Terrorismens nye ansigt

Sidste gang dette blad indeholdt en artikelserie om emnet terrorisme, viste forsiden et billede med et velkendt motiv — maskerede og bevæbnede drabsmænd med flammer fra en kraftig eksplosion i baggrunden. I dag har terrorismen fået en ny drejning.

I SKUMRINGENS svage lys kører en kolonne af lastbiler uden særlige kendetegn stille gennem et boligkvarter og stopper op i nærheden af en skolebygning. Et hold specialuddannede mænd iført gasmasker og særlige beskyttelsesdragter stiger ud og går gennem buskadset. Det eneste de ved, er at en lille sprængladning var blevet detoneret under en sportsbegivenhed på skolens stadion og havde forårsaget en spredning af dampe som gjorde mange af tilskuerne syge. Sammen med lokale beredskabsfolk går holdet forsigtigt ind i det forurenede område for at finde ud af hvad der er sket. Hvad havde bomben udløst? Miltbrand? Nervegas?

Mændene går langsomt hen imod sportspladsen, og med sig har de forskelligt udstyr så de kan foretage kemiske analyser. De kommer hen til et lille rum hvor de finder resterne af sprængladningen. Deres opgave er vanskelig og kræver at de bruger små instrumenter til sporing af forureningen, og at de kan flytte tunge genstande.

Deres masker bliver hurtigt duggede. Selv for trænede mænd tager arbejdet på kræfterne. På mindre end ti minutter er resterne af sprængladningen blevet identificeret. Bomben har indeholdt miltbrand.

Terrorismen har ændret karakter

Denne episode var ikke så farlig som det lyder. Det var en øvelse for at afprøve holdets reaktion på et simuleret giftgasangreb et sted i den nordlige del af New York. De fire mænd tilhørte en af de grupper som USA’s forsvarsministerium for nylig har dannet til beskyttelse af civilbefolkningen mod angreb med masseødelæggelsesvåben. Disse gruppers opgave er at få et overblik over omfanget og følgerne af en ny type terrorangreb ved at analysere en formodet forurening med bakterier, kemiske stoffer eller radioaktivt materiale.

Dette hold er et af de mange der er blevet dannet i hele verden på grund af den nye trussel som terrorismen udgør.a Begivenheder i de senere år tyder på at terrorhandlinger begået af uafhængige grupper eller enkeltpersoner er i stigning. Mange terrorister har stadig militære installationer, ambassader og lignende som angrebsmål, men nogle har udvidet deres liste til at omfatte angreb på såkaldte bløde mål — offentlige transportmidler, sportsbegivenheder, befærdede byområder, hoteller og turiststeder.

Porter Goss, der er viceformand i det udvalg i Repræsentanternes Hus som fører tilsyn med efterretningstjeneste, siger om terroristernes ændrede fremgangsmåder: „Vi bliver nødt til at frigøre os fra tidligere tiders opfattelse af terrorisme som noget regeringerne står bag. Terrorismen har fået et nyt ansigt. Det problem vi i stigende grad står over for, er terrorisme begået af folk der kæmper for en sag.“

Den nye form for terrorisme omfatter aktioner og metoder som kan være meget svære at forebygge eller bekæmpe. Terrorister gør i stigende grad brug af ny teknologi og skaffer sig økonomisk støtte. Tidsskriftet USA Today skriver: „Ny computer- og kommunikationsteknologi og forbindelser med den organiserede kriminalitet gør det endnu sværere at bekæmpe terrorisme.“ Nutidens terrorisme bliver også rettet mod nye mål, og det giver journalister og nyhedsanalytikere anledning til at danne nye ord som „cyberterrorisme“, „bioterrorisme“ og „økoterrorisme“.

Hvor stor en trussel udgør den nye terrorisme? Er din personlige sikkerhed i fare? Er der en løsning på problemet med den verdensomspændende terrorisme? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de følgende artikler.

