Grund til uro?

„Veu Lesa, en 73-årig landsbybeboer i Tuvalu, behøver ikke videnskabelige rapporter for at få at vide at vandstanden stiger,“ siger The New Zealand Herald. „De strande han legede på i sin barndom, bliver mindre og mindre. De afgrøder hans familie har været vant til at ernære sig ved, er blevet ødelagt af saltvand. I april [2007] måtte han forlade sit hjem fordi det blev oversvømmet af en springflod hvor bølgerne efterlod dynger af sten og affald.“

FOR folk i Tuvalu, en øgruppe der ligger blot 4 meter over havets overflade, er global opvarmning ifølge The New Zealand Herald ikke abstrakt videnskab, men „en daglig realitet“.a Tusinder har allerede forladt øerne, og endnu flere forbereder sig på det.

Robert, som bor i Brisbane, Australien, må kun vande sin have visse dage ved hjælp af en spand — ikke en vandslange. Og hvis ikke han vasker sin bil i en vaskehal hvor vandet genbruges, må han kun vaske dele af den — spejle, vinduer og nummerplader. Hvad skyldes disse restriktioner? Robert bor i en del af landet der er ramt af det der beskrives som den værste tørke i 100 år. I andre områder står det endnu værre til. Er problemerne i Australien og Tuvalu vidnesbyrd om global opvarmning?

Hvad nogle forudser

Mange mener at menneskelig aktivitet er hovedårsagen til global opvarmning, som kan få katastrofale konsekvenser for klimaet og miljøet. For eksempel kan den store afsmeltning af indlandsis samt udvidelsen af havområderne efterhånden som vandet bliver varmere, få vandstanden til at stige drastisk. Lavtliggende øer som Tuvalu kunne forsvinde, og det samme kunne store dele af Holland og Florida, for blot at nævne et par andre områder. Millioner af mennesker kunne blive tvunget til at flytte fra steder som Shanghai og Calcutta samt dele af Bangladesh.

Samtidig vil stigende temperaturer kunne forårsage flere storme, alvorlige oversvømmelser og mere tørke. Hvis gletsjerne forsvinder i Himalaya — fra de områder som giver næring til syv flodsystemer — kunne det skabe mangel på ferskvand for 40 procent af verdens befolkning. Også tusinder af dyrearter er truede, deriblandt isbjørnen, som hovedsagelig søger føde på isen. Rapporter viser allerede at mange bjørne er blevet tyndere, og at nogle endda sulter.

Stigende temperaturer kan også føre til spredning af sygdomme fordi det giver myg, flåter og andre sygdomsbærende organismer, deriblandt svampe, mulighed for at brede sig. „De farer som klimaforandringen frembyder, er næsten lige så dystre som farerne ved kernevåben,“ siger Bulletin of the Atomic Scientists. „Virkningen er måske mindre dramatisk på kort sigt . . . , men i løbet af de næste tredive til fyrre år kan klimaforandringen volde uoprettelig skade på de levesteder menneskenes eksistens afhænger af.“ Læg hertil den ildevarslende bemærkning fra nogle videnskabsmænd om at forandringen som følge af global opvarmning indtræffer hurtigere end de havde forventet.

Hvad skal vi mene om sådanne forudsigelser? Er livet på Jorden virkelig truet? De der stiller sig skeptisk over for global opvarmning, siger at sådanne dystre forudsigelser er grundløse. Andre ved ikke hvad de skal tro. Hvad er sandheden? Er Jordens fremtid — og dermed vores — truet?

[Fodnote]

Er vores klode truet?

GLOBAL OPVARMNING er blevet beskrevet som den største trussel mod menneskeheden. Det der ifølge tidsskriftet Science bekymrer forskere, „er udsigten til at vi har sat gang i en langsomt rullende lavine af ændringer som er umulig at standse“. Skeptikere betvivler denne påstand. Mange medgiver at Jorden bliver varmere, men er usikre på hvad det skyldes, og hvad konsekvenserne bliver. Menneskelig aktivitet kan være en faktor, siger de, men ikke nødvendigvis den primære. Hvorfor denne uenighed?

Det skyldes blandt andet at de fysiske processer der ligger til grund for det globale klimasystem, er meget komplekse og ikke fuldt klarlagte. Dertil kommer at interessegrupper er tilbøjelige til at lægge deres egen fortolkning i videnskabelige data, som dem der bruges til at vise hvorfor temperaturen stiger.

Er der virkelig tale om en temperaturstigning?

