• Hvem skal regere verden?
    Giv agt på Daniels profeti!

    • Kapitel ni

      Hvem skal regere verden?

      1-3. Beskriv den drøm og de syner Daniel fik i Belsazzars første regeringsår.

      DANIELS BOG fører os nu tilbage til den babyloniske kong Belsazzars første år. Daniel har længe været i landflygtighed i Babylon — han er nu over 70 år — men han har bevaret sin trofasthed og uangribelighed over for Jehova. På dette tidspunkt får Daniel ’en drøm og ser nogle syner i sit hoved mens han ligger på sin seng’, og disse syner forfærder ham. — Daniel 7:1, 15.

      2 „Se,“ udbryder Daniel. „Himmelens fire vinde bragte det vidtstrakte hav i oprør, og fire store dyr kom op af havet, det ene forskelligt fra det andet.“ Det er nogle mærkelige dyr! Det første er en løve med vinger, og det andet ligner en bjørn. Så kommer der en leopard med fire vinger og fire hoveder. Det fjerde dyr er overmåde stærkt, og det har store tænder af jern og ti horn. Mellem de ti horn skyder et „lille“ horn op der har „øjne som menneskeøjne“ og „en mund som talte store ord“. — Daniel 7:2-8.

      3 Daniel får derefter syner af noget der sker i himmelen. „Den gamle af dage“ tager sæde på sin herlighedstrone som dommer i den himmelske retssal. „Tusind gange tusind tjente ham, og ti tusind gange ti tusind stod foran ham.“ Dyrene får en ugunstig dom. Han fratager dem deres herredømme og tilintetgør det fjerde dyr. Et varigt herredømme over „folkeslag, folkestammer og tungemål“ overdrages en der ser ud som „en menneskesøn“. — Daniel 7:9-14.

      4. (a) Hvem henvendte Daniel sig til for at få pålidelige oplysninger? (b) Hvorfor har det som Daniel så og hørte den nat, betydning for os?

      4 „Hvad mig . . . angår,“ siger Daniel, „ængstedes min ånd i mit indre på grund af dette, og mit hoveds syner forfærdede mig.“ Hos en engel beder han om „pålidelige oplysninger vedrørende alt dette“. Og engelen gør ham bekendt med „tydningen af det alt sammen“. (Daniel 7:15-28) Det som Daniel så og hørte den nat, har stor betydning for os, for det skitserede i store træk verdensbegivenhederne frem til vor tid da „en der var som en menneskesøn“ ville få herredømme over „alle folkeslag, folkestammer og tungemål“. Ved hjælp af Guds ord og ånd kan vi også få klarhed over hvad de profetiske syner betyder.a

      FIRE DYR KOMMER OP AF HAVET

      5. Hvad er det oprørte hav et symbol på?

      5 „Fire store dyr kom op af havet,“ sagde Daniel. (Daniel 7:3) Hvad var det oprørte hav et symbol på? Mange år senere så apostelen Johannes et vilddyr med syv hoveder stige op af „havet“. Dette hav var et billede på „folk og skarer og nationer og tungemål“ — den store del af menneskeheden som er fremmed for Gud. Havet i Daniels syn er derfor et passende symbol på de menneskemasser som er fremmede for Gud. — Åbenbaringen 13:1, 2; 17:15; Esajas 57:20.

      6. Hvad skildrer de fire dyr?

      6 „Disse store dyr,“ sagde Guds engel, „hvoraf der er fire, er fire konger der skal fremstå af jorden.“ (Daniel 7:17) Engelen identificerede altså de fire dyr som Daniel så, med „fire konger“. Dyrene skildrer med andre ord verdensriger. Men hvilke?

      7. (a) Hvad siger nogle bibelfortolkere om Daniels syn af de fire dyr og Nebukadnezars drøm om billedstøtten? (b) Hvad skildrer de fire slags metal billedstøtten bestod af?

