Merle Lowmaster havde forkyndt her i 1964, men Jack og Aurelia Watson håbede at de ville kunne blive på Yap. Det var imidlertid ikke let for dem at lære yapesisk. Det eneste skriftlige materiale der fandtes, var nogle få brochurer der indeholdt vedtægter, samt en katolsk katekismus. Broder og søster Watson lyttede til det folk sagde, og forsøgte at efterligne det de hørte. Året efter var en ung yapesisk mand der også viste interesse for sandheden, villig til at undervise dem i sproget. Missionærerne brugte den første måned på at forsøge at lære ham så meget engelsk at han kunne forklare dem hvordan man taler yapesisk.

Året efter at gileaduddannede missionærer begyndte at tjene i Belau, ankom Jack og Aurelia Watson til Yap.

Missionærerne havde dog stadig ikke fundet et sted at bo. „Vi var lige ved at tro at vi måtte give op,“ fortæller Watson. „Men Jehova kom os til hjælp.“ Aftenen før missionærerne skulle af sted til et stævne i Guam, spurgte en mand dem om de ville leje et hus. Det var måske den mest ideelle bygning på Yap — en tyfonsikret betonbygning med tilstrækkelig plads til både møder og beboelse.