Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Hvordan man sejrer over menneskelig svaghed
    Vagttårnet – 2001 | 15. marts
    • Hvordan man sejrer over menneskelig svaghed

      „At holde sindet rettet mod kødet betyder . . . død.“ — ROMERNE 8:6.

      1. Hvordan betragter nogle menneskelegemet, og hvilket spørgsmål bør vi overveje?

      „JEG vil prise dig fordi jeg er dannet så underfuldt at det indgyder frygt.“ (Salme 139:14) Sådan sang salmisten David om et af Jehovas mesterværker — menneskelegemet. Visse religiøse lærere priser ikke menneskelegemet på denne måde, men betragter det som syndens bolig og redskab. Menneskelegemet er blevet kaldt „uvidenhedens klædning, lasternes arnested, fordærvets lænker, ondskabens fængsel, et levende lig, en omvandrende grav“. Det er rigtigt at apostelen Paulus skrev: ’I mit kød bor der intet godt.’ (Romerne 7:18) Men vil det sige at vi er fanget i et syndigt legeme, og at der ikke er noget håb?

      2. (a) Hvad vil det sige „at holde sindet rettet mod kødet“? (b) Hvilken kamp mellem „kødet“ og „ånden“ finder sted i dem som ønsker at gøre Guds vilje?

      2 I Bibelen bruges udtrykket „kødet“ ofte om det ufuldkomne menneskelegeme, mennesket i sin ufuldkomne og syndige tilstand som en efterkommer af den oprørske Adam. (Efeserne 2:3; Salme 51:5; Romerne 5:12) Denne arv fra Adam har resulteret i ’kødets svaghed’. (Romerne 6:19) Og Paulus sagde advarende: „At holde sindet rettet mod kødet betyder . . . død.“ (Romerne 8:6) „At holde sindet rettet mod kødet“ vil sige at være behersket og motiveret af det faldne køds ønsker. (1 Johannes 2:16) Hvis vi søger at gøre Guds vilje, foregår der en stadig kamp i vort indre mellem det åndelige og det kødelige, det syndige kød, som ubønhørligt vil have os til at gøre „kødets gerninger“. (Galaterne 5:17-23; 1 Peter 2:11) Efter at Paulus har beskrevet den smertelige kamp der rasede i hans indre, udbryder han: „Jeg elendige menneske! Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ (Romerne 7:24) Var Paulus et forsvarsløst offer som intet kunne stille op mod fristelser? Bibelen svarer med et afgjort nej!

      Fristelser og synd en realitet

      3. Hvordan ser mange på synd og fristelser, men hvordan advarer Bibelen mod denne holdning?

      3 For mange i dag er synd et uacceptabelt begreb. Nogle bruger ordet humoristisk som en gammeldags betegnelse for små menneskelige svagheder. De erkender ikke at „vi . . . alle [skal] frem i lyset foran Messias’ dommersæde, for at hver enkelt kan få løn for det der er gjort gennem legemet, efter det han har øvet, hvad enten det er godt eller slet“. (2 Korinther 5:10) Andre siger måske med et blink i øjet: „Jeg kan modstå alt, undtagen fristelser!“ Nogle lever i en kultur hvor man vil have sine ønsker opfyldt straks. Det gælder både med hensyn til mad, sex, underholdning og det at se resultater. De vil ikke bare have det hele, men de vil have det her og nu! (Lukas 15:12) De ser ikke ud over den øjeblikkelige nydelse og frem til de kommende glæder der hører „det virkelige liv“ til. (1 Timoteus 6:19) Bibelen lærer imidlertid at man skal tænke sig om og være fremsynet, så man undgår alt hvad der kan skade én åndeligt og på andre måder. Et inspireret ordsprog lyder: „Den kloge ser ulykken og skjuler sig; de uerfarne der går videre, må bøde.“ — Ordsprogene 27:12.

      4. Hvilken advarsel gav Paulus i Første Korintherbrev 10:12, 13?

      4 Da Paulus skrev til de kristne i Korinth — en by der var kendt for sit moralske fordærv — gav han en realistisk advarsel mod fristelser og mod syndens magt. Han skrev: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder. Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker. Men Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:12, 13) Vi bliver alle, både unge og gamle, mænd og kvinder, udsat for mange fristelser — i skolen, på arbejdspladsen eller andre steder. Lad os derfor se nærmere på Paulus’ ord og hvad de betyder for os.

