Nogle unge har ligesom Michael, der blev nævnt tidligere, begået grove synder inden de lærte Jehovas normer at kende. Men gennem Jesu genløsningsoffer kan man få tilgivelse for tidligere synder, uanset hvor alvorlige de har været. Bibelen giver denne opmuntrende forsikring: „Hvis vi bekender vore synder, er han trofast og retfærdig, så han tilgiver os vore synder og renser os fra al uretfærdighed.“ (1 Johannes 1:9) Man må altså selv tage skridt til at vise Gud at man ønsker at blive renset. Apostelen Paulus nævner et princip man må følge: „’Hold op med at røre det urene’“; „’og jeg vil tage imod jer.’“ „’Og jeg vil være en fader for jer,’ . . . siger Jehova.“ (2 Korinther 6:17, 18) Det er en storslået tanke at Gud vil tage imod os som sine venner, hvis vi ændrer sind og holder op med at gøre det urette.

Hvis man begår en alvorlig synd

Doug havde kristne forældre, men på grund af en dårlig omgangskreds begyndte han som 18-årig at leve umoralsk. Doug indrømmer: „Jeg vidste at det var forkert, men jeg fortsatte med det fordi jeg ville have det sjovt.“ Nogen tid efter indså Doug hvor tomt hans liv efterhånden var blevet. Han siger: „Det gik op for mig at mine såkaldte venner udnyttede mig for at få fat i mine penge og få lidt sjov.“ Han tog skridt til på ny at opnå Jehovas venskab. Men der var noget som hindrede hans fremskridt.

„Jeg følte mig uværdig, og det var derfor en kamp for mig at vende tilbage,“ siger Doug. „Jeg følte at alt hvad jeg havde gjort var forkert i Jehovas øjne. Jeg vidste jo hvor god han er, og hvor meget han havde måttet finde sig i fra min side. Det var svært at forestille sig at han ville tilgive mig alt det jeg havde gjort forkert.“ Men med hjælp fra menighedens ældste, og ved at grunde over den bibelske beretning om Manasse, overvandt Doug denne hindring.

Hvem var Manasse? Han var konge i fortidens Juda. Bibelen viser at han blev opdraget af sin gudfrygtige fader, Ezekias, der lærte ham at elske Jehova. Men da han som tolvårig besteg tronen efter sin faders død, troede han at han nu kunne gøre hvad der passede ham. Han forlod Jehova og begyndte at tilbede Ba’al. Denne tilbedelse var kendetegnet af grov umoralitet og hæmningsløse sexorgier. Manasse „gjorde meget der var ondt i Jehovas øjne og krænkede ham således“. Gennem trofaste talsmænd „talte Jehova til Manasse og hans folk, men de gav ikke agt“. Som et udtryk for Jehovas dom blev Manasse taget til fange og ført i lænker til Babylon. — 2 Krønikebog 31:20, 21; 33:1-6, 10, 11.

Da Manasse grundede over det han havde gjort og sammenlignede sine handlinger med Jehovas love — så godt som han nu huskede dem — blev han overvældet af skyldfølelse og bad om tilgivelse. Han ydmygede sig for Jehova og „bad til ham“. Da bønhørte Gud ham og „hørte hans ydmyge bøn og lod ham vende tilbage til Jerusalem, til sit kongedømme“. Ja, „den inderlige barmhjertigheds Fader“ var villig til at lade denne angrende synder nærme sig ham igen. Efter at have følt Jehovas barmhjertighed „kom Manasse til at erkende at Jehova er den sande Gud“. — 2 Krønikebog 33:12, 13; 2 Korinther 1:3.

Hvis Jehova kunne tilgive Manasse, vil han helt sikkert også give unge som er kommet på afveje mulighed for igen at få et godt forhold til ham, hvis de viser en angrende indstilling. Doug tog imod hjælp fra menighedens åndelige hyrder. Han blev hjulpet til klart at se at Gud „ikke [vil] bebrejde for bestandig, og han [ikke vil] være fortørnet for stedse“. — Salme 103:9