Hvordan skal kristne forholde sig i dag?

SANDE kristne i dag tager ikke del i politik. Hvorfor ikke? Fordi de følger Jesus som deres forbillede. Om sig selv sagde han: ’Jeg er ikke en del af verden.’ Og om sine disciple sagde han: ’I er ikke en del af verden.’ (Johannes 15:19; 17:14) Overvej følgende grunde til at kristne ikke skal deltage i politik.

1. Menneskers evner er begrænsede. Bibelen gør opmærksom på at vi mennesker hverken har evne eller myndighed til at styre uafhængigt af Gud. Profeten Jeremias skrev: „Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ — Jeremias 10:23.

Ligesom vi mennesker ikke er skabt til at kunne flyve, sådan er vi heller ikke skabt til at kunne styre, eller regere, på egen hånd. Om de begrænsninger menneskers styre har, siger historikeren David Fromkin: „Regeringer består af mennesker; derfor kan de begå fejl, og deres fremtid er uvis. De kan udøve en vis magt, men den er begrænset.“ (The Question of Government) Forståeligt nok advarer Bibelen os imod at sætte vores lid til mennesker! — Salme 146:3.

2. Onde ånder øver indflydelse i dag. Da Satan Djævelen tilbød Jesus herredømmet over hele jorden, benægtede Jesus ikke at denne havde magt til at tilbyde ham alle jordens riger. Ved en senere lejlighed kaldte Jesus ligefrem Satan for „verdens hersker“. Og nogle år senere omtalte apostelen Paulus Satan som „denne tingenes ordnings gud“. (Johannes 14:30; 2 Korinther 4:4) Til sine medkristne skrev Paulus: „For os er kampen . . . imod verdensherskerne i dette mørke, imod ondskabens åndemagter i det himmelske.“ (Efeserne 6:12) Ja, de sande verdensherskere er onde ånder som opererer i det skjulte. Hvordan bør det påvirke vores syn på politik?

Tænk over denne sammenligning: Ligesom små både bliver ført med af stærke strømme i havet, sådan bliver denne verdens politiske systemer ført af stærke, usynlige ånder. Og ligesom søfolkene ikke kan gøre ret meget for at kæmpe imod de stærke strømme, kan politikerne heller ikke stille meget op imod de onde ånders indflydelse. De onde kræfter er besluttede på at ødelægge menneskene og bringe ’veer’ over jorden. (Åbenbaringen 12:12) Virkelige forandringer kan derfor kun gennemføres af en der er stærkere end Satan og hans dæmoner. Kun Jehova Gud selv kan gøre dette. — Salme 83:18; Jeremias 10:7, 10.

3. Sande kristne ser hen til Guds rige. Jesus og hans disciple vidste at Gud selv, når hans tid er inde, vil indføre et styre som vil herske over jorden fra himmelen. Bibelen kalder dette styre for Guds rige og viser at Jesus Kristus er udpeget til at være dets konge. (Åbenbaringen 11:15) Fordi dette rige vil få betydning for alle mennesker, gjorde Jesus „den gode nyhed om Guds rige“ til hovedtemaet i sin forkyndelse. (Lukas 4:43) Han lærte også sine disciple at bede til Gud: „Lad dit rige komme.“ Hvorfor det? Jo, når dette rige hersker, vil Guds vilje med sikkerhed ske både i himmelen og på jorden. — Mattæus 6:9, 10.

Hvordan vil det da gå med denne verdens regeringer? Bibelen svarer at regeringerne „på hele den beboede jord“ vil blive fjernet. (Åbenbaringen 16:14; 19:19-21) Hvis man oprigtigt tror at Guds rige snart vil fjerne denne verdens politiske systemer, er det mest logisk at man lader være med at støtte disse systemer. Hvis man prøver at holde sammen på en regering som mennesker står bag, tager man i realiteten standpunkt imod Gud.

