Den ulovlige handel med narkotika har bredt sig til hele kloden. Denne handel, der er blevet kaldt „verdens største forretning“, er årsag til kriminalitet, korruption og vold uden sidestykke. Den ulykkeligste af stofmisbrugets følger er den virkning det har på de unge. De menneskelige omkostninger kan slet ikke gøres op. I dette nummer behandler „Vågn op!“ stofmisbrugets voksende trussel.

Narkotika — et voksende problem

DER tales meget om narkotika i denne tid. Man bliver præsenteret for narkotikaproblemer uanset hvilket blad eller hvilken avis man slår op i: En diplomat gribes i et forsøg på at indsmugle narkotika. En statsleder fordømmes for sin rolle i narkotikasmugling. En kendt sportsmand sendes til afvænning for stofmisbrug. Politiet foretager en razzia i et fly eller et skib og konfiskerer en stor ladning narkotika. En kendt kunstner dør af en overdosis. En lokomotivfører undersøges efter en togulykke, og det konstateres at han er påvirket af narkotika. En politiker gør bekæmpelse af narkotikaproblemet til sin mærkesag under en valgkampagne. Og sådan kunne man blive ved.

Narkotikaproblemet er blevet så udtalt at 24 nationer sidste år sluttede sig sammen om at løse det. De „konfiskerede 5046 tons kokablade og 17.585 tons marihuanaplanter,“ oplyser U.S.News & World Report. „Alligevel mener [USA’s] udenrigsministerium at denne udryddelseskampagne ’ikke er nok til at kunne begrænse mængden af narkotika på verdensplan’.“

Der foretages flere og flere konfiskationer af narkotiske stoffer, og antallet af arrestationer og domfældelser stiger. Men mængden af narkotika på markedet vokser tilsvarende. Kun en lille del af stoffet findes og konfiskeres, og mange steder er det nu lettere end nogen sinde at få fat i narkotika. For eksempel steg produktionen af kokablade i Bolivia, Colombia og Peru med 10 procent mellem 1986 og 1987 — til trods for at der i 1986 blev gjort en ihærdig indsats for at finde og ødelægge de laboratorier hvor der fremstilledes kokain. Den kokain der nu sælges på gaderne er langt renere, og priserne er faldet brat — et vidnesbyrd om rigelige forsyninger.

„De Forenede Stater har den højeste procent af unge stofmisbrugere i industrilandene, og misbrugerne er yngre og yngre når de begynder at tage stoffer,“ hedder det i en rapport fra Behavior Today. En undersøgelse har vist at over halvdelen af alle elever i afgangsklasserne i de amerikanske gymnasier har prøvet at tage narkotika, og at tallet stiger til omkring 80 procent hvis man inddrager aldersgruppen op til midten af tyverne. Det anslås at der nu er 1,2 millioner egentlige narkomaner i De Forenede Stater, og andre 23 millioner tager stoffer nu og da.

Andre lande er dog ikke gået ram forbi. Den sovjetiske avis Pravda har citeret landets indenrigsminister, Alexander Vlasov, for udtalelsen: „Kampen mod stofmisbruget og den kriminalitet det medfører er blevet et af indenrigsministeriets vigtigste opgaver.“ Soviet Weekly har skrevet at „der inden for de sidste to år er blevet rejst anklager i forbindelse med narkotika mod 80.000 sovjetborgere“, og trods behandling af narkomanerne „er problemet stadig stort, da der er registreret 131.000 stofmisbrugere“.

Her i Danmark anslås der at være et sted mellem 4000 og 8000 stofmisbrugere. Sir Jack Stewart Clark, der er medlem af Europaparlamentet, har forudsagt at antallet af kokainmisbrugere i Vesteuropa vil være steget til 3-4 millioner i midten af 1990’erne. I Spanien er der allerede skønsmæssigt mellem 60.000 og 80.000 kokainmisbrugere. I Ungarn er der efter sigende mellem 30.000 og 50.000 stofmisbrugere, og i Polen skønnes der at være 200.000-600.000 misbrugere af hårde stoffer, hvoraf langt de fleste er unge under 25 år. Pakistan anslår at næsten 313.000 af landets indbyggere er afhængige af opium, og at 150.000 tager heroin.

