I 1970 kom der to missionærer mere. Det var Placido og Marsha Ballesteros fra Hawaii. Men det gik langsomt med væksten. „Ofte var vi kun os fire missionærer til møderne, som blev holdt i vores dagligstue,“ mindes Placido.

„Set med menneskers øjne er Yap blot en lille plet på kloden, og de få tusind der bor her, er en uanselig skare i sammenligning med jordens milliarder af mennesker,“ har Placido Ballesteros engang sagt. „Alligevel har Jehova ikke glemt disse mennesker. Da jeg kom hertil, drømte jeg ikke om at der en dag ville blive udgivet en månedlig udgave af Vagttårnet på yapesisk, og at vi en dag skulle sprede bøger på yapesisk fra dør til dør.“

En morsom erfaring viser hvor grundigt Jehovas navn bliver gjort kendt. En dag mødte Placido en turist der sad ved en flod, milevidt fra de nærmeste turistattraktioner og langt fra det sted hvor vejen endte. Da manden blev spurgt om han var faret vild, svarede han: „Nej, jeg er bare søgt så langt væk som muligt for at finde et fredfyldt sted hvor jeg kan samle tankerne.“ Da turisten spurgte Placido hvorfor han var der, forklarede Placido at han var missionær og et af Jehovas vidner. „Åh, nej!“ udbrød turisten. „Jeg bor i Brooklyn, ikke ret langt fra jeres hovedkontor. Det er umuligt at slippe væk fra jer.“