Sande kristne deltager altså ikke i politik — men betyder det at de ikke interesserer sig for at gøre godt og forbedre de samfund de lever i? Overvej det svar der gives i den næste artikel.

Hvilken virkning har det kristne budskab på et samfund?

I DE foregående artikler har vi set på hvorfor sande kristne ikke tager del i politik. Men hvordan kan kristne vise at de er interesseret i at forbedre forholdene i de samfund de lever i? Blandt andet ved at følge Jesu befaling: „Gå derfor ud og gør disciple af folk af alle nationerne, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den hellige ånds navn, og idet I lærer dem at holde alt det jeg har befalet jer.“ — Mattæus 28:19, 20.

Der er en forbindelse mellem det at følge Jesu befaling til at ’gøre disciple’ og det at være „jordens salt“ og „verdens lys“. (Mattæus 5:13, 14) Hvilken forbindelse er der? Og når kristne følger dette, hvilken virkning vil det da få på et samfund?

Det kristne budskab virker bevarende og oplysende

Salt virker konserverende; det kan hindre at noget fordærves. Sådan kan det budskab som Jesus sagde at hans disciple skulle bringe ud til alle nationer, også virke ’konserverende’, eller bevarende. De der tager imod Jesu lære og følger dens principper, bliver beskyttede mod det moralske fordærv der er så udbredt i dag. Hvordan? De lærer at holde sig fra sundhedsskadelige vaner som rygning, og de tillægger sig egenskaber som kærlighed, fred, langmodighed, venlighed og godhed. (Galaterne 5:22, 23) Med disse egenskaber er de til stor gavn for samfundet. Når kristne giver andre del i dette ’bevarende’ budskab, yder de et samfundsgavnligt bidrag.

Hvad så med sammenligningen med lys? Ligesom månen reflekterer lyset fra solen, sådan reflekterer Kristi disciple det „lys“ der kommer fra Jehova Gud. Det gør de i kraft af det oplysende budskab de forkynder, og de gode gerninger de gør. — 1 Peter 2:12.

Jesus pegede på endnu en lighed mellem det at sprede lys og det at være en discipel: „Man tænder ikke en lampe for at sætte den under målekarret, men man sætter den på standeren, og så skinner den for alle som er i huset. På samme måde skal I lade jeres lys skinne for folk.“ Når en tændt lampe står på en stander, kan den ses af alle som er i nærheden. Sådan skal de kristnes forkyndelse og deres gode gerninger tydeligt kunne ses af alle som bor i deres nærhed. Hvorfor? For at de der ser de gode gerninger, kan give ære til Gud, ikke til de kristne. — Mattæus 5:14-16.

Et fælles ansvar

Da Jesus sagde „I er verdens lys“ og ’lad jeres lys skinne’, talte han til alle sine disciple. Hans befaling kan ikke opfyldes af nogle få enkeltpersoner som findes spredt i forskellige trossamfund. Nej, det er alle de troende der er ’lyset’. Over syv millioner Jehovas Vidner, som bor i mere end 235 lande, ser det som et fælles ansvar at besøge deres medborgere for at give dem del i det budskab Jesus ønsker at hans disciple skal forkynde.

Hvilket tema har Jehovas Vidners budskab? Da Jesus udtalte sin missionsbefaling, sagde han ikke at hans disciple skulle forkynde sociale eller politiske reformer, arbejde for en forening af stat og kirke eller tale for andre sekulære ideologier. Nej, han sagde: „Denne gode nyhed om riget vil blive forkyndt på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle nationerne.“ (Mattæus 24:14) Sande kristne i dag er lydige mod det Jesus har befalet dem, og bliver derfor ved med at tale med andre om Guds rige — den eneste regering der kan gøre ende på Satans onde system og indføre en retfærdig ny verden.

Når man læser beretningen i Bibelens evangelier, er der to vigtige sider af Jesu tjeneste der falder i øjnene, og begge har betydning for hvordan sande kristne skal forholde sig i dag. De behandles i den næste artikel.