1. del

Kapitel 1

Hvorfor skal man ’ære sin fader og moder’?

„ÆR DIN fader og moder.“ Mange unge vil synes at dette lyder oldnordisk.

Det syntes en pige der hedder Veda, og hun gjorde åbent oprør mod sin far. Hun kom sammen med en ung mand der var stof- og spiritusmisbruger, og gik ud for at danse til de tidlige morgentimer. „I mine øjne var min far alt for streng,“ fortæller hun. „Jeg var 18 år dengang og troede at jeg vidste det hele. Jeg syntes at han var tarvelig, og mente at han kun ville forhindre mig i at have det sjovt, så jeg gik ud og gjorde hvad der passede mig.“

De fleste unge vil nok mene at det var forkert af Veda. Men hvis deres egne forældre gav dem besked på at rydde op på deres værelse, læse deres lektier, eller være hjemme før et bestemt klokkeslæt, ville mange af dem måske beklage sig højlydt, eller endda direkte trodse forældrene! Imidlertid kan spørgsmålet om hvordan man som ung betragter sine forældre betyde mere end forskellen mellem krig og fred i hjemmet. Det kan betyde liv eller død. For påbudet om at ’ære sin fader og moder’ kommer fra Gud selv, og han føjer denne positive begrundelse til: „For at det kan gå dig godt og du må leve lang tid på jorden.“ (Efeserne 6:2, 3) Der er altså meget der står på spil. Lad os derfor, helt uden fordom, se på hvad det egentlig vil sige at ære sine forældre.

Hvad betyder det at du skal ære dem?

At vise nogen ære indebærer at man anerkender den myndighed de med rette besidder. De kristne har for eksempel fået befalingen: „Ær kongen.“ (1 Peter 2:17) Selv om man ikke altid er enig med sit lands magthavere, må man alligevel respektere den stilling eller det embede de har. Inden for familien har Gud overdraget forældrene en vis myndighed. Det betyder at du må anerkende den ret Gud har givet dem til at fastsætte visse regler for dig. Andres forældre er måske ikke så nøjeregnende som dine — men det er dine forældre der har fået til opgave at afgøre hvad der er det bedste for dig. Desuden kan forskellige familier have forskellige normer.

Selv de bedste forældre kan komme til at træffe forkerte eller ligefrem urimelige afgørelser. Men i Ordsprogene 7:1, 2 skrev en vís far: „Min søn [eller datter], . . . Tag vare på mine bud og lev.“ Ja, når din far og mor fastsætter regler eller „bud“ for dig, er det for at hjælpe dig; det er et udtryk for at de holder af dig og nærer omsorg for dig.

For eksempel havde John mange gange fået at vide af sin mor at han altid skulle benytte fodgængerbroen når han krydsede den sekssporede hovedvej der var i nærheden af deres hjem. En dag ville to piger fra skolen lokke ham til at løbe over selve kørebanen. De råbte „bangebuks“ efter ham, men han gik alligevel over broen. Da han var kommet halvvejs hørte han nogle bremser der hvinede, og så til sin rædsel at de to piger blev ramt af en bil og slynget op i luften! Selvfølgelig er lydighed mod forældre langtfra altid et spørgsmål om liv eller død, som i dette tilfælde. Men som regel vil det alligevel være til gavn for dig hvis du adlyder.

At du skal ære dine forældre indebærer også at du må tage imod tugt, og at du ikke surmuler eller bliver hysterisk når den gives. Det er kun en dåre (en tåbe) der „ringeagter sin faders tugt“, som der står i Ordsprogene 15:5.

At ære sine forældre betyder desuden ikke at man blot respekterer dem rent formelt eller adlyder dem modstræbende. Det græske udsagnsord der i Bibelen gengives med „ære“ har som grundbetydning at man sætter nogen højt. Man bør derfor betragte sine forældre med værdsættelse, som elskede og højt agtede. Det betyder at man omfatter dem med varm og oprigtig hengivenhed. Men nogle unge har meget svært ved dette.

Vanskelige forældre — skal de også æres?

En ung pige ved navn Gina skriver: „Min far drak meget, og jeg kunne ikke sove fordi mine forældre skændtes og råbte op. Jeg lå bare på min seng og græd. Jeg kunne ikke fortælle dem hvordan jeg havde det, for så ville mor sikkert slå mig. Bibelen siger at jeg skal ’ære min fader’, men det kan jeg altså ikke.“

Skal man da virkelig vise sine forældre ære hvis de er hidsige, drikfældige eller umoralske, eller hvis de altid skændes? Ja, Bibelen fordømmer den der „gør nar af“ sin far eller mor, uanset hvem denne far eller mor er. (Ordsprogene 30:17) Og Ordsprogene 23:22 minder os om at det er ens forældre der har sat en i verden. Det er i sig selv grund nok til at ære dem. Gregory, der på et tidspunkt var meget respektløs, siger nu: „Jeg takker Jehova Gud for at min mor ikke valgte abort eller smed mig i en skraldespand da jeg blev født. Hun var alene, og vi var seks børn. Jeg ved at hun havde det hårdt.“

Dine forældre kan ganske vist have deres svagheder, men de har også bragt mange ofre for dig. „Engang havde vi ikke andet at spise end en dåse majs og lidt gryn,“ fortsætter Gregory. „Min mor tilberedte det til os børn, men hun spiste ikke selv noget. Jeg gik mæt i seng, men undrede mig over at mor ikke spiste noget. Nu hvor jeg selv har børn, ved jeg at hun gav afkald på at spise for at der kunne være noget til os.“ (I Canada har en undersøgelse vist at udgifterne til et barns underhold indtil det bliver 18 år, beløber sig til omkring 400.000 kroner!)

Husk også på at selv om en af dine forældre sætter et dårligt eksempel, betyder det ikke at alt hvad han eller hun siger til dig er forkert. På Jesu tid var de religiøse ledere meget fordærvede. Alligevel sagde Jesus til folket: „Alt det de siger jer, skal I derfor gøre og overholde, men I skal ikke gøre efter deres gerninger.“ (Mattæus 23:1-3, 25, 26) Mon ikke også dette princip kan gælde nogle forældre?

Når man føler trods

Hvad så hvis du føler at en af dine forældre alvorligt misbruger sin myndighed?a Da bevar roen. Du opnår ikke noget ved at gøre oprør, heller ikke ved at reagere med had og trods. (Prædikeren 8:3, 4; se også Prædikeren 10:4.) En 17-årig pige fyldtes af bitterhed mod sine forældre fordi hun syntes at de ikke interesserede sig for hende men altid var optaget af deres egne skænderier. Hun rettede sin vrede mod de bibelske principper som hendes forældre havde prøvet at oplære hende i. Af ren og skær trods kastede hun sig ud i kønslig umoralitet og stofmisbrug. „Jeg syntes at mine forældre havde fortjent det,“ erklærede hun. Men hendes trods blev kun til skade for hende selv.

Bibelen giver denne advarsel: „Pas på at forbitrelsen ikke lokker dig til [at handle] hånligt . . . Vogt dig, vend dig ikke til ondskab.“ (Job 36:18-21) Tænk på at dine forældre er ansvarlige over for Jehova for det de gør, og at de skal stå ham til regnskab for enhver alvorlig uretfærdighed de begår. — Kolossenserne 3:25.

Ordsprogene 19:11 siger: „Et menneskes indsigt bremser hans vrede, og det er til hæder for ham at han bærer over med andres overtrædelse.“ Ja, det kan være bedst at prøve at tilgive og glemme de sårende ting som andre, også ens forældre, har sagt eller gjort. Tænk på dine forældres gode sider i stedet for på deres fejl. For eksempel havde Dody en mor der ikke gav udtryk for nogen følelser og en stedfar der var alkoholiker. Læg mærke til den forståelse hun udtrykker for deres svagheder: „Grunden til at min mor aldrig viste os kærlighed var måske at hun selv var blevet mishandlet som barn og aldrig havde lært hvordan man skulle give udtryk for sine følelser. Min stedfar interesserede sig for os når han var ædru, men det var han ikke ret tit. Min søster og jeg havde dog altid tag over hovedet, og der var mad i køleskabet.“

Heldigvis er det kun de færreste forældre der opfører sig så forkert og forsømmeligt. Dine forældre nærer sikkert omsorg for dig og bestræber sig for at vise et godt eksempel. Men til tider føler du måske alligevel en vis trods over for dem. „Det skete af og til når jeg talte med min mor om et spørgsmål og hun ikke forstod mig, at jeg blev gal i hovedet og fyrede en ondskabsfuld bemærkning af, bare for at såre hende. Det var min måde at få hævn på,“ indrømmer en ung mand der hedder Roger. „Men bagefter havde jeg det elendigt, og jeg vidste at min mor heller ikke havde det godt.“

Tankeløse ord kan såre; de kan være som „sværdhug“ — og de løser ingen problemer. Men „de vises tunge læger“. (Ordsprogene 12:18; 15:1) Roger siger: „Jeg gik tilbage og sagde undskyld, selv om det var svært. Derefter kunne vi tale mere roligt om problemet, og få det løst.“

’Så havde far alligevel ret’

Nogle unge som har påført sig selv store vanskeligheder ved at gå imod deres forældres vejledning, finder senere ud af at deres far og mor alligevel havde ret. Sådan gik det med Veda, som vi nævnte i indledningen. En dag var hun ude at køre med sin ven, der var påvirket af marihuana og øl. Han mistede herredømmet over bilen, og kørte med en fart af 100 kilometer i timen mod en lygtepæl. Veda overlevede — med et stort, gabende sår i panden. Hendes ven stak af, og viste sig ikke på hospitalet for at se til hende.

„Da mine forældre ankom til hospitalet,“ fortæller Veda, „sagde jeg til dem at far havde ret i alt hvad han havde sagt, og at jeg skulle have hørt efter dem for længe siden . . . Jeg havde begået en stor fejltagelse der nær havde kostet mig livet.“ Oplevelsen havde givet hende en helt ny indstilling til hendes forældre.

Måske har også du brug for at få en anden indstilling til dine forældre. Selv om det at ’ære sin fader og moder’ godt kan lyde gammeldags, er det alligevel det klogeste — foruden at det i Guds øjne er det eneste rigtige. Men hvad så hvis du gerne vil vise dine forældre respekt, men alligevel føler at du er underlagt alt for mange begrænsninger? I næste kapitel vil vi se på hvad du i den situation kan gøre for at få det bedre.

[Fodnote]

Oplæg til samtale

□ Hvad vil det sige at ære sine forældre?

□ Hvorfor fastsætter forældre så mange regler? Kan det være til gavn for dig?

□ Behøver man at ære sine forældre hvis de opfører sig forkert? Begrund svaret.

□ Hvad kan du gøre hvis du somme tider føler trods eller hidsighed over for dine forældre? Hvordan vil det være tåbeligt at reagere?

