En tragedie af dimensioner

Erika er seks måneder gammel, men hans mål og vægt svarer kun til et spædbarn på en eller to måneder. Foruden at være undervægtig er hans ben opsvulmede, hans mave udspilet, og ansigtet er rundt og ophovnet. Han har hudlæsioner og er bleg, og hans hår er tyndt og mat. Han er også meget irritabel. Lægen er nødt til at være yderst forsigtig mens han undersøger Eriks øjne, da han let kan komme til at beskadige øjets væv. Barnets mentale udvikling er sandsynligvis hæmmet. Sørgeligt nok er Erik langt fra et enestående tilfælde.

„DEN er en medvirkende årsag til mere end halvdelen af alle dødsfald blandt børn verden over — et antal som slet ikke modsvares af hvad nogen infektionssygdom har krævet siden den sorte død. Men der er ikke tale om en infektionssygdom. Millioner af mennesker er blevet ramt af dens ødelæggende virkninger — de er blevet handicappet, modtagelige over for sygdomme og intellektuelt hæmmet. Den udgør en trussel mod kvinder, familier og, i sidste instans, hele samfundet.“ — The State of the World’s Children, FN’s Børnefond.

Hvilken lidelse er dette en beskrivelse af? Fejlernæring — især energi- og proteinunderernæring, som Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har kaldt „den tavse nød“. Hvor stort er omfanget af denne tragedie? WHO oplyser at den „er en medvirkende årsag til mindst halvdelen af de 10,4 millioner dødsfald der årligt sker blandt børn“.

Fejlernæring dækker over både underernæring som følge af mangel på en eller flere næringsstoffer — eksempelvis vitaminer og mineraler — og overernæring (fedme) samt andre kostrelaterede kroniske sygdomme. Men energi- og proteinunderernæring „er langt den mest dødelige form for fejlernæring,“ siger WHO. Den forekommer oftest hos børn under fem år.

Tænk et øjeblik på Erik der nævnes i indledningen, og på de millioner af andre børn som lider af fejlernæring. De er helt uden skyld i deres situation, og de kan ikke gøre noget ved det. Ernæringsekspert GeorginaToussaint siger til Vågn op!: „De der lider og høster konsekvenserne, er helt sagesløse, og samtidig også de mest sårbare.“

Nogle mener måske at problemet er uundgåeligt — at der simpelt hen ikke er mad nok til alle. Men ifølge WHO lever vi paradoksalt nok „i en verden med overflod“. Der er rigeligt med mad til alle på jorden. Desuden er fejlernæring det helbredsproblem som er lettest at forebygge og billigst at helbrede. Ja, disse oplysninger kan gøre én harmfuld, ikke sandt?

Hvem rammes?

Det er ikke kun børn som er fejlernærede. En WHO-rapport fra juli 2001 siger at „fejlernæring kaster lange skygger, idet den berører næsten 800 millioner mennesker — 20% af befolkningen i udviklingslandene“. Det vil sige at hver 8. person i verden lider af fejlernæring.

Det største antal underernærede findes i Asien, hovedsagelig i de sydlige og centrale områder, men Afrika er det land der procentvis har flest underernærede. Visse udviklingslande i Latinamerika og Caribien er de næste i rækken.

Forekommer der fejlernæring i de mere udviklede lande? Ja, det gør der. Ifølge The State of Food Insecurity in the World 2001 lider 11 millioner mennesker af fejlernæring i industrilandene. I lande der befinder sig i en overgangsfase, især lande i Østeuropa og i tidligere Sovjetrepublikker, er der 27 millioner underernærede.

Hvorfor er fejlernæring så stort et problem for mange? Kan der på nuværende tidspunkt gøres noget for at hjælpe dem? Vil menneskene nogen sinde blive fri for fejlernæring? Disse spørgsmål vil blive behandlet i de næste artikler.

