Hvor syg er vores planet?

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FILIPPINERNE

Patientens tilstand er alvorlig. Symptomerne er mange. Han har frygtelig dårlig ånde. Han har høj feber, højere end nogen sinde før. De anstrengelser der gøres for at slå den ned, er til ingen nytte. Man har fundet giftige stoffer i hans legemsvæsker. Når man behandler symptomerne ét sted, dukker der flere op i andre dele af legemet. Hvis det var en almindelig patient, ville lægerne sandsynligvis sige at vedkommende led af en kronisk og dødelig sygdom. Lægerne ville ikke vide hvad de skulle stille op, men blot sørge for at patienten fik det så behageligt som muligt indtil sin død.

PATIENTEN her er dog ikke et menneske. Det er vores hjem, Jorden. Ovennævnte scenarie illustrerer meget rammende hvad der er ved at ske med vores klode. Forurenet luft, global opvarmning samt giftaffald og forurenet vand er bare nogle få af de dårligdomme som vores alvorligt syge planet kæmper med. I lighed med de førnævnte læger er eksperterne i et dilemma med hensyn til hvad man kan stille op.

Medierne henleder jævnlig vores opmærksomhed på Jordens dårlige tilstand med overskrifter som: „Dynamitfiskeri forvandler havbunden til en slagmark,“ „En milliard asiater i fare for at tørste om 24 år,“ „Global handel med fyrre millioner tons giftaffald årlig,“ „Næsten to tredjedele af Japans 1800 brønde er forurenet med giftige stoffer,“ „Ozonhullet over Antarktis — tilbage og tiltagende.“

Nogle bliver efterhånden vænnet til de mange nyheder om det truede miljø og tænker måske at det ikke er noget at bekymre sig om så længe det ikke går ud over dem selv. Men hvad enten vi erkender det eller ej, går masseødelæggelsen af Jordens miljø ud over langt de fleste mennesker. Eftersom forureningen af kloden nu er så omsiggribende, berører den højst sandsynligt allerede mere end ét område af vores liv. Derfor bør jordklodens tilstand og overlevelse være noget der ligger os på sinde. For hvor skal vi ellers bo?

Hvor omfattende er problemet egentlig? Hvor syg er Jorden? Hvordan er vi berørt? Lad os se på blot nogle få faktorer der hjælper os til at forstå hvorfor vores Jord ikke kun er en smule utilpas, men alvorligt syg.

■ HAVENE: I store havområder forekommer der overfiskning. I en rapport udgivet af FN’s miljøprogram står der: „På 70 procent af fiskepladserne er overfiskningen så alvorlig at formeringen ikke, eller kun lige, kan følge med.“ Bestanden af for eksempel torsk, kulmuler, kuller og rødspætter i Nordatlanten faldt med hele 95 procent mellem 1989 og 1994. Hvis dette fortsætter, hvad vil det så betyde for de millioner af mennesker der er afhængige af havet som deres hovednæringskilde?

Derudover skønnes det at mellem 20 og 40 millioner tons fisk og havdyr hvert år fanges, blot for at blive kastet ud igen — oftest som sårede eller døde. Hvorfor? Fordi de utilsigtet er blevet fanget sammen med hovedfangsten.

■ SKOVENE: Skovrydning har mange negative sider. Når der er færre træer, hæmmes Jordens evne til at optage kuldioxid, og dette siges at være årsagen til den globale opvarmning. Visse plantearter som er en potentiel kilde til livreddende lægemidler, vil forsvinde. Ikke desto mindre fortsætter ødelæggelsen af skovene med uformindsket styrke. Faktisk er skovrydningen i de senere år taget til. Nogle eksperter mener at de tropiske regnskove måske vil forsvinde inden for 20 år hvis dette fortsætter.

■ GIFTAFFALD: At man ansvarsløst skaffer sig af med farlige stoffer på landjorden og i havet, er et alvorligt problem som kan gøre stor skade. Radioaktivt affald, tungmetaller og biprodukter fra plasticproduktionen er blandt de ting der kan forårsage abnormiteter, sygdom og død hos mennesker og dyr.

