1, 2. Hvem sigtede Peter til med udtrykket „dem der er udvalgt“, og hvorfor kaldte han dem „midlertidige indbyggere“?

OMKRING 30 år efter at Jesus var steget op til himmelen, stilede apostelen Peter et brev til „de midlertidige indbyggere der er spredt rundt om i Pontus, Galatien, Kappadokien, Asien og Bitynien, dem der er udvalgt“. (1 Pet. 1:1) Med udtrykket „dem der er udvalgt“ sigtede Peter tydeligvis til dem der, ligesom han selv, var blevet salvet med hellig ånd og givet „en ny fødsel til et levende håb“, et håb om at komme til at herske sammen med Kristus i himmelen. (Læs Første Petersbrev 1:3, 4). Men hvorfor kaldte han derefter disse udvalgte for „udlændinge og midlertidige indbyggere“? (1 Pet. 2:11) Og hvilken betydning har det for os i dag, hvor kun cirka 1 ud af 650 Jehovas Vidner bekender sig som hørende til de salvede?

² Det var meget passende at bruge betegnelsen „midlertidige indbyggere“ om de salvede i det første århundrede. Som det gælder for resten af de salvede i dag, skulle de ikke blive ved med at leve på jorden. Paulus, der selv tilhørte den salvede „lille hjord“, forklarede: „Vort statsborgerskab er jo i himlene, hvorfra vi også ivrigt venter en frelser, Herren Jesus Kristus.“ (Luk. 12:32; Fil. 3:20) Eftersom de salvedes ’statsborgerskab er i himlene’, vil de når de dør, forlade jorden til fordel for noget langt bedre, nemlig udødeligt liv i himmelen. (Læs Filipperbrevet 1:21-23). Helt bogstaveligt er de altså „midlertidige indbyggere“ på den jord som ligger i Satans magt.

3. Hvilket spørgsmål opstår der med hensyn til de „andre får“?

³ Men hvad så med de „andre får“? (Joh. 10:16) Viser Bibelen ikke at de vil blive permanente indbyggere på jorden? Jo, de skal bo for evigt på den! Alligevel er også de i en vis forstand midlertidige indbyggere. Hvordan det?

„HELE SKABNINGEN SUKKER SAMMEN“

4. Hvad er verdenslederne ude af stand til?

⁴ Så længe Satans onde system får lov at eksistere, vil alle, inklusive de kristne, lide under konsekvenserne af Satans oprør mod Jehova. Vi læser i Romerbrevet 8:22: „Vi ved at hele skabningen sukker sammen og er i veer sammen indtil nu.“ Selvom verdensledere, forskere og humanister nok så gerne vil ændre situationen, formår de det ikke.

5. Hvilket skridt har millioner taget siden 1914, og hvorfor?

⁵ Siden 1914 har millioner derfor valgt at blive undersåtter under Guds indsatte konge, Kristus Jesus. De har intet ønske om at være en del af Satans system, og de nægter at støtte hans verden. I stedet bruger de deres liv og aktiver på at støtte Guds rige. — Rom. 14:7, 8.

6. I hvilken forstand kan Jehovas Vidner kaldes udlændinge?

⁶ Jehovas Vidner lever som lovlydige borgere i over 200 lande. Men alligevel er de som udlændinge uanset hvor de bor. De holder sig strengt neutrale i politiske og samfundsmæssige spørgsmål. Allerede nu betragter de sig som borgere i den nye verden som Gud har lovet. De glæder sig over at deres tid som midlertidige indbyggere i denne ufuldkomne verden hastigt nærmer sig sin afslutning.

7. Hvordan vil Guds tjenere blive permanente indbyggere, og hvorhenne?

⁷ Inden længe vil Kristus bruge sin myndighed til at ødelægge Satans onde system. Kristi fuldkomne styre vil befri jorden for synd og lidelser. Det vil fjerne alle synlige og usynlige spor af oprøret mod Jehovas suverænitet. Loyale tjenere for Gud har mulighed for at blive permanente indbyggere i Paradiset her på jorden. (Læs Åbenbaringen 21:1-5). Til den tid vil skabningen være blevet fuldstændig „frigjort fra trældom under fordærv“ og have opnået „Guds børns herlige frihed“. — Rom. 8:21.

HVAD FORVENTES DER AF SANDE KRISTNE?

8, 9. Hvad mente Peter med at man skulle ’holde sig fra de kødelige lyster’?