      Vær ikke selvsikker

      5. Hvorfor er det farligt at være selvsikker?

      5 Paulus skrev: „Lad . . . den der mener at han står, se til at han ikke falder.“ Det er farligt at stole for meget på sin moralske styrke. Det vidner om at man ikke er klar over syndens natur og magt. I betragtning af at mennesker som Moses, David, Salomon og apostelen Peter syndede, er der så nogen grund til at tro at vi er usårlige? (4 Mosebog 20:2-13; 2 Samuel 11:1-27; 1 Kongebog 11:1-6; Mattæus 26:69-75) „Den vise frygter og vender sig fra ondt, men tåben raser og er selvsikker,“ står der i Ordsprogene 14:16. Jesus sagde desuden: ’Ånden er ivrig, men kødet er svagt.’ (Mattæus 26:41) Eftersom ingen ufuldkomne mennesker er immune over for farlige fristelser, bør vi tage Paulus’ advarsel alvorligt og modstå dem. Ellers risikerer vi at falde. — Jeremias 17:9.

      6. Hvornår og hvordan bør vi forberede os på fristelser?

      6 Det er klogt at være forberedt på vanskeligheder som kan opstå pludseligt og uventet. Kong Asa var klar over at det rette tidspunkt til at opbygge sine forsvarsværker var i en periode med fred. (2 Krønikebog 14:2, 6, 7) Han vidste at det ville være for sent at forberede sig når angrebet kom. På samme måde er det bedst at beslutte sig for hvad man vil gøre når man bliver udsat for fristelser, på et tidspunkt hvor man har ro til at tænke og kan holde hovedet koldt. (Salme 63:6) Daniel og hans gudfrygtige venner havde besluttet at adlyde Jehovas lov før de blev opfordret til at spise af kongens fine mad. Derfor tøvede de ikke med at holde fast ved deres beslutning og lade de urene fødevarer stå. (Daniel 1:8) Lad os træffe en fast beslutning om at forblive moralsk rene, før fristelsen opstår. Så vil vi være i stand til at modstå synd.

      7. Hvorfor er det en trøst at vide at andre har modstået fristelser?

      7 Vi kan finde stor trøst i Paulus’ ord: „Ingen fristelse har mødt jer bortset fra hvad der er almindeligt for mennesker.“ (1 Korinther 10:13) Apostelen Peter skrev: „Stå [Djævelen] imod, faste i troen, idet I ved at det samme i retning af lidelser fuldbyrdes på hele samfundet af jeres brødre i verden.“ (1 Peter 5:9) Ja, andre har været udsat for lignende fristelser og har med Guds hjælp modstået dem. Det samme kan vi gøre. Men som sande kristne der lever i en fordærvet verden, kan vi alle forvente at blive udsat for fristelser før eller siden. Hvordan kan vi da være sikre på at sejre over menneskelig svaghed og fristelsen til at synde?

      Vi kan modstå fristelser!

      8. Hvad kan man i første række gøre for at undgå fristelser?

      8 Det man i første række kan gøre for ikke at komme til at „trælle for synden“, er så vidt muligt at undgå fristelser. (Romerne 6:6) I Ordsprogene 4:14, 15 får vi denne tilskyndelse: „Kom ikke på de ugudeliges sti, og gå ikke frem ad de ondes vej. Sky den; gå ikke videre ad den; bøj af fra den og gå videre.“ Vi ved ofte på forhånd at nogle bestemte omstændigheder let vil kunne føre til synd. Det er derfor indlysende at man som kristen bør „gå videre“ og holde sig på afstand af alt og alle der kunne vække forkerte ønsker og et urent begær.

      9. Hvordan understreges det i Bibelen at man bør flygte fra situationer hvor man kunne blive fristet?

      9 En anden vigtig forholdsregel man kan tage for at modstå fristelser, består i at flygte fra en situation hvor man kunne blive fristet. Paulus gav dette råd: „Flygt fra utugt.“ (1 Korinther 6:18) Han skrev også: „Flygt fra afgudsdyrkelsen.“ (1 Korinther 10:14) Apostelen tilskyndede Timoteus til at flygte fra et overdrevent ønske om materiel rigdom og fra „de ønsker der hører ungdommen til“. — 2 Timoteus 2:22; 1 Timoteus 6:9-11.