■ KEMIKALIER: I løbet af de sidste hundrede år har man taget knap 100.000 nye kemikalier i brug. Disse kemikalier finder vej til luften, jorden, vandet og maden. Det er forholdsvis få af dem der er blevet testet for deres virkning på mennesker. Men blandt dem der er blevet undersøgt, har et betydeligt antal vist sig at forårsage kræft eller andre sygdomme.

Der er mange flere miljøtrusler: luftforurening, ubehandlet spildevand, syreregn, mangel på rent vand. De få eksempler som allerede er nævnt, er tilstrækkelige til at vise at Jorden virkelig er syg. Kan patienten reddes, eller er tilstanden håbløs?

Miljøbeskyttelse — Hvor stor har effekten været?

TJERNOBYL, Bhopal, Valdez, Tremileøen. Sådanne navne fremmaner billeder af miljøkatastrofer som er sket i forskellige dele af verden. Hver eneste af disse katastrofer har været en påmindelse om at Jordens miljø bliver angrebet fra alle sider.

Adskillige myndigheder og enkeltpersoner har ladet advarsler lyde. Nogle er skredet til handling og har offentligt tilkendegivet deres holdning. En engelsk bibliotekar lænkede sig selv til en bulldozer for at modsætte sig at man byggede en vej gennem et økologisk sårbart område. I Australien førte to aboriginerkvinder en kampagne mod udvinding af uran i en nationalpark. Minedriften blev indstillet. Selv om den slags initiativer er velmente, har reaktionen på dem ikke altid været positiv. Et eksempel: Under det sovjetiske styre var en skibskaptajn bekymret over radioaktivt udslip fra reaktorerne i nogle sunkne atomubåde. Da han bekendtgjorde deres placering, blev han arresteret.

Også mange organisationer har slået alarm i forbindelse med miljøtrusler — blandt andre FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur; FN’s Miljøprogram og Greenpeace. Nogle peger kun på miljøproblemer når de støder på dem i deres arbejde. Andre har viet deres liv til at gøre opmærksom på miljøspørgsmål. Greenpeace er kendt for at sende aktivister til brændpunkter for miljøproblemer og henlede offentlighedens opmærksomhed på emner som global opvarmning, truede arter og farerne ved gensplejsning af planter og dyr.

Nogle aktivister siger at de bruger „kreativ konfrontation for at afdække globale miljøproblemer“. I den forbindelse anvender de metoder som at lænke sig til en savværks port for at protestere mod ødelæggelsen af gamle skove. En gruppe aktivister protesterede mod at et land brød forbuddet mod hvalfangst, ved at dukke op foran landets ambassader maskeret med enorme ’øjeæbler’. Disse skulle tilkendegive at landets handlinger blev iagttaget.

Det skorter ikke på emner at tage op. Gentagne gange har enkeltpersoner og organisationer for eksempel advaret om farerne ved vandforurening. Alligevel er situationen stadig dyster. En milliard mennesker har ikke adgang til rent drikkevand. Ifølge tidsskriftet Time „dør der hvert år 3,4 millioner af sygdomme som skyldes forurenet vand“. Luftforurening er også et problem. Publikationen The State of World Population 2001 melder at „luftforurening skønnes at dræbe mellem 2,7 og 3 millioner mennesker hvert år“. Den tilføjer at „udendørs luftforurening er til skade for mere end 1,1 milliard mennesker“. Som et specifikt eksempel nævner den at „forurening med små partikler er årsag til op mod 10 procent af alle luftvejsinfektioner hos europæiske børn“. Ja, på trods af de advarsler der har lydt, og de skridt man har taget hidtil, er problemerne i forbindelse med disse helt basale livsnødvendigheder blot blevet større.