[Tekstcitat på side 16]

’Jeg syntes at min far var tarvelig, og mente at han kun ville forhindre mig i at have det sjovt, så jeg gik ud og gjorde hvad der passede mig.’

[Illustration på side 12]

Hvordan bør man betragte de regler ens forældre fastsætter?

[Illustration på side 14]

Skal man også ære sine forældre hvis de opfører sig forkert?

Kapitel 2

Hvorfor forstår mine forældre mig ikke?

VI ØNSKER alle sammen at andre skal forstå os. Hvis dine forældre er kritiske — eller ligegyldige — over for noget som er vigtigt for dig, føler du måske at de ikke forstår dig. Det er en følelse der kan gøre én meget ked af det.

Robert på 16 år synes ikke at hans far forstår den musik han kan lide. „Han råber bare: ’Sluk for det spektakel!’“ fortæller Robert. „Så slukker jeg for musikken, og indvendig slukker jeg også for min far.“ Sådan gør mange unge. Når de føler at deres forældre ikke forstår dem, trækker de sig ind i deres egen lille verden. I en større undersøgelse som blev foretaget blandt unge, erklærede 26 procent af de adspurgte: „Jeg holder mig væk hjemmefra så meget som muligt.“

Ja, i mange hjem er der en kæmpemæssig kløft mellem forældre og børn. Hvordan går det til?

Unges „styrke“ og ældres „grå hår“

I Ordsprogene 20:29 står der: „Unge mænds [eller kvinders] hæder er deres styrke.“ Det er imidlertid en „styrke“ der kan give anledning til utallige konflikter mellem dine forældre og dig. Ordsproget siger videre: „Og gamle mænds prydelse er deres grå hår.“ Det er selvfølgelig ikke sikkert at dine forældre er gråhårede, men de er i hvert fald ældre end du er, og betragter måske tilværelsen anderledes. De ved at ikke alt hvad man giver sig af med, fører til noget godt. De har selv været unge og idealistiske, men bitter erfaring har måske lært dem ikke at være alt for blåøjede. Erfaringen giver visdom — som udtrykket „grå hår“ skal antyde — og det er baggrunden for at de ikke altid deler din begejstring.

En ung mand ved navn Jim siger: „Mine forældre (der var børn under depressionen) mener at penge skal spares op, så man senere kan bruge dem til noget vigtigt. Men jeg lever jo også her og nu . . . og nu vil jeg altså gerne ud at rejse.“ Sådan blev forskellen mellem Jims „styrke“ og hans forældres „grå hår“ til en stor forståelseskløft. Mange familier har en sådan kløft på områder som påklædning og frisure, opførsel over for det modsatte køn, brug af narkotika og alkohol, valg af venner, pligter i hjemmet, og hvornår børnene skal være hjemme om aftenen. Der kan imidlertid bygges bro over kløften. Men før du kan regne med at dine forældre forstår dig, skal du prøve at forstå dem.

Forældre er også mennesker

„Da jeg var yngre syntes jeg at mor var fuldkommen, og mente ikke at hun havde nogen af de svagheder og følelser jeg havde,“ siger John. Siden blev hans forældre skilt, og moderen måtte på egen hånd tage sig af syv børn. Hans søster April beretter: „Engang så jeg hende græde fordi hun havde så svært ved at nå det hele. Da forstod jeg at vores syn på hende var forkert. Hun kunne ikke altid klare tingene på det rigtige tidspunkt og på den rigtige måde. Vi følte os nærmere knyttet til hende nu da vi så at hun havde følelser og også bare var et ganske almindeligt menneske.“

Gør dig klart at dine forældre ikke er andet end mennesker, og at de har følelser ligesom du selv — så er du godt på vej til at forstå dem. De kan for eksempel være bange for at de ikke kan opdrage dig godt nok. Hvis de føler sig overvældede ved tanken om alle de farer og fristelser du står over for, er det ikke så mærkeligt om de til tider overreagerer! Det kan også være at de må kæmpe med fysiske, økonomiske eller følelsesmæssige problemer. Forestil dig for eksempel at en far trofast og uden at klage passer et arbejde han ikke bryder sig om. Hvis hans søn nu siger: „Jeg kan ikke holde ud at gå i skole!“ er det ikke underligt hvis faderen, i stedet for at vise medfølelse, vredt svarer: „Hvad bilder du dig ind? Du aner ikke hvor godt du har det!“

Vis personlig interesse

Hvordan kan du da sætte dig ind i hvad dine forældre føler? Ved at vise interesse for dem, og ikke blot for dig selv. (Filipperne 2:4) Prøv at spørge din mor hvordan hun var som ung pige. Hvad tænkte hun på? Hvilke mål havde hun? „Hvis hun kan mærke at du er interesseret i, og opmærksom på, grundene til nogle af hendes følelser, vil hun sikkert forsøge at være mere opmærksom på dine,“ siger bladet ’Teen. Det samme gælder naturligvis fædre.

Hvis der opstår en konflikt skal du ikke være alt for hurtig til at kalde dine forældre uforstående. Spørg dig selv: ’Har de det ikke så godt, eller er de måske bekymrede over noget? Er de sårede over noget jeg tankeløst har sagt eller gjort? Har de simpelt hen misforstået hvad jeg mener?’ (Ordsprogene 12:18) En sådan empati er en god begyndelse til at bygge bro over generationskløften. Nu kan du sætte ind på at få dine forældre til at forstå dig! Nogle unge gør imidlertid dette meget svært fordi de fører . . .

Et dobbeltliv

Vickie på 17 år spillede to roller. Imod sine forældres ønske kom hun sammen med en ung mand, og hun holdt det skjult for dem. Hun var sikker på at hendes forældre slet ikke ville forstå hendes følelser, men kløften mellem dem og hende blev naturligvis større. „Vi gjorde livet surt for hinanden,“ fortæller hun. „Det var en plage for mig hver gang jeg skulle hjem.“ Hun ville gøre hvad som helst for at komme væk hjemmefra, og så besluttede hun at gifte sig.

Mange andre unge har ført et dobbeltliv. Uden at sige det har de foretaget sig ting som deres forældre ikke ville have — og samtidig har de erklæret: ’Mine forældre forstår mig ikke!’ Vickie fik heldigvis hjælp af en kristen kvinde der var ældre end hun selv; denne veninde sagde til Vickie: „Prøv engang at tænke på dine forældre. . . . De har opfostret dig. Hvis du ikke kan komme ud af det med dem, hvordan vil du så komme ud af det med en der ikke er ældre end du selv er og som ikke har givet dig 17 års kærlighed?“

Det fik Vickie til at betragte sig selv helt ærligt. Snart indså hun at hendes forældre havde ret og at hendes hjerte havde ført hende på vildspor. Hun slog op med den unge mand og begyndte at nedbryde den følelsesmæssige barriere der var mellem hende og hendes forældre. Hvis også du har holdt noget skjult for dine forældre, er tiden så ikke inde til at lægge kortene på bordet? — Se rammen med overskriften „Hvordan får jeg det sagt til mine forældre?“

Giv dig tid til at tale

’Det var den bedste tid jeg nogen sinde havde haft sammen med min far!’ siger John om en køretur han og hans far foretog. „Jeg havde aldrig før været seks timer alene sammen med ham. Seks timer frem, seks timer tilbage. Ingen bilradio. Vi snakkede og snakkede, og det var som om vi først da lærte hinanden at kende. Han indeholder meget mere end jeg troede. Vi blev faktisk venner.“ Hvorfor ikke beslutte dig til at du jævnlig vil have en god snak med din far eller mor?

Det hjælper også at knytte venskab med andre voksne. Vickie beretter: „Voksne sagde mig overhovedet ikke noget. Men jeg begyndte at følges med mine forældre når de var inviteret ud. Efterhånden blev jeg venner med nogle i mine forældres omgangskreds, og det gav mig et større udsyn. Det blev lettere for mig at tale med mine forældre, og stemningen derhjemme blev langt bedre.“

Hvis du kommer sammen med nogle der igennem mange år har opnået visdom vil du ikke få et snævert, begrænset livssyn som der er fare for hvis du holder dig til dine jævnaldrende kammerater. — Ordsprogene 13:20.

Luk op

„Jeg taler lige fra hjertet og fremfører oprigtigt den kundskab der kommer fra mine læber.“ Sådan sagde en ung mand ved navn Elihu. (Job 33:3, The Holy Bible in the Language of Today ved William Beck) Er det sådan du taler til dine forældre når du synes de er urimelige i spørgsmål om påklædning, musik eller det tidspunkt hvor du skal være hjemme om aftenen?

Gregory følte at hans mor var fuldstændig urimelig. Og hans reaktion på det spændte forhold mellem dem var at holde sig væk hjemmefra så meget som muligt. Men til sidst tog han imod råd fra nogle kristne ældste. „Jeg begyndte at fortælle mor hvordan jeg følte. Jeg fortalte hende hvorfor jeg gerne ville gøre det og det, i stedet for at gå ud fra at hun vidste det. Jeg lukkede helt op for sluserne; jeg fortalte at jeg ikke prøvede på at gøre noget forkert, og forklarede hvor dårligt jeg havde det fordi hun behandlede mig som et lille barn. Så begyndte hun at forstå mig, og lidt efter lidt blev det meget bedre.“

Også du vil måske kunne afklare mange misforståelser ved at ’tale lige fra hjertet’.

Hvis I stadig er uenige

Det betyder selvfølgelig ikke at dine forældre altid vil få samme syn på tingene som du har. Derfor må du lære at beherske dit temperament. „Tåben lader hele sin ånd [alle sine indskydelser] fare frem, men den vise holder den i ro til det sidste.“ (Ordsprogene 29:11) Begrund roligt dine synspunkter. Hold dig til emnet i stedet for bare at sige: „Alle andre mener det samme som jeg.“

Nogle gange vil dine forældre sige nej. Det betyder ikke at de ikke forstår dig. De vil måske bare beskytte dig imod at komme galt af sted. „Min mor er ret striks over for mig,“ indrømmer en 16-årig pige. „Det irriterer mig ganske vist når hun siger at der er noget jeg ikke må, eller at jeg skal være hjemme på et bestemt tidspunkt. Men inderst inde ved jeg at hun holder af mig . . . hun passer på mig.“

Den tryghed og varme som gensidig forståelse skaber i en familie kan ikke beskrives. Den gør hjemmet til en tilflugt i svære tider. Men alle parter må gøre en indsats.

Oplæg til samtale

□ Hvad er ofte grunden til konflikter mellem unge og deres forældre?

□ Hvordan kan det ændre dit syn på dine forældre at du begynder at forstå dem bedre?

□ Hvordan kan du komme til at forstå dem bedre?

□ Hvorfor bliver kløften mellem dine forældre og dig større hvis du fører et dobbeltliv?

□ Hvorfor er det bedst at du siger det til dine forældre hvis du er ude i alvorlige problemer? Hvordan får du det sagt til dem?

□ Hvordan kan du hjælpe dine forældre til at forstå dig bedre?