[Fodnote]

[Diagram/kort på side 4]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

LANDE HVOR BEFOLKNINGEN ER I FARE FOR AT LIDE AF FEJLERNÆRING

HØJ RISIKO

MIDDEL RISIKO

LAV RISIKO

INGEN RISIKO ELLER UFULDSTÆNDIGE DATA

[Illustration på side 3]

Venter på nødforsyninger i Sudan

[Kildeangivelse]

UN/DPI Foto af Eskinder Debebe

Dybereliggende årsager og vidtrækkende følger

„Jeg var sulten, og I nedsatte en komité til at undersøge årsagen til min sult. Jeg var hjemløs, og I udarbejdede en rapport om min tilstand. Jeg var syg, og I holdt et seminar om de underprivilegeredes vilkår. I undersøgte min situation på kryds og tværs, men jeg er stadig sulten, hjemløs og syg.“ — Forfatter ukendt.

SELV om forskellige verdensorganisationer har gjort mange bestræbelser for at bekæmpe fejlernæring, er forventningerne langt fra blevet indfriet. På Verdensfødevaretopmødet, som blev afholdt af FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) i 1996, satte man for eksempel det mål at halvere det nuværende antal af underernærede i verden — fra cirka 800 til 400 millioner mennesker — inden år 2015.a

Selv om der er gjort prisværdige fremskridt, indrømmes det i FAO-rapporten The State of Food Insecurity in the World 2001: „Det går tydeligvis langsomt med at få nedbragt antallet af de underernærede i verden.“

Det mål der blev sat på topmødet, synes derfor stadig uopnåeligt. Faktisk medgiver rapporten at „antallet af de underernærede er steget betydeligt i de fleste udviklingslande“.

Hvorfor er fejlernæring så vanskelig at få bugt med? For at få svar må vi først definere fejlernæring og dernæst undersøge dens vidtrækkende følger og dybereliggende årsager.

Hvad skyldes fejlernæring?

Fejlernæring skyldes utilstrækkelig eller uhensigtsmæssig indtagelse af næringsstoffer. Den forårsages som regel af en kombination af to faktorer: (1) utilstrækkelig indtagelse af proteiner, kalorier, vitaminer og mineraler og (2) hyppige infektioner.

Diarré og sygdomme som mæslinger, malaria og luftvejslidelser tærer på kroppen og medfører tab af næringsstoffer. Den syge får nedsat appetit og spiser mindre, og det bidrager til fejlernæring, som igen fører til at personen bliver mere modtagelig over for infektioner. Det skaber en ond cirkel der øger dødeligheden som følge af energi- og proteinunderernæring.

Hvorfor er det mest børn der lider af fejlernæring? Fordi de er i en periode med hurtig vækst og har brug for flere kalorier og proteiner. Af lignende grunde kan fejlernæring også forekomme hos gravide og kvinder der ammer.

Problemet begynder ofte hos barnet før det bliver født. Hvis moderen er fejl- eller underernæret før og under graviditeten, vil barnet have en lav fødselsvægt. Dårlig hygiejne, for tidlig fravænning og mangelfuld kost er faktorer der kan forårsage fejlernæring.

Mangel på nødvendige næringsstoffer kan standse barnets vækst og udvikling. Det græder tit og er mere modtageligt over for sygdom. Efterhånden som tilstanden forværres, bliver vægttabet mere udtalt, og øjnene og den store fontanelle (den bløde del på kraniets top) bliver indsunken. Hud og væv mister elasticitet, og kropstemperaturen kan ikke opretholdes.

Underernæring kan skyldes utilstrækkelig indtagelse af mineraler (især jern, jod og zink) og vitaminer (især A-vitamin) som også kan hæmme børns vækst. Ifølge FN’s Børnefond (UNICEF) lider cirka 100 millioner småbørn verden over af A-vitaminmangel, som kan forårsage blindhed. A-vitaminmangel svækker også immunforsvaret så barnet bliver mere modtageligt for infektioner.

Vidtrækkende følger

Fejlernæring skaber problemer i hele organismen, specielt hos børn. Tilstanden kan påvirke hjertet, nyrerne, maven, indvoldene, lungerne og hjernen.

Forskellige undersøgelser har vist at hæmmet vækst hos et barn påvirker dets intellektuelle udvikling negativt. Ifølge en FN-rapport er dette den mest alvorlige langtidsvirkning af fejlernæring.