⁸ Peter forklarer videre hvad der forventes af kristne: „I elskede, jeg tilskynder jer som udlændinge og midlertidige indbyggere til at holde jer fra de kødelige lyster, som fører krig mod sjælen.“ (1 Pet. 2:11) Denne tilskyndelse blev oprindelig givet til salvede kristne, men den gælder i lige så høj grad Jesu andre får.

⁹ Nogle ønsker er ikke i sig selv forkerte — hvis de bliver tilfredsstillet på den måde som det er Skaberens vilje. De kan endda bidrage til ens glæde ved livet. For eksempel er det helt normalt at have lyst til god mad og noget godt at drikke, til at foretage sig noget afslappende og til at hygge sig i gode venners selskab. Det er også helt naturligt og normalt at glæde sig over det seksuelle samvær med sin ægtefælle. (1 Kor. 7:3-5) De „kødelige lyster“ Peter talte om, var imidlertid dem der „fører krig mod sjælen“. I nogle bibeloversættelser gengives udtrykket med „kødeligt begær“ (King James Version) eller „syndige ønsker“ (New International Version). Ethvert menneskeligt ønske som er i modstrid med Jehovas erklærede hensigt, og som kunne nedbryde vores forhold til Gud, må holdes under kontrol. Ellers kan vi ikke gøre os håb om at bevare vores sjæl i live.

10. Nævn nogle af de metoder Satan bruger for at få kristne til at blive en del af verden.

¹⁰ Satans mål er at svække sande kristnes beslutning om at betragte sig som „midlertidige indbyggere“ i den nuværende ordning. Materialismens glamour, fristelsen til at begå umoralitet, det attraktive ved at ’være noget’ i andres øjne, ønsket om at sætte sig selv først og nationalismens dragende kraft — det er alt sammen nogle af Satans fælder som vi må være på vagt over for. Ved at være besluttede på at afvise disse negative kødelige lyster viser vi tydeligt at vi ikke ønsker at være en del af Satans onde verden, og at vi kun er midlertidige indbyggere i den. Det vi virkelig ønsker og arbejder målrettet på, er at blive permanente indbyggere i Guds retfærdige nye verden.

VI MÅ HAVE EN GOD ADFÆRD

11, 12. Hvordan bliver udlændinge somme tider betragtet, og hvad kan der siges om Jehovas Vidner?

¹¹ I vers 12 uddyber Peter hvad det indebærer for kristne at være „midlertidige indbyggere“. Han siger: „Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne, så at de, som følge af jeres gode gerninger hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag han inspicerer, for det som de nu bagtaler jer for som forbrydere.“ Udlændinge, der er midlertidige indbyggere i et fremmed land, udsættes af og til for kritik. Bare fordi de er anderledes end deres naboer, risikerer de at blive betragtet som forbrydere. De adskiller sig måske fra andre når det drejer sig om tale, opførsel, påklædning og udseende. Men når de gør gode gerninger, altså har en god adfærd, vil de negative kommentarer falde til jorden.

¹² Sande kristne skiller sig også ud fra mange af deres naboer, for eksempel hvad angår det de taler om, og den underholdning de vælger. Deres påklædning og soignering identificerer dem ofte som nogle der er anderledes. Disse forskelle har ført til at fejlinformerede mennesker ligefrem har anklaget dem for at være forbrydere. Men samtidig er der måske andre som roser dem for deres måde at leve på.

13, 14. Hvordan er visdommen „retfærdiggjort af sine gerninger“? Illustrer med et eksempel.

¹³ Ja, en god adfærd kan gendrive uberettiget kritik. Selv Jesus, det eneste menneske der nogen sinde har vist fuldkommen lydighed mod Gud, blev falskeligt anklaget. Nogle kaldte ham „en frådser, forfalden til vin, ven med skatteopkrævere og syndere“. Men gennem sin gode adfærd viste Jesus at anklagerne ikke havde noget på sig. „Visdommen er retfærdiggjort af sine gerninger,“ sagde han. (Matt. 11:19) Sådan er det også i dag. Nogle af naboerne til Betel i Tyskland synes for eksempel at det er en mærkelig måde brødrene og søstrene på Betel lever på. Men byens borgmester har taget dem i forsvar og sagt: „De Vidner som tjener der, har deres egen livsstil, men det er på ingen måde en livsstil der er til gene for deres naboer.“