[Tekstcitat på side 22]

’Hvis din mor kan mærke at du er interesseret i, og opmærksom på, grundene til nogle af hendes følelser, vil hun sikkert forsøge at være mere opmærksom på dine.’ — Bladet ’Teen.

[Ramme/illustration på side 20, 21]

Hvordan får jeg det sagt til mine forældre?

Nemt er det ikke at fortælle sine forældre at man har gjort noget forkert. „Jeg har altid følt at mine forældre har haft stor tillid til mig,“ siger en ung mand ved navn Vince, „og det har gjort det svært for mig at betro dem noget fordi jeg så nødigt vil såre dem.“

At skjule noget forkert man har gjort, vil ofte give svære samvittighedskvaler. (Romerne 2:15) For en ung mand eller kvinde kan byrden blive alt for tung at bære. (Salme 38:4) Man vil næsten altid komme til at lyve for sine forældre, hvilket kun gør det hele værre. Også forholdet til Gud vil derved lide skade.

Bibelen siger: „Den der dækker over sine overtrædelser får ikke held, men den der bekender dem og opgiver dem, vises der barmhjertighed.“ (Ordsprogene 28:13) Som 19-årige Betty siger: „Jehova ser jo alligevel det hele.“

Hvis det drejer sig om en alvorlig overtrædelse, så bekend det for Jehova i bøn og søg hans tilgivelse. (Salme 62:8) Sig det derefter til dine forældre. (Ordsprogene 4:1) De har livserfaring og kan ofte hjælpe dig så du kommer over dine fejltrin og undgår at gentage dem. „Det kan virkelig hjælpe én at tale ud om det,“ siger 18-årige Chris. „Det virker utrolig befriende når man endelig får det sagt.“ Men problemet er jo hvordan man får det sagt til sine forældre.

Bibelen taler om „et ord som er talt i rette tid“. (Ordsprogene 25:11; se også Prædikeren 3:1, 7.) Hvornår er „rette tid“? Chris fortsætter: „Jeg venter til efter aftensmaden og siger så til far at jeg gerne vil tale med ham.“ En ung mand der har været alene med sin mor beretter: „Normalt valgte jeg at tale med hende lige inden vi skulle i seng; på det tidspunkt var hun mest afslappet. Når hun lige var kommet hjem fra arbejde var hun så stresset.“

Du kunne måske sige noget i retning af: „Far og mor, der er noget jeg spekulerer på.“ Hvad så hvis dine forældre synes at have for travlt? Så kunne du eventuelt sige: „Jeg ved godt at I har travlt, men der er noget der virkelig plager mig. Kan vi ikke godt snakke om det?“ Så kunne du spørge: „Har I nogen sinde gjort noget som I var for flove til at tale om?“

Nu kommer det vanskeligste: at fortælle dine forældre om selve problemet. Vær ydmyg og „tal sandhed“. Du skal ikke bagatellisere alvoren af det du har gjort, eller holde nogle af de ubehagelige detaljer tilbage. (Efeserne 4:25; se også Lukas 15:21.) Brug nogle ord dine forældre forstår, ikke udtryk der kun forstås blandt unge.

Det er naturligt hvis dine forældre i første omgang føler sig sårede og skuffede. Bliv ikke overrasket eller vred hvis du oplever et meget følelsesladet udbrud! Hvis du havde rettet dig efter de advarsler de tidligere havde givet dig, ville du ikke have befundet dig i denne situation. Bevar fatningen. (Ordsprogene 17:27) Lyt til dine forældre og besvar deres spørgsmål, uanset hvordan de stiller dem.

Dit oprigtige ønske om at få tingene bragt i orden vil sikkert gøre dybt indtryk på dem. (Se Andet Korintherbrev 7:11.) Men vær alligevel parat til at tage imod den tugt du har fortjent. „Sandt nok synes ingen tugt i øjeblikket at være til glæde, men til sorg; men bagefter skænker den dem som er blevet opøvet ved den, en frugt som fører til fred, nemlig retfærdighed.“ (Hebræerne 12:11) Husk også at det nok ikke bliver sidste gang du får brug for dine forældres hjælp og modne råd. Gør det til en vane at betro dig til dem når det drejer sig om små problemer — så vil du ikke være bange for at henvende dig til dem når de store problemer dukker op.

[Illustration]

Kapitel 3

Hvordan får jeg mine forældre til at give mig større frihed?

DU siger at du er gammel nok til at blive sent ude lørdag aften. De siger at du skal være tidligt hjemme. Du siger at du gerne vil se den nye film som alle taler om. De siger nej. Du siger at du har mødt nogle nye venner som du har lyst til at gå i byen med. De siger at de gerne vil træffe dem før du får lov.

Mens man er teenager kan det af og til føles som om man bliver holdt i et jerngreb af sine forældre. Man føler at de siger: „Nej, det må du ikke,“ hver eneste gang man nævner hvad man kunne tænke sig at gøre. Og intet i ens liv er skjult for deres undersøgende blikke. Debbie på 15 år siger: „Min far vil altid have at vide hvor jeg skal hen og hvornår jeg kommer hjem. Sådan er forældre næsten altid. Men behøver de absolut at vide alt? Jeg synes de burde give mig større frihed.“

Desuden mener nogle unge at deres forældre ikke viser dem tillid. Hvis noget går galt stoler forældrene ikke på dem, men dømmer dem skyldige uden først at have hørt på dem. I stedet for at give de unge handlefrihed, omgiver de dem med alle mulige regler.

„Med stor bekymring“

Bliver du somme tider behandlet som om du var et lille barn? Da husk at det faktisk ikke er ret længe siden du var et lille barn. Billedet af dig som en hjælpeløs baby står klart i dine forældres erindring, og det forsvinder ikke så let. De kender de fejltagelser du begik som barn, og de vil stadig gerne beskytte dig — hvad enten du holder af beskyttelse eller ej.

Beskyttertrangen er stærk og ligger dybt i en far og en mor. Når dine forældre ikke er optaget af at sørge for at du har tag over hovedet, tøj på kroppen og mad at spise, bryder de deres hoved med hvordan de skal undervise, opdrage og, ja netop, beskytte dig. Det at opdrage dig er ikke noget de kan tage let på. De skal stå Gud til regnskab for det. (Efeserne 6:4) Og når noget ser ud til at være en trussel mod dit velfærd, bliver de bekymrede.

Tænk på Jesu Kristi forældre. Engang efter et besøg i Jerusalem begyndte de at rejse hjemad uden at bemærke at Jesus ikke var med. Da det gik op for dem at han ikke var der, indledte de en hektisk søgen efter ham! Og da de omsider fandt ham i templet, udbrød Jesu moder: „Barn, hvorfor har du behandlet os således? Se, din fader og jeg har med stor bekymring ledt efter dig.“ (Lukas 2:41-48) Hvis Jesus, et fuldkomment barn, voldte sine forældre bekymring — så tænk på hvor ofte dine forældre må være bekymrede for dig!

Tag for eksempel den evindelige uenighed om hvad klokkeslæt du skal være hjemme. Du ser måske ingen grund til nogen begrænsning på dette punkt. Men har du prøvet at se sagen med dine forældres øjne? Nogle skoleelever har skrevet en bog, The Kids’ Book About Parents (Børnenes bog om forældre), hvori de har prøvet at gøre det. De har blandt andet opstillet en liste over hvad de kalder „forældres forestillinger om hvad der er sket med deres børn hvis de ikke kommer hjem til den aftalte tid“. Listen nævner ting som at børnene ’har taget narkotika, er kommet ud for en bilulykke, står og hænger på gaden, er blevet taget af politiet, ser pornofilm, sælger stoffer, er blevet overfaldet eller voldtaget, er kommet i fængsel, og har bragt familiens navn i vanry’.

Det er selvfølgelig ikke alle forældre der forestiller sig at noget så drastisk er sket. Men er det ikke sandt at den slags sker for mange unge? Hvorfor da blive vred når dine forældre mener at både dårligt selskab og det at være sent ude kunne blive til skade for dig? Selv Jesu forældre ønskede at vide hvor Jesus opholdt sig!

Hvorfor de ’overbeskytter’ dig

Nogle unge synes at deres forældres frygt for at der skal ske dem noget, grænser til vanvid. Men husk hvor megen tid og energi og hvor mange følelser de har ofret på dig. Måske er de urolige ved tanken om at du er ved at blive voksen og på et tidspunkt rejser hjemmefra. „Mit eneste barn, en søn, er nu nitten år gammel, og jeg kan næsten ikke bære tanken om at han skal flytte hjemmefra,“ skriver en mor.

Nogle forældre er således tilbøjelige til at bremse børnene i deres udfoldelser eller at overbeskytte dem. Men det ville være en alvorlig fejltagelse hvis du overreagerede i denne situation. En ung pige husker: „Indtil jeg var omkring 18 år, havde min mor og jeg et meget nært forhold til hinanden . . . [Men] efterhånden som jeg blev ældre, begyndte vi at få problemer indbyrdes. Jeg ville gerne have lidt mere handlefrihed, hvilket hun må have opfattet som en trussel mod vores forhold. Det betød at hun prøvede at knytte mig endnu tættere til sig, og jeg reagerede ved at trække mig længere væk.“

Det er godt hvis du får en vis frihed — men ikke hvis familiebåndene lider overlast ved det. Hvordan kan du da få dine forældre til at betragte dig lidt mere som en voksen og opnå et forhold der er baseret på gensidig forståelse, tolerance og respekt? Begynd selv at vise respekt. Apostelen Paulus sagde engang: „Vi [har] haft fædre som var af vort kød og som optugtede os, og vi plejede at vise dem respekt.“ (Hebræerne 12:9) De forældre som Paulus her omtalte, var ikke fuldkomne. Han sagde videre (i vers 10): „Vore jordiske fædre . . . kunne kun gøre det de syntes var bedst.“ — Jerusalem-Bibelen.

Disse fædre har undertiden bedømt en situation forkert, men alligevel fortjente de deres børns respekt. Det gør dine forældre også. Selv om de skulle høre til den særlig omsorgsfulde type, har du ikke lov at gøre oprør mod dem. Vis dem den samme respekt som du gerne vil have at de viser dig.

Misforståelser

Er du nogen sinde kommet for sent hjem uden selv at være skyld i det? Blev dine forældre ophidsede? Misforståelser giver dig endnu en lejlighed til at vinde andres respekt. Tænk på hvordan Jesus som barn opførte sig da hans oprevne forældre langt om længe fandt ham i templet, hvor han i al uskyldighed drøftede Guds ord med nogle lærere. Brød Jesus ud i en følelsesladet ordstrøm, eller græd og klagede han over hvor uretfærdigt det var af dem at tvivle på hans motiver? Nej, han svarede ganske roligt: „Hvorfor ledte I efter mig? Vidste I ikke at jeg måtte være i min Faders hus?“ (Lukas 2:49) Den modenhed han her viste gjorde uden tvivl indtryk på hans forældre. ’Et mildt svar kan afvende forbitrelse’ — og det kan også hjælpe dig til at vinde dine forældres respekt. — Ordsprogene 15:1.