Børn som overlever fejlernæring, lider ofte af eftervirkningerne selv som voksne. UNICEF siger beklagende: „Den omfattende ødelæggelse af de intelligensmæssige ressourcer — der skyldes forhold som praktisk talt kan forhindres fuldstændigt — er et stort og moralsk forkasteligt spild.“ De langsigtede konsekvenser af fejlernæring vækker altså stor bekymring. Nye undersøgelser viser at der er en sammenhæng mellem underernæring i barndommen og tendensen til som voksen at udvikle hjertesygdomme, sukkersyge og for højt blodtryk.

Men alvorlig fejlernæring er ikke det mest udbredte problem. UNICEF siger: „Over tre fjerdedele af alle dødsfald som har forbindelse med fejlernæring, kædes ikke sammen med svær fejlernæring, men med fejlernæring i mild eller moderat grad.“ (Kursiveret af os.) Børn som lider af milde eller moderate former for fejlernæring, har risiko for at få helbredsproblemer resten af livet. Det er derfor vigtigt at man opdager symptomer på fejlernæring hos børn i tide så de kan få den rette behandling. — Se rammen på side 7.

Dybereliggende årsager

Den direkte årsag til fejl- og underernæring er som nævnt mangel på mad. Men der er også dybere sociale, økonomiske, kulturelle og miljømæssige årsager. Den største årsag er fattigdom, som berører millioner af mennesker, især i udviklingslandene. Fattigdom er dog ikke kun en årsag til fejlernæring, men også en konsekvens deraf, eftersom fejlernæring svækker folks arbejdsevne, så fattigdommen vokser endnu mere.

Der er andre medvirkende faktorer. Manglende viden skaber usunde spisevaner, og, som nævnt før, spiller infektioner også en rolle. Af sociale og kulturelle årsager kan nævnes en ulig fordeling af mad og forskelsbehandling af kvinder. Kvinder spiser ofte „sidst og mindst“ — altså efter mændene og mindre end mændene. Kvinder nægtes også uddannelsesmuligheder som kunne hjælpe dem til at tage sig bedre af deres børn.

Miljømæssige faktorer, forårsaget blandt andet af naturkatastrofer og krige, kan resultere i en nedgang i fødevareproduktionen. Fra oktober 1999 til juni 2001 var 22 lande blevet ramt af tørke, 17 af orkaner eller oversvømmelser, 14 af borgerkrige eller uroligheder, 3 af ekstremt kolde vintre og 2 af jordskælv, oplyser The State of Food Insecurity in the World 2001.

Behandling og forebyggelse

Hvordan kan børn behandles for fejlernæring? Hvis et barn lider af svær underernæring, vil det ofte være bedst at indlægge barnet på hospitalet. Ifølge en håndbog for læger udgivet af Verdenssundhedsorganisationen vil læger vurdere barnets tilstand og behandle det for dehydrering og eventuelle infektioner. Barnet får næring lidt efter lidt, ofte først gennem en sonde. Denne indledende fase kan vare en uges tid.

Derefter følger en rehabiliteringsfase. Barnet får igen modermælk og opmuntres til at spise så meget som muligt. I denne fase er det vigtigt at barnet stimuleres både følelsesmæssigt og fysisk. Omsorg og kærlighed kan have en forbavsende gavnlig effekt på barnets udvikling. Moderen får nu oplæring i hvordan hun kan sørge for sit barn med hensyn til den rette kost og hygiejne så der ikke sker tilbagefald. Barnet bliver derefter udskrevet fra hospitalet, men det er vigtigt at barnet kommer til regelmæssige kontrolundersøgelser.

Det bedste er naturligvis at forebygge fejlernæring. Derfor har statslige og private organisationer i mange lande iværksat programmer hvor man tilbyder befolkningsgrupper kosttilskud og sørger for at visse fødevarer bliver beriget. Nogle lokalsamfund gør også mange bestræbelser for at forebygge fejlernæring: De tilbyder ernæringsprogrammer, beskytter drikkevandsforsyningen, bygger latriner, holder omgivelserne rene, sponsorerer vaccinationsprogrammer og kontrollerer børnenes vækst og udvikling.

