Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • Kan det betale sig at være ærlig?
    Unge spørger — Svar der duer
    • Kapitel 27

      Kan det betale sig at være ærlig?

      HAR du nogen sinde løjet? Det har de fleste. Donald bildte for eksempel sin mor ind at han havde ryddet op på sit værelse, men i virkeligheden havde han bare gemt alt rodet under sengen. Richard gjorde også et klodset forsøg på at narre sine forældre. Han sagde til dem at han fik dårlige karakterer fordi ’han ikke kunne komme ud af det med læreren’ — men sandheden var at han ikke læste sine lektier.

      Forældre og andre voksne kan som regel let gennemskue den slags. Alligevel kan mange unge finde på at lyve, omgå sandheden eller ligefrem snyde når de mener at det kan betale sig. For eksempel tager forældre ikke altid lige behersket på kritiske situationer, så hvis deres søn kommer hjem to timer senere end han havde lovet, føler han sig måske fristet til at bilde dem ind at vejen var spærret af en ulykke, i stedet for at sige det som det er: at han glemte tiden.

  • Kan det betale sig at være ærlig?
    Unge spørger — Svar der duer
    • Hvorfor det ikke kan betale sig at lyve

      Lige i øjeblikket synes du måske at det er smart at stikke en løgn for at undgå straf. Men Bibelen siger advarende: „Den der udspyr løgne vil ikke undslippe.“ (Ordsprogene 19:5) Der er stor sandsynlighed for at løgnen bliver afsløret, og så vil du alligevel blive straffet. Men nu vil dine forældre ikke bare være vrede over det du har gjort, men også over at du har løjet for dem!

  • Kan det betale sig at være ærlig?
    Unge spørger — Svar der duer
    • Løgn og din samvittighed

      En ung pige, Michelle, som havde slået en nipsting i stykker, løj om det og sagde at det var hendes bror der havde gjort det. Men senere følte hun at hun måtte fortælle sine forældre sandheden. Hun forklarer: „Det meste af tiden var jeg rigtig dårligt tilpas. Min far og mor havde tillid til mig, og jeg svigtede dem.“ Som dette eksempel viser, har Gud nedlagt en samvittighed i alle mennesker. (Romerne 2:14, 15) Michelles samvittighed gav hende skyldfølelse.

      Man kan selvfølgelig ignorere sin samvittighed. Jo oftere man lyver, jo mere ufølsom bliver man — man bliver ’mærket i sin samvittighed som med et brændejern’. (1 Timoteus 4:2) Kunne du tænke dig at have en ’død’ samvittighed?

      Guds syn på løgn

      „Løgnetunge“ er noget af det „Jehova hader“. (Ordsprogene 6:16, 17) Og det er jo ikke så mærkeligt, i betragtning af at Satan Djævelen er „løgnens fader“. (Johannes 8:44) Bibelen skelner ikke mellem almindelige løgne og såkaldt hvide løgne. „Ingen løgn er af sandheden,“ står der i Første Johannesbrev 2:21.

      Hvis man gerne vil være ven med Gud må man altså være helt igennem ærlig. I Salme 15 spørges der: „Jehova, hvem kan gæste dit telt? Hvem kan bo på dit hellige bjerg?“ (Vers 1) Svaret på spørgsmålene findes i de næste fire vers. Lad os prøve at se på dem:

      „Den som vandrer uangribeligt og øver retfærdighed og taler sandhed i sit hjerte.“ (Vers 2) Lyder det som en butikstyv eller en der snyder? Kan det være en der lyver for sine forældre eller giver sig ud for noget han ikke er? Nej, bestemt ikke. Hvis du vil være ven med Gud må du altså være ærlig, ikke bare i dine handlinger, men også i dit hjerte.

      „Han har ikke bagtalt med sin tunge. Han har ikke gjort sin næste noget ondt, og ingen forsmædelse har han bragt over den der står ham nær.“ (Vers 3) Har du nogen sinde været sammen med nogle der talte nedsættende om andre? Opdyrk viljestyrke nok til at nægte at deltage i den slags samtaler!

      „Foragtelig er i hans øjne den forkastede, men dem som frygter Jehova, ærer han. Har han svoret til egen skade, ændrer han dog intet.“ (Vers 4) Gør dig ikke til ven med dem der lyver og snyder eller som praler af deres umoralske handlinger; de vil forvente at du gør det samme. Som en dreng, Bobby, siger: „En ven man lyver sammen med vil kun give én problemer. Han er ikke en ven man kan stole på.“ Find hellere nogle venner der har besluttet at være ærlige. — Se Salme 26:4.

      Lagde du mærke til at Jehova sætter pris på, eller „ærer“, dem der holder hvad de lover? Lad os sige at du har lovet at hjælpe til med et eller andet derhjemme på lørdag, men at en af dine venner spørger om du vil med til en sportskamp netop lørdag eftermiddag. Hvad vil du så gøre? Vil du tage let på det du har lovet og lade dine forældre om at ordne det der skal ordnes, eller vil du holde ord?

  • Kan det betale sig at være ærlig?
    Unge spørger — Svar der duer
    • Opdyrk „en god samvittighed“

      Synes du ikke der er gode grunde til at undgå enhver form for løgn og uærlighed? Apostelen Paulus sagde om sig selv og sine medarbejdere: „Vi har tillid til at vi har en god samvittighed.“ (Hebræerne 13:18) Er din samvittighed følsom over for usandhed? Hvis den ikke er det, kan du optræne den ved at studere Bibelen og bibelsk læsestof, for eksempel Vagttårnet og Vågn op!

      Det har Bobby gjort — med godt resultat. Han har lært at lade være med at dække over problemerne med et væv af løgne. Hans samvittighed tilskynder ham til at tale ærligt med sine forældre om tingene. Somme tider har det ført til at de har tugtet ham. Men han siger selv at han ’har det bedre med sig selv’ fordi han er ærlig.

Danske publikationer (1950-2025)
Log af
Log på
  • Dansk
  • Del
  • Indstillinger
  • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
  • Anvendelsesvilkår
  • Fortrolighedspolitik
  • Privatlivsindstillinger
  • JW.ORG
  • Log på
Del