Narkotikaproblemet har vokset sig så stort at det ifølge en undersøgelse foretaget af FN nu er nær ved at true „visse landes sikkerhed“.

Hvorfor er narkotikaproblemet vokset så meget? Hvad får nogen til at begynde at tage stoffer? Hvorfor er selv de ihærdigste bestræbelser for at løse problemet slået fejl? Hvad kan der gøres?

Narkotika — dødsensfarlige stoffer

NARKOTIKA — stoffer der påvirker sanserne — kan spores helt tilbage til menneskehedens barndom. Man opdagede hurtigt at visse naturligt forekommende stoffer påvirker nervesystemet: Alkohol får sindet til at slappe af. Opiumholdige stoffer virker smertestillende og søvndyssende. Kokablade bedøver sanserne og giver større udholdenhed.

Alkohol har været kendt meget længe. Der siges i Bibelen, i Første Mosebog 9:20, 21, at Noa „begyndte . . . som landmand og plantede en vingård. Og da han drak af vinen blev han beruset“. Opium har tilsyneladende været kendt i det gamle Mesopotamien og var efter sigende meget udbredt i fortidens Grækenland. Peyote, tobak, koka, soma — alle disse forskellige stoffer har spillet en rolle i tidens løb.

Selv i skønlitteraturen har narkotika fundet en plads. Homer fortæller at nogle af Odysseus’ søfolk blev mærkeligt glemsomme under opholdet i lotosspisernes land. I romanerne om Sherlock Holmes beskrives det at han indsprøjtede en syv procents opløsning med kokain i sine årer fordi han fandt at det havde „en så utrolig stimulerende og klarende virkning på hjernen“ — et synspunkt der deltes af psykologen Sigmund Freud, som levede i victoriatiden.

De narkotiske stoffers lægelige værdi blev hurtigt opdaget. Men stofferne blev ikke udelukkende brugt som medicin — det blev almindeligt at anvende dem i forbindelse med religiøse ritualer. Man brugte disse stoffer fordi de virkede „bevidsthedsudvidende“; de forstærkede følelser og indtryk og ændrede sindsstemningen. Men de var også yderst skadelige og skabte en lang række sociale problemer.

Det er interessant at lægge mærke til at nogle af de stoffer der i dag er forbudte, ikke altid har været betragtet som sundhedsfarlige. I den sidste halvdel af det 19. århundrede var det for eksempel ganske let — og fuldt ud lovligt — at skaffe sig kokain, opium og heroin i De Forenede Stater. Disse stoffer solgtes i håndkøb på ethvert apotek. Nogle af dem blev flittigt brugt i patentmedicin. Coca-cola indeholdt kokain i 17 år — indtil det i 1903 blev erstattet af koffein.

Lande der i dag forsøger at standse narkotikahandelen, kæmpede engang for at udvide den. Opiumskrigene — to handelskrige der blev udkæmpet i midten af det 19. århundrede da Kina forsøgte at standse den ulovlige indførsel af opium til landet — endte med Kinas nederlag og en tvungen legalisering af opiumsimporten.

„En forbrydelse uden ofre“?

Der er også i dag nogle som går ind for legalisering af narkotika. De mener at det vil løse alle problemerne i forbindelse med den illegale narkohandel. Andre mener at det må være en privatsag om man vil tage narkotika — de opfatter det som en uskadelig fornøjelse. Men er det sandt at stofmisbrug er „en forbrydelse uden ofre“, som nogle hævder? Tænk over de følgende beretninger:

● Natasha Ashley, en højgravid kvinde på 26 år, stod på fortovet i bydelen Little Italy i New York og talte med en veninde da en bil pludselig kørte op over kantstenen og ramte dem begge. Natasha Ashleys ene ben blev klemt op mod en lygtepæl og knust fra knæet og nedefter. Også veninden brækkede et ben. Politiet konstaterede at bilisten var fuldstændig bedøvet af narkotika. Han sad stadig og knugede injektionssprøjten i hånden. „Det så ud som om han havde taget en overdosis midt under kørselen,“ sagde den ambulancelæge der tilså ofrene.

