Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • w89 1/7 s. 3
  • Hvorfor du bør kende sandheden om Abraham

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvorfor du bør kende sandheden om Abraham
  • Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
  • Lignende materiale
  • Hvem var Abraham?
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Jehova kaldte ham “min ven”
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2016
  • Abraham — Hans kærlighed
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 2012
  • Gud prøver Abrahams tro
    Min bibelhistoriebog
Se mere
Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1989
w89 1/7 s. 3

Hvorfor du bør kende sandheden om Abraham

VAR Abraham blot en mytologisk helt, eller var han en sand profet? Hvilken betydning har det at man kender svaret på dette spørgsmål? Ifølge Bibelens kronologi levede Abraham for cirka 4000 år siden, hvilket måske får nogle til at tænke som så: ’Kan det ikke være lige meget om han har levet eller ej?’

Halvdelen af jordens befolkning tilhører en religion der hævder at tro på Abraham. I bogen 1988 Britannica Book of the Year står der at 32,9 procent af verdens befolkning er kristne, 17,2 procent er muslimer og 0,4 procent er jøder, og Abraham er en fremtrædende person i alle tre religioner. Oprigtigt troende fra disse religioner bør derfor være interesserede i at finde ud af om det de har lært om Abraham er sandt. Selv de der bekender sig til andre religioner og de der måske slet ikke tilhører nogen religion, bør være interesserede. Hvorfor?

Fordi Bibelen siger at Abraham var en profet. (1 Mosebog 20:7) En profet er en talsmand for Gud der har et budskab til andre mennesker. Hvis Abraham var en sand profet, er det til gavn for alle, eftersom det budskab han modtog indeholdt en god nyhed for hele menneskeheden. (Galaterne 3:8) Ifølge Bibelen lovede Gud Abraham: „Ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“ — 1 Mosebog 12:3.

Abraham hørte dette usædvanlige løfte gentaget ved mindst to andre lejligheder. (1 Mosebog 18:18; 22:18) For at opfylde dette løfte vil Abrahams Gud oprejse nogle fra de døde. Livet vil blive til velsignelse for alle disse opstandne, for de fleste af dem vil oprejses til jordiske forhold der svarer til forholdene i det paradis som oprindelig gik tabt for menneskeheden. Derefter må de lære hvad der skal til for at de kan blive velsignet med evigt liv. — 1 Mosebog 2:8, 9, 15-17; 3:17-23.

Men hvis Abraham kun var en mytologisk figur, ville der ikke være noget grundlag for at tro på de storslåede løfter han modtog. Og hvis man ikke kan stole på Bibelens løfter vil nogle måske nå til det resultat at de lige så godt kan bruge deres liv på fornøjelser. Det er som en af de kristne i det første århundrede skrev: „Hvis døde ikke oprejses, så ’lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø’.“ — 1 Korinther 15:32.

Du har derfor al mulig grund til at undersøge spørgsmålet: ’Var Abraham kun en mytologisk helt, eller var han en sand profet?’ Det vil måske overraske dig at læse hvad fremtrædende præster fra det 19. århundrede har sagt om dette emne. Siden da har arkæologer gjort fantastiske fund som tyder på at disse præster ikke har ret.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del