Men hvad kan man som enkeltperson gøre for at forebygge fejlernæring? Rammen på side 8 har nogle nyttige forslag. Ernæringsekspert Georgina Toussaint anbefaler desuden at moderen går til læge med barnet syv dage efter fødselen, når det er en måned gammelt og derefter hver måned. Moderen bør også søge læge hvis barnet har alvorlig diarré, feber eller symptomer på dehydrering.

Selv om disse forslag er en hjælp til at forbedre børns kost, kan det ikke nægtes at fejlernæring er et stort problem — så stort at vi mennesker ikke kan løse det. Opslagsværket Encyclopædia Britannica erkender: „Hvordan man skal skaffe tilstrækkelig føde og give den nødvendige oplæring i ernæring til alle, er stadig et centralt problem.“ Er der håb om at denne „tavse nød“ nogen sinde vil høre op?

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

ER DIT BARN FEJLERNÆRET?

Hvordan vurderer sundhedspersoner et barns ernæringstilstand? Det gør de for eksempel ved at lægge mærke til forskellige symptomer, stille spørgsmål angående spisevaner og få foretaget en laboratorieanalyse. Men ofte hviler deres vurdering på målinger af barnet. De måler barnets krop og sammenligner tallene med hvad der er almindeligt for barnets alderstrin. Det hjælper dem til at afgøre graden og typen af fejlernæringen.

De vigtigste mål er vægt, højde og armens omkreds. Graden af underernæring ses ved at sammenligne vægten med alderen. Hvis der er tale om svær underernæring, er barnet udtæret og magert. Barnet lider af underernæring i alvorlig grad hvis dets vægt er mere end 40 procent under normalen, i moderat grad hvis den er 25-40 procent under normalen, og i mild grad hvis den er 10-25 procent under normalen. En meget lav højde i forhold til barnets alder er tegn på kronisk underernæring — barnet er væksthæmmet.

De alvorligste former for energi- og proteinunderernæring er marasmus, kwashiorkor og en kombination af begge. Marasmus (progressiv hentæring) optræder hos diende børn der er mellem 6 og 18 måneder gamle. Sygdommen opstår langsomt på grund af kronisk kalorie- og næringsstofmangel og udvikler sig som følge af utilstrækkelig amning eller brugen af stærkt fortyndede modermælkserstatninger. Barnet fremtræder stærkt undervægtigt, musklerne er svundet så meget ind at huden klæber sig til knoglerne, og væksten er hæmmet. Barnet har også gammelmandsansigt, er irritabelt og græder meget.

Udtrykket kwashiorkor kommer af en afrikansk dialekt og betyder „fordrevet barn“. Det sigter til at et barn fordrives fra moderens bryst af en nyfødt bror eller søster. Denne form for underernæring optræder når barnet er vænnet fra, og skyldes blandt andet mangel på kalorier og akut mangel på protein. Sygdommen får kroppen til at ophobe væske, hvilket gør at barnets mave bliver udspilet, at fødder og hænder bliver opsvulmet, og i nogle tilfælde at barnet får måneansigt. Den medfører også hudlæsioner, forandringer i hårets farve og struktur og at leveren svulmer op. Barnet er apatisk og ked af det. Det var tilfældet med Erik, som er omtalt tidligere. Hans mor ammede ham kun i en måned efter fødselen, hvorefter hun gav ham stærkt fortyndet komælk. Da han var tre måneder gammel, fik han grøntsagssuppe og sukkervand og blev overladt i en nabos varetægt.

Den tredje type energi- og proteinunderernæring har mange af de samme symptomer som marasmus og kwashiorkor. Alle disse tilstande kan medføre døden hvis ikke de behandles i tide.

[Ramme/illustration på side 8]

BESKYT DIT BARN MOD FEJLERNÆRING!

◼ Det er yderst vigtigt at mødre får en sund kost. Gravide og kvinder der ammer, har behov for flere kalorier og proteiner end normalt. Især proteiner fremmer produktionen af modermælk. Hvis der er mangel på mad, bør kvinder i den fødedygtige alder og små børn have første prioritet.