● Michael Perkins blev kun 12 år. Han døde under en brand i det højhus hvor han boede. Politiet oplyste at branden var blevet påsat af narkohandlere efter at Michaels far havde klaget over deres aktiviteter i huset.

● Rosa Urena havde regnet med at begynde på universitetet og gifte sig året efter; men hun blev dødeligt såret mens hun lå og sov i sin seng. En kugle trængte ind gennem hendes vindue og hovedgærdet på hendes seng og ramte hende i hovedet. Den blok hun boede i blev beskudt af narkohandlere under stridigheder om territorium.

En 17-årig dreng der er afhængig af crack (koncentreret kokain), tog på tyvetogt for at skaffe penge til stoffer. Da han otte dage senere blev pågrebet, havde han dræbt fem mennesker og såret seks andre. „Alle ofrene var uskyldige mennesker der passede deres arbejde,“ bemærkede undersøgelseslederen.

Disse er blot nogle få af de mange narkoforbrydelser der er blevet begået i en enkelt by i år. Deres antal stiger med alarmerende hast.

Hvor tryg ville du føle dig på en motorvej hvis du vidste at en del af de andre bilister havde taget et narkotisk stof der svækkede deres dømmekraft og reflekser? Ville du med sindsro gå ind i en bus, et fly eller et tog hvis du vidste at de der var ansvarlige for din sikkerhed var påvirket af narkotika? „Der har allerede været tilfælde hvor piloter, togførere, bus- og lastvognschauffører, direktører, læger, lærere og andre i ansvarsfulde stillinger har skabt farefulde situationer ved at være ’høje’ i arbejdstiden,“ skriver Manchester Guardian Weekly.

Ved en undersøgelse efter en alvorlig togulykke i Mount Vernon i staten New York viste det sig at samtlige fem ansatte i toget havde taget stoffer. Jernbanedirektør John H. Riley siger: „I de sidste 16 måneder har vi gennemsnitlig hver tiende dag haft en større togulykke hvori spiritus- eller stofmisbrug var involveret, og i alt er over 375 mennesker blevet dræbt eller kvæstet ved disse ulykker. Når vi i de sidste to år har testet det implicerede jernbanepersonale efter en ulykke, har det i hvert femte tilfælde vist sig at nogle var narkotikapåvirkede, og 65 procent af dødsfaldene er indtruffet ved ulykker hvor mindst én af de ansatte var påvirket af alkohol eller narkotika.“

Narkotika og kriminalitet

Man behøver imidlertid ikke at rejse med offentlige transportmidler for at blive offer for ulykker der har forbindelse med narkotika. Ofrene befinder sig lige så tit på gaden eller i deres eget hjem. For at skaffe penge til deres dyre vane griber mange stofmisbrugere til kriminalitet — røverier, overfald, indbrud. „En undersøgelse der for nylig er foretaget af justitsministeriet viser at hele 79 procent af dem der i visse byer sigtes for forbrydelser, har taget stoffer,“ skriver U.S.News & World Report.

Desuden er der hyppigt skudvekslinger mellem rivaliserende grupper af narkohandlere og hævnaktioner mod dem der ikke betaler for varerne. Ofte går det ud over uskyldige. „Hvis målet for angrebet tilfældigvis befinder sig i en gruppe med 4-5 andre,“ siger en ekspert, „så er det bare ærgerligt for de 4-5 andre.“

I USA’s hovedstad, Washington, D.C., blev der begået 228 mord i 1987 — og 57 procent af dem havde forbindelse med narkotika. I byen New York blev der begået 1691 mord — gennemsnitlig over 4 om dagen. Stofmisbrug var årsag til over 38 procent af dem. „Brandvæsenet i Oakland [i Californien] mener at over 180 pyromanbrande i byen sidste år skyldtes krige mellem narkobander og hævnaktioner mod kunder der ikke havde betalt for varerne, eller mod folk der offentligt havde beklaget sig over den åbenlyse handel med den stærkt koncentrerede kokain som kaldes crack, der foregår i byen,“ hedder det i The New York Times.