Ifølge en nylig rapport fra FN’s klimapanel (IPCC) er global opvarmning „ubestridelig“, eller en realitet; og menneskene bærer „højst sandsynligt“ en stor del af skylden. Nogle der er uenige i denne konklusion, især med hensyn til den menneskelige faktor, erkender at byerne bliver varmere på grund af at de bliver større. Desuden optager beton og stål hurtigt Solens varme og afkøler kun langsomt om natten. Men den temperatur der aflæses i byerne, siger skeptikere, genspejler ikke tendensen i landområderne og kan forvrænge statistikkerne globalt set.

Clifford, en ældre leder på en ø ud for Alaskas kyst, har imidlertid set forandringerne med egne øjne. Folk i hans landsby er vant til at tage over isen til fastlandet for at jage rensdyr og elge. Men temperaturstigningen har gjort denne traditionelle livsstil umulig. „Havstrømmene er ændrede, isforholdene er ændrede, og tilfrysningen af Tjukterhavet har . . . ændret sig,“ siger Clifford. Havet plejer at fryse til i slutningen af oktober, forklarer han, men nu sker det ikke før sidst i december.

Opvarmningen er også en kendsgerning i Nordvestpassagen, der i 2007 for første gang i historisk tid var farbar. „Hvad vi har set i år, passer med det profilbillede vi har af at sæsonen hvori isen smelter eller forsvinder, bliver længere,“ siger en seniorforsker ved National Snow and Ice Data Center i USA.

Drivhuseffekten — en betingelse for liv

En af de grunde der anføres for sådanne forandringer, er en intensivering af drivhuseffekten, noget som ellers forekommer naturligt og er en betingelse for livet på Jorden. Omkring 70 procent af den solenergi der når Jorden, bliver absorberet og opvarmer luften, landjorden og havet. Hvis ikke det var sådan, ville overfladetemperaturen på Jorden være omkring minus 18 grader. Med tiden forsvinder den absorberede varme ud i rummet som infrarød stråling, og hindrer derved at Jorden overophedes. Men efterhånden som forurening ændrer atmosfærens kemiske sammensætning, slipper der mindre varme ud. Det kan få temperaturen på Jorden til at stige.

Blandt de gasser der bidrager til drivhuseffekten, er kuldioxid, kvælstofforilte (lattergas) og metan samt vanddamp. Den atmosfæriske koncentration af drivhusgasser er steget markant i de sidste 250 år, siden begyndelsen af den industrielle revolution og den øgede brug af fossile brændsler, som kul og olie. Endnu en befordrende faktor for en øget drivhuseffekt ser ud til at være de stadig større besætninger af husdyr, hvis fordøjelsesproces frembringer metan og kvælstofforilte. Nogle forskere peger på andre grunde til opvarmningen som de siger forekom inden mennesker kunne have haft indflydelse på klimaet.

Blot endnu en temperatursvingning?

De der betvivler at opvarmningen er menneskeskabt, henviser til at der har været betydelige temperatursvingninger på Jorden i fortiden. De peger på de såkaldte istider, hvor Jorden skulle have været koldere end den er nu; og til støtte for naturlig opvarmning anfører de vidnesbyrd om at der i kolde egne, som Grønland, engang var en plantevækst der normalt kræver et varmere klima. Forskere indrømmer naturligvis at man ikke med sikkerhed kan sige hvordan klimaet var førhen, og jo længere man går tilbage i tiden, jo større er uvisheden.

Hvad kan have forårsaget så store temperaturvariationer før menneskets indflydelse var en faktor? Muligvis solpletter og soludbrud, som opstår når der sker ændringer i Solens energiudladning. Desuden bevæger Jorden sig i cyklusser på mange tusind år, og det har indflydelse på hvor langt Jorden er fra Solen. Vulkansk støv og ændringer i oceanstrømmene kan også have haft betydning.

Klimamodeller

Hvis temperaturen på Jorden er stigende — hvad grunden eller grundene end kan være — hvordan vil det da berøre os og livsbetingelserne på Jorden? Det er svært at vide nøjagtigt. Men forskere råder i dag over store computeranlæg hvormed de kan simulere klimasystemet. Bygget ind i modellerne er fysikkens love, klimatiske data og naturfænomener som øver indflydelse på klimaet.

Det giver forskere mulighed for at „eksperimentere“ med klimaet på måder der ellers er umulige. De kan for eksempel „ændre“ Solens energiudladninger og se hvilken indflydelse det har på isen ved polerne, luften og havtemperaturen, fordampningen, lufttrykket, skydækket, vinden og regnmængden. De kan „skabe“ vulkanudbrud og undersøge hvordan vulkansk støv påvirker vejret. Og de kan studere virkningen af befolkningstilvækst, skovrydning, landbrug, ændringer i udledningen af drivhusgasser og så videre. Forskerne håber at deres modeller vil blive stadig mere nøjagtige og pålidelige.