◼ Modermælk er i næsten alle tilfælde det bedste for barnet. Det gælder især de første dage efter fødselen, da modermælk indeholder antistoffer som beskytter barnet mod infektioner. I de første 4 måneder eller deromkring indeholder modermælken alle de næringsstoffer barnet behøver for at vokse og udvikle sig normalt.

◼ Op til 4-månedersalderen er modermælk stadig barnets hovedernæring, men fra 4 til 6-månedersalderen kan man langsomt begynde at give det andre former for mad, eksempelvis frugt- og grøntsagsmos. Lad barnet smage én ny ting ad gangen. Med 2-3 dages mellemrum kan man give barnet noget nyt at spise. Det kræver ofte stor tålmodighed og mange forsøg før barnet vænner sig til en ny slags mad. Når man tilbereder maden, må man huske at alt skal være pinligt rent. Rengør råvarer og køkkenredskaber grundigt!

◼ Når barnet er mellem 5 og 9 måneder gammelt, har det som regel behov for flere kalorier og proteiner end der er i modermælken. Bliv ved med at variere barnets kost. I begyndelsen kan man give barnet vælling og grøntsagsmos og senere hen kød og mælkeprodukter. Fra 6-månedersalderen kan man finthakke barnets mad i stedet for at si den. At tilsætte maden salt eller sukker er hverken nødvendigt eller tilrådeligt.

◼ Efter 8 måneder er modermælk ikke længere barnets hovedernæring, men snarere et supplement. Barnet tilvænnes nu langsomt familiens mad. Maden bør tilberedes under meget rene forhold og hakkes fint så det er nemmere for barnet at tygge. En ideel kost består af frugt, grøntsager, kornprodukter, bælgfrugter, kød og mælkeprodukter.b Børn har især behov for mad der er rig på A-vitamin, eksempelvis modermælk, grøntsager med mørkegrønne blade, foruden orange og gule frugter/grøntsager som mangoer, gulerødder og papajaer. Børn under 3 år har brug for mad 5-6 gange om dagen.

◼ Hvis kosten er varieret, vil barnet få de næringsstoffer det har brug. Moderen skal sikre sig at barnets mad er af god kvalitet. Hun bør også undgå at tvinge sit barn til at spise når det er mæt, eller at forholde barnet mad når det gerne vil have mere.

[Fodnote]

„Den tavse nød“ er snart forbi!

„SAMMENLIGNET med forholdene for ikke så mange år siden, lever vi i en verden med overflod. . . . Teoretisk set er der rigeligt med mad til alle.“ Sådan siges der i en rapport fra WHO. Hvis det er tilfældet, hvad er så den egentlige årsag til fejlernæring?

„Problemet er at føden hverken produceres eller fordeles retfærdigt,“ siger WHO. „Alt for ofte må fattige i frugtbare udviklingslande stå og se til med tomme hænder — og tomme maver — mens rekordstore høstudbytter bliver solgt til eksport. Hurtig fortjeneste for de få — langsigtede tab for de mange.“ En nylig undersøgelse foretaget af FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) viser at den rigeste femtedel af jordens befolkning spiser 45 procent af verdensproduktionen af kød og fisk, mens den fattigste femtedel kun får 5 procent.

En anden årsag til fejlernæring er ifølge FN’s Børnefond „mangel på god undervisning og nøjagtige informationer. Uden oplysningskampagner samt bedre og lettilgængelige undervisningsprogrammer vil folk ikke kunne få den viden, de færdigheder og de vaner der skal til for at bekæmpe fejlernæring.“ Men det er en ond cirkel, for mangel på mad svækker folks helbred og evne til at lære noget.