¹⁴ En lignende konklusion nåede man for nylig frem til i forbindelse med Jehovas Vidner i Moskva. De havde været falskeligt anklaget for en række grove overtrædelser. Men i juni 2010 afsagde Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg denne kendelse: „Retten finder at [Moskvas] indgreb i ansøgernes religions- og forsamlingsfrihed ikke var berettiget. De lokale domstole har ikke fremført ’relevante og tilstrækkelige’ argumenter for at det ansøgende samfund“ var skyldigt, for eksempel i at splitte familier, opfordre til selvmord og nægte lægebehandling. „De sanktioner som de lokale domstole havde vedtaget, var overdrevent strenge på grund af den ufleksible lokale lovgivning og helt ude af proportioner med enhver tænkelig juridisk målsætning.“

VI MÅ UNDERORDNE OS MYNDIGHEDERNE

15. Hvilket bibelsk princip følger sande kristne i hele verden?

¹⁵ Jehovas Vidner i Moskva — ja, i hele verden — opfylder også et andet krav til kristne som Peter nævnte. Han skrev: „For Herrens skyld skal I underordne jer enhver menneskeskabt instans, hvad enten det er en konge som den højerestående, eller landshøvdinger.“ (1 Pet. 2:13, 14) Selvom sande kristne ikke er en del af denne onde verden, underordner de sig villigt regeringsmyndighederne „i deres relative stillinger“, i overensstemmelse med Paulus’ vejledning. — Læs Romerbrevet 13:1, 5-7.

16, 17. (a) Hvad viser at Jehovas Vidner ikke er imod regeringerne? (b) Hvad har nogle politiske ledere erkendt?

¹⁶ Når Jehovas Vidner opfører sig som „midlertidige indbyggere“ i den nuværende ordning, gør de det ikke som et led i en tavs civil protest. De modarbejder eller blander sig heller ikke i de beslutninger andre tager i politiske og samfundsmæssige spørgsmål. I modsætning til andre religiøse grupper blander Jehovas Vidner sig ikke i politik, og de prøver heller aldrig at påvirke de civile myndigheder i en bestemt politisk retning. Tanken om at de skulle være ude på at forstyrre den offentlige orden eller undergrave regeringen, savner ethvert grundlag!

¹⁷ Når vi adlyder myndighedspersoner, viser vi dem den ære og respekt der tilkommer dem. Ja, vi ’ærer kongen’, som Peter skrev at kristne skulle. (1 Pet. 2:17) Regeringsmedlemmer indrømmer af og til at de ikke har nogen gyldig grund til bekymring i forbindelse med Jehovas Vidner. Den tyske politiker Steffen Reiche, der tidligere var minister i delstatsregeringen i Brandenburg og senere blev medlem af Tysklands parlament, sagde for eksempel følgende: „Jehovas Vidner viste ved deres opførsel i koncentrationslejrene og fængslerne nogle dyder der til hver en tid er nødvendige for en demokratisk retsstats beståen: De stod urokkeligt fast over for SS og viste medmenneskelighed over for andre fanger. I betragtning af den stigende brutalitet mod udlændinge og mod folk af anden politisk eller ideologisk observans er det af altafgørende betydning at alle borgere i vort land opdyrker disse dyder.“

VI MÅ VISE KÆRLIGHED

18. (a) Hvorfor er det naturligt for os at elske hele brodersamfundet? (b) Hvad har nogle ikke-Vidner bemærket?

¹⁸ Apostelen Peter skrev: „Elsk hele brodersamfundet, frygt Gud.“ (1 Pet. 2:17) Jehovas Vidner har en sund frygt for at mishage Gud, og det motiverer dem til at gøre hans vilje. De er lykkelige for at tjene Jehova som en del af et verdensomspændende samfund af brødre og søstre der alle har det samme ønske. Det er derfor kun naturligt for dem at ’elske hele brodersamfundet’. En sådan broderkærlighed, der er så sjælden i vore dages selviske samfund, kommer nogle gange bag på ikke-Vidner. En guide der arbejdede for et amerikansk rejseselskab, var for eksempel forbløffet over den kærlighed og omsorg Jehovas Vidner viste udenlandske delegerede ved et internationalt stævne i Tyskland i 2009. Hun sagde at hun i alle de år hun havde arbejdet som guide, aldrig havde set noget lignende. Senere bemærkede en af brødrene: „Alt hvad hun sagde om os, blev udtrykt i et overrasket og begejstret tonefald.“ Har du hørt om lignende reaktioner fra folk der har betragtet Jehovas Vidner ved et stævne du har overværet?