      7 Bibelfortolkere kæder almindeligvis Daniels drømmesyn af de fire dyr sammen med Nebukadnezars drøm om billedstøtten. For eksempel siger The Expositor’s Bible Commentary: „Kapitel 7 [i Daniels Bog] danner en parallel til kapitel 2.“ I The Wycliffe Bible Commentary hedder det: „Der er almindelig enighed om at fire hedningeriger . . . her [i Daniels Bog, kapitel 7] følger efter hinanden i den samme rækkefølge som i [Daniels Bogs] kapitel 2.“ De fire verdensriger der skildres ved de fire slags metal i Nebukadnezars drøm, var det babyloniske rige (hovedet af guld), Medo-Persien (bryst og arme af sølv), Grækenland (bug og hofter af kobber) og Romerriget (benene af jern).b (Daniel 2:32, 33) Lad os se hvordan disse riger svarer til de fire store dyr som Daniel så.

      GLUBSK SOM EN LØVE, HURTIGT SOM EN ØRN

      8. (a) Hvordan beskrev Daniel det første dyr? (b) Hvilket verdensrige skildrede det første dyr, og hvordan var det som en løve?

      8 Det var nogle frygtindgydende vilddyr Daniel så. I sin beskrivelse sagde han: „Det første var som en løve, og det havde ørnevinger. Jeg så videre indtil dets vinger blev revet af, og det blev løftet op fra jorden og stod oprejst på to fødder som et menneske, og der blev givet det et menneskehjerte.“ (Daniel 7:4) Dette dyr repræsenterede det samme rige som det der blev skildret ved hovedet af guld på den vældige billedstøtte, det babyloniske verdensrige (607-539 f.v.t.). Som en rovgrisk „løve“ fortærede Babylonien glubsk andre nationer, deriblandt Guds folk. (Jeremias 4:5-7; 50:17) Som hjulpet af ørnevinger fór den hurtigt og aggressivt frem og gjorde sine erobringer. — Klagesangene 4:19; Habakkuk 1:6-8.

      9. Hvilke forandringer skete der med dyret der var som en løve, og hvilken virkning havde det på dyret?

      9 Med tiden fik denne ejendommelige løve med ørnevinger sine vinger revet af. Nær slutningen af kong Belsazzars styre gjorde Babylonien ikke længere erobringer med samme fart som før og måtte slippe sit løvelignende herredømme over nationerne. Det kunne ikke bevæge sig hurtigere end et menneske på to ben. Det fik „et menneskehjerte“ og blev svagt. Uden „løvens hjerte“ kunne Babylonien ikke længere føre sig frem som „en løve blandt skovens dyr“. (Jævnfør Anden Samuelsbog 17:10; Mika 5:8.) Et andet stort dyr besejrede det.

      GRÅDIGT SOM EN BJØRN

      10. Hvilket herskerdynasti var ’bjørnen’ et symbol på?

      10 „Se,“ sagde Daniel. „Endnu et dyr, det andet, lignede en bjørn. Og det rejstes op på den ene side, og det havde tre ribben i munden, mellem tænderne, og man sagde følgende til det: ’Rejs dig, æd meget kød!’“ (Daniel 7:5) Kongen der blev skildret ved bjørnen, var den samme som den der blev skildret ved brystet og armene af sølv på billedstøtten — det medo-persiske herskerdynasti (539-331 f.v.t.), som begyndte med mederen Darius og Kyros den Store, og som endte med Darius III.

      11. Hvad betød det at den symbolske bjørn rejstes op på den ene side, og at den havde tre ribben i munden?

      11 Den symbolske bjørn „rejstes op på den ene side“, måske for at være klar til angreb, underlægge sig nationer og fastholde verdensherredømmet. Men måske skal det også vise at de persiske herskere ville få overtaget over den eneste mediske konge, Darius, der kom til at sidde på det medo-persiske verdensriges trone. De tre ribben mellem bjørnens tænder kan betegne de tre retninger hvori den foretog sine erobringer. Den drog mod nord for at erobre Babylonien i 539 f.v.t. Derefter gik den mod vest gennem Lilleasien og ind i Thrakien. Til sidst gik den mod syd for at underlægge sig Ægypten. Da tallet tre undertiden bruges til at betegne intensitet eller eftertryk, kan de tre ribben også understrege den begærlighed hvormed den symbolske bjørn gjorde sine erobringer.