Retfærdighed og uselvisk interesse for andre

Trods sådanne frustrerende hindringer er nogle eksperter på området stadig optimistiske. For eksempel har FAO’s generaldirektør, Jacques Diouf, udtrykt dette håb: „Jeg har en vision om en verden hvor hver mand, hver kvinde og hvert barn får sund og nærende kost hver eneste dag. I min fremtidsvision er det skandaløse svælg mellem velstand og fattigdom blevet mindre. Jeg forestiller mig en verden med tolerance, ikke diskrimination; fred, ikke uroligheder; en bæredygtig udvikling af jordens ressourcer, ikke en nedbrydning af miljøet; udbredt velstand, ikke lammende håbløshed.“

Men som vi har set, vil det kræve mere end øget produktion og en bedre fordeling af føden at realisere sådanne forhåbninger. Omfattende retfærdighed og uselvisk interesse for andre er nødvendig. Men disse ædle egenskaber er ikke ligefrem typiske for den moderne kommercialisme.

Er det muligt at fjerne sådanne enorme problemer som begærlighed, fattigdom, ufred og selviskhed så fejlernæring vil ophøre? Eller er det kun en drøm?

Den eneste løsning

Bibelen fortæller os om den dybereliggende årsag til at nogle lider af fejlernæring. Den siger: „I de sidste dage vil kritiske tider som er vanskelige at klare, være her. For menneskene vil være egenkærlige, pengekære, . . . uden naturlig hengivenhed, uforsonlige, . . . uden kærlighed til det gode, . . . idet de har en ydre form for gudhengivenhed, men er en benægtelse af dens kraft.“ — 2 Timoteus 3:1-5.

Kan sådanne dybt indgroede holdninger afskaffes uden Guds hjælp? Det er ikke særlig sandsynligt, vel? Måske har du lagt mærke til at myndighedspersoner somme tider har de bedste intentioner om at afhjælpe sociale problemer i samfundet, men selviskhed, kærlighed til penge og andres ufuldkommenheder stiller sig i vejen for og underminerer selv de mest oprigtige bestræbelser. — Jeremias 10:23.

Der findes dog en løsning som er realistisk. Bibelen lover at Guds rige vil fjerne uretfærdighed og alle andre lidelser som plager menneskeheden i dag.

I Esajas 9:6, 7 får vi dette fantastiske håb stillet i udsigt: „Et barn er født os, en søn er givet os; og det fyrstelige herredømme skal hvile på hans skulder. Og hans navn skal være Underfuld Rådgiver, Vældig Gud, Evig Fader, Fredsfyrste. På det fyrstelige herredømmes omfang og på freden vil der ingen ende være, over Davids trone og over hans rige, for at det kan grundfæstes og opretholdes ved ret og ved retfærdighed, fra nu af og for stedse. Hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette.“

Det er det samme rige folk beder om når de i fadervor siger: „Komme dit rige.“ (Mattæus 6:9, 10, den danske autoriserede oversættelse) Læg mærke til at Esajas siger at „hærstyrkers Jehovas nidkærhed vil gøre dette“. Ja, Jehova Gud har altid været interesseret i at opfylde menneskenes behov. Han har skabt jorden så den kan producere mad nok til alle.

I Salme 65:9-13 siges der om ham: „Du har taget dig af jorden, så du kan skænke den overflod; du gør den meget rig. Strømmen fra Gud er fuld af vand. Du bereder deres korn, for sådan bereder du jorden. Dens furer får hvad de kan drikke; jævnet bliver dens knolde; med rigelige regnskyl gør du den blød; dens spirer velsigner du. . . . Engene har klædt sig i småkvæg, og lavningerne hyller sig i korn.“

Ja, Skaberen, Jehova Gud, er menneskehedens bedste forsørger. Han „giver alt kød føde: for hans loyale hengivenhed varer evindelig“. — Salme 136:25.

Vi kan have tillid til at Guds rige under Kristus vil drage omsorg for alle. Bibelen siger at „der vil være en overflod af korn på jorden; på bjergenes top vil det bugne“. Men der vil også være en retfærdig fordeling af føden, for „[Jesus Kristus] vil udfri den fattige som råber om hjælp, og den nødstedte og den der ingen hjælper har. . . . De fattiges sjæle vil han frelse.“ (Salme 72:12, 13, 16) Så der er altså håb forude! „Den tavse nød“ vil blive løst én gang for alle!

[Helsides illustration på side 10]