      10. Hvilke to eksempler med hvert sit forløb viser værdien af at flygte fra en fristelse?

      10 Da kong David af Israel fra taget af sit palads fik øje på en smuk kvinde der badede sig, opstod der et uret begær i hans hjerte. Han burde have forladt taget og være flygtet fra fristelsen. I stedet forhørte han sig om kvinden — Batseba — og resultatet blev katastrofalt. (2 Samuel 11:1–12:23) Som modsætning hertil har vi Josef, der handlede helt anderledes da hans herres umoralske hustru gjorde tilnærmelser til ham. Beretningen fortæller: „Det viste sig, skønt hun talte til Josef dag efter dag, at han ikke hørte på hende med hensyn til at ligge ved hende, at være sammen med hende.“ Selv om han ikke havde Moseloven, der endnu ikke var blevet givet, svarede Josef hende med ordene: „Hvordan skulle jeg kunne gøre noget så slet og derved synde mod Gud?“ En dag greb hun fat i ham og sagde: „Lig hos mig.“ Blev Josef stående for at prøve at ræsonnere med hende? Nej. Han „flygtede og løb udenfor“. Josef gav ikke den seksuelle fristelse en chance for at få overtaget. Han flygtede! — 1 Mosebog 39:7-16.

      11. Hvad kan man måske gøre hvis man udsættes for en tilbagevendende fristelse?

      11 Nogle vil betragte det som fejt at flygte, men det er ofte klogt at fjerne sig helt bogstaveligt fra en situation. Måske bliver man udsat for en tilbagevendende fristelse på arbejdspladsen. Der er måske ikke mulighed for at skifte arbejde, men det er muligt at man kan fjerne sig fra situationen på en anden måde. Det er nødvendigt at flygte fra det man ved er forkert, og man bør være besluttet på kun at gøre det der er rigtigt. (Amos 5:15) I andre tilfælde kan det at flygte fra en fristelse kræve at man undgår pornografiske hjemmesider på Internettet og tvivlsomme forlystelsessteder. Det kan også betyde at man må smide et blad ud eller finde nye venner — nogle der elsker Gud og måske er i stand til at hjælpe en. (Ordsprogene 13:20) Hvad der end kan være en fristelse til synd, vil det være klogt beslutsomt at vende det ryggen. — Romerne 12:9.

      Hvordan bøn kan hjælpe

      12. Hvad beder vi Gud om når vi siger: „Før os ikke ind i fristelse“?

      12 Paulus gav denne opmuntrende forsikring: „Gud er trofast, og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ (1 Korinther 10:13) Én måde hvorpå Jehova hjælper os, er ved at besvare vore bønner om hjælp til at modstå fristelser. Jesus Kristus lærte os at bede: „Før os ikke ind i fristelse, men befri os fra den onde.“ (Mattæus 6:13) Som svar på en sådan inderlig bøn vil Jehova ikke overlade os til fristelsen; han vil udfri os fra Satan og hans listige anslag. (Efeserne 6:11) Vi bør bede Gud om hjælp til at få øje på fristelserne og få styrke til at modstå dem. Hvis vi beder ham indtrængende om ikke at lade os bukke under når vi fristes, vil han hjælpe os så vi ikke bliver overlistet af Satan, „den onde“.

      13. Hvad bør vi gøre når vi udsættes for en vedvarende fristelse?

      13 Vi må især bede inderligt når vi udsættes for en vedvarende fristelse. Nogle fristelser kan forårsage voldsomme indre kampe med tanker og holdninger der konstant minder os om hvor svage vi i virkeligheden er. (Salme 51:5) Hvad kan vi for eksempel gøre hvis vi plages af erindringen om noget forkert vi tidligere har gjort? Hvad kan vi gøre hvis vi føler os fristet til at gøre det igen? I stedet for blot at prøve at undertrykke følelsen, kan vi fremlægge sagen for Jehova i bøn — om nødvendigt flere gange. (Salme 55:22) Med kraft fra sit ord og sin hellige ånd kan han hjælpe os til at rense vort sind for urene tilbøjeligheder. — Salme 19:8, 9.