Regler og restriktioner

Den måde du reagerer på over for de krav dine forældre stiller, har også stor indflydelse på hvordan de vil behandle dig. Nogle unge klynker, klager, lyver eller handler i åbenlys trods. Forsøg med en mere voksen fremgangsmåde. Hvis du gerne vil have lov til at blive ude sent, så lad være med at plage som et barn, og begynd ikke at jamre og sige at „det må alle de andre unge“. Forfatteren Andrea Eagan giver dette råd: „[Fortæl] dem så meget du kan om hvad det er din hensigt at lave, så de virkelig forstår situationen. . . . Hvis du fortæller dem alt om hvor du skal hen og med hvem, og hvorfor det er vigtigt for dig at blive ude sent . . ., kan det godt være at de siger ja.“

Eller hvis dine forældre gerne vil vide hvem du omgås — sådan som det er deres pligt — så klynk ikke som et spædbarn. Bladet Seventeen foreslår: „Tag en gang imellem dine venner med hjem, så din far, når du siger at du skal i biografen med Bill, ikke behøver at råbe inde fra stuen: ’Bill? Hvad for en Bill?’“

’Ham skal der gives mere’

Jim smiler mens han fortæller om sin lillebror Ron. „Der er kun 11 måneders forskel mellem os,“ siger han, „men vores forældre behandlede os meget forskelligt. Mig gav de stor frihed. Jeg fik lov til at låne familiens bil. Et år gav de mig endda lov til at tage en af mine yngre brødre med på en tur til New York.“

Jim fortsætter: „Men det var helt anderledes med Ron. Han blev holdt i meget kort snor. Far overvejede ikke engang at lade ham lære at køre bil, da han kom i den alder. Og da Ron selv følte at han var gammel nok til at gå ud med piger, måtte han ikke for mine forældre.“

Forskelsbehandling? Nej. Jim siger: „Ron var ikke særlig ansvarsbevidst. Han manglede initiativ, og ofte gjorde han ikke hvad han blev sat til. Jeg kunne aldrig få mig selv til at svare igen, men Ron lod ikke vores forældre være i tvivl når han var uenig med dem. Det faldt alt sammen tilbage på ham selv.“ I Mattæus 25:29 sagde Jesus: „Enhver der har, skal der nemlig gives mere, og han vil få overflod; men den der ikke har, fra ham skal endog det tages han har.“

Vil du gerne have større frihed og ansvar? Så vis dig ansvarsbevidst. Uanset hvilken opgave dine forældre giver dig, så tag den alvorligt. Vær ikke som den unge mand i en af Jesu billedtaler der af sin far fik denne besked: „Min søn, gå hen og arbejd i vingården i dag,“ og som svarede: „Jeg går, herre,“ men ikke tog derhen. (Mattæus 21:28, 29). Overbevis dine forældre om at hvis de beder dig gøre et eller andet, uanset hvor lille en ting det er, så er det så godt som gjort.

„Jeg viste mine forældre at jeg kunne skuldre et ansvar,“ siger Jim. „De sendte mig af og til i banken for at betale de faste udgifter og i supermarkedet for at købe ind. Da det blev nødvendigt for mor at tage udearbejde, lavede jeg også mad til hele familien.“

Tag selv initiativet

Hvad så hvis dine forældre overhovedet ikke har betroet dig nogen opgaver? Så tag selv initiativet. Bladet Seventeen foreslår: „Tilbyd at lave et måltid mad til familien, og sig til dine forældre at du gerne vil gøre det hele selv: Planlæg måltidet, lav en indkøbsliste, lav et prisoverslag, gå på indkøb, tilbered maden og ryd op efter dig.“ Hvis madlavning ikke er din stærke side, så se dig omkring og find ud af hvad der ellers trænger til at blive gjort. Du behøver ikke at vente på en ordre fra dine forældre for at kunne gå i gang med at vaske op, vaske gulv eller rydde op.

Mange unge har et deltidsjob i deres ferie eller uden for skoletiden. Hvis du også har det, har du så vist at du er i stand til at spare og holde styr på dine penge? Har du tilbudt at betale lidt derhjemme for kost og logi? (Du vil sikkert finde det tankevækkende at undersøge hvad det koster at leje et værelse ude i byen.) Så vil du ganske vist have færre lommepenge til rådighed, men når dine forældre ser hvor ansvarsbevidst du er med dine penge, vil de uden tvivl være tilbøjelige til at give dig større frihed.

Lær at stå på egne ben

Forældrene skal være vore fortrolige venner, nogle vi altid kan hente råd og vejledning hos. (Se Jeremias 3:4.) Men det betyder ikke at man skal lade dem træffe selv den mindste afgørelse for én. Kun ved at du selv bruger det Bibelen kalder ’opfattelsesevnen’ kan du opbygge din tillid til at du selv kan træffe afgørelser. — Hebræerne 5:14.

I stedet for at løbe til dine forældre så snart et mindre problem viser sig, prøv da først selv at tænke det igennem. Frem for at være ’ubesindig’ eller impulsiv når et spørgsmål opstår, så følg Bibelens vejledning om først at „give agt på kundskab“. (Esajas 32:4) Undersøg spørgsmålet, især hvis det har med bibelske principper at gøre. Når du roligt har overvejet sagen, da kan du gå til dine forældre. I stedet for at sige: ’Far, hvad skal jeg nu gøre?’ eller: ’Mor, hvad ville du gøre?’ så forklar situationen og lad dem høre hvilke tanker du selv har gjort dig. Så kan du bagefter spørge dem hvad de mener.

Gør du det, vil dine forældre høre dig tale som en voksen, ikke som et barn. Du vil have taget et stort skridt i retning af at vise at du er ved at blive voksen og kan administrere en vis frihed. Og dine forældre vil uden tvivl begynde at behandle dig som en voksen.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor er forældre ofte så opsatte på at beskytte deres børn og vide hvad de foretager sig?

□ Hvorfor er det vigtigt at du behandler dine forældre respektfuldt?

□ Hvad er den bedste måde du kan reagere på hvis dine forældre misforstår dig?

□ Hvordan kan du opnå en vis frihed samtidig med at du viser dig villig til at følge dine forældres krav og regler?

□ Hvordan kan du vise dine forældre at du er ansvarsbevidst?

[Tekstcitat på side 29]

[Illustration på side 27]

Føler du at dine forældre holder dig i bur?

[Illustration på side 30]

Bevar fatningen selv om du bliver misforstået — det er med til at give andre respekt for dig

Kapitel 4

Hvorfor blev far og mor skilt?

„Jeg kan huske dengang far gik fra os. Vi havde ingen anelse om hvad der foregik. Mor var nødt til at gå på arbejde og lade os være alene hjemme. Somme tider sad vi bare og ventede ved vinduet. Vi var bange for at hun nu også var gået fra os . . .“ — En pige fra en skilsmissefamilie.

DET kan føles som om hele ens verden styrter i grus når ens forældre bliver skilt. Man har svært ved at forestille sig at man nogen sinde kommer over det. Mange overvældes af skam, skyldfølelse, nedtrykthed, angst, frygt for at være forladt, og et dybt savn — eller endda af vrede og hævntørst.

Hvis dine forældre for nylig er gået fra hinanden, har du måske selv erfaret noget lignende. Det var jo Skaberens mening at du skulle opdrages af både en far og en mor. (Efeserne 6:1-3) Nu må du undvære det daglige samvær med din far eller mor, og du savner uden tvivl ham eller hende. „Jeg så op til min far og jeg ville gerne være hos ham,“ siger Paul, hvis forældre blev skilt da han var syv. „Men det var mor der fik forældremyndigheden over os.“

Hvorfor nogle går fra hinanden

Nogle forældre dækker over at de har problemer. „Jeg kan ikke huske at mine forældre har skændtes,“ fortæller Lynn, hvis forældre blev skilt da hun var barn. „Jeg troede at de havde det godt sammen.“ Men selv hvis man har hørt sine forældre skændes kan det komme som et chok at de går fra hinanden.

I mange tilfælde skyldes bruddet at en af dem har gjort sig skyldig i kønslig umoralitet. I den situation har den uskyldige ægtefælle ifølge Guds lov ret til at lade sig skille. (Mattæus 19:9) I andre tilfælde har „vrede og skrigen og spot“ udviklet sig til voldshandlinger som får den ene af ægtefællerne til at frygte for sin egen og børnenes sikkerhed. — Efeserne 4:31.

Nogle bliver ganske vist skilt på et meget spinkelt grundlag. I stedet for at løse deres problemer vælger de i selviskhed at lade sig skille fordi de er ’ulykkelige’ eller ’ikke længere elsker hinanden’. Det er Gud naturligvis imod, for han „hader skilsmisse“. (Malakias 2:16) Jesus antydede desuden at nogle måske ville opløse deres ægteskab fordi deres ægtefælle var blevet kristen. — Mattæus 10:34-36.

Men hvad årsagen til dine forældres skilsmisse end er, så betyder dét at dine forældre vælger at tie eller at give dig undvigende svar når du spørger dem ud om skilsmissen, ikke at de ikke elsker dig.a De har måske bare svært ved at tale om skilsmissen fordi deres følelser er sårede. (Ordsprogene 24:10) De finder det måske ubehageligt og pinligt at indrømme deres fejl.

Hvad du kan gøre

Prøv at finde det rigtige tidspunkt til at tale roligt med dine forældre om det der bekymrer dig. (Ordsprogene 25:11) Fortæl dem hvor bedrøvet og usikker du er fordi de skal skilles. Måske vil de give dig en forklaring. Men fortvivl ikke hvis de tier om årsagen. Var der ikke visse ting Jesus lod være med at fortælle sine disciple fordi han følte at de endnu ikke kunne bære det? (Johannes 16:12) Og har dine forældre ikke ret til et privatliv?

Prøv også at forstå at skilsmissen, uanset årsagen, er en sag mellem dine forældre indbyrdes — ikke mellem dem og dig! Af en undersøgelse som Wallerstein og Kelly har foretaget blandt 60 skilsmissefamilier, fremgår det at ægtefællerne gav hinanden, deres arbejdsgivere, slægtninge og venner skylden for skilsmissen. „Men,“ siger disse forskere, „interessant nok var der ikke et eneste par der gav børnene skylden.“ Nej, dine forældres følelser for dig er stadig de samme.

Tidens lægende virkning

Der er „en tid til at helbrede“. (Prædikeren 3:3) Og ligesom for eksempel et brækket ben kan være uger eller endda måneder om at vokse helt sammen igen, tager det sin tid før et følelsesmæssigt sår er helet.

Skilsmisseforskerne Wallerstein og Kelly har konstateret at blot et par år efter en skilsmisse „er den dybe frygt, sorgen og den lammende vantro . . . væsentligt mindsket eller helt forsvundet“. Nogle eksperter mener at man kommer over de værste følger af en skilsmisse inden for tre år. Det lyder måske som lang tid, men der er meget der må falde på plads før din tilværelse igen kommer i balance.

