Kommer vi til at mangle vand?

„Hvis vandet slipper op, slipper livet op.“ Sådan lyder et usbekisk ordsprog. Visse eksperter mener at disse ord lyder mere som en profeti end som et ord- sprog. Hvert år dør omkring to millioner på grund af dårlige sanitære forhold og forurenet vand, og 90 procent af ofrene er børn.

HVAD gør du når du skal bruge vand? Lukker du bare op for vandhanen, og så strømmer vandet ud? Eller må du, som folk i nogle lande, gå langt efter det, stå i kø og derefter bære en tung spand med den værdifulde væske hele vejen tilbage til dit hjem? Bruger du hver dag flere timer på blot at få tilstrækkeligt med vand til at vaske dig i eller til madlavning? Sådan er forholdene i mange lande! Fyrre procent af verdens befolkning „må hente vand fra brønde, floder, søer og vandhuller uden for deres hjem,“ siger Diane Raines Ward i sin bog Water Wars — Drought, Flood, Folly, and the Politics of Thirst. I nogle lande bruger kvinderne måske helt op til seks timer på at hente vand til familien i beholdere som vejer mere end 20 kilo når de er fyldt.

Det er en kendsgerning at over en tredjedel af verdens befolkning er ramt af en alvorlig vand- og sanitetskrise. Problemet er særlig stort i Afrika, hvor 6 ud af 10 ikke engang har et ordentligt toilet. Ifølge en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen bidrager det til „overførselen af bakterier, vira og parasitter fra menneskeekskrementer, som . . . forurener vandforsyningerne, jorden og maden“. Rapporten nævner at en sådan forurening „er en af hovedårsagerne til diarré, den næststørste dødsårsag blandt børn i udviklingslandene, og medfører andre alvorlige sygdomme som for eksempel kolera, sneglefeber og trakom“.

Vand er blevet kaldt flydende guld, det 21. århundredes olie. Men i mange lande ødsles denne kostbarhed bort i en sådan grad at de største floder kun indeholder en ringe mængde vand når de udmunder i havet. På grund af kunstvanding og fordampning udtørrer de store floder, som for eksempel Coloradofloden i det vestlige USA, Yangtzefloden i Kina, Indusfloden i Pakistan, Gangesfloden i Indien og Nilen i Egypten. Hvad har man gjort for at afbøde krisen? Hvad er løsningen?

[Ramme/​illustration på side 3]

VANDFORSYNINGEN ER TRUET

◼ „I 1960 var Aralsøen i Centralasien den fjerdestørste sø på jorden. I 2007 var den svundet ind til 10 procent af sin oprindelige størrelse.“ — Scientific American.

◼ De fem store søer i USA og Canada — Erie, Huron, Michigan, Ontario og Superior — skrumper ind med „alarmerende hast“. — The Globe and Mail.

◼ Deniliquin-fabrikken i Australien producerede engang ris nok til 20 millioner mennesker. Men nu er rishøsten faldet med 98 procent, og fabrikken lukkede i december 2007. Hvad skyldes det? „Seks lange år med tørke.“ — The New York Times.

[Illustration]

En båd der står på tørt land i Aralsøen

[Kildeangivelse]

© Marcus Rose/​Insight/​Panos Pictures

[Ramme/​kort på side 4]

’TØRLÆGGER FLODER OG VANDLØB’

„Tchadsøen i Afrika har engang været et pejlemærke for astronauter der kredsede om Jorden, men nu har de svært ved at få øje på den. Søen, der ligger mellem [Cameroun], Tchad, Niger og Nigeria . . . , er svundet ind med 95 procent siden 1960’erne. Den stadig stigende efterspørgsel efter vand til kunstvanding i området tørlægger de floder og vandløb som udgør søens eksistensgrundlag. Som følge heraf er Tchadsøen måske snart helt forsvundet, og dens beliggenhed vil være et mysterium for fremtidige generationer.“ — Plan B 2.0 — Rescuing a Planet Under Stress and a Civilization in Trouble af Lester R. Brown.

[Kort]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

■ Vand

☒ Plantevækst

□ Land

1963

NIGER

TCHAD

Tchadsøen

NIGERIA

CAMEROUN

2007

NIGER

TCHAD

Tchadsøen

NIGERIA

CAMEROUN

[Kildeangivelse]

NASA/​U.S. Geological Survey

Hvad gøres der for at løse vandkrisen?

Vandkrisen er global. Den udgør en sundhedsfare for milliarder af jordens indbyggere. Hvad er der blevet gjort for at genopbygge balancen mellem vandforsyningen og vandforbruget?

SYDAFRIKA: „Durbans fattige får langt om længe adgang til en tilstrækkelig vandforsyning,“ lød en overskrift i tidsskriftet Science. I artiklen stod der at de fattige i byen i årtier ikke har haft en tilstrækkelig vandforsyning på grund af de tidligere regeringers apartheidpolitik. I 1994 „havde en kvart million husstande i Durban-området ikke adgang til rent vand og sanitet,“ skriver artiklen.

For at afhjælpe problemet iværksatte en ingeniør i 1996 et program der hver dag skulle forsyne alle husstande med cirka 200 liter vand. Hvad blev resultatet? „Med undtagelse af 120.000 har alle Durbans 3,5 millioner indbyggere nu adgang til rent vand,“ skriver Science. Nu skal man i det mindste ikke gå særlig langt for at få vand — et stort fremskridt i forhold til før, hvor mange måtte bære vandet mere end én kilometer.

