuden den forret at være kristne profetinder. — Apostelgerninger 21:9; 1 Korinther 12:4, 10.

Paulus’ indstilling til kvinder

9. Hvilken vejledning gav Paulus angående kristne kvinder i sit første brev til korintherne, og hvilket guddommeligt princip opfordrede han kvinderne til at respektere?

⁹ Paulus er nogle gange blevet beskyldt for misogyni, hvilket betyder mistro eller had til kvinder. Det er sandt at det var Paulus der understregede at kvinder skulle bevare deres rette plads i den kristne menighed. Under normale omstændigheder skulle kvinder ikke undervise ved menighedsmøder. (1 Korinther 14:33-35) Hvis en kristen kvinde talte ved et møde, enten fordi der ingen mandlig kristen var til stede eller fordi hun profeterede under indflydelse af den hellige ånd, måtte hun bære en hovedbeklædning. Dette var „et myndighedstegn“, et synligt bevis på at kvinden anerkendte Guds ledelsesordning. — 1 Korinther 11:3-6, 10.

10. Hvad har nogle beskyldt apostelen Paulus for, men hvad viser at denne beskyldning er forkert?

¹⁰ Paulus fandt det tilsyneladende nødvendigt at minde de første kristne om disse teokratiske principper for at alt ved menighedens møder kunne ske „sømmeligt og med orden“. (1 Korinther 14:40) Men betyder det at Paulus var imod kvinder, som nogle hævder? Nej, det gør det ikke. Var det ikke Paulus der i det afsluttende kapitel af sit brev til romerne sendte varme hilsener til ni kristne kvinder? Gav han ikke udtryk for dyb værdsættelse af Føbe, Priska (Priskilla), Tryfæna og Tryfosa, og siger han ikke at de sidstnævnte kvinder „arbejder flittigt i Herren“? (Romerne 16:1-4, 6, 12, 13, 15) Det var også Paulus der under inspiration skrev: „Alle I som blev døbt til Kristus har iført jer Kristus. Der er hverken jøde eller græker, der er hverken træl eller fri, der er hverken mand eller kvinde; for I er alle én i samhørighed med Kristus Jesus.“ (Galaterne 3:27, 28) Det er tydeligt at Paulus satte pris på sine kristne søstre, deriblandt Lydia, som viste en eksemplarisk gæstfrihed i en tid med prøvelser. — Apostelgerninger 16:12-15, 40; Filipperne 4:2, 3.