Velstand — for hvem?

DET kan være svært at tro, men vi lever i en velstående verden. Faktisk har nogle lande så mange penge at de ikke kan bruge dem alle sammen. Det er blevet anslået at verdens samlede bruttonationalprodukt i 2005 oversteg 350 billioner kroner. Fordelt på verdensbefolkningen er det cirka 50.000 kroner til hver indbygger. Og tallet er stigende.

Men der er noget paradoksalt ved denne globale velstand. Ifølge en nylig udsendt FN-publikation har de tre rigeste mennesker i verden en større formue end det samlede bruttonationalprodukt i de 48 fattigste lande. Og FN’s Udviklingsprogram oplyser at 2,5 milliarder mennesker må klare sig for mindre end to dollars om dagen. I millionvis af mennesker er underernærede og kan ikke få rent drikkevand.

I USA analyserer sociologer en gruppe i befolkningen som de kalder „de næsten fattige“. Faren for at disse mennesker kommer ud i dyb fattigdom, er stor. Over 50 millioner mennesker i USA befinder sig i en sådan situation trods landets store velstand.

Hvordan kan det være at der på verdensplan strømmer masser af penge ind i statskasser og bankkonti, alt imens adskillige millioner fattige fortsat lever under elendige vilkår? Hvorfor har så mange mennesker så få muligheder for at nyde gavn af verdens voksende velstand?

[Tekstcitat på side 3]

Verdens tre rigeste mennesker er mere velhavende end de 48 fattigste lande tilsammen

[Illustration på side 2, 3]

Børnearbejdere på dette teglværk tjener omkring 3 kroner om dagen

[Kildeangivelse]

© Fernando Moleres/ Panos Pictures

[Kildeangivelse på side 3]

© Giacomo Pirozzi/Panos Pictures

Hvorfor så mange fattige i en velstående verden?

„DE FATTIGE har I jo altid hos jer,“ sagde Jesus Kristus i det første århundrede. (Mattæus 26:11) Fra Jesu tid og frem til i dag har der altid været et stort antal forarmede mennesker. Men hvorfor er så mange ramt af fattigdom i vores ellers så rige verden?

Nogle tror at folk er fattige fordi de træffer ukloge valg. Det kan være rigtigt i visse tilfælde. De der vælger at tilfredsstille deres trang til at drikke alkohol, tage stoffer eller spille hasard, kan meget hurtigt sætte deres materielle midler over styr. Men det er ikke altid en dårlig livsførelse der er skyld i at nogle er fattige.

Mange mennesker har mistet deres arbejde på grund af forandringer inden for industrien. Ikke så få har måttet bruge deres opsparede midler på skyhøje udgifter til lægebehandling. Og i udviklingslandene er de fleste af de mange millioner forarmede mennesker ikke selv skyld i at de er fattige. Årsagerne til fattigdom skal ofte søges helt andre steder, som det vil fremgå af det følgende.

Et lærerigt eksempel fra historien

I begyndelsen af 1930’erne blev verden ramt af en økonomisk katastrofe, der senere blev kaldt den store depression. I ét land mistede millioner af mennesker deres arbejde, og flere hundrede tusind familier mistede deres hjem. Og samtidig med at utallige mennesker måtte sulte, hældte landmænd enorme mængder mælk ud på jorden, og myndighederne tvang landmændene til at slå millioner af husdyr ihjel.

Hvorfor dette spild? Fordi det økonomiske system krævede at landbrugsprodukter og andre varer skulle sælges med fortjeneste. Mælk, kød og korn var vigtige levnedsmidler for de fattige. Men når disse fødevarer ikke kunne sælges med fortjeneste, blev de regnet for værdiløse og blev kasseret.

I mange byer udbrød der optøjer på grund af mangel på mad. Nogle af de borgere som ikke kunne købe mad til deres familie, stjal med våbenmagt det de havde brug for. Andre sultede. Dette fandt sted i USA. På et tidligt tidspunkt under depressionen blev de der havde den laveste indkomst, svigtet af dette lands mægtige økonomiske system. Borgernes behov for mad, bolig og arbejde blev nedprioriteret til fordel for jagten på profit.