19. Hvad bør vi være besluttede på, og hvorfor?

¹⁹ På alle de ovennævnte måder — og flere andre — viser Jehovas Vidner at de virkelig er „midlertidige indbyggere“ i Satans nuværende ordning. Og det er de fast besluttede på at blive ved med at være. De har et stærkt og velfunderet håb om inden længe at blive permanente indbyggere i Guds retfærdige nye verden. Er det også dit håb?

1. Hvordan ser nogle på udlændinge, og hvorfor er det forkert?

SOM nævnt i den forrige artikel bryder mange sig ikke om udlændinge, og de taler måske endda nedsættende om dem. Men det er respektløst at betragte nogle der kommer fra et andet land, som mindre værd end dem der kommer fra ens eget land. Det vil desuden være at ignorere kendsgerningerne. I publikationen The Races of Mankind (Menneskeracerne) står der: „Uanset hvilken race vi tilhører, er vi det Bibelen siger vi er — brødre.“ Brødre er ofte meget forskellige, men de er dog stadig brødre.

2, 3. Hvordan ser Jehova på udlændinge?

² Uanset hvor vi bor, er der udlændinge iblandt os. Det gjaldt også i fortidens Israel, som på grund af Lovpagten havde et særligt forhold til Jehova Gud. Udlændingene i Israel havde begrænsede rettigheder, men israelitterne skulle alligevel behandle dem retfærdigt og med respekt. Det er et godt eksempel for os! Der er ikke plads til partiskhed eller fordomme blandt sande kristne. Hvorfor ikke? Apostelen Peter sagde: „Jeg forstår i sandhed at Gud ikke er partisk, men i hver nation er den der frygter ham og øver retfærdighed, velkommen for ham.“ — Apg. 10:34, 35.

³ Udlændingene i Israel nød godt af at bo blandt de indfødte israelitter. Det afspejlede Jehovas syn på tingene, hvilket apostelen Paulus gav udtryk for mange år senere da han sagde: „Er Gud kun Gud for jøder? Er han det ikke også for folk fra nationerne? Jo, også for folk fra nationerne.“ — Rom. 3:29; Joel 2:32.

4. I hvilken forstand er der ikke nogen udlændinge i „Guds Israel“?

⁴ Da Gud indgik den nye pagt med menigheden af salvede kristne, erstattede den kristne menighed det kødelige Israel som den nation Gud ville have et særligt forhold til. Derfor bliver menigheden af salvede kristne kaldt „Guds Israel“. (Gal. 6:16) Og som Paulus forklarede, så er der i denne nye nation „hverken . . . græker eller jøde, omskærelse eller ikke-omskærelse, fremmed, skyter, træl, fri, men Kristus er alt og i alle“. (Kol. 3:11) Det vil altså sige at der ikke ville være nogen fremmede, eller udlændinge, i den kristne menighed.

5, 6. (a) Hvilket spørgsmål rejser Esajas 61:5, 6? (b) Hvem er „Jehovas præster“ og de „udlændinge“ der omtales af Esajas? (c) På hvilken måde samarbejder disse to grupper?

⁵ Men der vil måske være nogle der henviser til Esajas’ Bog, kapitel 61, som indeholder en profeti der opfyldes på den kristne menighed. Vers 6 i dette kapitel omtaler nogle der vil tjene som „Jehovas præster“. Men i vers 5 omtales også nogle „udlændinge“ som skal samarbejde med disse „præster“. Hvordan skal det forstås?

⁶ De der kaldes „Jehovas præster“, er salvede kristne som har del i „den første opstandelse“, og som „skal være Guds og Messias’ præster og skal herske som konger sammen med ham i de tusind år“. (Åb. 20:6) Desuden er der mange trofaste kristne som har et jordisk håb. Selvom de har et nært samarbejde med dem der skal tjene i himmelen, er de ikke en del af „Guds Israel“, og de er derfor „udlændinge“. De støtter med glæde „Jehovas præster“ og tjener som deres „agerdyrkere“ og „vinavlere“. De hjælper de salvede i det åndelige høstarbejde og er på den måde med til at ære Gud. Ja, både de salvede og de „andre får“ finder frem til og tager sig kærligt af oprigtige enkeltpersoner som ønsker at tjene Gud for evigt. — Joh. 10:16.