      14. Hvorfor er det nødvendigt at bede for at kunne modstå fristelser?

      14 Da Jesus så hvor døsige hans apostle var i Getsemane Have, sagde han: „Hold jer til stadighed vågne og bed fortsat, så I ikke kommer ind i fristelse. Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ (Mattæus 26:41) En måde hvorpå man kan overvinde fristelser, er ved at være opmærksom på de forskellige former som fristelsen kan antage, og være vågen for en snigende fare. Det er også vigtigt at vi straks beder angående fristelsen, sådan at vi er åndeligt rustede til at modstå den. Eftersom en fristelse rammer os på det punkt hvor vi er mest sårbare, kan vi ikke modstå den i egen kraft. Det er nødvendigt at bede fordi den kraft Gud giver, kan styrke vores forsvar mod Satan. (Filipperne 4:6, 7) Måske har vi også brug for åndelig hjælp fra „menighedens ældste“ og for deres bøn. — Jakob 5:13-18.

      Kæmp for at modstå fristelser

      15. Hvad må man gøre for at modstå fristelser?

      15 Foruden at undgå fristelse når det er muligt, må man modstå fristelsen aktivt indtil den forsvinder eller situationen ændrer sig. Da Jesus blev fristet af Satan, modstod han fristelsen indtil Djævelen forlod ham. (Mattæus 4:1-11) Disciplen Jakob skrev: „Stå Djævelen imod, og han vil flygte fra jer.“ (Jakob 4:7) Kampen for at kunne modstå fristelser begynder med at man styrker sit sind med Guds ord og træffer en fast beslutning om at holde fast ved hans normer. Det vil være godt at hæfte sig ved nogle skriftsteder som siger noget om den svaghed man kæmper med, indprente sig dem og tænke over dem. Det vil også være godt at finde en moden kristen — måske en ældste — som man kan betro sig til og søge hjælp hos når man fristes. — Ordsprogene 22:17.

      16. Hvordan kan vi forblive moralsk retskafne?

      16 Bibelen tilskynder os til at iføre os den nye personlighed. (Efeserne 4:24) Det vil sige at vi må lade Jehova forme og forandre os. Til sin medarbejder Timoteus skrev Paulus: „Jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til.“ (1 Timoteus 6:11, 12) Vi kan ’jage efter retfærdighed’ ved at studere Guds ord flittigt med det mål at lære hans personlighed godt at kende og ved derefter at leve i overensstemmelse med hvad han kræver. Det er også vigtigt at vi er travlt optaget af kristne aktiviteter, som for eksempel at forkynde den gode nyhed og overvære møderne. At komme nær til Gud og i fuld udstrækning drage nytte af de åndelige foranstaltninger han har tilvejebragt, vil hjælpe os til at vokse åndeligt og forblive moralsk retskafne. — Jakob 4:8.

      17. Hvordan ved vi at Gud ikke vil svigte os når vi udsættes for fristelser?

      17 Paulus forsikrer os om at vi aldrig vil blive udsat for en fristelse som vi ikke kan modstå med Guds hjælp. Jehova ’vil skabe en udvej, så vi kan modstå den’. (1 Korinther 10:13) Ja, Gud vil ikke tillade at en fristelse bliver så overvældende at vi ikke har tilstrækkelig åndelig styrke til at bevare vores uangribelighed, hvis vi hele tiden stoler på ham. Han ønsker at det skal lykkes os at modstå fristelsen til at gøre noget der er forkert i hans øjne. Desuden kan vi stole på dette løfte fra ham: „Jeg vil ikke på nogen måde slippe dig eller på nogen måde forlade dig.“ — Hebræerne 13:5.

      18. Hvorfor kan vi være sikre på at vi kan sejre over menneskelig svaghed?

      18 Paulus var ikke i tvivl om resultatet af hans personlige kamp mod menneskelig svaghed. Han betragtede ikke sig selv som et ynkeligt og hjælpeløst offer for sine kødelige ønsker. Nej, han sagde tværtimod: „[Jeg] løber . . . ikke som i det uvisse; jeg retter mine slag således at jeg ikke slår i luften; men jeg banker løs på mit legeme og behandler det som en træl, for at jeg, efter at have forkyndt for andre, ikke på en eller anden måde selv skal blive forkastet.“ (1 Korinther 9:26, 27) Vi kan også vinde kampen mod det ufuldkomne kød. Gennem Bibelen, bibelske publikationer, kristne møder og modne trosfæller har vor kærlige himmelske Fader sørget for en vejledning som hele tiden vil hjælpe os til at gøre det rette. Med hans hjælp kan vi sejre over menneskelig svaghed!

