Man må erkende at man har levet eller handlet forkert, og det forudsætter at man anerkender at Guds normer og vilje er rette.

Personen må indse at han har syndet mod Gud. (Sl 51:3, 4; Jer 3:25) Hvis han åbent eller direkte har spottet Gud, mundtligt har misbrugt Guds navn eller har dyrket andre guder, måske ved hjælp af gudebilleder, er det måske indlysende for ham at det forholder sig sådan. (2Mo 20:2-7) Men også i det man kunne kalde „privatsager“, eller sager mellem den pågældende selv og et andet menneske, må vedkommende indse at den urette handling er en synd imod Gud, og at han har handlet respektløst over for Jehova. (Jf. 2Sa 12:7-14; Sl 51:4; Lu 15:21.) Selv hvis man synder i uvidenhed eller af vanvare, må man anerkende at man har pådraget sig skyld over for den suveræne Hersker, Jehova Gud. — Jf. 3Mo 5:17-19; Sl 51:5, 6; 119:67; 1Ti 1:13-16.