      12. Hvad blev resultatet af at den symbolske bjørn adlød befalingen: „Rejs dig, æd meget kød“?

      12 ’Bjørnen’ adlød befalingen: „Rejs dig, æd meget kød!“ ved at gå til angreb på andre nationer. Ved i overensstemmelse med Guds vilje at erobre Babylonien blev det muligt for Medo-Persien at gøre Jehovas folk en værdifuld tjeneste. (Se „En tolerant monark“, side 149.) Under Kyros den Store, Darius I (Darius den Store) og Artaxerxes I gav Medo-Persien de jødiske fanger i Babylon fri og ydede bistand til genopførelsen af Jehovas tempel og genopbygningen af Jerusalems mure. Med tiden kom det medo-persiske område til at omfatte mere end 127 provinser, og dronning Esters mand, Ahasverus (Xerxes I), regerede „fra Indien til Ætiopien“. (Ester 1:1) Men et andet dyr var ved at rejse sig.

      HURTIGT SOM EN VINGET LEOPARD!

      13. (a) Hvad var det tredje dyr et symbol på? (b) Hvad kan der siges om den fart hvormed det tredje dyr gjorde sine erobringer, og det område dets herredømme strakte sig over?

      13 Det tredje dyr var „som en leopard, og det havde fire fuglevinger på ryggen; og dyret havde fire hoveder, og der blev givet det herredømme“. (Daniel 7:6) Ligesom dets modstykke — bugen og hofterne af kobber på billedstøtten i Nebukadnezars drøm — symboliserede denne leopard med fire vinger og fire hoveder det makedoniske, eller græske, herskerdynasti, der begyndte med Alexander den Store. Hurtigt og adræt som en leopard rykkede Alexander gennem Lilleasien og mod syd til Ægypten, og derefter helt frem til Indiens vestgrænse. (Jævnfør Habakkuk 1:8.) Hans område blev større end ’bjørnens’, for det strakte sig over Makedonien, Grækenland og det persiske rige. — Se „En ung konge erobrer verden“, side 153.

      14. Hvordan gik det til at ’leoparden’ fik fire hoveder?

      14 ’Leoparden’ fik sine fire hoveder efter Alexanders død i 323 f.v.t. Fire af hans generaler kom med tiden til at herske over fire dele af hans rige. Seleukos fik herredømmet over Mesopotamien og Syrien. Ptolemaios kom til at herske over Ægypten og Palæstina. Lysimachos herskede over Lilleasien og Thrakien, og Kassander fik Makedonien og Grækenland. (Se „Et vidtstrakt rige deles“, side 162.) Derpå rejste der sig en ny trussel.

      ET FRYGTINDGYDENDE DYR VISER SIG AT VÆRE ANDERLEDES

      15. (a) Beskriv det fjerde dyr. (b) Hvad var det fjerde dyr et symbol på, og hvordan knuste og fortærede det alt på sin vej?

      15 Daniel beskrev det fjerde dyr som „frygtindgydende og skrækkeligt og overmåde stærkt“. Han fortsatte: „Og det havde store tænder af jern. Det åd og knuste, og resten trådte det ned med fødderne; og det var anderledes end alle de dyr som havde været før det, og det havde ti horn.“ (Daniel 7:7) Dette frygtindgydende dyr begyndte som Romerriget med dets politiske og militære magt. Lidt efter lidt overtog det herredømmet over det græske verdensriges fire hellenistiske dele, og omkring år 30 f.v.t. fremstod det som bibelprofetiens næste verdensrige. Ved hjælp af sin militære styrke underlagde Romerriget sig alt på sin vej og voksede så det til sidst dækkede et område der strakte sig fra De Britiske Øer ned gennem en stor del af Europa, hele vejen rundt om Middelhavet og mod øst forbi Babylon, frem til Den Persiske Bugt.

      16. Hvilke oplysninger gav engelen om det fjerde dyr?

      16 Daniel, som gerne ville vide mere om dette „overmåde frygtindgydende“ dyr, lyttede opmærksomt mens engelen forklarede: „Med hensyn til [dets] ti horn, så vil der af det rige fremstå ti konger, og endnu én vil fremstå efter dem, og han vil være anderledes end de første, og han vil ydmyge tre konger.“ (Daniel 7:19, 20, 24) Hvad, eller hvem, var disse „ti horn“, eller „ti konger“?