Stofmisbrugets virkninger kan mærkes i hele samfundet: foruden de høje omkostninger der er forbundet med det, fører det til øget kriminalitet og vold, mindsket økonomisk produktivitet, tragiske ulykker og korruption. Men det er narkomanerne selv der betaler den højeste pris. Hvordan det?

Misbrugets farer

„Det er forkert at tage stoffer. Det kan ødelægge sindet og dræbe legemet. Sagt med få ord er det dumt,“ udtaler Malcolm Lawrence, en tidligere rådgiver i internationale narkotikaanliggender for USA’s udenrigsminister. Men nogle påstår jo at de ikke er afhængige, at de kan holde op når de vil. „Jeg kender nogle der har taget crack flere gange, og som så er holdt op,“ siger en gymnasieelev.

„Det er bestemt ikke enhver der tager sig et sug af en joint eller drikker en flaske sprut der ender ligesom jeg gjorde,“ siger tidligere stofmisbruger Ken Barun, der begyndte med marihuana som 16-årig og gik videre til piller, hallucinogener, heroin og kokain. Han havde aldrig regnet med at blive 25. Men mange bliver afhængige af stofferne, og ingen kan sige hvem — før det er for sent.

Et af problemerne er at stofferne ikke umiddelbart virker så farlige. For eksempel får kokain, der i øjeblikket er et af de mest brugte, i begyndelsen brugeren til at føle sig stærkere og mere klarsynet — han får større selvtillid og føler at han har styr på sit liv. Det føles så dejligt at han får lyst til at prøve igen og igen. Men efterhånden begynder han at blive skidt tilpas når han ikke har taget kokain — han bliver irritabel, forvirret, nervøs og deprimeret. Han har brug for mere. Men jo oftere han tager det, jo større er risikoen for afhængighed og alle de problemer der følger med: blandt andet paranoia, hallucinationer og psykoser.

Forskerne har konstateret at kokain kan give varige skader på hjertet og udløse hjerteanfald. Len Bias, en 22-årig amerikansk basketballstjerne der døde af et kokainfremkaldt hjerteanfald i 1986, havde efter sigende kun taget stoffet en enkelt gang.

„Crack er fem-ti gange kraftigere end kokain og ekstremt vanedannende. [Det kan] afføde alvorlige psykiske lidelser, især depressioner og forfølgelsesvanvid,“ oplyste Politiken den 18. juni 1986. Da det desuden er billigt og i visse lande let at få fat i, har det særlig appel til unge. Der har været flere tilfælde hvor „crackomaner“ har myrdet deres forældre og begået selvmord.

„Antallet af kokainforbundne dødsfald og hasteindlæggelser på hospitalerne steg betydeligt mellem 1983 og 1986,“ hedder det i en særlig rapport fra USA’s Comptroller General. Organisationen DAWN (Drug Abuse Warning Network) har indsamlet nogle tal fra hospitaler og læger hvoraf det fremgår at antallet af akutte indlæggelser i samme periode er steget med 167 procent og antallet af dødsfald der skyldes stofmisbrug med 124 procent.

Det går også ud over børnene

En af stofmisbrugets mest tragiske følger er virkningen på børnene. „De mange tilfælde af misbrug og vanrøgt af børn i New York i 1987 skyldtes en eksplosion i stofmisbruget,“ hedder det i en rapport fra et panel under Human Resources Administration. Der var 46.713 tilfælde af misbrug og vanrøgt af børn, og 103 af børnene døde. I 1987 blev der desuden født over 2500 børn med abstinenssymptomer på grund af moderens stofmisbrug. Kokainmisbrug resulterer i at mange børn fødes for tidligt og med lavere fødselsvægt end normalt, eftersom kokain hæmmer blodtilstrømningen til moderkagen og begrænser mængden af ilt og næringsstoffer til fosteret.