For mange er situationen et paradoks. Aldrig før har man haft så meget information om miljøspørgsmål. Aldrig før har så mange enkeltpersoner og organisationer været så interesserede i at der bliver taget hånd om miljøet. Regeringer har oprettet ministerier med dette ene formål. Aldrig før har vi haft så meget teknologi som kan bidrage til at løse problemerne. Alligevel lader det ikke til at situationen bliver bedre. Hvorfor?

Et skridt frem, to tilbage

De industrielle fremskridt skulle gøre livet lettere for os. Det har de også gjort på nogle områder. Men det er de selv samme „fremskridt“ der forværrer Jordens miljøproblemer. Vi sætter pris på de opfindelser og fremskridt industrien har skænket os; dog er det ofte netop produktionen og brugen af disse opfindelser der har resulteret i at dele af vores verden er blevet ødelagt.

Et godt eksempel herpå er motorkøretøjer. De har gjort det hurtigere og nemmere at komme omkring. Meget få mennesker kunne tænke sig at vende tilbage til hestekøretøjernes æra. Ikke desto mindre har moderne transport bidraget til en mængde problemer. Et af dem er global opvarmning. Menneskene har ændret atmosfærens kemiske sammensætning ved at bruge opfindelser der udspyr flere millioner tons gasser. Man mener at disse gasser forårsager det der kaldes drivhuseffekten, som fører til opvarmning af atmosfæren. I de sidste hundrede år er temperaturerne steget. Den amerikanske miljøstyrelse meddeler at „det 20. århundredes 10 varmeste år alle faldt i århundredets 15 sidste år“. Nogle videnskabsfolk mener at gennemsnitstemperaturen på Jorden i det 21. århundrede måske vil stige med mellem 1,5 og 6 grader celsius.

Man regner med at varmere temperaturer vil forårsage andre problemer. Snedækket på den nordlige halvkugle er blevet mindre. I Antarktis kollapsede en isshelf på over 3000 kvadratkilometer i begyndelsen af 2002. Vandstandene i havene vil måske stige betydeligt i dette århundrede. Eftersom en tredjedel af verdensbefolkningen bor ved havet, kunne dette med tiden resultere i tab af hjem og landbrugsarealer. Det kunne også skabe store vanskeligheder for kystbyer.

Forskere tror at højere temperaturer vil medføre øget nedbør og en hyppigere forekomst af ekstremt vejr. Nogle mener at voldsomme storme som den der i 1999 kostede 90 mennesker i Frankrig livet og ødelagde 270 millioner træer, blot er en forsmag på det der venter os. Andre forskere mener at klimaændringerne vil resultere i spredning af sygdomme som malaria, denguefeber og kolera.

Eksemplet med motorkøretøjer viser hvor uoverskuelige følgerne af teknologien er. Opfindelser som er nyttige for folk i almindelighed, kan skabe en mængde problemer der berører mange af livets områder. Hvor er det sandt det der står i Human Development Report 2001: „Ethvert teknologisk fremskridt indebærer fordele og risici, hvoraf nogle er vanskelige at forudsige.“

Mange sætter store forhåbninger til at teknologien vil kunne løse miljøproblemer. Miljøfolk har længe fordømt brugen af pesticider. Da man begyndte at avle gensplejsede planter der ville mindske eller fjerne behovet for pesticider, så det ud til at teknologien havde tilvejebragt en god løsning. Men i tilfældet med Bt-majs, som blev udviklet for at løse problemet med stængelborere uden brug af pesticider, viste undersøgelser at den også skader monarksommerfugle. Det man ser hen til som en løsning, giver somme tider bagslag og kan resultere i yderligere problemer.

Kan regeringer gøre noget?

Ødelæggelsen af miljøet er et stort problem. En brugbar løsning ville forudsætte at verdens regeringer samarbejdede. I nogle tilfælde har regeringsrepræsentanter vist det nødvendige mod og foreslået konstruktive miljøbeskyttende forandringer. Der har dog været langt mellem de virkelige sejre.