  • Hold sindet rettet mod ånden, og vind livet!
    Vagttårnet – 2001 | 15. marts
    • Hold sindet rettet mod ånden, og vind livet!

      „At holde sindet rettet mod ånden betyder liv.“ — ROMERNE 8:6.

      1, 2. Hvordan stiller Bibelen „kødet“ og „ånden“ op som modsætninger?

      DET er absolut ikke let at forblive moralsk ren i Guds øjne midt i en fordærvet verden der lægger stor vægt på at tilfredsstille kødets ønsker. I Bibelen stilles „kødet“ og „ånden“ imidlertid op som modsætninger, og der drages et klart skel mellem de alvorlige konsekvenser af at lade sig beherske af det syndige kød og de gode resultater af at lade sig påvirke af Guds hellige ånd.

      2 Jesus Kristus sagde for eksempel: „Det er ånden der er livgivende; kødet gavner slet intet. De ord jeg har talt til jer er ånd og er liv.“ (Johannes 6:63) Og apostelen Paulus skrev til de kristne i Galatien: „Kødet er i sine ønsker imod ånden, og ånden imod kødet; for disse står hinanden imod.“ (Galaterne 5:17) Paulus sagde også: „Den der sår med henblik på sit kød, skal høste fordærv af sit kød, men den der sår med henblik på ånden, skal høste evigt liv af ånden.“ — Galaterne 6:8.

      3. Hvad skal der til for at man kan løsrive sig fra urette ønsker og tilbøjeligheder?

      3 Jehovas hellige ånd — hans virksomme kraft — kan effektivt udrydde urene „kødelige lyster“ og nedbryde vort syndige køds destruktive herredømme. (1 Peter 2:11) Det er nødvendigt at have Guds ånds hjælp for at kunne løsrive sig fra trældommen under urette tilbøjeligheder, for Paulus skrev: „At holde sindet rettet mod kødet betyder . . . død, men at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ (Romerne 8:6) Hvad vil det sige at holde sindet rettet mod ånden?

      „At holde sindet rettet mod ånden“

      4. Hvad vil det sige at „holde sindet rettet mod ånden“?

      4 Da Paulus brugte udtrykket „at holde sindet rettet mod“, brugte han et græsk navneord der betyder „tænkemåde, tankesæt, hensigt, forhåbning, stræben“. Det tilsvarende udsagnsord betyder „at tænke, at have en bestemt indstilling“. At holde sindet rettet mod ånden vil derfor sige at lade sine tanker beherske, dominere og påvirke af Jehovas virksomme kraft. Det betyder at vi villigt lader vor tankegang, vore tilbøjeligheder og vore forhåbninger komme under Guds hellige ånds fulde indflydelse.

      5. I hvilket omfang bør vi underkaste os den hellige ånds indflydelse?

      5 Paulus pegede på i hvilket omfang vi bør underkaste os den hellige ånds indflydelse da han brugte udtrykket at ’trælle på åndens måde’. (Romerne 7:6) De kristne er på grundlag af deres tro på Jesu genløsningsoffer blevet frigjort fra syndens herredømme og er derfor „døde“ i forhold til deres tidligere stilling som trælle. (Romerne 6:2, 11) De der billedligt talt er døde på denne måde, lever stadig i fysisk henseende og er nu fri til at følge Kristus som „trælle for retfærdigheden“. — Romerne 6:18-20.

      En stor forandring

      6. Hvilken forandring gennemgår de der bliver „trælle for retfærdigheden“?

      6 Forandringen fra at være „syndens trælle“ til at være „trælle for retfærdigheden“ er meget stor. Om nogle der havde gennemgået denne forandring, skrev Paulus: „I er blevet vasket rene, I er blevet helliget, og I er blevet erklæret retfærdige i vor Herre Jesu Kristi navn og med vor Guds ånd.“ — Romerne 6:17, 18; 1 Korinther 6:11.

      7. Hvorfor er det vigtigt at have Guds syn på tingene?

      7 For at gennemgå denne bemærkelsesværdige forandring må vi først lære hvordan Jehova ser på tingene. Salmisten David bad i sin tid inderligt til Gud: „Gør dine veje kendt for mig, Jehova . . . Få mig til at vandre efter din sandhed og lær mig.“ (Salme 25:4, 5) Jehova hørte Davids bøn og besvarede den, og han kan gøre det samme for sine tjenere i dag. Hvis vi føler os fristede til at tilfredsstille urene kødelige ønsker, vil det være en stor hjælp at grunde over Guds veje og hans sandhed, for alt hvad der har forbindelse med Gud, er rent og helligt.