Der fødes også børn med det frygtede AIDS-virus. Moderen, der måske er stiknarkoman og er blevet smittet af en inficeret kanyle, giver viruset videre til sit barn. Ved udgangen af dette år vil der være født cirka 1000 AIDS-smittede børn — alene i New York. „Vi har først lige set begyndelsen til katastrofen,“ siger dr. Leonard Glass, der er leder af spædbørnsafdelingen på Kings County Hospital Center. På dette hospital dør der hver måned 3-4 børn af AIDS.

I betragtning af hvilke frygtelige konsekvenser stofmisbruget har, skulle man tro at hele verden ville være rustet til kamp mod narkohandelen. Hvordan kan det da være at problemet vokser? Er der overhovedet noget håb i sigte?

[Oversigt på side 7]

Nogle hyppigt misbrugte narkotika

Narkotikum Mulige virkninger Risici ved misbrug

[Illustration på side 9]

Et uskyldigt offer: Fosteret lider under moderens stofmisbrug

Narkotika — er der noget håb?

HVORFOR er alle bestræbelser for at standse narkohandelen slået fejl? Svaret kan sammenfattes i ét ord: PENGE. Narkotika er en god forretning. Fortjenesten skal tælles i milliarder.

Det anslås at den årlige fortjeneste på narkohandel i De Forenede Stater ligger mellem 60 og 120 milliarder dollars. Hvis man sætter udgifterne til cirka 20 milliarder dollars, ligger nettofortjenesten på mellem 40 og 100 milliarder. „Med en årsomsætning på 300 milliarder dollars er narkohandelen verdens største forretning,“ skriver World Press Review.

Med så mange penge mellem hænderne kan narkohandlerne udnytte menneskets iboende begærlighed og selviskhed, og købe sig magt til at gøre næsten hvad de vil. „De er holdt op med at tælle deres penge — nu vejer de dem,“ siger en politichef. „De kan købe dem der ellers skulle vidne imod dem; de kan købe hvem som helst de vil.“ En narkohandler i Bolivia har efter sigende tilbudt at betale hele landets gæld på 3,8 milliarder dollars hvis myndighederne vil undlade at forsøge at håndhæve narkotikalovgivningen.

Kokain- og marihuanakongerne på den vestlige halvkugle har fået større indflydelse end de mere etablerede opiumkonger i Asien. „Ved bestikkelse, og lejlighedsvis brug af pistoler, har narkohajerne spredt korruption fra Bolivia til Bahamaøerne, og i mere end ét land truer de med at tage magten fra den folkevalgte regering,“ skriver Time. „Vi kæmper mod en organisation der er stærkere end staten,“ udtaler Colombias tidligere præsident Belisario Betancur.

Han ved uden tvivl hvad han taler om. I Colombia har medlemmer af Medellín-kartellet, narkohandlere der dominerer handelen med kokain, ført en voldskampagne mod alle der har modarbejdet dem eller forsøgt at få dem dømt. Blandt de dræbte er en justitsminister, 21 dommere, en avisredaktør, over et dusin journalister og utallige soldater og politibetjente. „Aldrig før har et forbryderforetagende i den grad kunnet true et større land,“ skriver Newsweek. „Colombianske dommere er bange for at dømme, politifolk er bange for at foretage arrestationer. Mange kritiske journalister sidder og skriver deres artikler i udlandet, hvor de har selskab af de mange andre colombianere der er flygtet for livet.“

Nederlag i krigen mod narkotika

På grund af de gode muligheder for profit er bestræbelserne for at afskære narkoforsyningerne slået fejl på alle områder. Landbrugerne bliver ved med at dyrke kokaplanter, marihuana og opiumvalmuer, der giver flere gange mere end de kunne tjene på en almindelig afgrøde. De betragter narkohandlerne som velgørere. Politibetjente og toldere kan tjene op til 50.000 dollars ved at se den anden vej når der smugles narkotika.