Et eksempel på det er det internationale topmøde der fandt sted i Japan i 1997. Landene stredes om ordlyden i en aftale som havde til formål at reducere de udslip der siges at forårsage global opvarmning. Langt om længe nåede man til manges overraskelse til enighed. Aftalen blev kaldt Kyotoprotokollen. Industrilande som Japan, USA og EU-medlemslandene ville inden 2012 reducere udslippet af kuldioxid og andre drivhusgasser med gennemsnitlig 5,2 procent. Det lød godt. Men i begyndelsen af 2001 gav den amerikanske regering udtryk for at den ikke ville ratificere Kyotoprotokollen. Dette affødte mange løftede øjenbryn eftersom USA, der udgør mindre end 5 procent af verdensbefolkningen, står bag cirka 25 procent af udslippet. Desuden har andre lande været langsomme til at ratificere protokollen.

Dette eksempel viser hvor vanskeligt det er for regeringer at komme med egnede løsninger. Det er svært at få forskellige lande til forhandlingsbordet og få dem til at enes om hvordan man skal tackle miljøproblemer. Selv når aftaler er underskrevet, bakker nogle parter senere ud af dem. Andre regeringer finder det vanskeligt at føre aftalerne ud i livet. Og så er der tilfælde hvor regeringer og virksomheder synes at de udgifter som er forbundet med at holde miljøet rent, er uacceptable. Nogle steder er problemet slet og ret grådighed; magtfulde multinationale selskaber øver en stærk indflydelse på regeringer så de ikke griber til foranstaltninger som kunne gå ud over selskabernes overskud. Man har før hørt om firmaer og selskaber der, uden hensyn til fremtidige konsekvenser, ville have så meget som muligt ud af landområder.

Noget der komplicerer situationen endnu mere, er at ikke alle forskere er helt enige om hvor voldsom en effekt forureningen af Jorden vil få. Derfor kan politikere være usikre på hvor meget de skal begrænse den økonomiske vækst for at få kontrol med et problem de ikke engang er sikre på er så stort endda.

Menneskeheden er virkelig i knibe. Alle ved at der er et problem, og at der må gøres noget ved det. Nogle lande yder da også en oprigtig indsats, men miljøproblemer bliver, for størstedelens vedkommende, stadig mere alvorlige. Er Jorden simpelt hen dømt til at blive uegnet til menneskelig beboelse? Lad os undersøge dette spørgsmål i det efterfølgende.

[Ramme/illustration på side 7]

STØJFORURENING

Der er en type forurening som ikke kan ses, men høres, nemlig støjforurening. Eksperter siger at den vækker bekymring, for den kan føre til nedsat hørelse, stress, for højt blodtryk, søvnløshed og nedsat produktivitet. Børn der går i skole i støjende omgivelser, kan få læsevanskeligheder.

[Ramme/illustration på side 7]

SKOVRYDNING RESULTERER I ROTTEPLAGE

Da 15 byer på Samar i Filippinerne blev ramt af en voldsom rotteplage, skyldtes det ifølge en regeringskilde skovrydningen i området. Det reducerede skovareal havde medført at rotterne både havde færre naturlige fjender og færre fødeemner. I deres søgen efter føde var gnaverne flyttet hen til mere befolkede områder.

[Kildeangivelse]

© Michael Harvey/Panos Pictures

[Ramme/illustration på side 7]

OFRE FOR GIFTAFFALD?

Michael var tre og en halv måned da man fandt ud af at han havde et neuroblastom, en ondartet svulst. Havde han været et enkeltstående tilfælde, ville det måske ikke have undret nogen. Senere fandt man dog ud af at cirka 100 andre børn fra det samme lille område også havde kræft. Det var noget der foruroligede mange forældre. Nogle troede at dette uforholdsmæssigt store antal kræfttilfælde hang sammen med den kemiske industri i området. Efterforskning viste at et selvstændigt renovationsfirma tidligere havde transporteret tønder med giftig væske fra en af industrivirksomhederne og efterladt dem på en forladt kyllingefarm. Nogle gange havde de hældt indholdet ud. Analyser viste spor af et forurenende stof i lokale vandbrønde. Forældrene kan ikke lade være med at spekulere over om dette kunne være en af årsagerne til at deres børn har fået kræft.

