SÅR

En ødelæggelse eller gennembrydning af legemets hud eller slimhinde, hvorved væv eller organer blottes. Et betændt sår afsondrer pus og forårsager en fremadskridende opløsning og vævsdød i det berørte område.

Der findes på hebraisk en hel del ord der er oversat med „sår“. Et af dem er mazōrʹ, der kan sigte til et sår, et ømt sted eller en byld. Det er i Ny Verden-Oversættelsen gengivet med ’åbent sår’. Nogle forskere mener at det betegner et af den slags sår der afsondrer materie. I De Kristne Græske Skrifter bruges det græske ord helʹkos. Det forekommer i den græske Septuaginta i 2 Mosebog 9:9 og Job 2:7 som en oversættelse af det hebraiske ord sjechīnʹ, der betegner en byld. — Se BYLD.

Brugt billedligt. Den tilstand Efraim (Israel) og Juda befandt sig i på grund af deres overtrædelser og deraf følgende tab af Guds gunst, sammenlignes i Hoseas’ profeti med henholdsvis sygdom og „åbne sår“. Men i stedet for at stole på at Jehova ville beskytte dem mod deres fjender, søgte de hjælp hos Assyriens konge, der ikke var i stand til at kurere dem for deres sår. (Ho 5:13) Senere blev der sagt om Zion, hvis indbyggere var blevet ført i landflygtighed i Babylon, at det havde „åbne sår“. — Jer 30:12-15, 17; jf. Lu 16:20, 21; Åb 16:2, 10, 11.