„Mord på naturen“

AF VÅGN OP!-​KORRESPONDENT I IRLAND

BEGÆRLIGHED udgør en trussel mod dit hjem, jorden, og underminerer dens evne til at dække menneskets grundlæggende behov for føde og husly. Mange er allerede bekendt med hvordan begærlighed ødelægger jorden, men her er nogle få påmindelser.

Forureningen af planeten Jorden

Tilbage i 1962 advarede Rachel Carson i sin bog Silent Spring (Det tavse forår) om den ødelæggende virkning pesticider og giftstoffer har på jorden. Bogen The Naked Savage (Den nøgne barbar) skriver: „Mennesket var i gang med at forurene sit miljø og sit hjem, hvilket var signalet til udryddelsen af arten.“ Mennesket fortsætter sin begærlige kurs med forurening af jorden til følge. Bogen World Hunger: Twelve Myths (Tolv myter om sult i verden) skriver: „I et forsøg på at opnå størst mulig profit på mindst mulig tid er storproducenter villige til at drive rovdrift på jord og vand samt at have et overforbrug af kemikalier. De tager ikke hensyn til om dette misbrug er skyld i erosion af muldjord, svind i grundvandet og forurening af miljøet.“

I stedet for at beskytte jordens kostbare regnskove — som har afgørende betydning for klodens beståen — er mennesket i færd med at ødelægge dem hurtigere end nogen sinde før. „Hvis den nuværende rydningshastighed fortsætter uforandret, vil levedygtige tropeskove praktisk talt være forsvundet om halvtreds år,“ skriver forfatterne til bogen Far From Paradise — The Story of Man’s Impact on the Environment (1986) (Langtfra et paradis — Historien om menneskets indvirkning på miljøet).

Skruppelløse fiskere bruger dynamit og giftige kemikalier når de fisker ved koralrev, som på grund af den righoldighed af livsformer de er levested for, er blevet kaldt „havets modstykke til tropeskovene“. Disse brutale fangstmetoder samt den ubetænksomme kemiske forurening har forårsaget en „alvorlig ødelæggelse“ af mange levende koraller. — The Toronto Star.

„Vi har kun os selv at takke“

Sir Shridath Ramphal, som fra 1991 til 1993 var formand for IUCN (en international FN-forening til bevarelse af natur og naturrigdomme), beskriver denne type misrøgt af jordens ressourcer som „mord“ på naturen. Hvor slemt står det til? Shridath Ramphal henviser til Indien: „De fleste floder . . . er nærmest åbne kloakker som leder urenset spildevand fra by- og landområderne ud i havet.“ Hvad er hans konklusion? „Vi har kun os selv at takke.“

Begærlighed har præget menneskets historie i århundreder, men i dag er truslen mod jorden større. Hvorfor? Fordi mennesket er blevet dygtigere til at ødelægge. Bogen Far From Paradise skriver: „Det er blot i de sidste halvtreds år at vi har haft de kemiske og mekaniske midler der skal til for effektivt at udrydde andre livsformer på vores Jord. . . . Homo sapiens [latin: det tænkende menneske], som mennesket så ubeskedent kalder sig, har næsten uindskrænket magt og lægger ikke længere bånd på sig selv.“ Miljøorganisationen Greenpeace gav for nylig udtryk for sin skarpe fordømmelse ved at sige: „Det moderne menneske har forvandlet Paradiset [Jorden] til en losseplads . . . og står nu som et bestialsk barn . . . i færd med at ødelægge denne livets oase.“

Begærlighed udgør imidlertid ikke kun en trussel mod jordens fremtid, men også mod dig og din families umiddelbare lykke og sikkerhed. På hvilken måde? Det vil blive behandlet i den næste artikel.

Hvordan påvirkes vort liv af begærlighed?

BEGÆRLIGHED ødelægger millioner af menneskers liv. Det er en egenskab der virker dehumaniserende på dem der udviser den, og volder ofrene for den smerte og sorg. Du mærker sikkert også virkningerne af begærlighed i hverdagen. Ganske almindeligt butikstyveri får priserne på det du køber, til at stige. Hvis du har en lav indtægt og ikke har råd til livets fornødenheder, er du sandsynligvis offer for andres begærlighed.

De hungrende og de døende

Begærlige nationale egeninteresser hindrer ofte regeringernes bestræbelser for at hjælpe de fattige på en effektiv måde. Så langt tilbage som i 1952 sagde videnskabsmanden og ernæringseksperten sir John Boyd Orr: „Regeringer er indstillede på at samle mandskab og midler til en verdenskrig, men stormagterne er ikke indstillede på at gå sammen om at fjerne verdens sult- og fattigdomsproblemer.“ — Food Poverty & Power af Anne Buchanan.

Mange lande yder selvfølgelig deres borgere en vis form for hjælp, men hvordan er livets reelle vilkår for det forarmede og forsømte flertal af verdensbefolkningen? En nylig rapport oplyser at det til trods for en stigning i fødevareproduktionen stadig er et problem at „størstedelen af verdens fattige hjemsøges af sult og fejlernæring . . . En femtedel [over en milliard] af verdensbefolkningen går sultne i seng hver dag.“ Rapporten tilføjer: „Derudover lider 2 milliarder af underernæring, ’den skjulte hunger’, der kan føre til alvorlige lidelser.“ (Developed to Death — Rethinking Third World Development;) Disse tal burde unægtelig være forsidestof!

De undertvungne

Mafialedere beriger sig på bekostning af deres ofre og befolkningen i almindelighed. Narkotika, vold, prostitution og økonomisk udnyttelse trælbinder millioner. Forfatteren Gordon Thomas siger i sin bog Enslaved: „Organisationen Anti-Slavery skønner at der i hele verden er 200 millioner slaver, hvoraf de 100 millioner er børn.“ Hvad er den grundlæggende årsag? Undersøgelsen forklarer: „Trangen til at trælbinde andre er stadig en af de dystre sider af menneskets natur . . . [Slaveri er] et resultat af begær, griskhed og magtsyge.“

De svage og sårbare er blevet udplyndret og endda dræbt af de mægtige. Bogen The Naked Savage siger: „Da den hvide mand i sin tid kom til Brasilien, var der to millioner indianere. I dag er der måske blot to hundrede tusind.“ Hvorfor? Den egentlige årsag er begærlighed.

Den voksende kløft mellem de rige og de fattige

James Gustave Speth, direktør for FN’s Udviklingsprogram (UNDP), siger ifølge avisen The New York Times at „en voksende elite i hele verden samler sig store formuer og magt, mens over halvdelen af menneskeheden må leve i dyb fattigdom“. Han tydeliggør den farlige kløft mellem rig og fattig ved at sige: „Over halvdelen af jordens befolkning — godt 3 milliarder — har stadig kun en indtægt på knap 12 kroner om dagen.“ Han tilføjer: „For de fattige, der ser forskellen op til de rige, skaber denne situation grobund for håbløshed, vrede og frustration.“

Noget andet der bidrager til håbløsheden, er at mange velhavende tilsyneladende hverken har skrupler over eller interesse for de fattige og sultende menneskemassers vilkår.

Ofrene for begærlighed findes overalt. Se blot det rådvilde udtryk i øjnene på de flygtninge der er fanget mellem de stridende parter i Bosnien, Rwanda og Liberia. Betragt resignationen i ansigtet på dem der sulter midt i en verden med overflod. Hvad ligger bag alt dette? Begærlighed — i alle mulige afskygninger!

Hvordan kan man overleve i denne fjendtlige og begærlige verden? Det spørgsmål vil de to følgende artikler komme ind på.