„[Gud] har velsignet os med enhver åndelig velsignelse i det himmelske i samhørighed med Kristus,“ skrev apostelen Paulus, „ligesom han har udvalgt os i samhørighed med ham før verdens grundlæggelse.

Efeserne 1:3-

Hvad var det for en verden Paulus havde i tanke da han skrev: „[Gud] har udvalgt os i samhørighed med ham før verdens grundlæggelse”? Den verden Paulus henviser til her, er ikke den som Gud grundlagde da han skabte Adam og Eva. Alt i den verden var „virkelig godt“, helt uden synd og fordærv. (1 Mosebog 1:31) Den havde ikke brug for at blive ’udfriet’ fra synd. — Efeserne 1:7.

Den verden Paulus specifikt havde i tanke, var den som blev til efter at Adam og Eva havde gjort oprør i Edens Have — en verden der var meget forskellig fra den som Gud oprindelig havde i tanke. Denne verden blev til da Adam og Eva fik børn. Den bestod af mennesker der var fremmede for Gud og i trældom under synd og fordærv. Det var en verden af mennesker der kunne genløses — i modsætning til Adam og Eva, som syndede med overlæg. — Romerne 5:12; 8:18-21.

Jehova Gud kunne straks tage sig af den situation der var opstået efter oprøret i Eden. Så snart behovet opstod, forudbestemte Gud at han ville gøre brug af et særligt organ — det messianske rige under ledelse af Jesus Kristus — i den hensigt at genløse menneskeheden fra den adamitiske synd. (Mattæus 6:10) Gud gjorde dette før Adam og Eva satte børn i verden, „før verdens grundlæggelse“, den verden af mennesker der kan genløses.