Tidsskriftet Science forklarer at man for at løse sanitetsproblemet er i gang med at udskifte „de gamle toiletter, der bestod af et hul i jorden“, med „komposttoiletter, som adskiller urin fra ekskrementer så sidstnævnte hurtigere kan tørre og nedbrydes“. I begyndelsen af 2008 var der blevet installeret omkring 60.000 sådanne toiletter, selvom man på det tidspunkt havde projekteret at det ville tage yderligere to år før alle husstande ville være udstyret med et ’rigtigt’ toilet.

Brasilien: I byen Salvador led hundredvis af børn af diarrésygdomme på grund af mangel på kloakering og toiletter.a For at afhjælpe situationen i byen anlagde man 2000 kilometer kloakrør til over 300.000 husstande. Hvad blev resultatet? At antallet af diarrétilfælde faldt med 22 procent i byen og med 43 procent i de områder som før var hårdest ramt.

Indien: I nogle dele af verden har man på visse tider af året et overskud af rent vand; men det bliver ikke altid opsamlet så man kan bruge det effektivt. I 1985 opfandt en gruppe indiske kvinder i Dholera-distriktet, som ligger i den nordvestlige delstat Gujarat, imidlertid en genial metode til opsamling af vand. De fik bygget et vandlagringsanlæg, som, da det var færdigt, var på størrelse med en fodboldbane. Derefter forede de anlægget med en kraftig form for plastic for at forhindre udsivning. Deres initiativ var vellykket. Selv flere måneder efter at den næste periode med monsunregn var forbi, havde de stadig vand tilbage — til trods for at de „havde givet andre i området lov til at drikke af vandet“.

Chile: Dette sydamerikanske land er 4265 kilometer langt og ligger mellem Stillehavet i vest og Andesbjergene i øst. Staten fører tilsyn med alle rettigheder til vandet og godkender opførelsen af dæmninger og kanaler. Resultatet? I dag har 99 procent af befolkningen i byerne og 94 procent på landet en tilstrækkelig vandforsyning.

Løsningen

Det ser ud til at man i hvert land har sin egen måde at løse vandkrisen på. I nogle lande hvor vinden gør det muligt, hæver man vand op til overfladen og producerer elektricitet ved hjælp af vindmøller. I de mere velstående lande anser man også afsaltning af havvand for at være en bæredygtig løsning. Mange steder opsamler man flodvand og regnvand i store dæmninger — noget som til en vis grad har vist sig at være effektivt, selvom reservoirerne i tørre områder kan miste omkring 10 procent af vandindholdet på grund af fordampning.

Jehovas Vidner, som har udgivet dette blad, tror at løsningen på vandkrisen skal findes hos Gud, ikke hos mennesker. Bibelen siger: „[Jehova Guds] er jorden og det som fylder den, den frugtbare jord og de som bor derpå. For han har grundlagt den på havene, og han holder den grundfæstet på floderne.“ — Salme 24:1, 2.

Det er sandt at Gud gav menneskene ansvaret for at tage sig af Jorden. (1 Mosebog 1:28) Men deres dårlige forvaltning af dens ressourcer — samt de katastrofale følger det har fået — er blot endnu et bevis på at ’det ikke står til en mand der vandrer, at styre sine skridt’. — Jeremias 10:23.

Hvad vil Jehova gøre for at Jordens miljø igen kommer i fuldkommen balance? Bibelen forsikrer os om at han vil ’gøre alting nyt’. (Åbenbaringen 21:5) Forestil dig en verden uden fattigdom, uden tørke og uden vandmangel. Forestil dig en verden uden oversvømmelser som følge af monsunregn, der i dag kræver tusinder af ofre hvert år. Jehova vil opfylde sine mange løfter under sit riges styre! Gud har selv sagt: „Sådan vil det være med mit ord som går ud af min mund. Det vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i, og gennemføre hvad jeg har sendt det til.“ — Esajas 55:11.

Kunne du tænke dig at lære mere om Guds hensigt om at genoprette Jorden, sådan som det beskrives i hans ord, Bibelen? Den følgende artikel vil forklare hvordan du kan det.

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 5]

„Uden vand er der intet liv. . . . Vi lever af vandets nåde.“ — Michael Parfit, skribent ved National Geographic

[Tekstcitat på side 6]

Det kræver 1000 tons vand at producere ét ton korn

[Tekstcitat på side 6]

„70 procent af alt det vand der bruges på jorden i dag, benyttes til kunstvanding.“ — Plan B 2.0 af Lester R. Brown

[Grafisk fremstilling/​illustration på side 7]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Hvor meget ferskvand er tilgængeligt?

Alt vand

97,5% saltvand

2,5% ferskvand

Ferskvand

99% er bundet i gletsjere og isbjerge eller findes i undergrunden

1% er tilgængelig for næsten syv milliarder mennesker og milliarder af andre livsformer

[Illustration på side 7]

Der lægges rør som kan give adgang til rent vand, Durban, Sydafrika

[[Kildeangivelse]

Med tilladelse af eThekwini Water and Sanitation Programme

[Illustration på side 7]

Kvinder der arbejder på et projekt til opsamling af regnvand, Rajasthan, Indien, 2007

[[Kildeangivelse]

© Robert Wallis/​Panos Pictures

[Illustration på side 7]

Lokalbefolkningen arbejder på et nyt vandsystem i deres landsby i nærheden af Copán, Honduras

[[Kildeangivelse]

© Sean Sprague/​SpraguePhoto.com