Unge i dag — Udfordringer de står over for

„UNDERSØGELSER viser at teenageårene uden tvivl er den mest stressede og kaotiske tid i livet.“ Sådan har dr. Bettie B. Youngs skrevet i sin bog Helping Your Teenager Deal With Stress. Før i tiden havde unge nok at gøre med blot at være unge. I dag må de ikke alene klare de problemer der er forbundet med opvæksten, men også det formidable pres som tilværelsen i 1990’erne byder dem.

Dr. Herbert Friedman har i bladet World Health skrevet: „Overgangen fra barn til voksen har aldrig før fundet sted i en periode med så dramatiske forandringer, det være sig den voldsomme befolkningseksplosion, den deraf voksende urbanisering, eller de teknologiske revolutioner inden for kommunikationen og rejselivet som næsten fra den ene dag til den anden har skabt nogle forhold man aldrig har oplevet før.“

En teenagepige ved navn Kathy har sagt: „Det er meget svært at vokse op i en tid som vores.“ Stofmisbrug, selvmord og alkoholmisbrug er nogle af de unges reaktioner på det stress og de problemer der er en del af disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. — 2 Timoteus 3:1.

Familien i dag

Dr. Youngs siger: „Vore forældre havde tid til os. Mange af os havde mødre som gjorde børneopdragelsen til et fuldtidsjob.“ Men i dag „findes der mange kvinder der enten ikke kan eller ikke vil gå hjemme hele dagen og passe deres børn. De arbejder og prøver at passe både familien og karrieren. Dagen er simpelt hen for kort; noget må lide under det. Alt for ofte går det ud over den tid og støtte som forældre skulle give deres børn. På det tidspunkt i livet hvor de unge er allermest sårbare overlades de til sig selv og må selv klare de fysiske, mentale og følelsesmæssige forandringer de oplever.“ — Helping Your Teenager Deal With Stress.

I 1990’erne vil vi uden tvivl fortsat opleve hvorledes familiestrukturen gennemgår store forandringer på grund af skilsmisser, fødsler uden for ægteskabet og det at man bor sammen uden at være gift.a I Danmark har mellem hver fjerde og hver femte familie med børn kun én forsørger. Flere og flere vokser op i en familie med en stedfar eller en stedmor som følge af at fraskilte gifter sig igen.

Er børn der vokser op under sådanne familieforhold i fare for at lide psykisk og følelsesmæssig overlast? Nogle hævder for eksempel at børn i eneforsørgerfamilier er mere tilbøjelige til at føle sig ensomme, nedtrykte og usikre end børn der vokser op i traditionelle familier. Sandt nok synes mange eneforsørgerfamilier eller familier med en stedfar eller stedmor at fungere tilfredsstillende. Bibelen gør det imidlertid klart at Guds hensigt var at børn skulle opdrages af begge forældre. (Efeserne 6:1, 2) At fravige dette ideal kan ikke undgå at skabe øget stress og bekymring.

Også i mange udviklingslande sker der en revolution på familieområdet. Her har man traditionelt levet i en storfamilie hvor alle voksne familiemedlemmer har haft en andel i børneopdragelsen. Familiebåndene i disse storfamilier lider imidlertid under den øgede urbanisering og industrialisering, hvilket gør at unge mangler den fornødne støtte.

En ung afrikansk kvinde skriver: „Der er ingen tanter eller andre slægtninge der kan hjælpe mig med de problemer der er forbundet med at blive voksen. Forældrene regner med at skolen tager sig af det, og skolen overlader det til forældrene. Børnene føler ikke længere at de hører til i samfundet.“b

Økonomiske bekymringer

Unge er også meget bekymrede over verdens skrantende økonomi. Faktisk kan 4 ud af 5 unge i et udviklingsland se frem til et liv i fattigdom og arbejdsløshed. Syttenårige Luv fra Indien siger: „De unge i vort land oplever for øjeblikket stor arbejdsløshed. Er det da overraskende at unge bliver syge og ulykkelige, kommer til at ligge under for forskellige laster, løber hjemmefra eller begår selvmord?“

Unge i det rige Vesten bekymrer sig også om penge. I en undersøgelse blandt amerikanske teenagere offentliggjort i bladet Children Today hedder det blandt andet: „Når de unge blev spurgt om hvad der optog dem mest var de tilbøjelige til at nævne noget i forbindelse med penge og fremtiden.“ Blandt de ti største problemer hos teenagere var „omkostningerne ved en universitetsuddannelse“, „landets kurs mod [en økonomisk] depression“ samt „manglende indtjeningsmuligheder“.