Situationen i dag

Verdensøkonomien kom sig efter depressionen, og i dag ser det ud til at mange er mere velhavende og bedre sikret økonomisk end nogen sinde før. Men midt i al denne overflod har de fattige ofte kun ringe chance for at forbedre deres lod i livet. Rapporter om hungersnød og fattigdom i udviklingslandene er efterhånden så almindelige at mange er trætte af at høre om det. Men når flygtninge må sulte på grund af krig, når fødevarelagre rådner op på grund af politisk manipulation, og når markedskræfter presser prisen på livsfornødenheder så meget i vejret at de fattige ikke kan betale for dem, vidner det om et samfundssystem som ikke formår at tage sig af dets mest sårbare undersåtter. Strukturen i verdensøkonomien tager ikke hensyn til de millioner af fattige.

Faktisk har intet økonomisk system på tilstrækkelig vis dækket alle menneskers materielle behov. For cirka tre tusind år siden kom en vågen iagttager af menneskelivet til denne slutning: „Jeg vendte tilbage og så al den undertrykkelse der begås under solen, og se! de undertryktes tårer, men ingen trøstede dem; nej, det var deres undertrykkere der havde magten, og ingen trøstede dem.“ (Prædikeren 4:1) I dag, hvor der er materiel overflod, findes der stadig økonomisk undertrykkelse.

Millioner af mennesker har kun ringe mulighed for at løfte sig op af fattigdommens dybe afgrund. Mange har dog lært hvordan de kan tackle deres økonomiske problemer. De har også fået håb om et bedre liv i fremtiden.

[Ramme på side 5]

Kampen for at overleve

I sin bog The Working Poor — Invisible in America (De arbejdende fattige — usynlige i Amerika) giver forfatteren og journalisten David K. Shipler os en idé om hvor tæt nogle i USA befinder sig på kanten af en økonomisk afgrund: „ En faldefærdig lejlighed kan forværre et barns astma, hvilket betyder at moderen må ringe efter en ambulance, hvilket resulterer i en lægeregning hun ikke kan betale, hvilket ødelægger hendes kreditværdighed, hvilket gør et billån dyrere så hun bliver nødt til at købe en gammel, brugt bil, hvilket gør at hun ikke altid kan møde på arbejde til tiden, hvilket begrænser hendes mulighed for at blive forfremmet og få mere i løn, hvilket igen låser hende fast i de ringe boligforhold.“ Denne mor og hendes barn lever hele tiden med katastrofen hængende over hovedet — og det til trods for at de bor i verdens rigeste land.

[Ramme på side 6]

Er det nok at have gode intentioner?

I november 1993 sad en gruppe embedsmænd i en regeringsbygning i Washington D.C. og prøvede at løse et alvorligt problem. Med millioner af dollars til deres rådighed ønskede de at hjælpe USA’s hjemløse. Samtidig med at de drøftede sagen, stimlede politibetjente, brandmænd og ambulancefolk sammen ved et busstoppested på den anden side af gaden. Ambulancefolkene samlede liget af en hjemløs kvinde op. Hun var død lige foran bygnings- og byplanministeriet, den instans som er ansvarlig for at hjælpe mennesker der ikke har noget sted at gå hen.

Senere interviewede en journalist der arbejder for The New York Times, en kvindelig ansat ved dette ministerium. Kvinden sagde om det store opbud af redningsfolk og udrykningskøretøjer: „Det er så mærkeligt at se hvor mange ressourcer der bruges på folk når de er døde — mens de lever, får de ikke en brøkdel af den hjælp.“

[Illustration på side 4, 5]

En kvindelig løsarbejder og hendes tre børn under depressionen i 1930’erne

[Kildeangivelse]

Dorothea Lange, FSA Collection, Library of Congress

[Illustration på side 6, 7]

På fabrikker som denne er gennemsnitslønnen cirka 80 kroner om måneden, og de ansatte er ofte tvunget til at arbejde 70 timer om ugen

[Kildeangivelse]

© Fernando Moleres/Panos Pictures

Hvilket håb er der for de fattige?

DER er ikke noget galt i at arbejde hårdt for at tjene til det nødvendige når bare de der gør det, får en rimelig løn. En bibelskribent skrev: „Jeg er kommet til den erkendelse at der ikke er noget bedre . . . end at fryde sig . . . og også at hvert menneske bør spise og drikke og nyde godt af al sin møje. Det er Guds gave.“ — Prædikeren 3:12, 13.

Men som vi har set, kræver verdens økonomiske system hårdt arbejde, ofte uden at der betales en ordentlig løn. Mange forbliver fattige og må hver dag kæmpe for at overleve. Deres tilværelse gør at de sjældent ’fryder sig’ og ’nyder godt af al deres møje’. Velstanden i verden har nået bemærkelsesværdige højder, men cirka halvdelen af menneskeheden får ikke del i den.