      17. Hvad står det fjerde dyrs „ti horn“ for?

      17 Efterhånden som Romerriget blev mere velstående, men samtidig gik mere og mere i forfald på grund af den herskende klasses udsvævende liv, mindskedes dets militære styrke. Med tiden blev det helt åbenbart at Romerriget som militærmagt var svækket. Til sidst blev det vældige imperium brudt op i mange mindre riger. Da tallet ti i Bibelen ofte betegner fuldstændighed, står det fjerde dyrs „ti horn“ for alle de riger der blev et resultat af at Romerriget gik i opløsning. — Jævnfør Femte Mosebog 4:13; Lukas 15:8; 19:13, 16, 17.

      18. Hvordan fortsatte Rom med at have en afgørende indflydelse i Europa i mange hundrede år efter at den sidste kejser var afsat?

      18 Det romerske verdensrige endte imidlertid ikke med at den sidste romerske kejser blev afsat i 476 e.v.t. I mange hundrede år fortsatte det pavelige Rom med at have en afgørende indflydelse i Europa, ikke blot religiøst, men også politisk. Det skete ved hjælp af det feudale system, den samfundsform de fleste indbyggere i Europa levede under; de var underlagt en lensherre, som igen stod under en konge, og alle konger anerkendte pavens myndighed. Det Hellige Romerske Rige med det pavelige Rom som brændpunkt beherskede således verdensforholdene i den lange periode i historien som kaldes middelalderen.

      19. Hvordan var Romerriget, ifølge en historiker, forskelligt fra de tidligere verdensriger?

      19 Hvem vil benægte at det fjerde dyr eller rige var „anderledes end alle andre riger“? (Daniel 7:7, 19, 23) Herom skriver forfatteren og historikeren H. G. Wells: „Dette ny romerske Rige . . . var paa mange Maader forskelligt fra de store Riger, som hidtil havde spillet den største Rolle i den civiliserede Verden. . . . Det omfattede . . . mangfoldige ny arisktalende Folkeslag . . .; snart efter underlagde det sig næsten alle de græske Folkeslag i Verden, og dets Befolkning var i mindre Grad end noget tidligere Riges præget af hamitiske og semitiske Elementer. . . . Det romerske Rige var en ny Organisme, hvis Vækst ikke var planlagt og beregnet i Forvejen; næsten uden at vide af det var Romerne blevet inddraget i et uhyre administrativt Eksperiment.“ Noget nyt skulle imidlertid vokse frem af det.

      ET LILLE HORN FÅR OVERTAGET

      20. Hvad sagde engelen om det lille horn der voksede frem på hovedet af det fjerde dyr?

      20 „Jeg lagde endvidere mærke til hornene,“ siger Daniel, „og se: Endnu et horn, et lille et, skød op mellem dem, og tre af de første horn blev revet op over for det.“ (Daniel 7:8) Om dette horn der voksede frem, sagde engelen til Daniel: „Endnu én vil fremstå efter dem [de ti konger], og han vil være anderledes end de første, og han vil ydmyge tre konger.“ (Daniel 7:24) Hvem er denne konge? Hvornår fremstod han, og hvilke tre konger ydmygede han?

      21. Hvordan blev England det symbolske lille horn på det fjerde dyr?

      21 Læg mærke til følgende udvikling: I år 55 f.v.t. gik den romerske feltherre Julius Cæsar i land i Britannia, men det lykkedes ham ikke at få permanent fodfæste her. I år 43 e.v.t. påbegyndte kejser Claudius en mere permanent erobring af det sydlige England. I år 122 e.v.t. begyndte kejser Hadrian at bygge en mur fra floden Tyne til Solwaybugten og markerede således Romerrigets nordgrænse. I begyndelsen af det 5. århundrede forlod de romerske legioner øen. En historiker forklarer: „I det sekstende århundrede havde England blot været en ubetydelig magtfaktor. I sammenligning med Holland besad det kun få rigdomme. Dets befolkning var langt mindre end Frankrigs. Og landets væbnede styrker (samt dets flåde) var Spaniens underlegne.“ England var altså på det tidspunkt kun et ubetydeligt rige; det var det symbolske ’lille horn’ på det fjerde dyr. Men det skulle blive anderledes.