[Ramme/illustration på side 8]

GIFTIGE KEMIKALIER

Efter Anden Verdenskrig blev 120.000 tons giftige stoffer, mest fosgen og sennepsgas, forseglet i skibe som derefter blev sænket i havet, nogle af dem nordvest for Nordirland. Russiske forskere har advaret om at disse stoffer kan sive ud.

[Ramme/illustration på side 8]

LUFTFORURENING DRÆBER

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen er mellem 5 og 6 procent af dødsfaldene hvert år en følge af luftforurening. Det oplyses at alene i Ontario i Canada bruger borgerne årlig mere end en milliard dollars på sundhedsudgifter og hyppigt sygefravær der skyldes forurenet luft.

[Ramme/illustration på side 8]

DØENDE KORALREV

Nogle fiskere i Sydøstasien bruger en cyanidopløsning for at lamme fisk så de er lette at fange. Giften forsvinder ud af fiskens system igen, så fisken forbliver spiselig. Men giftstoffet forsvinder ikke fra havvandet og dræber således koralrev.

[Ramme/illustration på side 8]

GÅ MED BESKYTTELSESMASKE?

Tidsskriftet Asiaweek oplyser at meget af den forurenede luft i Asiens byer kommer fra bilernes udstødning. Diesel- og totaktsmotorer er ofte de største forurenere fordi de danner store mængder svævestøv, der forårsager mange sundhedsproblemer. Det samme tidsskrift skriver: „Taiwans førende ekspert i forureningens virkninger, dr. Chan Chang-chuan, siger at dieselos er kræftfremkaldende.“ Nogle indbyggere i asiatiske storbyer går med maske i et forsøg på at beskytte sig. Hjælper det? Dr. Chan siger: „Disse masker er ineffektive. Meget af forureningen, hvad enten der er tale om luftarter eller partikler, kan en almindelig maske ikke yde tilstrækkelig beskyttelse imod. Desuden . . . lukker de ikke helt tæt. Så de giver en falsk tryghed.“

Hvordan Jorden vil blive reddet

DET ser sort ud for Jordens miljø. Ikke desto mindre ønsker og håber vi at Jorden vil overleve. Det er jo vores hjem — og forhåbentlig også vore børns og børnebørns hjem. Er der noget vi kan gøre for at få et optimistisk syn på fremtiden?

Samtidig med at de fleste er bekymrede for miljøet, er det et faktum at mange rask væk smider affald på gaden eller skrald ud i floder eller undlader at slukke lyset efter sig. Nogle synes måske at det er bagateller, men hvis hver eneste af Jordens milliarder af indbyggere var omhyggelig med hvordan han eller hun behandlede kloden, kunne det gøre en forskel. Sådan noget som at holde igen med sit energiforbrug, støtte genbrugsordninger og skille sig af med affald på forsvarlig vis bidrager til at beskytte miljøet. Ved vores adfærd i dagligdagen kan vi vise at vi har omsorg for Jorden.

Vi kan dog ikke bestemme hvad alle de andre skal gøre. Betyder det at situationen i sidste instans er håbløs?

En langt bedre løsning er nær

En kommentar fra Thilo Bode fra Greenpeace, citeret i tidsskriftet Time, peger på kernen i miljøproblemet. „Vores hovedmål har været at sige til virksomheder at de skal tænke på hvordan man skaffer sig af med deres produkter. Der er tre ting de skal være opmærksomme på: hvordan deres produkter bliver fremstillet, hvordan de bliver brugt, og hvordan man skaffer sig af med dem,“ siger han. Vi ved godt hvordan man fremstiller og anvender dem, men vi skaffer os desværre ikke af med dem på en god måde. I nogle tilfælde ved vi simpelt hen ikke hvordan det kan gøres på forsvarlig vis.