Den hverdag som skilsmissen greb ind i, må genopbygges. Der vil også gå nogen tid før dine forældre er følelsesmæssigt på fode igen. Først da vil de være i stand til at vise dig den omsorg du har brug for. Og efterhånden som jeres liv igen kommer i faste rammer, vil du begynde at få det bedre.

Salomon gav denne advarsel: „Sig ikke: ’Hvordan kan det være at de tidligere dage var bedre end disse?’ for det er ikke med visdom du spørger om dette.“ (Prædikeren 7:10) Hvis du dvæler for meget ved fortiden kan du blive blind for hvordan din situation er nu. Hvordan havde I det for eksempel i jeres familie inden skilsmissen? „Der var altid en masse skænderier — råben og skrigen,“ indrømmer Annette. Måske kan du nu glæde dig over fred og ro derhjemme?

’Jeg kan føre dem sammen igen’

Nogle unge går og håber på at de kan føre deres forældre sammen igen, og de klamrer sig måske til denne drøm selv efter at deres forældre hver for sig er blevet gift igen!

Men du opnår ikke noget ved at lukke øjnene for skilsmissen. Selv alverdens tårer, bønner og planer kan sandsynligvis ikke forene familien igen. Hvorfor så gå og pine dig selv ved at håbe på det umulige? (Ordsprogene 13:12) Salomon sagde at der er „en tid til at lade gå tabt“. (Prædikeren 3:6) Hvis du erkender at skilsmissen er en uforanderlig realitet, har du taget et stort skridt på vejen til at komme over den.

Bliv ikke bitter

Du føler måske at du har god grund til at være vred på dine forældre fordi de har vendt op og ned på dit liv. Som en ung mand bittert siger: „Mine forældre var selviske. De tænkte ikke på os og på hvordan deres handlinger berørte os. De gjorde bare hvad de selv ville.“ Måske mener du at det samme gælder dine forældre. Men vil det ikke være til skade for dig selv at gå rundt og være vred og bitter hele livet igennem?

Bibelen giver denne vejledning: „Lad al bitterhed og harme og vrede . . . være fjernet fra jer . . . Men vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden.“ (Efeserne 4:31, 32) Hvordan kan man tilgive nogen der har såret én så dybt? Prøv at betragte dine forældre objektivt — som ufuldkomne mennesker der begår fejl. Også forældre „har syndet og mangler Guds herlighed“! (Romerne 3:23) Hvis du husker dét, vil du have lettere ved at komme ud af det med dine forældre.

Få talt ud med nogen

„Jeg har aldrig rigtig snakket med nogen om hvordan jeg havde det efter at mine forældre var blevet skilt,“ fortalte en ung mand under et interview med os. I begyndelsen var han tilsyneladende uanfægtet, men efterhånden som han fik fortalt om sine forældres skilsmisse blev han mere og mere bevæget — og begyndte endda at græde. Følelser som længe havde været undertrykt, kom nu op til overfladen. Han var selv forbavset over det, men indrømmede: „Det var dejligt at få talt ud med nogen.“

Du vil sikkert også opdage at det er en hjælp at tale med nogen, i stedet for at lukke dig inde i en skal. Fortæl dine forældre nøjagtig hvordan du har det, hvad du er bange for og hvad der bekymrer dig. (Se Ordsprogene 23:26.) Modne kristne kan også hjælpe dig. Keith fik for eksempel så godt som ingen støtte fra sin familie, som var blevet splittet på grund af skilsmisse. Men han fortæller: „Den kristne menighed blev min familie.“

Betro dig frem for alt til din himmelske Fader, han „som hører bøn“. (Salme 65:2) En ung mand ved navn Paul fortæller hvad der hjalp ham over sine forældres skilsmisse: „Jeg bad hele tiden, og Jehova var meget virkelig for mig.“

Kom i gang igen!

Forholdene vil måske aldrig blive som de var før skilsmissen. Men det betyder ikke at du aldrig kan få en glad og meningsfyldt tilværelse. Bibelen giver dette råd: „I skal . . . være arbejdsivrige og ikke sløve.“ (Romerne 12:10, 11, Seidelin) Ja, i stedet for at blive helt slået ud af sorg og vrede, så kom i gang igen! Gå op i dit skolearbejde. Få dig en hobby. Hav „rigeligt at gøre i Herrens gerning“. — 1 Korinther 15:58.

Det kræver en beslutsom indsats at komme over en skilsmisse, og det tager tid. Men til sidst vil dine forældres skilsmisse ikke længere være det altoverskyggende i dit liv.

[Fodnote]

Oplæg til samtale

□ Hvorfor vælger nogle forældre at gå fra hinanden?

□ Hvorfor kan det være svært for forældrene at tale om skilsmissen? Hvad kan man gøre hvis de viger uden om emnet?

□ Hvorfor nytter det ikke noget at dvæle ved fortiden eller fantasere om at føre sine forældre sammen igen?

□ Hvad kan man selv gøre for at komme over en skilsmisse?

□ Hvordan kan man bekæmpe den vrede man måske føler mod sine forældre?

[Ramme på side 36, 37]

„Vil mine forældres skilsmisse ødelægge mit liv?“

Efter forældrenes skilsmisse er nogle unge nær ved at ødelægge deres eget liv. Nogle træffer impulsive beslutninger, som at gå ud af skolen. Andre giver luft for deres skuffelse og vrede ved at skeje ud — som for at straffe deres forældre fordi de har ladet sig skille. Denny fortæller: „Jeg var ulykkelig og nedtrykt efter mine forældres skilsmisse. Jeg begyndte at få problemer i skolen, og et år dumpede jeg. Efter det . . . blev jeg klassens klovn, og jeg gik aldrig af vejen for en slåskamp.“

Du vil sikkert få mere opmærksomhed fra dine forældre hvis du prøver at chokere dem gennem din opførsel. Men hvad opnår du andet end at gøre en vanskelig situation endnu vanskeligere? Den eneste du kan „straffe“ ved at skeje ud, er dig selv. (Galaterne 6:7) Prøv at forstå at dine forældre også har det skidt og at det ikke er af ond vilje de tilsyneladende forsømmer dig. Dennys mor indrømmer for eksempel: „Jeg ved godt at jeg forsømte mine børn. Efter skilsmissen var jeg sådan et vrag at jeg simpelt hen ikke kunne hjælpe dem.“

Bibelen giver dette gode råd i Hebræerbrevet 12:13: „Træd fortsat lige spor med jeres fødder, for at det der er halt ikke skal gå af led.“ Der er ingen undskyldning for at skeje ud, selv om dine forældre ikke tugter dig. (Jakob 4:17) Tag ansvaret for din egen opførsel og vis selvdisciplin. — 1 Korinther 9:27.

Træf ikke forhastede beslutninger, som for eksempel at flytte hjemmefra. „Den kloge overvejer sine skridt.“ (Ordsprogene 14:15) Hvis dine forældre har svært ved at koncentrere sig om dine problemer i øjeblikket, kan du tale med en ældre ven om hvad du skal gøre.

Måske er der meget i forbindelse med din fremtid der bekymrer dig. I betragtning af at dine forældres ægteskab har lidt skibbrud, er det ikke så mærkeligt hvis du er bekymret for dine egne udsigter til at opnå et lykkeligt ægteskab. Men heldigvis er et ulykkeligt ægteskab ikke noget man arver fra sine forældre — sådan som for eksempel fregner. Du er en selvstændig person, og hvordan dit eventuelle fremtidige ægteskab vil blive afhænger ikke af om dine forældre er kommet til kort, men af i hvor høj grad du og din ægtefælle følger Guds ord.

Mad, tøj, husly, penge og andet du tidligere tog for givet, bekymrer dig måske nu. I regelen finder forældrene en udvej for at forsørge deres børn efter en skilsmisse, selv om det kan betyde at moderen må tage arbejde. Men læg mærke til denne realistiske advarsel i bogen Surviving the Breakup: „Den løn der engang forsørgede én familie skal nu række til to familier, og det betyder at alle familiens medlemmer må indstille sig på en lavere levestandard.“

Det kan derfor være at du må vænne dig til at klare dig uden de ting du plejede at bruge penge på — som for eksempel nyt tøj. Men Bibelen minder os om at vi ’ikke har bragt noget med ind i verden, og heller ikke kan bringe noget med ud. Når vi har føde og klæder skal vi være tilfredse med det.’ (1 Timoteus 6:7, 8) Måske kan du endda hjælpe med at lægge et nyt budget for familien. Husk også at Jehova er „en fader for faderløse“. (Salme 68:5) Du kan være sikker på at han lægger mærke til hvilke behov du har.

Jeremias sagde: „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom.“ (Klagesangene 3:27) Det er ganske vist ikke „godt“ at se sine forældre blive skilt. Men selv denne negative erfaring kan bruges til noget positivt.

Forskeren Judith Wallerstein siger: „Det var slående og undertiden gribende at se hvilken følelsesmæssig og intellektuel vækst familiekrisen udløste [blandt skilsmissebørn]. Børnene . . . betragtede nøgternt deres forældres erfaringer og drog eftertænksomme slutninger angående deres egen fremtid. De var optaget af at finde en måde hvorpå de kunne undgå de fejltrin deres forældre havde begået.“

Dine forældres skilsmisse vil ganske sikkert sætte sit præg på dit liv. Men om det blot skal være en lille hudafskrabning eller et gabende sår er i høj grad op til dig selv.

[Illustration på side 35]

Noget af det sørgeligste man kan opleve er at ens forældre går fra hinanden

[Illustration på side 38]

Man bliver bare endnu mere ked af det hvis man dvæler ved minderne om hvordan det var før

Kapitel 5

Hvad gør jeg hvis min far eller mor gifter sig igen?

„Den dag far giftede sig med Rita var den værste i hele mit liv,“ fortæller Shane. „Jeg var gal. Gal på far fordi han havde svigtet min mor. Gal på mor fordi hun var rejst fra os for at studere jura. Gal på de to dumme unger, Ritas børn, der nu skulle bo sammen med os, i vores hus . . . Men jeg var allermest gal på Rita . . . Jeg hadede hende. Og fordi jeg vidste at det var forkert at hade, var jeg også gal på mig selv.“ — Stepfamilies — New Patterns in Harmony af Linda Craven.

NÅR ens far eller mor gifter sig igen, brister alle drømme om at familien en dag vil blive genforenet. Det kan få én til at føle sig usikker, svigtet og jaloux.

Måske gør det særlig ondt hvis ens far eller mor gifter sig kort tid efter at ægtefællen er død. „Jeg blev meget bitter efter at min mor var død,“ fortæller 16-årige Missy. „Jeg opfattede det som om min fars forlovede prøvede at tage min mors plads, så jeg var temmelig ondskabsfuld over for hende.“ Man kan endda føle sig illoyal mod sin rigtige far eller mor og få dårlig samvittighed hvis man begynder at holde af sin stedfar eller stedmor.