      Guds ords store betydning

      8. Hvorfor er det nødvendigt at læse og studere Bibelen?

      8 Guds ord, Bibelen, er et resultat af hans ånds virke. En af de måder hvorpå Guds ånd kan virke på os, er ved at vi læser og studerer Bibelen — helst hver dag. (1 Korinther 2:10, 11; Efeserne 5:18) Hvis vi fylder vort sind og hjerte med Bibelens sandheder og principper, vil det hjælpe os til at modstå angreb der kan svække os åndeligt. Ja, når der opstår fristelser til at gøre noget umoralsk, kan Guds ånd minde os om bibelske formaninger og principper der kan styrke vores beslutning om at handle i overensstemmelse med Guds vilje. (Salme 119:1, 2, 99; Johannes 14:26) Så vil vi ikke blive forledt til at gøre noget forkert. — 2 Korinther 11:3.

      9. Hvordan vil studium af Bibelen styrke vores beslutning om at bevare et godt forhold til Jehova?

      9 Når vi bliver ved med oprigtigt og flittigt at studere Bibelen ved hjælp af bibelske bøger og blade, vil Guds ånd virke på vort sind og hjerte så vi får større respekt for Jehovas normer. Vort forhold til Jehova vil blive det vigtigste i vort liv. Når vi står over for fristelse, vil vi ikke dvæle ved tanken om hvor skønt det ville være at give efter. Det vi først og fremmest vil tænke på, er at forblive uangribelige i Jehovas øjne. Værdsættelse af vort forhold til ham vil få os til at bekæmpe enhver tilbøjelighed der kunne skade eller ødelægge dette forhold.

      „Hvor jeg elsker din lov!“

      10. Hvordan er lydighed mod Jehovas lov forbundet med at holde sindet rettet mod ånden?

      10 Hvis vi skal holde sindet rettet mod ånden, er det ikke nok at have kundskab fra Guds ord. Kong Salomon havde et godt kendskab til Jehovas lov, men i den sidste del af sit liv levede han ikke efter den. (1 Kongebog 4:29, 30; 11:1-6) Hvis vi er åndeligsindede, vil vi kunne se at det ikke er nok at vide hvad der står i Bibelen; vi må også adlyde Guds lov af hele vort hjerte. Det vil sige at vi samvittighedsfuldt må sætte os ind i hvad Jehova kræver, og omhyggeligt bestræbe os for at handle efter det. Det gjorde salmisten. Han sang: „Hvor jeg elsker din lov! Dagen lang har jeg den i tanke.“ (Salme 119:97) Når vi oprigtigt ønsker at følge Guds lov, ønsker vi også at tilegne os de egenskaber der kendetegner Gud. (Efeserne 5:1, 2) I stedet for at være tiltrukket af tanken om at gøre noget som er forkert, vil vi bære åndens frugt, og ønsket om at glæde Jehova vil få os til at vende os bort fra „kødets gerninger“. — Galaterne 5:16, 19-23; Salme 15:1, 2.

      11. Hvordan vil du forklare at Jehovas forbud mod utugt er en beskyttelse for os?

      11 Hvordan kan man opdyrke dyb respekt for og kærlighed til Jehovas lov? Blandt andet ved at grunde over hvor værdifuld den er. For eksempel forbyder Guds lov utugt og ægteskabsbrud og siger at det seksuelle samliv hører til inden for ægteskabet. (Hebræerne 13:4) Går vi glip af noget på grund af denne lov? Ville en kærlig himmelsk Fader give os en lov der nægtede os noget gavnligt? Naturligvis ikke. Tænk på hvordan det går mange af dem der ikke lever efter Jehovas moralnormer. En uønsket graviditet fører til at mange vælger abort eller bliver gift for tidligt og får et ulykkeligt ægteskab. Andre bliver eneforsørgere og må opdrage et barn på egen hånd. Desuden risikerer de der øver utugt, at blive smittet med en seksuelt overført sygdom. (1 Korinther 6:18) Og hvis en der tjener Jehova, begår utugt, kan de følelsesmæssige konsekvenser være uudholdelige. Det kan give store bekymringer og søvnløse nætter at ville undertrykke en dårlig samvittighed. (Salme 32:3, 4; 51:3) Viser det ikke tydeligt at hensigten med Jehovas forbud mod utugt er at beskytte os? Der er ingen tvivl om at det er til stor gavn at bevare sin moralske renhed!