Mennesker har begrænsninger, men det har Jordens Skaber ikke. Hans uforlignelige visdom ses i alt det han har skabt her på Jorden. Han ved hvordan man frembringer, anvender og bortskaffer ting på en god måde. Mange af de systemer han har frembragt, er automatiske. Et frø spirer frem, og planten gror og giver frugt. Så dør den, hvorefter alle dens dele nedbrydes uden forurening — klar til at blive genanvendt. Det er genbrug når det er bedst! Ingen giftig forurening!

Skaberen har ikke i sinde at lade Jorden sygne hen og blive en ubeboelig losseplads. I Bibelen, i Esajas 45:18, står der: „Således har Jehova . . . sagt, Han, den sande Gud, der har dannet jorden og frembragt den, Han som grundfæstede den, som ikke skabte den forgæves, men dannede den til at bebos.“

Hvis Gud dannede Jorden for at den skulle bebos, hvorfor har han så tilladt at den er kommet i en så sørgelig forfatning? Bibelen forklarer at mennesket oprindelig blev sat i et paradis. Faktisk var det Guds hensigt at hele Jorden skulle blive et paradis og fyldes med mennesker. (1 Mosebog 1:28) Men så udbrød der oprør. Den første mand og kvinde ønskede ikke at blive ved med at underordne sig Guds styre.

Gud tillod menneskene at forsøge sig med deres egne styreformer. Resultatet er, som vi ser i dag, en frygtelig fiasko. Menneskene har tydeligt vist at de ikke kan løse deres problemer. Man kan ikke give Gud skylden for det der er sket. Det Bibelen siger i Femte Mosebog 32:5, passer på hele samfundet af mennesker: „De har selv handlet ødelæggende; de er ikke hans børn; fejlen er deres egen. En forkvaklet og forvildet generation!“

Jordens ødelæggelse er dog ikke noget Gud ignorerer. Han vil handle inden det er for sent, inden Jorden bliver en ubeboelig ødemark. Hvordan kan vi vide det? I Åbenbaringen 11:18 står der: „Nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid . . . til at ødelægge dem der ødelægger jorden.“ Der vil blive sat en stopper for ødelæggelsen af Jorden.

Det er stadig Guds mening at gennemføre sin oprindelige hensigt med Jorden, at gøre den til et paradis. Det ses tydeligt af Guds udtalelser. Han har blandt andet sagt: „Mit ord som går ud af min mund . . . vender ikke tilbage til mig med uforrettet sag, men vil gøre hvad jeg har behag i.“ (Esajas 55:11) Det vil sikkert glæde dig at læse Esajas, kapitel 35, hvor Gud beskriver hvordan ødelagte landområder omdannes til parklignende haver og frugtbare marker.

Allerede i dag har Jorden vist en bemærkelsesværdig evne til at forny sig dér hvor forureningen er blevet standset. Sådan har Gud indrettet Jorden. Hvis man holder op med at overbelaste kloden med forurenende stoffer, vil en mængde forskellige mikroorganismer i vandet og jorden kunne råde bod på en stor del af skaden. Desuden er der grund til at tro at fornyelsesprocessen vil blive endnu mere effektiv når Gud griber ind og leder begivenhederne. Han kan sørge for den oplæring og fuldkomne ledelse som mennesker mangler nu.

Der er altså grund til optimisme. Planter og dyr vil blive reddet. Der vil ikke længere være lister over truede arter. Vi vil atter have frisk luft og rent vand. Mennesker der har valgt at adlyde Gud, vil kunne glæde sig over de gode forhold. Kunne du tænke dig at opleve det? Det har du mulighed for. Og Bibelen fortæller i detaljer hvad du skal gøre. Hvorfor ikke undersøge Bibelen systematisk for at finde ud af hvad den siger? Bed udgiverne af dette blad om at sende nogen til dig som kan hjælpe dig med at komme i gang. Hvorfor gå glip af muligheden for at finde ud af hvordan du og din familie vil kunne leve i et rent miljø for evigt?