      22. (a) Hvilke tre horn på det fjerde dyr vandt ’det lille horn’ over? (b) Hvad var England således blevet til?

      22 I 1588 sendte Filip II af Spanien Den Spanske Armada mod England. Denne flåde på 130 skibe med over 24.000 mand om bord sejlede op gennem Den Engelske Kanal, men led nederlag over for den engelske flåde og havde yderligere ugunstige vinde og voldsomme Atlanterhavsstorme at kæmpe med. Denne begivenhed „markerede det vendepunkt hvor den engelske flåde blev den spanske overlegen,“ siger en historiker. I det 17. århundrede opbyggede hollænderne verdens største handelsflåde. Men med sit voksende antal oversøiske kolonier fik englænderne overtaget. I det 18. århundrede kæmpede englænderne og franskmændene mod hinanden i Nordamerika og Indien, hvilket førte til Pariserfreden i 1763. Denne fredsaftale, siger forfatteren William B. Willcox, var „en accept af Englands nye rolle som den dominerende europæiske magt i verden uden for Europa“. Englands overlegenhed bekræftedes yderligere af den afgørende sejr England vandt over Frankrigs Napoleon i 1815. De „tre konger“ som England således ’ydmygede’, var Spanien, Holland og Frankrig. (Daniel 7:24) Som følge heraf kom England til at stå som verdens største koloni- og handelsmagt. ’Det lille horn’ havde vokset sig stort og var blevet en verdensmagt!

      23. Hvordan gik det til at det symbolske lille horn ’fortærede hele jorden’?

      23 Engelen havde sagt til Daniel at det fjerde dyr, eller det fjerde rige, ville „fortære hele jorden“. (Daniel 7:23) Det viste sig at komme til at passe med hensyn til den romerske provins der engang blev kaldt Britannia. Den blev til sidst til Det Britiske Imperium, der ’fortærede hele jorden’. På et tidspunkt rådede dette imperium over en fjerdedel af jordens landområder og en fjerdedel af jordens befolkning.

      24. Hvordan beskriver en historiker at Det Britiske Imperium var anderledes?

      24 Ligesom Romerriget var anderledes end de tidligere verdensriger, ville den konge der blev billedligt fremstillet ved ’det lille horn’, også være „anderledes end de første“. (Daniel 7:24) Om Det Britiske Imperium skrev H. G. Wells: „Noget lignende har aldrig eksisteret før. . . . Først kom som Kærnen i hele Systemet de forenede britiske Kongerigers ’kronede Republik’ . . . Ingen enkelt Hjerne . . . havde rummet det britiske Imperium som en Helhed. Det var en blanding af Vækst[er] og Sammenhobning[er], helt forskellig fra alt, hvad man tidligere havde kaldt et Imperium.“

      25. (a) Hvem er det symbolske lille horn i dets seneste udvikling? (b) På hvilken måde har ’det lille horn’ „øjne som menneskeøjne“ og ’en mund som taler store ord’?

      25 Men ’det lille horn’ omfattede mere end Det Britiske Imperium. I 1783 anerkendte England sine 13 amerikanske koloniers uafhængighed. Amerikas Forenede Stater blev til sidst Englands allierede og kom ud af den anden verdenskrig som den dominerende magt i verden. Den er stadig knyttet til England med stærke bånd. Den anglo-amerikanske dobbeltverdensmagt er „det horn som havde øjne“. Ja, den har øjnene med sig og lægger mærke til hvad der foregår; den er beregnende! Den ’taler store ord’ idet den dikterer den politik der følges i en stor del af verden, og optræder som dens talerør, eller „falske profet“. — Daniel 7:8, 11, 20; Åbenbaringen 16:13; 19:20.