[Fodnote]

[Ramme/kort på side 4, 5]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Et årti med TERRORISME

1. Buenos Aires, Argentina

Den 17. marts 1992

En bilbombe ødelægger den israelske ambassade. Dræbte: 29. Tilskadekomne: 242

[Kildeangivelse]

Victor Grubicy/Sipa Press

2. Algier, Algeriet

Den 26. august 1992

En bombe eksploderer i den internationale lufthavn. Dræbte: 12. Tilskadekomne: mindst 128

3. New York, USA

Den 26. februar 1993

Religiøse ekstremister sprænger en stor bombe under The World Trade Center. Dræbte: 6. Tilskadekomne: cirka 1000

4. Matsumoto, Japan

Den 27. juni 1994

Medlemmer af gruppen Aum Shinri-kyo spreder nervegassen sarin i et boligområde. Dræbte: 7. Tilskadekomne: 270

5. Tokyo, Japan

Den 20. marts 1995

Medlemmer af Aum Shinri-kyo tager seks pakker med ned i Tokyos undergrundsbane og spreder den dødbringende nervegas sarin. Dræbte: 12. Tilskadekomne: over 5000

6. Oklahoma City, USA

Den 19. april 1995

En lastbil med en bombe eksploderer ved en regeringsbygning. Højreorienterede ekstremister får skylden. Dræbte: 168. Tilskadekomne: mere end 500

7. Colombo, Sri Lanka

Den 31. januar 1996

Etnisk motiverede terrorister kører en lastbil fyldt med sprængstoffer ind i en bank. Dræbte: 90. Tilskadekomne: mindst 1400

8. London, England

Den 9. februar 1996

Irske terrorister detonerer en bombe i et parkeringshus. Dræbte: 2. Tilskadekomne: over 100

9. Jerusalem, Israel

Den 25. februar 1996

En bombemand sprænger sig selv og en bus i luften. Religiøse ekstremister menes at stå bag. Dræbte: 26. Tilskadekomne: cirka 80

10. Dhahran, Saudi-Arabien

Den 25. juni 1996

En bombe anbragt i en tankvogn med brændstof eksploderer uden for et kvarter for amerikanske militærfolk. Dræbte: 19. Tilskadekomne: 515

11. Phnom Penh, Cambodja

Den 30. marts 1997

Voldsmænd kaster fire håndgranater ind mod en demonstration. Dræbte: 16. Tilskadekomne: over 100

12. Coimbatore, Indien

Den 14. februar 1998

Religiøse ekstremister står bag en række bombeangreb. Dræbte: 43. Tilskadekomne: 200

13. Nairobi, Kenya og Dar es Salaam, Tanzania

Den 7. august 1998

De amerikanske ambassader bliver bombesprængt. Dræbte: 250. Tilskadekomne: over 5500

14. Colombia

Den 18. oktober og den 3. november 1998

Et bombeangreb og et missilangreb. Målet for det første angreb er en olierørledning. Dræbte: 209. Tilskadekomne: mindst 130

15. Moskva, Rusland

Den 9. og 13. september 1999

To store eksplosioner ødelægger to beboelsesejendomme. Dræbte: 212. Tilskadekomne: mere end 300

[Kildeangivelse]

Kilde: The Interdisciplinary Center, Herzliya, Israel Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Ramme/illustration på side 6]

Cyberangreb

Marts 1999: Rapporter viser at computere i Pentagon har været udsat for „koordinerede og organiserede“ hackerangreb. Hver dag bliver der registreret 60 til 80 hackerangreb på det amerikanske forsvarsministeriums computersystemer.

Sommeren 1999: Inden for en tremåneders periode får regeringsfjendtlige hackere ulovlig adgang til web-steder som bruges af Det Amerikanske Senat, FBI, den amerikanske hær, Det Hvide Hus og adskillige ministerier i USA.

Januar 2000: Det forlyder at virksomheder i hele verden brugte godt 12 milliarder dollars i det forløbne år på at bekæmpe „økonomisk terrorisme“ i form af skadelige computervirus.

August 2000: En hacker bryder ind i statslige og lokale myndigheders web-steder i England.