Hvor præcise er de nuværende modeller? Meget afhænger naturligvis af mængden og nøjagtigheden af de data som maskinen fodres med. Derfor varierer klimaprognoserne fra mindre ændringer til katastrofale forandringer. Alligevel, siger tidsskriftet Science, „kan [det naturlige] klimasystem overraske os.“ Og det har det allerede gjort. Et eksempel er den usædvanlige hastighed hvormed isen ved Nordpolen smelter, til forbløffelse for mange klimatologer. Men om så beslutningstagerne kun havde en tåget forestilling om konsekvenserne af menneskers aktiviteter eller mangel på samme, kan de godt træffe beslutninger i dag som måske kunne reducere problemerne i morgen.

Med den mulighed i tanke har IPCC undersøgt seks forskellige computersimulerede fremtidsscenarier — fra den ubegrænsede produktion af drivhusgasser til den nuværende restriktive og i sidste instans strenge begrænsning — der hver især gav forskellige klimatiske og miljømæssige resultater. I lyset af disse forudsigelser henstiller analytikere til at man vedtager forskellige lovforslag. Deriblandt tvungen begrænsning af udledning af fossile brændstoffer, straf for overtrædelse, udvikling inden for kernekraft og indførelse af mere miljøvenlig teknologi.

Er modellerne til at stole på?

De nuværende forudsigelsesmetoder „tager ikke højde for at man har en utilstrækkelig forståelse af klimaprocesser“, og at man „ser bort fra andre,“ siger kritikere. De peger også på de uoverensstemmelser der er i computerprognoserne. En forsker som deltog i IPCC-drøftelsen, sagde: „Der er nogle af os som bliver ved med at forholde os så ydmyge til opgaven om at måle og forstå det overordentligt komplekse klimasystem, at vi stiller os skeptiske over for vores evne til at vide hvad det gør og hvorfor.“a

Nogle vil naturligvis indvende at det at bruge et element af tvivl som begrundelse for intet at gøre, er at sætte fremtiden på spil. „Hvordan skulle vi kunne forsvare det over for vores børn?“ siger de. Hvad enten klimamodellerne er præcise eller ej, kan vi være sikre på at Jorden har alvorlige problemer. Det livsopretholdende miljø trues af forurening, skovrydning, urbanisering og udryddelse af dyrearter, for blot at nævne nogle få faktorer som ingen med rette kan bestride.

I betragtning af det vi ved, kan vi da forvente at menneskeheden som et hele vender fuldstændig om for at skåne vores smukke jord — og dermed livet på den? Hvad mere er, hvis menneskelige aktiviteter forårsager global opvarmning, har vi måske kun år, ikke århundreder, til at foretage de nødvendige forandringer. Og sådanne forandringer vil i sidste ende indebære at vi omgående må gøre noget ved hovedårsagen til Jordens problemer — begærlighed, egeninteresse, uvidenhed, inkompetente regeringsledere og ligegyldighed. Er udsigten til noget sådant realistisk eller blot ønsketænkning? Hvis det sidstnævnte er tilfældet, er vi da uden håb? Det spørgsmål vil blive behandlet i næste artikel.

[Fodnote]

[Ramme/​illustration på side 5]

HVORDAN MÅLER MAN JORDENS TEMPERATUR?

For at illustrere problematikken lad os da forestille os at du skulle måle temperaturen i et stort rum. Hvor ville du for eksempel stille termometeret? Eftersom varmen stiger opad, vil luften nær loftet sikkert være varmere end luften længere nede. Det vil også påvirke målingen hvis termometeret er nær et vindue, i direkte sollys eller i skygge. Farve kan også give forskellige målinger, fordi mørke overflader absorberer mere varme.

Blot én måling ville derfor ikke være tilstrækkelig. Du er nødt til at foretage målinger flere forskellige steder og så beregne gennemsnittet. Og aflæsningen kan ændre sig fra dag til dag og fra årstid til årstid. Så for at få det reelle gennemsnit må du foretage mange aflæsninger over en længere periode. Forestil dig så hvor kompliceret det er at måle temperaturen på jordoverfladen, i atmosfæren og i havene. Men sådanne statistikker har stor betydning for en nøjagtig vurdering af klimaforandringen.

[Kildeangivelse]

NASA-foto

[Ramme på side 6]

ER KERNEKRAFT EN LØSNING?

