Hvad foretrækker du: Et paradis eller en losseplads?

HAN var ikke til at tage fejl af, den europæiske turist der blot ønskede at hvile ud og nyde paradis-øens solskin. Men på sin vej gennem klitterne bemærkede han at det flød med flasker, dåser, plasticposer, tyggegummi, slikpapir samt aviser og ugeblade. Det irriterede ham, og han spekulerede på om dette virkelig var det paradis han havde rejst så langt for at opleve.

Har du nogen sinde været ude for noget tilsvarende? Hvorfor drømmer folk om at holde ferie et paradisisk sted, for så, når de endelig kommer der, fuldstændig skruppelløst at forvandle det til en losseplads?

Ikke blot i „paradis“

Det er ikke kun i turisternes „paradis“ at man oplever en fuldstændig mangel på respekt for skønhed, renlighed og orden. Næsten overalt plages samfundet i dag af forurening. Mange virksomheder forurener i stor målestok ved at skabe i tonsvis af affaldsprodukter. I store områder af jorden truer olieudslip og ubehandlet giftaffald med at udslette alt liv.

Også krig forurener. Det så man tydeligt under Golfkrigen i 1991. Til verdens forfærdelse antændte irakiske tropper med vilje omkring 600 oliekilder, hvilket, ifølge en europæisk avis, forvandlede Kuwait til „et apokalyptisk helvede“. Det tyske tidsskrift Geo kaldte det brændende inferno for „den største miljøkatastrofe som mennesker nogen sinde har udløst“.

Da krigen var slut gik man øjeblikkelig i gang med at rydde op. Alene det at slukke de brændende oliekilder krævede mange måneders hårdt arbejde. Verdenssundhedsorganisationen har rapporteret at den øgede forurening i Kuwait kan resultere i at dødelighedsprocenten i landet vil stige med 10 procent.

Ufarlig men irriterende

For hver eneste store og altødelæggende miljøkatastrofe forekommer der i tusindvis af mindre tilfælde af forurening. Den forurening skovsvin og „graffitikunstnere“ er årsag til, er måske ikke så farlig, men den er ikke desto mindre en medvirkende årsag til at jorden ikke er et paradis.

Nogle steder er graffiti så almindeligt at borgerne er blevet „graffitiblinde“ og knapt lægger mærke til det mere. Graffiti begrænser sig ikke længere til væggene på offentlige toiletter, men ses på togvogne, mure og telefonbokse.

Nogle byer er fyldt med forfaldne og forladte bygninger. Beboelseskvarterer skæmmes af huse og haver der er ét rod; og på landet hober gamle bilvrag og maskiner samt alt muligt skrot sig op omkring ellers nydelige gårde.

I visse kredse er folk desuden ligeglade med om de er rene eller soignerede. Det er ikke blot accepteret men måske oven i købet på mode at have et sjusket udseende. De der er rene og pæne betragtes som håbløst gammeldags.

En formidabel opgave

Det ville være en formidabel opgave at fjerne affaldet fra strande, skove og bjerge for at få dem til at ligne billederne på rejsekatalogernes forsider, for slet ikke at tale om hvad der skulle gøres ved byer, landbrug og mennesker selv.

Det glædede den førnævnte turist senere på dagen at se et rengøringshold gennemgå området for at fjerne de største stykker affald. Men der lå stadig glasskår, kapsler og cigaretskod. Selv efter rengøringen lignede landskabet mere en losseplads end et paradis.

Hvis man skal gennemføre en verdensomfattende oprydning for at redde planeten Jorden fra at blive én stor losseplads, må man fjerne ethvert spor af miljøødelæggelse. Er der udsigt til at dette vil ske? Og i givet fald, hvordan og hvornår? Hvem vil kunne gennemføre det?

Forureningen fjernes fra hjerte og sind

JEHOVA skabte ikke menneskene med en længsel efter at leve i snavs og rod. Det var tanken at deres hjem Jorden skulle være et rent og smukt paradis hvor der herskede orden. Det var ikke Guds hensigt at jorden skulle udvikle sig til en losseplads. — 1 Mosebog 2:8, 9.

Men da menneskene afviste at lade sig lede af Gud, begyndte de at opbygge deres egen verdensorden. Og eftersom de manglede erfaring og ikke kunne drage nytte af Guds visdom, måtte de nødvendigvis prøve sig frem. Den verdslige historie bekræfter Bibelens udsagn om at det ikke vil lykkes mennesker selv at styre, for i årtusinder har ’det ene menneske udøvet myndighed over det andet til skade for det’. (Prædikeren 8:9; Jeremias 10:23) Den forurening vi i dag oplever i alle sine afskygninger, er en konsekvens af menneskers misregimente.

