SAMLET I ENHED I TYSKLAND

Vores brødre i Jugoslavien var ikke så isolerede som brødrene i andre kommunistiske lande, men de var få i antal, og de længtes efter at mærke kærligheden fra det verdensomspændende brodersamfund. Da de hørte at der var planer om at afholde et internationalt stævne i 1969 med temaet „Fred på jorden“, bad de myndighederne om lov til at forlade landet for kunne overvære det. Forestil dig deres glæde da de fik tilladelse til at tage af sted.

Stævnet blev holdt på det store stadion i Nürnberg. Blot nogle få årtier tidligere havde Hitler, der havde truet med at udrydde Jehovas Vidner, ladet sine tropper gå i parade her. Programmet blev fremholdt på mange sprog, og de delegerede fra Jugoslavien var begejstrede over at høre at dele af programmet ville blive holdt på deres sprog i et skovbevokset område i nærheden af det store stadion. Et stort podium delte den idrætsbane de benyttede, i to dele. I den ene side sad halvdelen af de delegerede og hørte programmet på serbokroatisk, og i den anden side, på den modsatte side af podiet, sad den anden halvdel og hørte programmet på slovensk. Dette ottedages program gav brødrene større kundskab og tro.

Man havde lejet tog og busser for at kunne bringe de delegerede fra alle dele af Jugoslavien til Tyskland. „Vi var så begejstrede over at være forenede med vores brødre og søstre at vi stolt hængte skilte der averterede stævnet, op i vinduerne i vores togvogn,“ fortæller en broder som var tilrejsende fra Kroatien.

Brødrene var meget glade for at se og lytte til Nathan Knorr og Frederick Franz fra hovedkontoret. „Da de kom til vores afsnit af stadionet for at overbringe hilsener, kendte glæden ingen grænser,“ fortæller en af de delegerede. De velsignelser som vores jugoslaviske brødre modtog, opvejede langt de mange ofre de havde måttet bringe for at kunne være til stede. „Det kostede to månedslønninger at rejse til stævnet,“ siger Milosija Simić, der havde taget turen fra Serbien, „og det var ikke let at få fri fra arbejde i ti dage. Jeg var ikke sikker på at jeg stadig havde et job når jeg kom tilbage, men jeg var fast besluttet på at tage af sted. Det var fantastisk! Jeg kan stadig få tårer i øjnene af glæde her næsten 40 år efter når jeg tænker tilbage på det stævne.“ Efter at have været sammen med trosfæller fra alle dele af Jugoslavien og oplevet enheden blandt det internationale brodersamfund vendte brødrene styrkede hjem, i stand til at klare de vanskeligheder der ventede forude.

[Illustrationer på side 184, 185]

Baggrund: Det internationale stævne i 1969 med temaet „Fred på jorden“, Nürnberg; til venstre: et tog med delegerede fra Jugoslavien; til højre: Nathan Knorr