      Bed Jehova om hjælp

      12, 13. Hvorfor er det på sin plads at bede når vi plages af syndige ønsker?

      12 At holde sindet rettet mod ånden kræver at man beder indtrængende til Gud. Det er på sin plads at bede om Guds ånds hjælp, for Jesus sagde: „Hvis altså I . . . forstår at give jeres børn gode gaver, hvor langt snarere vil da ikke Faderen i himmelen give hellig ånd til dem der beder ham!“ (Lukas 11:13) I bøn kan man give udtryk for at man har brug for åndens hjælp til at bekæmpe sine svagheder. (Romerne 8:26, 27) Hvis vi bliver klar over at vi ligger under for et syndigt ønske eller har givet plads for en syndig indstilling — eller hvis vi bliver gjort opmærksomme på det af en omsorgsfuld trosfælle — vil det være klogt at nævne svagheden specifikt i vore bønner og bede Gud om hjælp til at overvinde den.

      13 Jehova kan hjælpe os til at koncentrere os om det der er retfærdigt, rent, dydigt og rosværdigt. Det vil være på sin plads indtrængende at anråbe Gud, sådan at „Guds fred, som overgår al forstand,“ kan beskytte vort hjerte og sind. (Filipperne 4:6-8) Lad os derfor bede Jehova om hjælp til at ’jage efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed og mildhed’. (1 Timoteus 6:11-14) Med vor himmelske Faders hjælp vil bekymringer og fristelser ikke vokse sig så store at de tager magten fra os. Vort liv vil derimod være præget af en fred der kommer fra Gud.

      Bedrøv ikke ånden

      14. Hvorfor er Guds ånd en kraft der fremmer renhed?

      14 Modne tjenere for Jehova følger Paulus’ råd: „Udsluk ikke ånden.“ (1 Thessaloniker 5:19) Eftersom Guds ånd kaldes „helligheds ånd“, er den ren, ubesmittet og hellig. (Romerne 1:4) Når den hellige ånd virker på os, fremmer den derfor hellighed, eller renhed. Den hjælper os til at føre et rent liv, at leve et liv der er kendetegnet af lydighed mod Gud. (1 Peter 1:2) Enhver uren handling er en tilsidesættelse af Guds ånd, og dette kan få katastrofale følger. Hvordan?

      15, 16. (a) Hvordan kan man bedrøve Guds ånd? (b) Hvordan kan man undgå at bedrøve Jehovas ånd?

      15 Paulus skrev: „Bedrøv ikke Guds hellige ånd, hvormed I er blevet beseglet til dagen for udfrielsen ved en løsesum.“ (Efeserne 4:30) Bibelen beskriver Jehovas ånd som et segl, eller ’et forskud på det der skal komme’, som de trofaste, salvede kristne har modtaget, og som vil betyde udødeligt liv i himmelen for dem. (2 Korinther 1:22; 1 Korinther 15:50-57; Åbenbaringen 2:10) Guds ånd kan lede de salvede og deres medarbejdere som har et jordisk håb, til at leve et liv i trofasthed og hjælpe dem til at undgå syndige handlinger.

      16 Apostelen advarede mod løgn, tyveri, skammelig adfærd og så videre. Hvis vi giver efter for tendenser i den retning, går vi imod vejledningen i Guds ord, der er inspireret af ånden. (Efeserne 4:17-29; 5:1-5) Derved kunne vi til en vis grad bedrøve Guds ånd, og det er afgjort ikke noget vi ønsker. Hvis nogen af os begyndte at ignorere vejledningen i Guds ord, kunne vi lidt efter lidt udvikle en indstilling eller visse træk som kunne føre til forsætlig synd og til at vi helt mistede Guds gunst. (Hebræerne 6:4-6) Vi ville måske ikke forfalde til at øve synd med det samme, men vi kunne styre i den retning. Ved fortsat at gå imod åndens ledelse ville vi bedrøve den. Vi ville også gå imod og bedrøve Jehova, som den hellige ånd stammer fra. Det vil den der elsker Gud, aldrig ønske at gøre. Vi vil i stedet bede Jehova om hjælp så vi ikke bedrøver hans ånd, men ærer hans hellige navn, og det kan vi gøre ved fortsat at holde sindet rettet mod ånden.