Det er derfor ikke så mærkeligt at mange unge giver luft for deres indre smerte på destruktive måder. Nogle prøver endda på at ødelægge deres fars eller mors nye ægteskab. Men husk at din far eller mor og hans eller hendes nye ægtefælle har aflagt et løfte over for Gud. „Derfor, hvad Gud har sat sammen, må intet menneske skille ad.“ (Mattæus 19:6) Og selv hvis det skulle lykkes dig at ødelægge deres ægteskab, ville det sandsynligvis ikke betyde at dine forældre fandt sammen igen.

Der er heller ingen fornuft i at ligge i krig med sin stedfar eller stedmor hele tiden. I Ordsprogene 11:29 siges der advarende: „Den der påfører sin familie vanskeligheder vil kun arve vind,“ det vil sige, får intet ud af det. (New International Version) Femtenårige Gerris modvilje mod sin stedmor kulminerede i en voldsom diskussion. Hvad blev resultatet? Gerris stedmor gav sin mand valget mellem hende og hans datter. Det endte med at Gerri flyttede tilbage til sin rigtige mor — der også var gift igen.

Kærlighed vil hjælpe dig

Hvordan kan man bedst klare den situation at ens far eller mor gifter sig igen? Ved at vise kærlighed — den principbestemte kærlighed der beskrives i Første Korintherbrev 13:4-8:

Kærligheden „søger ikke sine egne interesser“. Det vil sige at man ’ikke skal søge sit eget, men medmenneskets bedste’. (1 Korinther 10:24) Hvis din far eller mor igen trænger til en ægtefælle at støtte sig til, er det så rigtigt af dig at sætte dig imod det?

„Kærligheden er ikke skinsyg.“ Mange unge vil helst ikke dele deres fars eller mors kærlighed med en anden, men du behøver ikke være bange for at dine forældre skal løbe tør for kærlighed, for kærlighed kan ’udvides’. (Se Andet Korintherbrev 6:11-13.) Din far eller mor kan udvide sin kærlighed til at omfatte en ny ægtefælle — uden at det går ud over kærligheden til dig. Er du villig til at udvide dit hjerte, så der også bliver plads til din stedfar eller stedmor? Det kan du gøre uden på nogen måde at være illoyal mod den af dine forældre der nu er borte.

Kærligheden „opfører sig ikke uanstændigt“. Der kan opstå et moralsk pres når man bor under tag med stedsøskende af det modsatte køn. Efter sigende forekommer der urette seksuelle forhold blandt medlemmerne i hver fjerde ’nydannet’ familie.

David, der fik fire stedsøstre i teenagealderen da hans mor giftede sig igen, siger: „Jeg måtte opbyde al min åndelige modstandskraft for at bekæmpe de seksuelle følelser.“ Man må også være meget opmærksom på hvordan man klæder sig og opfører sig, så man ikke vækker seksuelt begær hos andre. — Kolossenserne 3:5.

Kærligheden „tåler alt . . . Den giver os kraft til at udholde alt“. (Charles B. Williams’ oversættelse) Somme tider synes intet at kunne dulme den indre smerte. Marla fortæller: „Jeg følte at jeg ikke rigtig hørte til derhjemme mere. Jeg sagde endda til min mor at jeg ville ønske at jeg aldrig var blevet født.“ Marla blev trodsig og løb hjemmefra. Men nu siger hun: „Det bedste man kan gøre er at holde ud.“ Hvis du også holder ud vil den bitterhed, rådvildhed og smerte du føler i begyndelsen, efterhånden forsvinde.

’Du er ikke min rigtige far/mor!’

Det er ikke let at skulle adlyde en ny stedfar eller stedmor, og når han eller hun beder én om at gøre noget kan det være fristende at udbryde: ’Du er ikke min rigtige far/mor!’ Men læg mærke til princippet i Første Korintherbrev 14:20: „Bliv voksne i jeres tankegang.“ — The Holy Bible in the Language of Today ved William Beck.

Du kan vise at du er ’voksen i din tankegang’ ved at acceptere at din stedfar eller stedmor har lov til at opdrage dig. Han eller hun udfører de samme opgaver som en rigtig far eller mor ville gøre, og fortjener derfor din respekt. (Ordsprogene 1:8; Efeserne 6:1-4) Ester, der er omtalt i Bibelen, voksede op hos en plejefar eller „værge“, Mordokaj, fordi hendes forældre var døde. Selv om han ikke var hendes rigtige far gav han hende visse ’påbud’, og dem fulgte hun — selv som voksen. (Ester 2:7, 15, 17, 20) Hvis din stedfar eller stedmor irettesætter dig, er det sandsynligvis fordi han eller hun holder af dig og har omsorg for dig. — Ordsprogene 13:24.

Det kan naturligvis ikke undgås at der opstår problemer. Men når det sker, så vis at du er ’voksen’ ved at følge det råd der gives i Kolossenserbrevet 3:13: „Bliv ved med at affinde jer med hinanden og frit at tilgive hinanden hvis nogen har en grund til klage imod en anden.“

Lær at dele med andre og at give efter

Mens 15-årige Jamie boede alene sammen med sin mor, havde hun sit eget værelse og gik i dyrt tøj. Da hendes mor giftede sig igen ændrede forholdene sig. Nu befandt Jamie sig pludselig i en familie med fire børn. „Jeg har ikke engang mit eget værelse mere,“ sukkede hun. „Jeg er nødt til at dele alle mine ting med de andre.“

Hvis din far eller mor gifter sig igen vil du måske ikke længere være det ældste eller det eneste barn i familien. Hvis du er en dreng har du måske i lang tid været ’manden i huset’ — en stilling din stedfar nu har overtaget. Og hvis du er en pige har du og din mor måske været som søstre og endda delt soveværelse, indtil din mor giftede sig igen.

„Lad jeres rimelighed blive kendt for alle mennesker,“ tilskynder Bibelen. (Filipperne 4:5) Det ord der her er oversat med „rimelighed“ betyder „at give efter“ og indeholder tanken om at undlade at gøre krav på alle sine lovfæstede rettigheder. Prøv derfor at give efter, at bøje dig. Få det bedste ud af den nye situation og lad være med at dvæle ved fortiden. (Prædikeren 7:10) Vær villig til at dele med dine stedsøskende i stedet for at betragte dem som fremmede. (1 Timoteus 6:18) Jo hurtigere I begynder at behandle hinanden som rigtige brødre og søstre, jo hurtigere vil I også komme til at holde af hinanden. Hvis der er kommet ’en ny mand’ i huset, så prøv at lade være med at modarbejde ham. Vær hellere glad for at han er der og kan bære en del af det tunge ansvar for familien.

Forskelsbehandling

Efter at have indrømmet at hendes stedfar nok viste kærlighed, tilføjer en ung pige: „Men der er en forskel. Han har mindre forståelse for os, forventer mere af os og opdrager os strengere . . . end sine egne børn på samme alder. Det irriterer os.“

Du må indse at en stedfar eller stedmor som regel ikke vil nære de samme følelser for et stedbarn som for sine egne børn. Det skyldes ikke så meget blodets bånd som den fælles baggrund. Selv en biologisk far eller mor kan jo holde mere af ét barn end af et andet. (1 Mosebog 37:3) Der er dog væsentlig forskel på om man bliver behandlet ens eller rimeligt. Mennesker er forskellige og har ikke de samme behov. I stedet for at bekymre dig om hvorvidt du bliver behandlet nøjagtig ligesom dine stedsøskende, så prøv at lægge mærke til om din stedfar eller stedmor forsøger at dække dine behov. Kun hvis du føler at de ikke bliver dækket, har du grund til at tale med din stedfar eller stedmor om sagen.

Måske er det dine stedsøskendes fejl at der er ufred i hjemmet. Men glem aldrig at de også kan have svært ved at vænne sig til den nye situation. De føler måske at du har mast dig ind i deres familie. Gør derfor alt hvad du kan for at være venlig og ’overvinde det onde med det gode’ hvis de er kølige over for dig. (Romerne 12:21) Desuden sker det jo også at selv biologiske søskende har deres sammenstød. — Se kapitel 6.

Tålmodighed betaler sig!

„Afslutningen på en sag er bedre end begyndelsen på den. Den der har tålmods ånd, er bedre end den der har hovmods ånd.“ (Prædikeren 7:8) Det varer som regel flere år før medlemmerne af en nydannet familie har lært hinanden så godt at kende at alle føler sig godt tilpas. Først da er deres vaner og normer blevet tilpasset hinanden så godt at det hele går gnidningsløst. Vær derfor tålmodig! Forvent ikke at det er ’kærlighed ved første blik’, eller at I straks føler jer som en familie.

Thomas var mildest talt bekymret da hans mor giftede sig igen. Han havde selv tre søskende, og hans mors nye mand havde tre børn. „Vi sloges, diskuterede og blev sure — det var en voldsom følelsesmæssig belastning,“ skriver Thomas. Hvordan ordnede det sig til sidst? „Problemerne blev løst ved at vi fulgte de bibelske principper; dog ikke altid med det samme, men uoverensstemmelserne blev glattet ud efterhånden som tiden gik og vi opdyrkede Guds ånds frugt.“ — Galaterne 5:22, 23.

At det hjælper at følge Bibelens principper fremgår af følgende interview med nogle unge:

Hvordan det er lykkedes for nogle

Interviewer: Hvad gjorde I for ikke at blive vrede når jeres stedfar eller stedmor tugtede jer?

Lynch: Min mor og stedfar var altid enige om opdragelsen. Når der skete et eller andet aftalte de hvad der skulle gøres. Når jeg så fik en endefuld vidste jeg at den var fra dem begge to.

Linda: Det var meget svært i begyndelsen, for jeg spurgte altid: „Hvad ret har du til at sige hvad jeg skal?“ Men så kom jeg i tanker om det Bibelen siger om at man skal ’ære sin moder og fader’. Selv om han ikke var min rigtige far var han alligevel min far i Guds øjne.

Robin: Jeg var klar over at det ville såre min mor dybt hvis jeg ikke brød mig om den som hun holdt af.

Interviewer: Hvordan fik I en god kommunikation i familien?

Lynch: Man må være interesseret i hvad ens stedfar eller stedmor laver. Jeg hjalp min stedfar med hans verdslige arbejde, og når vi arbejdede snakkede vi meget sammen. Det hjalp mig til at finde ud af hvordan han tænkte. Andre gange kunne vi bare sidde og snakke om løst og fast.

Valerie: Min stedmor og jeg var meget sammen, og jeg kom til at lære hende godt at kende. Vi blev meget nære venner.

Robin: Der var kun gået et år efter at min far var død da min mor giftede sig igen. Jeg ville ikke have noget med min stedfar at gøre, for han skulle ikke erstatte min rigtige far. Jeg bad Gud om at hjælpe mig til at komme over min fars død og få et nærmere forhold til min stedfar. Jeg bad og bad og bad. Og Jehova hørte mine bønner.