Guds omsorg for de fattige

Menneskenes Skaber, Jehova Gud, synes ikke om denne situation. Han har stor medfølelse med de ubemidlede. Bibelen siger: „[Gud] glemmer ikke de nødstedtes skrig.“ (Salme 9:12) Jehova er en Gud som har omsorg for de fattige.

Om Jehova siger Bibelen: „Til dig overlader staklen, den faderløse, sin sag. Du er blevet hans hjælper.“ (Salme 10:14) Læg mærke til at dette skriftsted henviser til nødstedte som enkeltpersoner.a Ja, Gud lægger mærke til den enkelte og har øje for hans eller hendes behov. Alle er kostbare i hans øjne og værdige til at få hans opmærksomhed. Jehova indbyder folk fra alle samfundslag til at lære af ham og glæde sig over deres venskab med ham.

En af de ting folk kan lære af Gud, er at vise andre medfølelse. Jehovas Vidner betragter sig selv som én stor åndelig familie. De tillægger hinanden stor værdi — der er sand kristen kærlighed iblandt dem. Herren Jesus Kristus sagde engang til sine disciple: „I er alle brødre.“ (Mattæus 23:8) Alle der slutter sig til den sande tilbedelse, bliver altså en del af et broderskab som ikke gør forskel på rig og fattig. De har omsorg for hinanden og styrker og støtter hinanden under modgang.

Bibelen indeholder principper som kan forbedre ens økonomiske situation trods fattigdom. Den viser at Gud fordømmer alkoholmisbrug, og at man besmitter sit legeme, for eksempel ved at ryge. (Ordsprogene 20:1; 2 Korinther 7:1) De der følger sådanne principper, sparer penge som de ellers ville have brugt på skadelige vaner. De undgår sygdomme som forårsages af rygning og drukkenskab, samt de dermed følgende udgifter til lægebehandling. Bibelen tilskynder også folk til at undgå havesyge og en materialistisk tankegang. (Efeserne 5:3; Markus 4:19) Hvis man har respekt for hvad Guds ord siger om dette, vil det også afholde en fra at øde sine penge bort på hasardspil.

Bibelen indeholder principper som kan anvendes i dagliglivet, selv hvis man lever i dyb fattigdom. Læg mærke til følgende erfaring:

I et land med høj arbejdsløshed satte en fabriksarbejder sit job på spil ved at bede om at få fri så tidligt at hun kunne nå at overvære de kristne møder. Hendes overordnede kunne meget let have fyret hende. Men til både hendes og de andre ansattes overraskelse efterkom han hendes ønske. Han sagde oven i købet til hende at han håbede at hun ville blive på hans fabrik, og han roste hende og sagde at hun var „en eksemplarisk arbejder“. Hvorfor?

Fabriksarbejderen, som var et af Jehovas Vidner, levede efter Bibelens principper. Da hun ønskede at ’bære sig ærligt ad i alle ting’, afholdt hun sig fra at lyve og stjæle, og det gav hende ry for at være ærlig. (Hebræerne 13:18) I lydighed mod det inspirerede princip i Kolossenserbrevet 3:22, 23 udførte hun sit arbejde ’med hele sin sjæl’. Det vil sige at hun adlød sin overordnede og omhyggeligt sørgede for at yde en fuld dags arbejde.

Vi er selvfølgelig alle underlagt et økonomisk system hvor selviskheden råder og profit er af altafgørende betydning. Nogle der har dyb respekt for Bibelens principper, må måske stadig kæmpe for at skaffe sig føde, tøj og husly. Men de har en ren samvittighed over for Skaberen. Og takket være Jehova, „der giver håb“, ser de med tillid frem til bedre tider. — Romerne 15:13.

En varig løsning på fattigdomsproblemet

Bibelen viser at Jehova finder stort mishag i dem der fremmer undertrykkelse af de fattige. Hans inspirerede ord siger: „Ve dem der forordner ondskabsfulde forordninger og dem der, altid skrivende, har skrevet hvad kun er til besvær, for at skubbe de ringe bort fra en retssag og for at fravriste . . . nødstedte deres ret, for at enkerne kan blive deres bytte og for at de kan røve fra de faderløse!“ (Esajas 10:1, 2) Uanset om de der styrer de økonomiske funktioner i samfundet, forsømmer de fattige med vilje eller på grund af uvidenhed, er de en del af et undertrykkende system som den almægtige Gud vil fjerne.