„MIDLERTIDIGE INDBYGGERE“ LIGESOM ABRAHAM

7. Hvordan er kristne i dag ligesom Abraham og andre trofaste mænd i fortiden?

⁷ Som nævnt i den foregående artikel er sande kristne som udlændinge, eller midlertidige indbyggere, i Satans onde verden. De er ligesom Abraham og andre trofaste mænd i fortiden, om hvem det siges at „de var fremmede og midlertidige indbyggere i landet“. (Hebr. 11:13) Uanset vores fremtidshåb kan vi have det samme nære forhold til Jehova som Abraham havde. Jakob forklarede at „’Abraham troede på Jehova, og det blev tilregnet ham som retfærdighed,’ og han blev kaldt ’Jehovas ven’“. — Jak. 2:23.

8. Hvilket løfte fik Abraham, og hvordan betragtede han dette løfte?

⁸ Gud lovede at alle familier på jorden — ikke blot én nation — ville blive velsignet gennem Abraham og hans efterkommere. (Læs Første Mosebog 22:15-18). Opfyldelsen af dette løfte lå langt ude i fremtiden, men Abraham bevarede sin tro på at det ville blive opfyldt. I over halvdelen af sit liv vandrede han sammen med sin familie fra sted til sted. Og til alle tider bevarede han sit venskab med Jehova.

9, 10. (a) På hvilke måder kan vi efterligne Abraham? (b) Hvilken indbydelse kan vi bringe ud til andre?

⁹ Selvom Abraham ikke vidste hvor længe han måtte vente på at se løftet blive til virkelighed, svækkede det aldrig hans kærlighed til og hengivenhed for Jehova. Han slog sig aldrig ned som permanent indbygger i en eller anden nation. (Hebr. 11:14, 15) Det vil være klogt af os at følge Abrahams eksempel ved at leve et enkelt liv og ikke blive overdrevent optaget af materielle ejendele, social status eller karriere! Hvorfor forsøge at leve et såkaldt normalt liv i en verden der snart vil ophøre? Hvorfor knytte sig alt for meget til noget der kun er midlertidigt? Ligesom Abraham har vi noget meget bedre i vente. Vi er villige til at vente tålmodigt indtil vores håb bliver til virkelighed. — Læs Romerbrevet 8:25.

¹⁰ Jehova indbyder stadig folk af alle nationer til at blive velsignet gennem Abrahams afkom. „Jehovas præster“, de salvede, og ’udlændingene’, de andre får, bringer sammen budskabet om denne indbydelse ud til folk i hele verden på over 600 sprog.

ELSK FOLK AF ALLE NATIONER

11. Hvad indbød Salomon folk af alle nationer til at gøre?

¹¹ Ved indvielsen af templet i 1026 f.v.t. sagde Salomon, i harmoni med Jehovas løfte til Abraham, at folk af alle nationer ville være med til at prise Jehova. Hans inderlige bøn lød: „Også udlændingen, som ikke tilhører dit folk Israel men kommer fra et fjernt land på grund af dit navn (for de vil høre om dit store navn og din stærke hånd og din udrakte arm), når han kommer og beder, vendt mod dette hus, måtte du da høre ham i himmelen, det sted hvor du bor, og gøre efter alt hvad udlændingen råber til dig om, for at alle jordens folk kan lære dit navn at kende, så de frygter dig ligesom dit folk Israel.“ — 1 Kong. 8:41-43.

12. I hvilken forstand er Jehovas Vidner som udlændinge?

¹² En udlænding er en som befinder sig i et land der ikke er hans eget. Jehovas Vidner er i en vis forstand som udlændinge. De viser først og fremmest troskab mod en himmelsk regering, Guds rige under Kristus. Derfor engagerer de sig ikke i politiske spørgsmål, heller ikke selvom andre mener at de burde gøre det.

13. (a) Hvordan er begrebet „udlænding“ ofte blot et spørgsmål om synsvinkel? (b) Hvordan ønskede Jehova oprindelig at alle mennesker skulle betragte hinanden?

¹³ Ofte kan man kende udlændinge på det der er anderledes, for eksempel deres sprog, deres skikke, deres udseende eller måske deres måde at klæde sig på. Men det de har tilfælles med alle andre mennesker, uanset nationalitet, er af større betydning end alle forskellene. Så ofte bliver en person kun betragtet som udlænding fordi han er anderledes. Når vi lærer at se bag om virkelige eller indbildte forskelle, mister begrebet „udlænding“ meget af sin betydning. Hvis alle på jorden levede under det samme styre, ville ingen være udlændinge i ordets politiske betydning. Faktisk var det Jehovas oprindelige hensigt at alle mennesker skulle være forenede som én familie under ét styre — hans styre. Er det allerede nu muligt for mennesker af alle nationer at holde op med at betragte andre som udlændinge?