      DET LILLE HORN MODSTÅR GUD OG HANS HELLIGE

      26. Hvad forudsagde engelen om det symbolske horns adfærd over for Jehova og hans tjenere?

      26 Daniel fortsætter sin beskrivelse af synet med ordene: „Jeg så videre, og dette horn førte krig mod de hellige og fik overtaget over dem.“ (Daniel 7:21) Om dette „horn“, eller denne konge, siger Guds engel: „Han vil tale mod den Højeste, og han vil plage den Allerhøjestes hellige. Han vil desuden sætte sig for at ændre tider og lov, og de skal gives i hans hånd i én tid og tider og en halv tid.“ (Daniel 7:25) Hvordan og hvornår blev denne del af profetien opfyldt?

      27. (a) Hvem er „de hellige“ som bliver forfulgt af ’det lille horn’? (b) Hvordan havde det symbolske horn til hensigt „at ændre tider og lov“?

      27 „De hellige“ som bliver forfulgt af ’det lille horn’ — den anglo-amerikanske verdensmagt — er Jesu salvede disciple på jorden. (Romerne 1:7; 1 Peter 2:9) Mange år før den første verdenskrigs udbrud forkyndte resten af disse salvede offentligt at „nationernes fastsatte tider“ ville udløbe i 1914. (Lukas 21:24) Da krigen brød ud i det år, var det tydeligt at ’det lille horn’ havde ignoreret advarselen, for det blev ved med at ’plage de hellige’. Den anglo-amerikanske verdensmagt modarbejdede ligefrem deres bestræbelser for at efterkomme Jehovas befaling (eller „lov“) om at den gode nyhed om Riget skulle forkyndes i hele verden af hans vidner. (Mattæus 24:14) På denne måde forsøgte ’det lille horn’ „at ændre tider og lov“.

      28. Hvor lang tid er „én tid og tider og en halv tid“?

      28 Jehovas engel talte om en profetisk periode på „én tid og tider og en halv tid“. Hvor lang tid er det? Der er almindelig enighed blandt bibelfortolkere om at dette udtryk betyder tre og en halv tid — summen af én tid, to tider og en halv tid. Eftersom Nebukadnezars syv tider hvori han var slået med vanvid, strakte sig over et tidsrum af syv år, må de tre og en halv tid være tre og et halvt år.c (Daniel 4:16, 25) An American Translation siger: „De skal overgives til ham i et år, to år og et halvt år.“ Og James Moffatts oversættelse lyder: „I tre år og et halvt år skal de hellige overgives til ham.“ (Se også fodnoten i den danske autoriserede oversættelse af 1931.) Den samme tidsperiode nævnes i Åbenbaringen 11:2-7, der fortæller at Guds vidner ville forkynde, klædte i sæk, i 42 måneder, eller 1260 dage, og derefter blive dræbt. Hvornår begyndte og hvornår endte denne tidsperiode?

      29. Hvornår og hvordan begyndte de profetiske tre og et halvt år?

      29 For de salvede kristne betød den første verdenskrig en prøvens tid. Ved udgangen af året 1914 forventede de forfølgelse. Ja, årsteksten der var valgt for 1915, var ligefrem Jesu spørgsmål til disciplene: „Kunne I drikke den Kalk, som jeg skal drikke?“ Den var baseret på Mattæus 20:22. (Her citeret fra den danske autoriserede oversættelse af 1907.) Fra og med december 1914 begyndte den lille gruppe vidner derfor at forkynde „i sæk“.

      30. Hvordan blev de salvede kristne forfulgt af den anglo-amerikanske verdensmagt under den første verdenskrig?

      30 Efterhånden som krigshysteriet greb om sig, mødte de salvede kristne større og større modstand. Nogle blev sat i fængsel. Enkelte, som for eksempel Frank Platt i England og Robert Clegg i Canada, blev udsat for sadistisk tortur. Den 12. februar 1918 forbød den britiske dominion Canada det nyligt udgivne bind syv af Studies in the Scriptures (Studier i Skriften), som bar titlen The Finished Mystery (Den fuldbyrdede Hemmelighed), og traktatserien The Bible Students Monthly (Bibelstudentens månedsblad, ikke på dansk). Måneden efter forbød De Forenede Staters justitsministerium distributionen af det syvende bind. Resultatet heraf var husundersøgelser, beslaglæggelse af trykte publikationer og arrestation af Jehovas folk.