Profeten Esajas stiller sådanne undertrykkere et alvorligt spørgsmål: „Hvad vil I gøre på hjemsøgelsens dag og ved ødelæggelsen, når den kommer fra det fjerne?“ (Esajas 10:3) Jehova vil gribe ind over for dem ved at tilintetgøre det uretfærdige system de søger at bevare.

Men Guds hensigt indbefatter mere end det at fjerne undertrykkerne. Han vil også sørge for at retsindige mennesker kan leve et liv der er fri for uretfærdighed. Ved hjælp af et styre der langt overgår de jordiske regeringer, vil han give alle mennesker mulighed for at leve et tilfredsstillende og glædebringende liv uden fattigdom. Til den tid vil en stor arv, gode forbindelser eller forretningssans ikke længere være en betingelse for fremgang i livet. Hvordan kan vi være sikre på at sådanne forandringer vil finde sted?

Jesus Kristus, den Jehova har udnævnt til at herske over menneskene, omtalte denne vidunderlige fremtid som „genskabelsen“. (Mattæus 19:28) Dette ord indebærer tanken om en fornyelse, at menneskeheden vil få en ny start. Ved at anvende udtrykket „genskabelsen“ understregede Jesus at Jehova vil give retskafne mennesker mulighed for at leve et liv som er i overensstemmelse med den kærlige Skabers vilje. En af de mange ting Jehova vil gøre for menneskene til den tid, er for stedse at fjerne den økonomiske byrde som mange er tynget af i dag.

Bibelen siger profetisk om Jesu Kristi styre: „Han vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. Han vil ynkes over den ringe og den fattige, og de fattiges sjæle vil han frelse. Fra undertrykkelse og vold vil han genløse deres sjæl, og deres blod vil være dyrebart i hans øjne.“ — Salme 72:12-14.

En sådan vidunderlig fremtid ligger åben for dig. Men for at opfylde den sande Guds krav og opnå livet i den nye verden er det livsvigtigt at du først lærer hans vilje at kende, og dernæst følger den. Træf kloge beslutninger der er grundlagt på kundskab fra Guds ord. Lev i forventning om den skønne fremtid Gud har lovet menneskeheden. Du vil ikke blive skuffet. Guds ord lover: „Den fattige skal ikke for bestandig glemmes, eller de sagtmodiges håb gå til grunde for evigt.“ — Salme 9:18.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 9]

En vidunderlig fremtid ligger åben for dig

[Ramme/illustration på side 10]

Skulle jeg flytte et andet sted hen?

Guds ord fortæller ikke folk hvor de skal bo og arbejde. Men de bibelske principper kan hjælpe en til at afgøre om det er tilrådeligt at flytte til et andet land af økonomiske grunde. Læg mærke til følgende spørgsmål og de relevante bibelske principper.

1. Er jeg sikker på at de oplysninger jeg har fået, ikke er ubekræftede rygter? Ordsprogene 14:15 siger: „Den uerfarne tror hvert ord, men den kloge overvejer sine skridt.“ Efter at være flyttet til et velstående land sagde en mand fra Østeuropa: „Jeg havde hørt at pengene voksede på træerne. Jeg leder stadig efter de træer.“

2. Har jeg et ligevægtigt syn på min families behov? Forveksler jeg behov med urealistiske ønsker? Familieoverhoveder er forpligtede til at forsørge deres kone og børn. (1 Timoteus 5:8) Men fædre er også forpligtede over for Gud til at give deres børn moralsk og åndelig oplæring. (5 Mosebog 6:6, 7; Efeserne 6:4) En far kan måske sørge bedre for sin familie rent materielt hvis han flytter. Men han kan ikke give sine børn den nødvendige moralske og åndelige oplæring hvis han ikke ser dem i flere uger, måneder eller år ad gangen.

3. Er jeg opmærksom på at et længere ophold borte fra hjemmet vil udsætte både min kone og mig for den fare at begå ægteskabsbrud? Guds ord tilskynder ægtepar til at tage hensyn til hinandens seksuelle behov. — 1 Korinther 7:5.

4. Har jeg gjort mig det klart at det kan medføre alvorlige problemer fra myndighedernes side hvis jeg rejser illegalt ind i et land? Sande kristne er forpligtede til at adlyde landets love. — Romerne 13:1-7.

[Illustrationer på side 8, 9]

Bibelens principper kan anvendes af både rige og fattige

[Kildeangivelse på side 7]

Øverst: © Trygve Bolstad/Panos Pictures