De omvæltninger der begyndte i 1914 var så vidtrækkende at mange gamle monarkier forsvandt. Zardømmets fald under den bolsjevikiske revolution i 1917 gav stødet til en langvarig konfrontation mellem marxismen og kapitalismen. Politiske rystelser og forandringer skaber stadig uro i menneskesamfundet ud over jorden. Mange af vore dages regeringer overlever ikke mere end et år eller to. Mangelen på stabilitet i den politiske verden ses tydeligt i et land som Italien, der i løbet af blot 42 år siden Anden Verdenskrig har haft 47 nye regeringer. Men disse rystelser er kun optakten til en altomfattende, afgørende regeringsomvæltning. Resultatet? Guds rige overtager eneherredømmet over jorden. — Esajas 9:6, 7.

6. (a) Hvordan beskrev H. G. Wells den nye og betydningsfulde epoke? (b) Hvad har en filosof og en statsmand skrevet om epoken siden 1914?

⁶ Historikere, filosoffer og politiske ledere har peget på 1914 som det år der indledte en ny og betydningsfuld epoke. Sytten år inde i denne epoke sagde historikeren H. G. Wells: „Profeten ville med glæde profetere gode tidender. Men det er hans pligt at fortælle hvad han ser. Han ser en verden der stadig er stærkt kontrolleret af soldater, patrioter, ågerkarle og økonomiske lykkejægere; en verden der ligger under for mistænksomhed og had, som meget hurtigt er ved at miste det der er tilbage af personlige friheder, som tumler mod bitre klassekonflikter og forbereder sig på nye krige.“ I 1953 skrev filosoffen Bertrand Russell: „Lige siden 1914 har enhver der er opmærksom på udviklingen i verden, været dybt foruroliget over det der synes at være en af skæbnen forudbestemt march mod stadig større katastrofer. ... De har indtryk af at menneskeslægten bliver drevet af sted af vrede guder — ligesom helten i en græsk tragedie — uden længere at være herre over sin skæbne.“ I 1980 sagde statsmanden Harold Macmillan med tanke på det 20. århundredes fredelige begyndelse: „Alt blev blot bedre og bedre. Det var i den verden jeg blev født. ... En morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet.“

7-9. (a) Hvilke omvæltninger har rystet menneskesamfundet siden 1914? (b) Hvilken situation i menneskesamfundet ville de mange omvæltninger under Jesu nærværelse føre til?

⁷ Den anden verdenskrig bragte nye omvæltninger med sig. Og verden rystes til stadighed af mindre krige og af international terrorisme. Den frygtelige trussel om at terrorister skal slå til, eller at stater skal benytte sig af masseødelæggelsesvåben, eksisterer stadig.

⁸ Der findes imidlertid også andre ting foruden krige som har rystet menneskesamfundet i sine grundvolde siden 1914. En af de mest traumatiske omvæltninger udløstes af det amerikanske børskrak den 29. oktober 1929. Det medførte den store depression, der berørte alle kapitalistiske lande. Den nåede lavpunktet mellem 1932 og 1934, men vi mærker stadig virkningerne. Siden 1929 er en økonomisk syg verden blevet flikket sammen med nødløsninger. Regeringer kalkulerer med underskud på statsbudgettet. Oliekrisen i 1973 og dykket på aktiebørsen i 1987 afstedkom nye rystelser i finansverdenen. Samtidig køber millioner af mennesker meget på kredit. Utallige har ladet sig lokke og udbytte af økonomiske fiduser, pyramideforetagender og lotterier, hvoraf mange drives af staten, der skulle beskytte borgernes interesser. Selv kristenhedens tv-evangelister rækker hånden ud efter deres klækkelige andel! — Jævnfør Jeremias 5:26-31.

⁹ De økonomiske problemer beredte Mussolinis og Hitlers vej til magten. Babylon den Store var ikke længe om at bejle til deres gunst, og Vatikanet sluttede konkordat med Italien i 1929 og med Tyskland i 1933. (Åbenbaringen 17:5) De mørke år der fulgte, var tydeligvis med til at opfylde Jesu profeti om tegnet på hans nærværelse, hvor der til sidst ville være „angst blandt nationerne, som ved hverken ud eller ind ... mens mennesker besvimer på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord“. (Lukas 21:7-9, 25-31)c Ja, de rystelser der begyndte at præge menneskesamfundet i 1914 er blevet fulgt op af nye rystelser, og virkningen har været dybtgående.

[Ramme på side 106]

1914 – et vendepunkt

I værket Politikens Verdenshistorie — Historiens magt og mening, udgivet i København 1987, hedder det på side 40:

„Det 19. århundredes fremskridtstro fik et afgørende knæk i 1914. Den danske historiker og politiker Peter Munch skrev året før krigsudbruddet optimistisk: ’Al sandsynlighed taler for, at vi ikke vil komme til at opleve nogen krig mellem europæiske stormagter. „Krigsfaren“ vil drive over også i fremtiden, som den har gjort det gang på gang siden 1871.’

I hans erindringer kan man derimod læse: ’Krigens udbrud i 1914 er det store vendepunkt i menneskehedens historie. Fra en lys fremgangstid, hvor arbejdet kunne øves i rimelig tryghed, gik vi over til en ulykkernes, uhyggens og hadets tid, hvor alt var utryghed. Ingen kunne vide, og ingen kan nu vide, om den mørketid, vi da gled ind i, vil blive til varig ødelæggelse af den kulturbygning, menneskene gennem årtusinder har skabt sig.’“