Narkohandlerne indfører også børn — helt fra 9-10-årsalderen — i den indbringende narkoverden. De får et par kroner for hver tom crack-beholder de samler på gaderne, og kan tjene en dagløn på 700 kroner ved at holde vagt og advare hvis politiet viser sig, 2000 kroner ved at være bud for narkohandlerne, og op til 20.000 kroner ved selv at forhandle stoffer. Ved at prale med deres mange penge og fremvise pelse, guldsmykker og dyre biler lokker de andre unge til at søge arbejde hos narkohajerne.

Terroristerne har opdaget at de kan finansiere deres aktioner ved hjælp af narkotika — og støtter derfor narkohandlerne. Nogle politiske ledere beriger sig ved narkohandelen og bruger den samtidig som middel til at undergrave fjendtlige regeringer. Arrestationer og fængselsdomme afskrækker ikke narkohandlerne. Der kan tjenes så store penge at aldrig så snart har man fået ram på en narkohandler eller en korrupt embedsmand, før der dukker to nye op.

„Produktion af og handel med stoffer er desværre fortsat en god forretning, og stofmisbruget tager til over hele verden,“ hedder det i en rapport som USA’s udenrigsministerium offentliggjorde i marts. „Korruption af regeringsmedlemmer og lovhåndhævende instanser, bestikkelse, trusler og vold fra forhandlernes side, samt den kendsgerning at nationerne har færre mænd, færre våben og færre penge end narkohandlerne, underminerer fortsat den indsats der gøres i hele verden for at standse produktionen og forhandlingen af narkotika.“ Er der da noget som helst håb i sigte?

Er det løsningen at begrænse efterspørgselen?

Nogle mener at det må være løsningen at begrænse efterspørgselen efter narkotika. Ligesom ved alle andre forretninger må der være både udbud og efterspørgsel for at den internationale narkohandel kan holdes i gang. Hvis efterspørgselen ikke var så stærk, ville strømmen af stoffer svinde ind. Men trods advarsler, oplysning, forskning og opfordringer til at ’sige nej til narkotika’, tager stofmisbruget stadig til.

„I andre af verdens lande er stofmisbruget først ved at få fodfæste,“ skriver Time. „Amerika har eksporteret sin stofkultur til unge i Europa og Asien. Det er vanskeligt at sætte nøjagtige tal på problemet, men stofmisbruget synes at tage til jorden over, især i de lande der eksporterer narkotika til USA.“ Bolivia er et af de lande hvor stofmisbruget er taget til i den senere tid. Det er tilladt at dyrke kokaplanter, hvis blade man tygger eller bruger til te; men et stigende antal unge er blevet afhængige af en giftig form for kokain, basuco, der ryges. Og Vietnam rapporterer i både syd og nord om en voldsom stigning i antallet af unge der er afhængige af opium og heroin. Man anslår at der alt i alt, i hele verden, er cirka 40 millioner stofmisbrugere.

Der er nu almindelig enighed om at intet land på egen hånd kan stille noget op imod narkotikaproblemet. Vil alle nationerne mon slutte sig sammen og løse det i fællesskab? Det er højst usandsynligt, i betragtning af den begærlighed og den profit der driver værket inden for narkohandelen — for slet ikke at nævne de uoverstigelige politiske meningsforskelle. Selv nu undlader visse lande at iværksætte effektive sanktioner over for politisk allierede lande der forhandler narkotika. De mange millioner landbrugere der dyrker de afgrøder hvoraf der fremstilles narkotika, er desuden afhængige af indtægten. „Der findes lande som simpelt hen ville bryde sammen hvis narkohandelen ophørte fra den ene dag til den anden,“ udtaler World Press Review.