Vore dages terrortrussel

SIDST i 1980’erne så det ud til at terrorismen var i tilbagegang. I dag er der imidlertid opstået en ny type terrorister. Terrortruslen kommer hovedsagelig fra ekstremister som er økonomisk selvforsørgende. De skaffer penge til veje gennem narkotikahandel, forretningsvirksomhed, privatformue, velgørenhed og lokal økonomisk støtte. Og de er hensynsløse som aldrig før.

I de senere år er der sket adskillige meningsløse terrorhandlinger. The World Trade Center i New York blev rystet af en bombe som dræbte 6 mennesker og sårede cirka 1000. En sekt anvendte nervegassen sarin mod passagerer i Tokyos undergrundsbane. Tolv mennesker omkom, og mere end 5000 blev syge. Ved hjælp af en bombe anbragt på en lastbil lagde en terrorist en regeringsbygning i Oklahoma City i ruiner. Antallet af dræbte nåede op på 168, og hundreder blev såret. Som det vises på side 4 og 5, er der sket mange forskellige terrorhandlinger siden.

Meget tyder på at terroristerne er blevet mere hensynsløse end de var før. Den domfældte bombemand der i 1995 ødelagde regeringsbygningen i Oklahoma City, er blevet citeret for at sige at han, for at få den opmærksomhed han ville have, „var ude på at dræbe en masse mennesker“. Anføreren for den gruppe der stod bag bombningen af The World Trade Center i New York i 1993, har sagt at han ønskede at få det ene af tvillingetårnene til at ramle ind i det andet så at alle der befandt sig i dem, ville blive slået ihjel.

Noget andet nyt er det udvalg af våben som terroristerne råder over. Louis R. Mizell jun., som er ekspert i terrorisme, siger: „Vi lever i en tid med ufattelig vrede og apokalyptiske arsenaler — nukleare, kemiske og biologiske våben.“ Ekstremister som ønsker at skabe større opmærksomhed, er begyndt at bruge de mere dødbringende våben som teknologien har frembragt.

Computerangreb

Det der kaldes cyberterrorisme, omfatter brugen af moderne teknologi, som for eksempel computere. Et af de våben der anvendes, er computervirus, som ødelægger data eller fastlåser computersystemer. Der er også såkaldte „logiske bomber“, som narrer computere til at forsøge at gøre noget de ikke kan, så der opstår fejlfunktioner. Da landenes økonomi og sikkerhed i stadig højere grad bliver afhængig af computere, mener mange at samfundet er utilstrækkeligt beskyttet mod den slags terrorangreb. Og mens de fleste hære har systemer som beskytter deres kommunikationslinjer, selv i tilfælde af en atomkrig, kan dele af infrastrukturen, som for eksempel elektricitetsforsyningen, transportvæsenet og finansmarkedet, være sårbare over for sabotage.

Hvis en terrorist for blot nogle få år siden ville mørklægge eksempelvis Berlin, ville han måske have søgt job hos et elselskab så han kunne sabotere elforsyningen. Men i dag er det, ifølge nogles skøn, måske muligt for en øvet hacker i en fjern landsby på den anden side af jordkloden at mørklægge en by uden at skulle forlade sit hjem.

For ikke så længe siden brød en hacker fra Sverige ind i et computersystem i Florida. Hackeren satte nødtjenesten ud af drift i en time, til stor gene for politiet, brandvæsenet og ambulancetjenesten.

„Vi har i realiteten skabt en global landsby som ikke har nogen politistyrke,“ siger Frank J. Cilluffo, leder af The Information Warfare Task Force ved Center for Strategic and International Studies (CSIS). Robert Kupperman, der er seniorrådgiver hos CSIS, sagde i 1997 at hvis terrorister begynder at benytte højteknologiske metoder, „er der ikke i øjeblikket nogen myndighed der kan klare følgerne af deres angreb“.