Energiforbruget i hele verden er fortsat stærkt stigende. Eftersom afbrændingen af olie og kul frembringer drivhusgasser, er nogle regeringer begyndt at se nærmere på kernekraft som et renere alternativ. Men det medfører også problemer.

International Herald Tribune rapporterer at Frankrig, et af de lande i verden der er mest afhængig af kernekraft, hvert år bruger op mod 19 milliarder kubikmeter vand for at nedkøle sine reaktorer. Under varmebølgen i 2003 kunne det varme vand som de franske reaktorer normalt afgiver, have hævet temperaturen i floderne til et miljøskadeligt niveau. Derfor måtte man lukke nogle af kraftværkerne ned. Denne situation forventes at blive værre hvis temperaturen stiger globalt.

„Vi er nødt til at løse problemet med klimaforandringen hvis vi skal have kernekraft,“ sagde atomkraftingeniør David Lochbaum fra Sammenslutningen af Bekymrede Forskere.

[Ramme/​kort på side 7]

VEJRRELATEREDE KATASTROFER I 2007

I 2007 var der et rekordstort antal vejrrelaterede katastrofer som fik FN’s koordinationskontor for humanitær bistand til at indgive 14 anmodninger om tvingende nødvendig hjælp — 4 flere end det hidtil højeste i 2005. Her er opremset blot nogle af de katastrofer som indtraf i 2007. Enkeltstående begivenheder er dog ikke nødvendigvis et udtryk for længere tids tendens.

◼ Storbritannien: Mere end 350.000 mennesker blev ramt af den værste oversvømmelse i over 60 år. I England og Wales var månederne maj til juli de vådeste siden man i 1766 begyndte at føre optegnelser.

◼ Vestafrika: Oversvømmelser berørte 800.000 mennesker i 14 lande.

◼ Lesotho: Høje varmegrader og tørke ødelagde afgrøder. Omkring 553.000 mennesker kan have behov for nødhjælp.

◼ Sudan: Voldsomme regnskyl har gjort 150.000 hjemløse. Mindst 500.000 modtog hjælp.

◼ Madagaskar: På grund af cykloner og kraftig regn måtte 33.000 flytte et andet sted hen, og 260.000 fik ødelagt deres afgrøder.

◼ Nordkorea: Det skønnes at 960.000 var hårdt ramt af omfattende oversvømmelser, jordskred og mudderbølger.

◼ Bangladesh: Oversvømmelser gik ud over 8,5 millioner mennesker og kostede over 3000 livet, foruden 1,25 millioner husdyr. Næsten 1,5 millioner huse blev enten beskadiget eller ødelagt.

◼ Indien: 30 millioner blev berørt af oversvømmelser.

◼ Pakistan: Regnskyl som følge af orkan var skyld i at 377.000 måtte forlade deres hjem, og at hundreder døde.

◼ Bolivia: Mere end 350.000 var berørt af oversvømmelser, og 25.000 blev tvunget fra deres hjem.

◼ Mexico: Regionale oversvømmelser gjorde mindst 500.000 hjemløse og berørte mere end en million.

◼ Den Dominikanske Republik: Langvarige regnskyl har forårsaget oversvømmelse og jordskred og ført til at 65.000 har måttet forlade deres hjem.

◼ USA: På grund af brande der hærgede det tørre sydlige Californien, måtte 500.000 indbyggere flygte fra deres hjem.

[Kildeangivelse]

Baseret på NASA/​Visible Earth imagery

Hvem afhænger Jordens fremtid af?

„DEN GLOBALE OPVARMNING er den største prøve menneskeheden nogen sinde er blevet sat på,“ stod der i National Geographic i oktober 2007. Vi kan kun løse dette problem „hvis vi handler hurtigt og beslutsomt — og med en modenhed vi sjældent har udvist som samfund eller art,“ sagde bladet.

Er menneskeheden parat til sådanne drastiske ændringer? Der er mange modarbejdende faktorer: ligegyldighed, begærlighed, uvidenhed, kapitalinteresser, jagten på rigdom i udviklingslandene og den almindelige holdning som millioner har, at alt skal forblive som det plejer, fordi de ønsker at bevare en livsstil hvor energiforbruget er højt.

En af Guds profeter i fortiden giver os en realistisk vurdering af vores evne til at løse problemer af etisk, social og regeringsmæssig art. Han skriver: „Menneskets vej [står ikke] til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Menneskehedens tragiske historie understøtter disse ord. Og skønt vi i dag har erhvervet os en betydningsfuld viden inden for videnskab og teknologi, er vi stillet over for trusler der hidtil har været utænkelige. Så hvor sikkert er det at morgendagen vil blive bedre?