Ironisk nok mener nogle eksperter at selv økonomisk velstillede unge vil få problemer i det lange løb. Bladet Newsweek skriver: „I 1980’erne arbejdede tre ud af fire af de ældste elever i highschool gennemsnitligt 18 timer om ugen og tjente ofte over 200 dollars om måneden“ — hvorved de sandsynligvis har haft flere lommepenge end deres forældre havde. Som man kunne tænke sig blev disse penge „med det samme brugt på biler, tøj, stereoanlæg og andre produkter der hører med til det unge betragter som det gode liv“.

Skribenten Bruce Baldwin bemærker at sådanne unge „vokser op med forventninger om . . . at de altid vil kunne leve det gode liv, blot de har ønsket, og det uanset om de udvikler sig til ansvarsbevidste voksne der er motiverede til at nå visse mål eller ej“. Men „når de forlader hjemmet oplever de en brat opvågnen. Det kunstige miljø de oplevede hjemme er måske i virkeligheden så fjernt fra de krav og forventninger arbejdsmarkedet har til modne voksne, at de unge kan komme ud for noget der svarer til et kulturchok.“

Skiftende moralnormer

Mange unge forvirres også af de dramatiske forandringer vedrørende morallove og andre værdinormer. „Da min bedstemor var ung hørte man aldrig ordet ’sex’,“ fortæller Ramani, en ung kvinde fra Sri Lanka. „Man talte aldrig om det ægteskabelige samliv, hverken med sin familie eller med lægen, og sex uden for ægteskabet eksisterede ikke.“ Men nu er de gamle tabuer helt forsvundet. „Sex blandt teenagere er næsten blevet en livsform,“ siger hun.

Det er derfor ikke så underligt at da man foretog en undersøgelse blandt 510 highschool-elever i De Forenede Stater, var deres næststørste bekymring „om de ville blive smittet med AIDS“! Men nu, efter at ’den nye morals’ dør er blevet åbnet på vid gab, er det tilsyneladende kun de færreste unge der er villige til alvorligt at overveje at lukke den igen ved at praktisere monogami — for slet ikke at tale om at vente til de er blevet gift. En franskmand har spurgt: „Kan man i vores tidsalder gå ind på at være trofast hele livet igennem?“ AIDS og andre seksuelt overførte sygdomme vil derfor fortsætte med at true mange unges liv og helbred.

Hvordan ser fremtiden ud?

Der findes også et andet stort problem som optager unge. Mange er bekymrede over udsigten til at arve en jord der er ødelagt, en jord hvor atmosfæren tømmes for ozon, hvor temperaturen stiger på grund af den verdensomspændende drivhuseffekt, hvor frodige skove ødelægges og hvor luften og vandet er uegnet til at indånde og drikke. Og skønt atomkrigstruslen i øjeblikket er aftagende, får også den nogle til at spekulere på om menneskeheden i det hele taget har en fremtid!

Det står derfor klart at unge i dag står over for nogle enorme udfordringer.

Unge i dag tager 90’ernes udfordring op

NOVEMBER 1985. Dignitarer fra 103 lande mødes i De Forenede Nationers hovedsæde for at lægge „en global strategi for hvordan man klarer de problemer verdens unge står over for“. — UN Chronicle.

Der er nu gået fem år siden dette møde, og de unges problemer er større end nogen sinde. De politiske konflikter, knapheden på økonomiske ressourcer og de stadig skiftende prioriteringer har forpurret mange regeringers velmente forsøg på at samarbejde til gavn for de unge.

Religionen har heller ikke været til nogen hjælp. Nylig foretagne gallupundersøgelser i De Forenede Stater viser at mens de fleste unge (omkring 90 procent) tror på Gud (eller på en universel ånd), er det kun de færreste der betragter religionen som en særlig vigtig del af deres liv. Desuden har religionen kun gjort lidt eller slet intet for at dæmme op for promiskuiteten.

Men hvad med de såkaldte eksperter der skal rådgive de unge — psykologer, sociologer, rådgivere og den slags? Nogle af de råd der bliver givet er gode og gavnlige. Men rådgivningen har tendens til udelukkende at fokusere på de fysiske problemer: de økonomiske vanskeligheder i forbindelse med en teenagegraviditet, AIDS-risikoen samt sundhedsfaren ved stofmisbrug. Det sker sjældent at sådanne rådgivere henviser til den langt alvorligere moralske side af sagen — mange praler endda med at de ikke „moraliserer“. Eksperterne er generelt set tilfredse med at følge de fremherskende holdninger eller med at gentage iørefaldende slogans, såsom „sikker sex“ eller „du skal bare sige nej“.

Hvad med forældrene? Alt for mange har for travlt med livets forskellige gøremål. Og da mange forældre ikke rigtig ved hvilken vejledning de skal give, eller ikke bryder sig om at drøfte delikate spørgsmål, melder de fra når der opstår ømtålelige problemer. Det er derfor ikke mærkeligt at mange unge søger hjælp hos deres uerfarne jævnaldrende.