Skrivekunstens betydning i det gamle Israel

HAR du nogen sinde læst noget af Iliaden eller Odysseen, to store episke digte som stammer fra oldtidens Grækenland? De blev formentlig skrevet i det niende eller ottende århundrede før vor tidsregning. Hvis man sammenligner dem med Bibelen, som begyndte at blive nedskrevet mange hundrede år tidligere, er der en bemærkelsesværdig forskel. The Jewish Bible and the Christian Bible bemærker: „I Bibelen omtales skrivning og skriftlige dokumenter ikke færre end 429 gange. Det er interessant i betragtning af at der i Iliaden kun forekommer én henvisning til det at skrive og i Odysseen slet ingen.“

The Oxford Encyclopedia of Archaeology in the Near East forklarer at „skrivning i fortidens Israel åbenbart var en integreret del af tilbedelsen“. For eksempel blev Lovpagten skrevet ned og senere regelmæssigt læst højt for alle mænd, kvinder og børn. Den blev også læst og studeret både af enkeltpersoner og i grupper. Efter at have studeret nogle træk ved Loven siger Alan Millard, seniorlektor ved universitetet i Liverpool: „Man gik tydeligvis ud fra at flertallet kunne læse og skrive.“ — 5 Mosebog 31:9-13; Josua 1:8; Nehemias 8:13-15; Salme 1:2.

Apostelen Paulus forklarer hvordan kristne skulle betragte de hellige skrifter: „Alt det der forud er skrevet, er jo skrevet til vor belæring, for at vi ved vor udholdenhed og ved Skrifternes trøst kan have håb.“ Viser du værdsættelse af Bibelen ved regelmæssigt at læse i den? — Romerne 15:4.