Nogle analytikere mener at computerterrorister har teknologiske redskaber til deres rådighed som kan omgå enhver sikkerhedsforanstaltning man måtte finde på. „En fjende der er i stand til at angribe med det helt rigtige computervirus eller at bryde ind på de rigtige computere, kan volde stor skade,“ siger George Tenet, der er chef for CIA.

Kemiske og biologiske våben

Der er også bekymring over brugen af kemiske og biologiske våben. I 1995 blev verden chokeret da man hørte at terrorister havde rettet et giftgasangreb mod passagerer i undergrundsbanen i Tokyo. Ansvaret blev placeret hos en dommedagssekt.

„Terrorismen har skiftet karakter,“ siger Brad Roberts fra The Institute for Defense Analyses. „De traditionelle terrorister ville have politiske indrømmelser. Men i dag siger nogle grupper at deres mål er at forårsage meget store tab af menneskeliv. Det gør biologiske våben tiltalende i deres øjne.“ Er det svært at få fat i disse våben? Tidsskriftet Scientific American siger: „Man kan med forholdsvis lille risiko dyrke trillioner af bakterier ved hjælp af simpelt udstyr: et gæringskar, proteinbaseret næringssubstrat, en gasmaske og en plasticdragt.“ Når først bakterierne er dyrket, er det forholdsvis let at sprede dem. Ofrene ville ikke engang vide at et våben var blevet brugt, før en dag eller to efter angrebet. Og da er det måske for sent.

Det siges at spredning af infektionssygdommen miltbrand, eller anthrax, er særlig effektiv som biologisk våben. Mennesker der har været i berøring med husdyr inficeret med miltbrand, udvikler bylder på huden som dækkes af sorte sårskorper, og det har givet sygdommen dens græske navn anthrax, som betyder kul. Noget der bekymrer eksperterne, er at indånding af miltbrandssporer kan forårsage lungeinfektioner. Miltbrand hos mennesker medfører en høj dødelighed.

Hvorfor er spredning af miltbrand et virkningsfuldt biologisk våben? Fordi bakterierne er nemme at dyrke og meget resistente. Der kan gå flere dage inden ofrene begynder at mærke de første symptomer — træthed og en influenzalignende utilpashed. De næste symptomer er brystsmerter og hoste. Til sidst får ofrene alvorligt åndedrætsbesvær og shock og dør inden for nogle få timer.

Kernevåben i hænderne på terrorister?

Efter Sovjetunionens sammenbrud spekulerede nogle på om stjålne atomvåben ville dukke op på det sorte marked. Mange eksperter tvivler dog på at noget sådant nogen sinde vil ske. Robert Kupperman, som blev citeret tidligere, siger at „intet tyder på at nogen terroristgruppe har forsøgt at få fat i nukleart materiale“.

Noget der vækker større bekymring, er atombombens lydløse, men dødbringende pendant — radioaktivt materiale. Det eksploderer ikke, der er ingen trykbølge, og der sker ingen varmeskader. Materialet udsender derimod stråling som ødelægger forskellige celler. Knoglemarvsceller er særlig udsatte. Når de dør, medfører det mange skadevirkninger, deriblandt blødninger og ødelæggelse af immunforsvaret. I modsætning til kemiske våben, som nedbrydes når de udsættes for ilt og fugt, kan radioaktivt materiale volde skade i mange år.

En ulykke i Goiânia, en by i den sydlige del af Brasilien, viser hvor dødbringende radioaktivitet kan være. I 1987 åbnede en mand intetanende en blybeholder som var fastgjort til noget kasseret lægeudstyr. Beholderen indeholdt det radioaktive stof cæsium-137. Fascineret som han var af stoffets blålige stråleglans, viste han fundet til sine venner. Inden for en uge blev de første ofre indlagt på det lokale sygehus. Tusinder blev undersøgt for bestråling. Hen ved hundrede personer blev syge, halvtreds blev indlagt, og fire døde. Eksperter i antiterrorisme gyser ved tanken om hvad der kunne være sket hvis terrorister forsætligt havde spredt cæsium.

