Der er en forbindelse mellem det at følge Jesu befaling til at ’gøre disciple’ og det at være „jordens salt“ og „verdens lys“. (Mattæus 5:13, 14) Hvilken forbindelse er der? Og når kristne følger dette, hvilken virkning vil det da få på et samfund?

Hvad så med sammenligningen med lys? Ligesom månen reflekterer lyset fra solen, sådan reflekterer Kristi disciple det „lys“ der kommer fra Jehova Gud. Det gør de i kraft af det oplysende budskab de forkynder, og de gode gerninger de gør. — 1 Peter 2:12.

Jesus pegede på endnu en lighed mellem det at sprede lys og det at være en discipel: „Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk.“ Når en tændt lampe står på en stander, kan den ses af alle som er i nærheden. Sådan skal de kristnes forkyndelse og deres gode gerninger tydeligt kunne ses af alle som bor i deres nærhed. Hvorfor? For at de der ser de gode gerninger, kan give ære til Gud, ikke til de kristne. — Mattæus 5:14-16.

Et fælles ansvar

Da Jesus sagde „I er verdens lys“ og ’lad jeres lys skinne’, talte han til alle sine disciple. Hans befaling kan ikke opfyldes af nogle få enkeltpersoner som findes spredt i forskellige trossamfund. Nej, det er alle de troende der er ’lyset’.