Interviewer: Hvad gjorde I for at få et nærmere forhold til jeres stedfar eller stedmor?

Valerie: Nogle gange spurgte jeg min stedmor om vi skulle gå i teatret eller i biografen — os to alene. Eller når jeg var i byen købte jeg nogle blomster eller en vase, noget der viste at jeg tænkte på hende. Det blev hun meget glad for.

Eric: Man må finde ud af noget begge godt kan lide. Det eneste min stedfar og jeg havde tilfælles var at han var gift med min mor og at vi derfor boede under samme tag. Det der hjalp mig mest var at jeg begyndte at få den samme interesse for Bibelen som han havde. Samtidig med at jeg fik et nærmere forhold til Jehova Gud, fik jeg også et nærmere forhold til min stedfar. Nu havde vi virkelig noget tilfælles!

Interviewer: Hvordan har I selv haft gavn af jeres erfaringer?

Robin: Da jeg boede alene sammen med min mor var jeg oprørsk og forkælet. Jeg ville altid have min vilje. Nu har jeg lært at tage hensyn til andre og være mere uselvisk.

Lynch: Min stedfar hjalp mig til at tænke som en mand. Han har hjulpet mig til at udvikle nogle færdigheder og lært mig at bruge mine hænder. Når noget gik skævt og jeg havde brug for hjælp, så var han der. Ja, han er den bedste far man kunne ønske sig.

Oplæg til samtale

□ Hvordan reagerer mange unge når deres far eller mor gifter sig igen? Hvorfor?

□ Hvordan kan det at vise kristen kærlighed hjælpe unge til at klare problemerne?

□ Skal man adlyde sin stedfar eller stedmor?

□ Hvorfor er det vigtigt at kunne dele med andre og bøje sig?

□ Skal man regne med at blive behandlet nøjagtig ligesom sine stedsøskende? Hvad skal man gøre hvis man føler at man bliver behandlet urimeligt?

□ Hvad kan man gøre for at få et bedre forhold til sin stedfar eller stedmor?

[Tekstcitat på side 45]

„Jeg opfattede det som om min fars forlovede prøvede at tage min mors plads, så jeg var temmelig ondskabsfuld over for hende“

[Illustration på side 43]

Man kan blive vred, usikker og jaloux når ens far eller mor gifter sig igen

[Illustration på side 46]

Det kan være svært at tage imod tugt fra sin stedfar eller stedmor

Kapitel 6

Hvorfor er jeg altid uvenner med mine søskende?

LIGE siden Kains og Abels tid har søskende været uvenner nu og da. Men det er ikke fordi de ligefrem hader hinanden. Én siger for eksempel: „Allerdybest nede i mit hjerte, så dybt nede at jeg ikke kan mærke det lige nu, elsker jeg vist nok min bror — på en eller anden måde.“

Hvorfor har søskende så let ved at blive uvenner? Journalisten Harriet Webster citerer familieterapeuten Claudia Schweitzer for udtalelsen: „Hver familie har visse ressourcer, nogle følelsesmæssige og nogle materielle. . . . Når søskende strides er det som regel fordi de konkurrerer om disse ressourcer, der omfatter alt fra forældrenes kærlighed til penge og tøj.“ Camille og hendes fem søskende må for eksempel deles om tre værelser. „Somme tider vil jeg gerne være alene,“ siger hun, „og jeg ville ønske at jeg havde et værelse hvor jeg kunne gå ind og lukke døren, men jeg kan aldrig slippe for de andre.“

Det kan også være svært at skulle deles med sine søskende om privilegier og pligter. Det irriterer måske de ældre i en søskendeflok at man forventer at de udfører størstedelen af pligterne, og mindre børn vil sikkert protestere højlydt hvis de bliver kommanderet med af deres ældre søskende, eller blive jaloux når de store får nogle eftertragtede privilegier. ’Min søster er ved at tage kørekort, og det er jeg ikke gammel nok til,’ siger en teenagepige fra England. ’Det er jeg sur over, og jeg modarbejder hende så meget jeg kan.’

Somme tider skyldes sammenstødene mellem søskende bare at de er forskellige. Syttenårige Diane siger om sine søskende: „Hvis man ser hinanden hver evige eneste dag, dag ud og dag ind . . . Og hvis man hver dag ser på at den samme person gør et eller andet der irriterer en — så kan det godt blive for meget.“ En ung mand ved navn André siger: „Når man er hjemme . . . viser man hvordan man virkelig er.“ At ’vise hvordan man virkelig er’ betyder desværre tit at man glemmer alt om høflighed, venlighed og takt.

En anden almindelig årsag til strid mellem søskende er at de konkurrerer om forældrenes kærlighed (’Mor kan bedst lide dig!’). En professor i psykologi ved navn Lee Salk siger: „Det er umuligt for en mor at elske alle sine børn nøjagtig lige højt, for de er forskellige og vil uundgåeligt udløse forskellige reaktioner fra os [forældre].“ Sådan var det også på Bibelens tid. Patriarken Jakob (Israel) „elskede Josef mere end alle sine andre sønner“. (1 Mosebog 37:3) Det blev Josefs brødre grænseløst jaloux over.

Sluk ilden

„Hvor der ikke er noget brænde, går ilden ud,“ står der i Ordsprogene 26:20. Hvis man vil hindre en skovbrand i at brede sig, kan man i forvejen fælde en del træer så der dannes et brandbælte. Hvis der så udbryder brand vil den dø ud når den når frem til brandbæltet. På samme måde kan man undgå — eller i det mindste begrænse — uoverensstemmelser ved at tale tingene igennem og finde en løsning på problemet før der opstår et skænderi.

Hvis du og dine søskende for eksempel har det problem at I gerne vil have lov til at være alene en gang imellem, kan I, på et tidspunkt hvor I ikke skændes, prøve at sætte jer ned og udarbejde en plan. (’Jeg får værelset for mig selv på de og de tidspunkter, og du får det på de og de tidspunkter.’) Og så skal I overholde aftalen og lade „jeres ja betyde ja, og jeres nej, nej“. (Mattæus 5:37) Hvis der opstår en situation der gør det nødvendigt at planen ændres må du sige det i forvejen, så det ikke kommer bag på din bror eller søster.

Har du svært ved at have dine ting i fred? En teenager sukker: „Min stedsøster bruger altid mine ting uden at spørge mig først. Engang brugte hun endda min makeup, og bagefter var hun minsandten så fræk at fortælle mig at jeg ikke køber det rigtige mærke!“ I den situation kan du sikkert få dine forældre til at gribe ind, men det er bedre at du selv sætter dig ned og taler tingene igennem med din bror eller søster i et roligt øjeblik. I stedet for at skændes om hvem der har „ret“ til hvad, så vær „rede til at dele“. (1 Timoteus 6:18) Forsøg at blive enige om at følge visse regler når I låner noget af hinanden, for eksempel at I altid skal spørge inden I låner. Vær begge to villige til at indgå kompromiser. Det vil hjælpe jer til at ’slukke ilden’ før den får rigtig fat.

Hvad nu hvis en af dine søskende irriterer dig ved sin måde at være på? Du kan nok ikke lave om på ham eller hende, så du må følge Bibelens vejledning om at man skal ’affinde sig med hinanden i kærlighed’. (Efeserne 4:2) Gør ikke din brors eller søsters fejl værre end de er; husk at kristen kærlighed „dækker over en mængde synder“. (1 Peter 4:8) Og i stedet for at være grov og uvenlig, så aflæg „vrede, harme, slethed, spot og skammelig tale“ og ’lad din tale være med ynde’. — Kolossenserne 3:8; 4:6.

’Det er uretfærdigt!’

„Min søster får alt hvad hun peger på, men jeg får aldrig noget!“ Lyder det bekendt? Læg mærke til to af ordene i sætningen — „alt“ og „aldrig“. Så slemt er det nok ikke. Og selv om det er, er det så realistisk at forlange at to forskellige mennesker behandles fuldstændig ens? Selvfølgelig ikke! Jeres forældre behandler jer sikkert bare på en måde der stemmer med jeres behov og temperament.

Men er det ikke uretfærdigt hvis forældre giver et af deres børn særbehandling? Ikke nødvendigvis. Husk at Jakob favoriserede sin søn Josef. Hvorfor gjorde han det? Fordi Josef var søn af hans elskede hustru Rakel, der var død. Er det ikke forståeligt at Jakob følte sig særlig nært knyttet til Josef? Men Jakob elskede jo også sine andre sønner; det fremgår af at han udtrykte bekymring for hvordan de havde det. (1 Mosebog 37:13, 14) Der var overhovedet ingen grund til at de skulle være misundelige på Josef!

Dine forældre kan også føle sig særlig nært knyttet til en af dine søskende, måske fordi de har fælles interesser eller ligner hinanden hvad personlighed angår. Men det betyder ikke at de ikke elsker dig. Hvis du er vred og jaloux må du derfor indse at dit ufuldkomne hjerte er løbet af med dig, og du må arbejde på at overvinde dine negative følelser. Hvis dine behov dækkes, hvorfor så være sur over at en af dine søskende måske får større opmærksomhed end du?

Søskende er en velsignelse!

Det kan du måske somme tider have svært ved at se — især når de irriterer dig. Men som Diane siger: „Det er sjovt at have brødre og søstre.“ Hun har selv syv. „Man har altid nogen at tale med og dyrke sine interesser sammen med.“

Anne Marie og hendes bror André tilføjer: „Man kan nok foretage sig forskellige ting sammen med sine venner, men sine søskende har man altid i nærheden. Der er altid én man kan lege med, spille bold med eller gå tur med.“ Donna synes at der også er en anden praktisk fordel: „Så har man nogen at dele pligterne med.“ André siger om deres søskende at de er „nogle man kan søge råd hos og som vil lytte til en,“ nogle som „forstår hvordan man har det“.

Senere i livet vil du få nogle af de samme problemer med andre som du i øjeblikket har med dine søskende. Jalousi, forskelsbehandling, selviskhed, forskelle i personlighed, manglende privatliv og en respektløs holdning til ejendomsretten — den slags problemer kan du sikkert ikke undgå. Men hvis du lærer at enes med dine søskende har du en god baggrund for at kunne omgås andre mennesker.

André på 17 år træffer tanken i Første Johannesbrev 4:20 i Bibelen når han siger: „Hvis man ikke kan komme ud af det med mennesker, som man kan se, hvordan kan man så komme ud af det med Jehova, som man ikke kan se?“ Du og dine søskende vil blive uvenner ind imellem. Men hvis du lærer at dele med dem, at kommunikere og at give efter, vil du sikkert opdage at det slet ikke er så dårligt at have søskende.

Oplæg til samtale

□ Hvorfor bliver søskende tit uvenner?

□ Hvordan kan man forhindre at der opstår skænderier om privatliv og ejendomsret?