Hvordan ser Gud på sagen?

Mennesker der ønsker at behage Gud gør et ihærdigt forsøg på at leve op til Skaberens normer for renhed. Da Jehovas Vidner i 1991 planlagde at holde et internationalt stævne i Prag i Tjekkoslovakiet, opstod der et problem.a Strahov Stadion kunne sagtens rumme de 75.000 mennesker der ville komme, men det havde ikke været benyttet i fem år. Det havde fået lov at forfalde og var medtaget af vind og vejr. Cirka 1500 Jehovas vidner anvendte over 65.000 timer på at renovere og male dette stadion. Da tiden for stævnet oprandt havde renoveringsarbejdet forvandlet det til et sted hvor man på værdig vis kunne tilbede den sande Gud, Jehova.

Hvad er det der motiverer Jehovas vidner til at være anderledes, når verden i almindelighed ikke sætter renlighed og orden særlig højt? Det er at de følger Bibelens vejledning om at kristne bør fjerne alle negative træk, såsom selviskhed, ubetænksomhed, begærlighed og manglende kærlighed fra deres hjerte og sind. „Affør jer den gamle personlighed sammen med dens forehavender,“ siger Bibelen, og erstat den med „den nye personlighed, som gennem nøjagtig kundskab fornys efter billedet af ham som skabte den“. Hvis man har en personlighed der er karakteriseret af kærlighed til renhed, orden og skønhed, vil man ikke forurene sine omgivelser. — Kolossenserne 3:9, 10; 2 Korinther 7:1; Filipperne 4:8; Titus 2:14.

Kristne der ønsker at iføre sig den nye personlighed vil være opmærksomme på ikke at forurene ved hensynsløst og uden skrupler at overtræde landets miljølove. De undgår også at opdyrke den selviske smid-væk-mentalitet — en følge af dovenskab — der fører til at man strør om sig med affald. De viser respekt for andres ejendom og overmaler den ikke med graffiti i den hensigt at give udtryk for deres synspunkter, eller fordi de betragter det som ’uskyldig morskab’ eller som ’en alternativ kunstart’. Den nye personlighed vil tværtimod indgive dem ønsket om at holde deres hjem, deres tøj og deres legeme rent, og, ikke at forglemme, deres bil. — Jævnfør Jakob 1:21.

Kan man bebrejde Gud at han udelukker dem der ikke er villige til at iføre sig denne nye personlighed, fra det lovede paradis? Næppe. Enhver der er tilbøjelig til at forurene vil kunne ødelægge skønheden i det genoprettede paradis, til stor sorg for dem der ønsker at bevare det. Gud har derfor besluttet at „ødelægge dem der ødelægger jorden“ — hvilket er både retfærdigt og kærligt. — Åbenbaringen 11:18; 21:8.

Skal vi gøre noget aktivt?

Betyder det at kristne skal forsøge at bekæmpe forureningen ved at deltage i miljøprojekter?

Det er tydeligt at forureningen er skadelig for helbredet og almenvellet. Af de love Jehova gav israelitterne kan vi se at miljøbeskyttelse også er noget der ligger Gud på sinde. (2 Mosebog 21:28-34; 5 Mosebog 22:8; 23:12-14) Han gav dem imidlertid ikke på noget tidspunkt befaling til at forsøge at overbevise andre folkeslag om at de skulle beskytte miljøet, og de første kristne fik heller ikke et sådant påbud.

I dag kan miljøsager let udvikle sig til politiske spørgsmål. For eksempel er der blevet dannet politiske partier der især har til hensigt at løse miljøproblemerne. En kristen der lader sig påvirke til at tage stilling i politiske spørgsmål er ikke længere politisk neutral. Jesus opstillede følgende princip for sine disciple: „De er ikke en del af verden, ligesom jeg ikke er en del af verden.“ En kristen der ignorerer dette princip er i fare for at stille sig på samme side som „denne tingenes ordnings ledere, som vil blive til intet“. — Johannes 17:16; 1 Korinther 2:6.

Jesus forsøgte ikke at løse alle sin tids sociale problemer; han befalede heller ikke sine disciple at gøre det, men gav dem dette påbud: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem . . . og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ Han gav dem ikke noget bud om at de skulle beskæftige sig med miljøpolitik. — Mattæus 28:19, 20.

