15, 16. (a) Hvilken indstilling har man i nogle lande til mindreåriges rettigheder? (b) Hvad førte til at en mindreårig fik blod?

¹⁵ I nogle lande tilkendes såkaldt modne mindreårige samme rettigheder som voksne. Alt efter deres alder eller modenhed, eller begge dele, kan de blive betragtet som voksne nok til at træffe deres egne afgørelser vedrørende lægebehandling. Og selv i lande hvor der ikke findes en sådan lov, vil en dommer eller myndighedsperson mange gange lægge stor vægt på at et ungt menneske er i stand til klart at give udtryk for sin afgjorte holdning til blodtransfusion. Hvis han eller hun derimod ikke klart og fornuftigt kan give udtryk for sin tro, vil en domstol sikkert mene at den må afgøre hvad der er bedst for vedkommende, nøjagtig som hvis der havde været tale om et spædbarn.

¹⁶ En ung mand havde gennem flere år studeret Bibelen fra tid til anden, men var endnu ikke døbt. Skønt han kun manglede syv uger i at være gammel nok til „selv at nægte lægebehandling“, søgte det hospital der behandlede ham for kræft at opnå en dommerkendelse for at få lov til at give ham blodtransfusion mod hans egen og hans forældres vilje. Den samvittighedsfulde dommer udspurgte den unge mand om hans holdning til blod og stillede ham nogle grundlæggende bibelske spørgsmål. Han spurgte blandt andet om navnene på de fem første bøger i Bibelen [på engelsk fem helt forskellige navne]. Men det kunne den unge mand ikke svare på og han kunne heller ikke på overbevisende måde forklare hvorfor han nægtede at modtage blod. Sørgeligt nok gik dommeren med til at der blev givet blodtransfusion idet han sagde: „Hans vægring ved at modtage blodtransfusion bygger ikke på en moden forståelse af hans egen tro.“

17. Hvilken holdning indtog en 14-årig pige til spørgsmålet om blod, og med hvilket resultat?

¹⁷ Det kan gå helt anderledes med mindreårige der er godt oplært i Guds veje og aktivt vandrer i hans sandhed. En anden ung kristen havde den samme sjældne type kræft. Pigen og hendes forældre gik med til at hun fik modificeret kemoterapi hos en specialist på et kendt hospital. Men alligevel blev sagen indbragt for en domstol. Dommeren skrev: „D.P. sagde at hun ville modsætte sig en blodtransfusion af al magt. Hun betragtede en blodtransfusion som en lige så grov krænkelse af hendes legeme som voldtægt. Hun bad retten om at respektere hendes valg og lade hende blive på [hospitalet] uden at der blev udstedt en retskendelse der tillod at man gav hende blodtransfusion.“ Den kristne oplæring pigen havde fået hjalp hende i denne vanskelige tid. — Se rammen.

18. (a) Hvilket fast standpunkt indtog en syg pige til det at modtage blod? (b) Hvad afgjorde dommeren vedrørende hendes behandling?

¹⁸ En 12-årig pige blev behandlet for leukæmi. Børneværnet indbragte sagen for en domstol for at hun kunne blive påtvunget blod. Dommeren nåede til følgende konklusion: „L. har på en tydelig og nøgtern måde fortalt denne domstol at hvis man gør forsøg på at påtvinge hende blod, vil hun af al magt kæmpe imod dette. Hun har sagt at hun vil skrige og kæmpe og at hun vil hive kanylen ud af armen og forsøge at ødelægge blodposen over sin seng; og jeg tror hende. Jeg nægter at afsige nogen retskendelse der vil føre til at hun udsættes for denne prøvelse . . . Hvad denne patient angår tager den behandling hospitalet anbefaler kun sigte på at behandle sygdommen i fysisk forstand. Den tager ikke hensyn til hendes følelsesliv og hendes religiøse tro.“

Forældre — oplær jeres børn godt

19. Hvilken særlig forpligtelse har forældre over for deres børn?

¹⁹ Disse erfaringer indeholder et vigtigt budskab til forældre der ønsker at alle i deres familie lever i overensstemmelse med Guds lov om blodet. En af grundene til at Abraham blev kaldt Guds ven, var at Gud vidste at denne patriark ville „give sine sønner og sit hus efter sig påbud, så de [holdt] sig til Jehovas vej ved at øve retfærdighed“. (1 Mosebog 18:19) Burde dette ikke også gælde kristne forældre i dag? Hvis du har børn, oplærer du dem da til at vandre på Jehovas vej sådan at de altid vil være ’rede til at forsvare sig over for enhver som kræver dem til regnskab for det håb der er i dem med mildhed og dyb respekt’? — 1 Peter 3:15.