      31. Hvornår og hvordan endte perioden på „én tid og tider og en halv tid“?

      31 Højdepunktet i forfølgelsen af Guds salvede blev nået den 21. juni 1918 da Vagttårnsselskabets præsident, J. F. Rutherford, og andre fremtrædende medlemmer af Selskabet på grundlag af falske anklager blev idømt lange fængselsstraffe. Med det forsæt „at ændre tider og lov“ var det lykkedes ’det lille horn’ at sætte en stopper for det organiserede forkyndelsesarbejde og så at sige „dræbe“ det. (Åbenbaringen 11:7) Den forudsagte periode på „én tid og tider og en halv tid“ endte således i juni 1918.

      32. Hvorfor kan man sige at „de hellige“ ikke blev udslettet af ’det lille horn’?

      32 Men „de hellige“ var ikke blevet udslettet ved ’det lille horns’ forfølgelse af dem. Som profeteret i Åbenbaringens Bog kom de salvede kristne til live og blev aktive igen efter en kort periode med uvirksomhed. (Åbenbaringen 11:11-13) Den 26. marts 1919 blev præsidenten for Vagttårnsselskabet og hans medarbejdere løsladt fra fængselet, og de blev senere renset for de falske anklager der var rejst mod dem. Umiddelbart derefter begyndte den salvede rest at reorganisere arbejdet med yderligere virksomhed for øje. Men hvad ventede der ’det lille horn’?

      DEN GAMLE AF DAGE HOLDER DOM

      33. (a) Hvem er „den gamle af dage“? (b) Hvad er de „bøger“ der „blev åbnet“ i den himmelske retssal?

      33 Efter at have beskrevet de fire dyr retter Daniel nu blikket fra det fjerde dyr mod noget der foregår i himmelen. Han ser „den gamle af dage“ tage plads som dommer på sin strålende trone. Den gamle af dage er ingen anden end Jehova Gud. (Salme 90:2) Da retten bliver sat i himmelen, ser Daniel ’bøger blive åbnet’. (Daniel 7:9, 10) Eftersom Jehovas eksistens strækker sig over en uendelig fortid, kender han hele menneskeslægtens historie som stod den skrevet i en bog. Han har iagttaget alle fire symbolske dyr og kan dømme dem på grundlag af et førstehåndskendskab til dem.

      34, 35. Hvad vil der ske med ’det lille horn’ og de andre riger?

      34 Daniel fortsætter: „Jeg så videre på det tidspunkt på grund af lyden af de store ord som hornet talte — jeg så videre indtil dyret blev dræbt og dets krop udryddet og det blev overladt til den brændende ild. Hvad angår resten af dyrene, så blev deres herredømme taget bort, og deres liv blev forlænget med en tid og en periode.“ (Daniel 7:11, 12) Engelen forklarer Daniel: „Men retten blev sat, og man fratog ham herredømmet for at tilintetgøre og udrydde ham fuldstændigt.“ — Daniel 7:26.

      35 Ifølge den store Dommers, Jehova Guds, afgørelse vil det horn som spottede Gud og forfulgte hans „hellige“, erfare det samme som Romerriget, der forfulgte de første kristne. Dets herredømme vil ikke få lov at fortsætte. Det vil de mindre „horn“ eller „konger“ der opstod af Romerriget, heller ikke. Men hvad med de regeringer der stammede fra de tidligere dyr eller verdensriger? Som forudsagt blev deres liv forlænget med „en tid og en periode“. Deres landområder har været beboet indtil i dag. Irak ligger for eksempel i det område hvor det gamle Babylonien lå. Persien (Iran) og Grækenland eksisterer stadig. Resterne af disse verdensriger er en del af De Forenede Nationer. Disse riger vil også gå til grunde når det sidste verdensrige tilintetgøres. Alle jordiske regeringer vil blive udslettet i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. (Åbenbaringen 16:14, 16) Men hvem vil da regere over verden?