Det er sandt at der er blevet talt meget om hvad man kan gøre ved klimaændringer og andre skadelige forandringer, men indtil nu er der ikke blevet gjort meget. Hvordan reagerede nationerne for eksempel i 2007 da Nordvestpassagen for første gang var farbar? En lederartikel i bladet New Scientist giver svaret: „Med en upassende kamp om at gøre krav på en bid af den blotlagte kontinentalsokkel så de [kunne] bore efter mere olie og gas.“

Bibelen har for næsten 2000 år siden forudsagt at menneskene ville nå dertil at de ville ’ødelægge jorden’. (Åbenbaringen 11:18) Verden mangler tydeligvis både en leder der har visdom og magt til at nå det ønskede mål, og undersåtter der vil underlægge sig ham. Kan en oprigtig og fremragende politisk leder eller forsker udfylde denne plads? Bibelen svarer: „Sæt ikke jeres lid til fornemme mænd, til en menneskesøn, hos hvem der ikke er frelse.“ — Salme 146:3.

Jordens fremtid er i gode hænder

Der er kun én leder der kan løse de problemer verden står over for. Om ham har Bibelen sagt: „Over ham skal Jehovas ånd hvile, visdoms og forstands ånd, råds og styrkes ånd, kundskabs og Jehovas frygts ånd; og han har sin glæde i frygten for Jehova. . . . Med retfærdighed dømmer han de ringe, . . . og med sine læbers ånde bringer han død over den ugudelige.“ — Esajas 11:2-5.

Hvem er denne ene? Det er Jesus Kristus, som kærligt gav sit liv til gavn for os. (Johannes 3:16) Han er nu et mægtigt åndevæsen som Gud har givet myndighed og magt til at herske over Jorden. — Daniel 7:13, 14; Åbenbaringen 11:15.

Jesus har blandt andet denne kompetence på grund af sit store kendskab til Guds skaberværk, et kendskab han tilegnede sig før han kom til Jorden. Da Gud i en fjern fortid dannede det fysiske univers, var Jesus faktisk hans „værkmester“. (Ordsprogene 8:22-31) Tænk engang over dette: Jesus, den selv samme som hjalp med at danne Jorden og alt levende, vil føre an i at gøre den skade god igen som skyldes menneskenes dårskab.

Hvem vil være Kristi undersåtter? Det vil de sagtmodige og retfærdige der kender den sande Gud, Jehova, og adlyder Jesus Kristus som deres hersker. (Salme 37:11, 29; 2 Thessaloniker 1:7, 8) Jesus sagde at „de vil arve jorden“, som vil blive et paradis. — Mattæus 5:5; Esajas 11:6-9; Lukas 23:43.

Hvordan kan du få mulighed for at opleve at Bibelens løfter bliver til virkelighed? Jesus sagde selv: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ — Johannes 17:3.

Ja, vores klode ser måske ud til at være i fare, men dens fortsatte eksistens som et hjem for menneskeslægten, hersker der ikke tvivl om. De der er i fare for at miste livet, er dem der fortsat viser manglende respekt for Guds skaberværk, og dem der nægter at adlyde Jesus Kristus. Jehovas Vidner vil derfor tilskynde dig til at lære hvad det er, der fører til evigt liv.

[Ramme på side 8]

OVERGÅR VIDENSKABENS FORMÅEN

Millioner skader sig selv på sind og legeme ved at bruge euforiserende stoffer, overdrive forbruget af alkohol og ryge tobak, skønt de fuldt ud er klar over hvilken risiko det er forbundet med. De betragter ikke livet som en hellig gave fra Gud. (Salme 36:9; 2 Korinther 7:1) Og sørgeligt nok har de en lignende gudløs indstilling når det gælder Jorden, og det har bidraget til dens sørgelige tilstand.

Hvad er da løsningen? Er det videnskab og oplysning der skal til? Nej, egentlig ikke. Da det dybest set er et moralsk problem, kræver det en gennemgribende holdningsændring. Den kendsgerning anerkender Bibelen. Den lover derfor at der kommer en tid hvor menneskene ikke vil „volde skade eller forårsage ødelæggelse“ på Jorden fordi den vil „være fyldt med kundskab om Jehova, som vandene dækker havets bund“. — Esajas 11:9.

[Illustration på side 8, 9]

Under Kristi herredømme vil de retfærdige være med til at gøre Jorden til et globalt paradis