      Hold fortsat sindet rettet mod ånden

      17. Hvilke åndelige mål kunne man sætte sig, og hvorfor vil det være klogt at arbejde på at nå dem?

      17 Noget man kan gøre for til stadighed at holde sindet rettet mod ånden, er at sætte sig åndelige mål og arbejde på at nå dem. Afhængigt af behov og omstændigheder kan vore mål være at få bedre studievaner, at være mere med i forkyndelsen eller at stræbe efter et bestemt tjenesteprivilegium, som for eksempel pionertjenesten, beteltjenesten eller missionærtjenesten. Det vil holde sindet beskæftiget med åndelige interesser og vil hjælpe os til at undgå at give efter for vore menneskelige svagheder eller at lade os lede af de materialistiske mål og ubibelske ønsker der er almindelige i denne tingenes ordning. Det vil være det klogeste vi kan gøre, for Jesus gav denne indtrængende opfordring: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden, hvor møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler. I skal hellere samle jer værdier i himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ — Mattæus 6:19-21.

      18. Hvorfor er det så vigtigt fortsat at holde sindet rettet mod ånden nu i de sidste dage?

      18 At holde sindet rettet mod ånden og undertrykke verdslige ønsker nu i „de sidste dage“ er det klogeste man kan gøre. (2 Timoteus 3:1-5) „Verden forsvinder, og det gør dens begær også, men den der gør Guds vilje forbliver for evigt.“ (1 Johannes 2:15-17) Hvis unge kristne for eksempel stræber efter heltidstjenesten, kan dette mål være en hjælp for dem i de vanskelige ungdomsår. Når de udsættes for pres til at gå på kompromis, vil de kunne holde sig for øje hvad de ønsker at udrette i tjenesten for Jehova. Som åndeligsindede mennesker vil de finde det uklogt, ja tåbeligt, at skaffe sig nogle materielle ting eller opnå den nydelse synden giver løfte om, på bekostning af åndelige mål. Tænk på Moses, der „valgte at blive mishandlet sammen med Guds folk frem for at have den midlertidige nydelse af synd“. (Hebræerne 11:24, 25) Uanset om vi er unge eller gamle, træffer vi et lignende valg når vi fortsat holder sindet rettet mod ånden og ikke mod det faldne kød.

      19. Hvordan vil det gavne os at blive ved med at holde sindet rettet mod ånden?

      19 „At holde sindet rettet mod kødet betyder fjendskab med Gud,“ men „at holde sindet rettet mod ånden betyder liv og fred.“ (Romerne 8:6, 7) Hvis vi fortsat holder sindet rettet mod ånden, vil vi opleve en vidunderlig fred. Vort hjerte og sind vil være mere beskyttet mod påvirkningen fra vor syndige natur. Vi vil bedre kunne modstå fristelser til at overtræde Guds lov. Og vi vil få Guds hjælp til at vinde den stadige kamp mellem kødet og ånden.

      20. Hvordan kan vi være sikre på at det er muligt at gå sejrende ud af kampen mellem kødet og ånden?

      20 Ved fortsat at holde sindet rettet mod ånden vil vi bevare den livsvigtige forbindelse til Jehova, kilden til både liv og hellig ånd. (Salme 36:9; 51:11) Satan Djævelen og hans tjenere gør alt hvad de kan, for at ødelægge vort forhold til Jehova Gud. De forsøger at få herredømme over vort sind, for de ved at hvis vi giver efter, vil det i sidste ende føre til fjendskab med Gud og til død. Men vi kan gå sejrende ud af denne kamp mellem kødet og ånden. Det erfarede Paulus, for da han skrev om sin egen kamp, spurgte han først: „Hvem vil befri mig fra det legeme der lider denne død?“ Derefter viste han at det er muligt at blive udfriet, for han sagde videre: „Tak til Gud gennem Jesus Kristus, vor Herre!“ (Romerne 7:21-25) Vi kan også takke Gud gennem Kristus for at han har givet os mulighed for at overvinde menneskelige svagheder, nemlig ved at holde sindet rettet mod ånden og dermed bevare håbet om evigt liv. — Romerne 6:23.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del