Terrorismens høje pris

Det tragiske tab af menneskeliv er den mest markante følge af terrorismen. Men der er også andre konsekvenser. Terrorismen kan ødelægge eller forsinke fredsbestræbelser i urocentre rundt om i verden. Den forstærker og forlænger konflikter og holder voldens onde cirkel i gang.

Terrorismen har også indvirkning på landenes økonomi. Myndigheder er blevet tvunget til at bruge masser af tid og ressourcer på at bekæmpe den. Alene i USA var der i år 2000 budgetteret over ti milliarder dollars til bekæmpelse af terrorismen.

Uanset om vi lægger mærke til det eller ej, bliver vi alle berørt af terrorisme. Den har indflydelse på hvordan vi rejser, og hvilke valg vi træffer når vi er på rejse. Terrorisme tvinger mange af verdens lande til at bruge en meget stor del af skatteydernes penge på at beskytte deres indbyggere, offentlige personer og vigtige anlæg.

Er der en varig løsning på problemet terrorisme? Det spørgsmål bliver behandlet i den næste artikel.

[Ramme/illustration på side 7]

Terrorisme — i økologiens navn

En ny type terror er opstået i form af „brandstiftelser, bombeattentater og sabotage i miljøets og dyrebeskyttelsens navn,“ oplyser avisen The Oregonian. Disse destruktive handlinger er blevet kaldt økoterrorisme. Siden 1980 er der alene i den vestlige del af USA blevet gennemført mindst hundrede af den slags angreb, som har forårsaget skader for i alt 42,8 millioner dollars. Disse forbrydelser har typisk til formål at hindre skovning, at vildmarken bliver brugt til rekreative områder, og at dyr benyttes til beklædning, fødevarer eller forsøg.

Aktionerne betragtes som terrorhandlinger fordi der anvendes vold for at ændre samfundspolitikken eller holdningen hos enkeltpersoner og institutioner. Økoterrorister besværliggør opklaringsarbejdet ved at foretage aktioner mod afsidesliggende mål — ofte om natten — og de efterlader sig ingen beviser ud over nedbrændte ruiner. Indtil for nylig havde forbrydelser i miljøbeskyttelsens navn kun en begrænset effekt og vakte ikke særlig stor opmærksomhed. Men i de senere år har økoterroristerne rettet deres angreb mod større mål. „De ønsker at henlede folks opmærksomhed på deres sag,“ siger James N. Damitio, en medarbejder ved USA’s Skovstyrelse. „Og hvis ikke de føler at de får den opmærksomhed, prøver de noget andet.“

[Ramme/illustration på side 10]

Terrorismen og medierne

„At få medieomtale har været et vigtigt mål og et våben for dem der bruger terror mod uskyldige mennesker for at fremme politiske synspunkter eller for blot at skabe kaos,“ siger Terry Anderson, en journalist som i syv år blev holdt fanget af terrorister i Libanon. „At opnå omtale af en politisk motiveret kidnapning, et mord eller et dødbringende bombeattentat er i sig selv den første sejr for terroristen. Uden verdens opmærksomhed har disse ondsindede handlinger kun ringe effekt.“

[Illustrationer på side 8, 9]

1. En selvmordsaktion i Jerusalem, Israel

2. Etnisk motiverede terrorister bomber en bank i Colombo, Sri Lanka

3. En bilbombe eksploderer i Nairobi, Kenya

4. Familie til ofre for en bombeeksplosion i Moskva, Rusland

[Kildeangivelser]

Heidi Levine/Sipa Press

A. Lokuhapuarachchi/Sipa Press

AP Photo/Sayyid Azim

Izvestia/Sipa Press

Terrorismen vil snart høre op

EN BUS i Jerusalem, en regeringsbygning i Oklahoma City eller en beboelsesejendom i Moskva kan alle være mål for et terrorangreb. Terrorister ønsker øjensynlig at fremføre et magtfuldt budskab for politiske, militære eller økonomiske ledere, men der synes ofte ikke at være nogen forbindelse mellem deres sag og deres angrebsmål. I mange tilfælde går deres aktioner ud over almindelige mennesker — folk som ikke har noget med terroristernes erklærede hensigt at gøre. Hvorfor gør ekstremister da brug af terrorhandlinger?