20. Hvad bør vi især sørge for at vore børn forstår angående blodet? (Daniel 1:3-14)

²⁰ Det vil være godt for vore børn at kende til de risici der er forbundet med blodtransfusion. Men at undervise vore børn i Guds fuldkomne lov angående blodet vil ikke først og fremmest sige at man skal gøre dem bange for blod. Hvis for eksempel en dommer spurgte en pige hvorfor hun ikke ville have blod, hvordan ville det så virke hvis hun svarede at en blodtransfusion var for farlig eller skræmmende? Dommeren ville måske slutte at hun blot var for umoden eller at hun overreagerede, på samme måde som hun måske ville være så bange for en blindtarmsoperation at hun ville græde og modsætte sig den, selv om hendes forældre også mente at operationen var til bedste for hende. Som vi har været inde på tidligere er den væsentligste grund til at kristne nægter at få blodtransfusion ikke at blodet er forurenet men at det er dyrebart for vor Gud og Livgiver. Det bør vore børn vide. De bør også vide at den eventuelle sundhedsfare der er forbundet med blodtransfusion, giver vor religiøse holdning yderligere vægt.

21. (a) Hvad bør forældre finde ud af vedrørende deres børn og Bibelens syn på blodet? (b) Hvordan kan forældre hjælpe deres børn i spørgsmålet om blod?

²¹ Hvis du har børn, er du da sikker på at de har Bibelens syn på blodtransfusion og kan forklare det? Er de overbevist om at denne holdning er i overensstemmelse med Guds vilje? Er de overbevist om at hvis man overtræder Guds lov kan det være så alvorligt at det bringer den kristnes evige liv i fare? Kloge forældre vil gennemgå disse spørgsmål med deres børn uanset om børnene er store eller små. Forældrene kan sammen med hvert enkelt barn gennemgå de spørgsmål som en dommer eller læge kunne finde på at stille det. Målet er ikke at barnet skal lære at gentage visse svar eller facts udenad. Det er langt vigtigere at barnet ved hvad det selv tror, og hvorfor. I forbindelse med en retssag kan forældrene og andre naturligvis fremholde oplysninger om farerne ved blodtransfusion og mulighederne for alternative behandlingsmetoder. Men det en dommer eller embedsmand højst sandsynligt vil forsøge at finde ud af ved at udspørge vore børn, er om de er voksne nok til at forstå deres situation og muligheder, og om de har en fast personlig overbevisning og deres egne værdinormer. — Jævnfør Anden Kongebog 5:1-4.

[Ramme på side 17]

RETTEN BLEV IMPONERET

Hvilken afgørelse traf domstolen i forbindelse med D.P.?

„Retten var særdeles imponeret over denne 14¹/₂-årige piges begavelse, ligevægt, værdighed og styrke. Det må have overvældet hende at få at vide at hun led af en dødelig form for kræft . . . Det var ikke desto mindre et modent ungt menneske der vidnede i retten. Det lader til at hun koncentrerede sig fuldstændigt om den vanskelige opgave hun stod over for. Hun havde overværet samtlige rådgivende konsultationer og havde indvilliget i en behandlingsplan. Hun havde også sin egen logiske filosofi om hvordan hun som menneske ville klare denne medicinske udfordring, og hun fremsatte følgende rørende anmodning for retten: Respektér min afgørelse . . .

Ud over at D.P. er moden af sin alder, har hun anført tilstrækkelige grunde for sin beslutning til at retten vil respektere den. Åndeligt, psykologisk, moralsk og følelsesmæssigt ville hun tage skade af en lægebehandling der omfattede blodtransfusioner. Retten vil respektere hendes valg af behandlingsform.“