Kristus viste hvad det var der skulle have førsteprioriteten i den kristnes liv da han sagde: „Bliv da ved med først at søge riget og hans retfærdighed.“ (Mattæus 6:33) Når Jehova ved hjælp af det messianske rige lader sine retfærdige principper gælde på hele jorden, vil miljøproblemerne blive løst én gang for alle til alles tilfredshed.

Jehovas vidner indtager derfor en afbalanceret holdning i miljøspørgsmål. I overensstemmelse med Romerbrevet 13:1-7 er det bydende nødvendigt at de samvittighedsfuldt overholder myndighedernes miljølove. Dertil kommer at de i næstekærlighed ønsker at vise respekt for både offentlig og privat ejendom ved ikke at ødelægge den eller ved ikke at skille sig af med affald på en uansvarlig måde. Men de har ikke mandat til at føre an i verdslige miljøkampagner. De sætter med rette forkyndelsen af Guds rige først i deres liv, og forstår at de derved udretter mest af varig værdi.

En åndelig renselse

I fortiden blev israelitterne gentagne gange advaret mod de konsekvenser det ville få hvis de forurenede jorden ved at udgyde blod, ved at antage en umoralsk livsstil, eller ved at vise manglende respekt for det der er helligt. (4 Mosebog 35:33; Jeremias 3:1, 2; Malakias 1:7, 8) De blev især fordømt for denne åndelige forurening, ikke for den fysiske forurening, som de måske også har gjort sig skyldige i.b

Det er derfor først og fremmest den åndelige forurening eller urenhed som kristne i dag søger at undgå. Det gør de ved at iføre sig „den nye personlighed“, som fjerner enhver tilbøjelighed til at forurene fra deres hjerte og sind. Mere end fire millioner Jehovas vidner nyder gavn af denne åndelige renselse, hvilket giver sig udslag i at de erfarer religiøs og moralsk renhed, samt en bemærkelsesværdig fysisk renhed, inden for deres rækker. — Efeserne 4:22-24.

I dag sættes der ind på en åndelig renselse. Denne vil, når tiden er inde, blive fulgt op af en global fysisk renselse, så vort hjem Jorden ikke længere vil være en losseplads, men for evigt vil være en smuk planet fri for forurening. — Prædikeren 3:1.

[Fodnoter]

Glæd dig til en renset jord!

VI KAN være lykkelige for at Jehova, der er ordenens og renhedens Gud, vil gennemføre sin oprindelige hensigt med jorden og gøre den til et verdensomspændende paradis! (Esajas 11:6-9) Han lover: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i.“ Dette er ikke tomme ord, for „det er umuligt for Gud at lyve“. — Esajas 55:11; Hebræerne 6:18.

Vi kan være forvissede om at Jehova i sin kærlighed vil gribe ind før mennesker når det punkt hvor det er for sent, og det totale økologiske sammenbrud er uundgåeligt! — Åbenbaringen 11:18.

Jehova vil fjerne alle som hensynsløst fortsætter med at forurene og som oprørsk ignorerer hans principper for orden og renhed. Ingen vil få lov til at ødelægge det genoprettede paradis. — Ordsprogene 2:20-22.

Under Guds riges styre ved Kristus Jesus vil mennesker blive undervist i hvordan de fjerner de resterende årsager til den fysiske forurening. Til den tid — ikke nu — vil det være bydende nødvendigt at alle Guds tjenere, både på det personlige og det kollektive plan, aktivt medvirker til at jorden renses i et hidtil uset omfang. — Jævnfør Ezekiel 39:8-16.

De der overlever afslutningen på denne onde tingenes ordning, vil gå i gang med en fysisk oprydning med samme nidkærhed som den der i dag præger det åndelige renselsesarbejde de deltager i. — Salme 110:3.

Det er hævet over enhver tvivl at jorden vil blive renset under det hidtil største oprydningsarbejde som vil blive udført af Guds rige. Ethvert spor af forurening vil blive fjernet. Ingen graffiti. Ingen bortkastede flasker, dåser, plasticposer, aviser eller ugeblade. Intet tyggegummi og slikpapir der ligger og flyder på strandene eller noget andet sted på jorden.

Glæd dig til en renset jord!

[Illustration på side 7]

Vil du deltage i den kommende verdensomspændende rengøring af jorden?