Lokalbefolkningens reaktion

Folk i Donegal er venlige og gæstfri og var derfor lette at tale med. En del stillede spørgsmål, og forkynderne var glade for at slå op i Bibelen og gøre opmærksom på de klare svar den giver. De efterlod også gerne bibelsk læsestof hos de spørgelystne, sådan at de kunne øge deres viden når deres besøgende havde taget afsked.

En dame der boede i et afsidesliggende hus på landet, bød to forkyndere indenfor. Hun erklærede sig straks enig i at verdensforholdene blev værre, og fortalte at mange i området måske ville være tilbageholdende med at byde fremmede indenfor, fordi der havde været et opsving i kriminaliteten i dette ellers så rolige og fredfyldte hjørne af Irland. Mange ældre havde været udsat for vold og røveri fra forbryderbander der strejfede omkring i området. Hvorfor havde hun da budt forkynderne indenfor? Fordi de så „så pålidelige“ ud.

Da denne kvinde forstod at Jesu profeti om de sidste dage opfyldes nu, lyste hendes øjne op. Og da hun hørte om opstandelseshåbet fik hun tårer i øjnene. (Mattæus, kapitel 24; Lukas, kapitel 21) Hendes mand var død 20 år før. Hun modtog med glæde et eksemplar af bogen Du kan opnå evigt liv i et paradis på jorden og bad om at blive besøgt igen.

Sådanne oplevelser var der mange af. En ung mand udtrykte stærk tvivl angående Guds eksistens. „Hvis Gud i det hele taget er til, hvorfor er der da så megen ondskab?“ spurgte han. Forkynderne viste at Gud snart vil gribe ind i menneskehedens anliggender og også løse mange af de problemer den unge mand tumler med. Han bad dem komme igen så de kunne træffe hans forældre. Da forkynderne vendte tilbage afsatte de et eksemplar af ’Paradisbogen’, så familien kunne finde svar på flere spørgsmål.

En ung kvinde havde til sin sorg mistet sin fireårige søn nogle uger forinden. Hun blev meget opmuntret af det der stod i ’Paradisbogen’, især dens redegørelse for opstandelseshåbet. I sorgen over sin søns død havde hun tvivlet på om der overhovedet fandtes en Gud. Men hun ændrede indstilling da hun så nogle skriftsteder som fortæller om de dødes tilstand og håbet for de døde. Hvorfor? Fordi hun blev klar over at hendes søn havde fred, at han sov i døden, og at han havde mulighed for at få en opstandelse. — Prædikeren 9:5, 10; Johannes 5:28, 29.

Alle slags mennesker bliver nået

Ved et besøg viste forkynderne en ældre kvinde illustrationerne i ’Paradisbogen’. Dertil sagde hun at det hun egentlig trængte til, var en bibel. Forkynderne var derfor glade for at kunne forsyne hende med et eksemplar af Ny Verden-oversættelsen af De hellige Skrifter. Da hun nu havde en bibel, tog hun med glæde imod en bibelstudiehåndbog også. Hun fortalte at hun havde hørt at Jehovas vidner forkyndte i området og havde bedt til at de ville komme til hende med en bibel. Hun følte at hendes bøn var blevet besvaret.

En mand i 30-årsalderen bød to forkyndere indenfor i sit hjem. Efter en kort bibeldrøftelse sagde han: „De synes sikkert ikke om det når De får at vide hvem jeg er. Jeg er katolsk præst.“ Forkynderne sagde at de var glade for at tale med ham, hvorefter præsten stillede mange spørgsmål om deres tro. Da han forhørte sig om brugen af navnet Jehova afsatte hans gæster med glæde et eksemplar af brochuren Guds navn der vil bestå for evigt til ham. Han tog også imod en ’Paradisbog’, som givetvis vil besvare mange af hans spørgsmål.

En anden mand kom kørende på vejen på sin traktor da en forkynder standsede ham og spurgte om han havde et par minutter til en samtale. Han ville meget gerne tale om Bibelen, især med tanke på de „kritiske tider“ vi lever i. (2 Timoteus 3:1-5) Illustrationerne i ’Paradisbogen’ øgede hans interesse stærkt. Det glædede ham at høre at bogen kunne anvendes til bibeldrøftelser i familien, og han sagde at han straks ville begynde at anvende den til undervisning af sine seks børn.