Hvorfor terrorisme?

Terrorisme er systematiske og fuldt overlagte voldshandlinger. Men at forårsage dødsfald og kvæstelser er ikke terroristernes primære mål. Myrderierne er blot et middel til at nå målet. Terrorister ønsker at skabe en atmosfære af chok og frygt for at undergrave myndighed og henlede folks opmærksomhed på deres sag. Overvej nogle af de faktorer som ligger bag voldelige terrorhandlinger.

Had. „Terrorisme . . . næres af had,“ siger Louis J. Freeh, som er chef for FBI. „De der føler et sådant had, lever i en verden der er farvet af fordom, formørket af sammensværgelse og indrammet af uvidenhed.“

Undertrykkelse. „Der findes virkelig statsledere og anførere for grupper som har det irrationelle mål at udrydde andre kulturer,“ skriver Stephen Bowman i sin bog When the Eagle Screams. „Men det er også tydeligt at en stor del af terrorismen skyldes fortvivlelse.“

Frustration. „I mange tilfælde . . . er terroristens primære motivation en dybtfølt frustration over politiske, sociale og økonomiske kræfter som tilsyneladende ikke lader sig rokke,“ siger redaktøren af bogen Urban Terrorism.

Uretfærdighed. „Terrorisme er et symptom på et problem, ikke selve årsagen til det,“ skriver Michael Shimoff i sin afhandling „The Policy of Terrorism“. Han fortsætter: „Vores langsigtede mål bør være at fjerne de sociale og politiske årsager til terrorisme. . . . Samtidig med at vi bekæmper terrorisme, må vi gøre en lige så energisk indsats for at værne om frihed, værdighed, retfærdighed og medmenneskelighed. Det er først når en sådan energisk indsats virker efter hensigten, at vi kan nedlægge vores kontra- og antiterroristvirksomhed.“

Årsagerne til og historien bag terrorisme viser at Bibelen har ret når den siger at „det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det“. (Prædikeren 8:9) Bibelen har endda på forhånd påpeget hvilke egenskaber der ville danne grobund for terrorisme. Den siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, . . . uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, bagvaskere, uden selvbeherskelse, vilde, uden kærlighed til det gode, forrædere, egenrådige, opblæste.“ — 2 Timoteus 3:1-4.

Kendsgerningerne viser at den egentlige årsag til terrorisme ikke kan fjernes ved menneskers bestræbelser, uanset hvor oprigtigt ment de måtte være. Bibelen siger meget realistisk: ’Menneskets vej står ikke til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.’ (Jeremias 10:23) Men selv om det ikke er i menneskers magt at finde en løsning, står Gud ikke magtesløs.

Løsningen

De der er blevet uretfærdigt behandlet eller undertrykt og føler sig frustrerede, kan finde trøst i Bibelens sikre løfte: „Det er de retskafne der skal bo på jorden, og de uangribelige der vil blive ladt tilbage på den. Men de ugudelige skal udryddes fra jorden, og forræderne skal rives bort fra den.“ — Ordsprogene 2:21, 22.

Dette løfte fra Gud vil snart blive opfyldt. Det vil hans regerende søn, kongen Jesus Kristus, sørge for. Om ham siger en af Bibelens profetier: „Han dømmer ikke blot efter hvad hans øjne ser, og retleder ikke blot efter hvad hans ører hører. Men med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden.“ — Esajas 11:3, 4.

Ja, Guds søn, Jesus Kristus, vil inden længe fjerne al uretfærdighed og dem der er ansvarlige for den. I Guds retfærdige nye ordning vil terrorisme og vold af enhver slags høre fortiden til. Da vil alle på jorden leve i sikkerhed uden at frygte at nogen vil gøre dem fortræd. — Åbenbaringen 21:3, 4.

[Illustration på side 12]

Bibelen lover at Gud inden længe vil fjerne al undertrykkelse og uretfærdighed