□ Hvorfor favoriserer forældre somme tider et af deres børn? Mener du at det nødvendigvis er uretfærdigt?

□ Er det en ulempe at være enebarn?

□ Kan du nævne nogle fordele ved at have søskende?

[Tekstcitat på side 52]

„Det er umuligt for en mor at elske alle sine børn nøjagtig lige højt, for de er forskellige.“ — Professor i psykologi Lee Salk

[Ramme på side 54]

’Jeg er enebarn’

At være enebarn er ikke nødvendigvis en ulempe. Mens andre unge måske har svært ved at enes med deres søskende, kan du for eksempel selv vælge dine nære venner (med dine forældres tilladelse, selvfølgelig). Du har måske endda mere tid til studium og meditation eller til at opdyrke særlige færdigheder. — Se kapitel 14, der handler om ensomhed.

Thomas peger på en anden fordel: „Som enebarn havde jeg mine forældres fulde opmærksomhed.“ Et barn kan selvfølgelig blive forkælet og selvoptaget hvis det får for megen opmærksomhed, men hvis forældrene er ligevægtige kan deres opmærksomhed hjælpe barnet til at modnes hurtigere og til at føle sig godt tilpas i voksnes selskab.

Der er dog en fare for at man kan blive selvisk når man ikke har søskende som man skal dele med. Jesus gav dette råd: „Gør jer det til en regel at give.“ (Lukas 6:38) Hvis du er enebarn, så vær gavmild over for dine venner og slægtninge. Læg mærke til andres behov, og tilbyd at hjælpe når du kan. Folk vil synes om dig hvis du er gavmild og hjælpsom. Og du vil sikkert opdage at skønt du er enebarn, er du bestemt ikke ensom.

[Illustration på side 53]

Jeg ville tit ønske at jeg havde haft en søster, men det har også sine fordele at være enebarn

Kapitel 7

Skal jeg flytte hjemmefra?

„Kære mor og far!

Ja, nu flytter jeg altså. Som jeg før har sagt, gør jeg det ikke for at trodse jer eller for at hævne mig på jer på nogen måde. Jeg kan bare ikke holde ud at være så bundet som I ønsker. Måske bliver jeg heller ikke lykkelig på denne måde, men jeg har lyst til at prøve.“

SÅDAN begyndte en 17-årig piges afskedsbrev til hendes forældre. I Vesttyskland bor hver tredje pige og hver fjerde dreng i alderen 15-24 år ikke hjemme. Måske har du også overvejet at flytte hjemmefra?

Gud forudså at ønsket om at gifte sig ville få mænd og kvinder til at ’forlade deres fader og moder’. (1 Mosebog 2:23, 24) Der er også andre gyldige grunde til at flytte hjemmefra, for eksempel ønsket om at gøre mere i tjenesten for Gud. (Markus 10:29, 30) Men mange unge flytter fordi de er trætte af at bo hjemme. En ung mand siger: „Man ønsker simpelt hen at være mere uafhængig. Det er ikke længere tilfredsstillende at bo hjemme hos sine forældre. Man kommer hele tiden op at skændes, og de forstår ikke ens behov. Man føler sig desuden så bundet, og man skal altid fortælle dem hver lille ting man laver.“

Kan du klare dig selv?

Du har måske nok lyst til at stå på egne ben, men kan du klare dig selv? Måske er det ikke så let som du tror. Det kan være svært at finde arbejde, og huslejen er høj. Og hvad bliver de unge der er kommet i en økonomisk knibe ofte tvunget til at gøre? Forfatterne af bogen Pulling Up Roots siger: „De flytter hjem igen og forventer at forældrene igen begynder at forsørge dem.“

Er du mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt moden? Du opfatter måske dig selv som voksen, men det kan være at dine forældre endnu kan se nogle træk hos dig som „hører den mindreårige til“. (1 Korinther 13:11) Og mon ikke det er dine forældre der bedst kan bedømme hvor stor frihed du kan administrere? Det kan ende med en katastrofe hvis du går imod deres vejledning og forsøger at klare dig på egen hånd. — Ordsprogene 1:8.

’Jeg kan ikke med mine forældre’

Gælder det også dig? Selv om det gør, er der ingen grund til at du begynder at pakke dine ting. Som ung har du stadig brug for dine forældre, og du vil sikkert have gavn af deres indsigt og visdom i mange år endnu. (Ordsprogene 23:22) Skulle du nu vende dem ryggen — bare fordi du er løbet ind i et par vanskeligheder i forholdet til dem?

Karsten, en ung tysker der flyttede hjemmefra for at virke i heltidstjenesten, udtrykker det på denne måde: „Flyt ikke hjemmefra bare fordi du ikke kan med dine forældre. Hvis du ikke kan komme ud af det med dem, hvordan skulle du så kunne komme ud af det med andre? Det vil ikke løse problemerne at du flytter hjemmefra. Det vil tværtimod vise at du er for umoden til at stå på egne ben, og det vil skabe større afstand mellem dig og dine forældre.“

Moral og motiver

Unge er ikke altid opmærksomme på de moralske farer det rummer at flytte tidligt hjemmefra. I Lukas 15:11-32 fortæller Jesus om en ung mand der gerne ville være uafhængig. Da han var rejst hjemmefra og ikke længere var under sine forældres gode indflydelse, begyndte han „at føre et udsvævende liv“ og bukkede under for kønslig umoralitet. Snart havde han brugt alle sine penge. Det var så svært at finde arbejde at han måtte tage et job som jøderne afskyede — at vogte svin. Denne „fortabte“ søn kom dog til fornuft. Han bed stoltheden i sig og tog hjem for at bede sin far om tilgivelse.

Jesus fortalte denne lignelse for at fremhæve Guds barmhjertighed, men den indeholder også en praktisk lektie: Hvis man flytter hjemmefra med et forkert motiv, kan det skade én moralsk og åndeligt. Nogle unge kristne der gerne ville være uafhængige, har sørgeligt nok lidt åndelig skade. Nogle af dem fik økonomiske problemer, og for at dele udgifterne slog de sig sammen med andre unge — der ikke levede efter Bibelens principper. — 1 Korinther 15:33.

En ung tysker ved navn Horst havde en jævnaldrende ven som flyttede hjemmefra: „Han begyndte at leve sammen med sin veninde selv om de ikke var gift. De holdt fester hvor der var rigeligt med alkohol, og det endte tit med at han blev fuld. Hvis han var blevet boende hjemme, ville hans forældre have sat en stopper for det.“ Horst tilføjer: „Det er sandt at man har mere frihed når man flytter hjemmefra. Men helt ærligt, bruges den så ikke mange gange som en lejlighed til at gøre noget der er forkert?“

Hvis du længes efter større frihed, så spørg dig selv: ’Hvorfor? Er det for at få flere materielle ting eller for at kunne gøre noget mine forældre ville forbyde hvis jeg boede hjemme?’ Husk hvad der står i Jeremias 17:9 i Bibelen: „Hjertet er mere forræderisk end noget andet, og desperat. Hvem kender det?“

Hvordan kan jeg blive voksen hvis jeg ikke flytter hjemmefra?

I bogen Adolescence står der: „Selve dét at flytte hjemmefra garanterer ikke en god overgang [til den voksne tilværelse], lige så lidt som dét at blive boende hjemme betyder at man ikke modnes og bliver voksen.“ Det at være voksen er ikke blot et spørgsmål om at have sine egne penge, et job og en lejlighed. Kunsten at leve består blandt andet i at se problemerne i øjnene. Man vinder intet ved at stikke af fra situationer man ikke bryder sig om. „Det er godt for en våbenfør mand at han bærer åg i sin ungdom,“ siges der i Klagesangene 3:27.

Nogle forældre kan være svære at komme ud af det med, eller være meget strenge. Mac, der nu er 47 år, havde en far der gav ham mange pligter efter skoletid. I sommerferien, mens andre børn legede, måtte Mac arbejde. „Jeg syntes at han var verdens ondeste mand fordi han ikke lod os lege og more os. Jeg tænkte tit: ’Bare jeg kunne komme væk herfra og bo for mig selv!’“ Men Mac ser anderledes på sagen nu: „Det far gjorde for mig er uvurderligt. Han lærte mig at arbejde hårdt og at udholde modgang. Siden da har jeg været ude for langt alvorligere problemer, men jeg ved hvordan jeg skal klare dem.“

En drømmeverden

At bo hjemme er dog ikke i sig selv nogen garanti for at man bliver voksen. En ung mand fortæller: „At bo hjemme hos mine forældre var som at leve i en drømmeverden. De gjorde alt for mig.“ Noget af det man skal lære som voksen er at gøre tingene selv. Det er ganske vist sjovere at sidde på sit værelse og høre sine yndlingsplader end at gå ud med affaldsposen eller at vaske sit tøj, men hvordan skal det gå hvis man aldrig får lært den slags? Det kan ende med at man bliver en hjælpeløs voksen der er fuldkommen afhængig af sine forældre eller andre.

Forbereder du dig (hvad enten du er en dreng eller en pige) til at bo alene ved at lære at lave mad, gøre rent og stryge eller foretage reparationer i hjemmet og på bilen?

Økonomisk uafhængighed

Mange unge i velstående lande betragter penge som noget der er let at tjene og endnu lettere at bruge. Hvis de har et deltidsjob bruger de måske deres penge på plader og tøj. Det kan blive en brat opvågnen for dem når de flytter hjemmefra! Førnævnte Horst siger: „Sidst på måneden [efter at jeg var flyttet hjemmefra] var der hverken noget i tegnebogen eller i køleskabet.“

Lær derfor at administrere penge mens du bor hjemme. Dine forældre har flere års erfaring og kan hjælpe dig til at undgå mange faldgruber. Bogen Pulling Up Roots foreslår unge at stille deres forældre spørgsmål som: ’Hvad giver vi for elektricitet om måneden? For varme? Vand? Telefon? Hvor meget betaler vi i skat? Hvor stor er vores husleje?’ Utroligt nok har mange arbejdende unge flere lommepenge end deres forældre. Hvis du er ung og har et arbejde, skulle du tilbyde at give et rimeligt bidrag til husholdningen.

Lær før du flytter

Nej, du behøver ikke at flytte hjemmefra for at blive voksen. Mens du bor hjemme må du imidlertid gøre alt hvad du kan for at opdyrke dømmekraft og ligevægt. Lær også at komme godt ud af det med andre. Vis at du kan klare kritik, fiasko og skuffelse. Opdyrk ’venlighed, godhed, mildhed og selvbeherskelse’. (Galaterne 5:22, 23) Disse egenskaber kendetegner voksne kristne mænd og kvinder.

Før eller siden vil omstændighederne — for eksempel det at du gifter dig — få dig til at flytte hjemmefra. Men hvorfor have så travlt med at flytte før den tid kommer? Tal med dine forældre om det. De vil sikkert være glade for at du bliver boende, især hvis du bidrager til familiens trivsel. Med deres hjælp kan du fortsat vokse, lære og opnå modenhed — derhjemme.