14, 15. Hvad har Jehovas Vidner opnået som gruppe betragtet?

¹⁴ Det må indrømmes at det i en selvisk og nationalistisk verden kan være svært at overvinde fordomme, og derfor er det forfriskende at høre om enkeltpersoner der kan se ud over nationale skel. Grundlæggeren af tv-stationen CNN, Ted Turner, fortæller om sit samarbejde med en række talentfulde personer fra forskellige lande: „Mit møde med disse mennesker var en fantastisk oplevelse. Efterhånden betragtede jeg ikke dem fra andre lande som ’udlændinge’, men som medborgere på denne planet. Jeg begyndte at opfatte ordet ’udenlandsk’ som nedsættende og fastsatte den regel på CNN at ordet hverken måtte anvendes på tv eller i samtaler på kontorerne. I stedet skulle man bruge ordet ’international’.“

¹⁵ I hele verden er det kun Jehovas Vidner der som gruppe betragtet har tilegnet sig Guds måde at tænke på. Ved at lære at se tingene som Jehova ser dem, er det lykkedes dem at nedbryde nationale skel, både mentalt og følelsesmæssigt. I stedet for at være mistroiske over for folk fra andre nationer eller ligefrem hade dem har de lært at værdsætte deres særlige karaktertræk og evner. Har du tænkt over hvor enestående dette er, og hvordan det har gavnet dig personligt i dit forhold til andre?

EN VERDEN UDEN UDLÆNDINGE

16, 17. Hvad kan opfyldelsen af Åbenbaringen 16:16 og Daniel 2:44 komme til at betyde for dig?

¹⁶ Snart vil alle nationer for sidste gang kæmpe mod Guds styre i den krig der „på hebraisk kaldes Har-Magedon“. Der vil de stå over for Jesus Kristus og hans himmelske hærstyrker. (Åb. 16:14, 16; 19:11-16) For over 2500 år siden forudsagde profeten Daniel hvad udfaldet ville blive for de jordiske regeringer der er i modstrid med Guds hensigt. Han skrev: „I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.“ — Dan. 2:44.

¹⁷ Kan du forestille dig hvad opfyldelsen af disse profetier vil komme til at betyde for dig? Menneskeskabte landegrænser, som i dag er med til at gøre alle mennesker til udlændinge, vil ikke længere eksistere. Folk vil stadig være forskellige, men det vil udelukkende være et udtryk for den fantastiske variation der findes i Guds skaberværk. Disse spændende fremtidsudsigter bør motivere os alle til at blive ved med at prise og ære vores Skaber, Jehova Gud.

18. Hvilket eksempel viser at Jehovas Vidner ikke tænker på hinanden som udlændinge?

¹⁸ Er det realistisk at tro at der vil kunne ske så stor en forandring i menneskers måde at tænke på at ingen vil betragte andre som udlændinge? Ja, det er det. Begrebet „udlænding“ har allerede mistet meget af sin betydning blandt Jehovas Vidner, der ikke lægger vægt på hvilken nationalitet de har. For nylig er flere af deres mindre afdelingskontorer for eksempel blevet lagt sammen for at forenkle arbejdet med at føre tilsyn og for at sikre at forkyndelsesarbejdet bliver udført på den mest effektive måde. (Matt. 24:14) Så vidt det var muligt inden for lovens rammer, så man bort fra nationale skel ved disse sammenlægninger. Det er endnu et synligt bevis på at Jesus Kristus som konge i Guds rige er ved at nedbryde menneskeskabte barrierer, og snart vil han „fuldende sin sejr“! — Åb. 6:2.

19. Hvad har sandhedens rene sprog gjort muligt?

¹⁹ Jehovas Vidner kommer fra mange forskellige nationer og taler derfor mange forskellige sprog, men fordi de lægger vægt på at tale sandhedens rene sprog, oplever de en enhed der er umulig at bryde. (Læs Zefanias 3:9). De udgør en international familie der befinder sig midt i men adskilt fra den nuværende onde verden. Denne forenede familie er blot en forsmag på den verden vi ser frem til — en verden hvor ingen vil være udlændinge. Til den tid vil alle på jorden med glæde tilslutte sig ordene der blev citeret tidligere i artiklen: „Uanset hvilken race vi tilhører, er vi det Bibelen siger vi er — brødre.“ — The Races of Mankind.