Skolen for Udnævnte Tjenere

„I mange lande ville en gruppe på cirka 25 unge mænd let blive mistænkt for at være ballademagere,“ siger Cyrus Nyangu, der er medlem af afdelingskontorets udvalg i Zambia. „Men i de 31 klasser der har været på Skolen for Udnævnte Tjenere, har man oplært grupper af energiske, indviede kristne mænd som gør stor gavn i de samfund de virker i.“ Mere end 600 elever fra denne internationale skole virker i forskellige former for heltidstjeneste i seks lande i det sydlige Afrika. I Zambia har over halvdelen af de rejsende tilsynsmænd gennemgået denne skole. Hvorfor er en sådan skole nødvendig, og hvad udretter den?

Siden skolens første klasse i 1993 har der været en næsten 60 procents stigning i antallet af forkyndere i Zambia. Men der er stadig behov for kvalificerede mænd til at tage sig af menighederne, især fordi der i samfundet lægges stor vægt på at følge traditioner og skikke som ikke er i harmoni med de bibelske principper. En der har gennemgået skolen, siger om behovet for dygtige hyrder og lærere: „Et af problemerne i vores distrikt er at folk er tilbøjelige til at se gennem fingre med forkerte handlinger. Jeg har lært at vi skal stå fast på det der er ret, og ikke gå ud over hvad der står skrevet.“

I begyndelsen er eleverne uvante med at behandle så store mængder stof og at gå så meget i dybden med deres studium. Lærerne er dog ivrige efter at hjælpe. En af dem, Sarel Hart, har sagt: „For mig var dét at undervise klasserne som at guide en gruppe mennesker op ad en bjergsti. I begyndelsen er alle fremmede over for hinanden og skal vænne sig til de uvante og respektindgydende omgivelser. Nogle gange støder vi på klippestykker der spærrer vejen. Men efterhånden som eleverne overvinder disse forhindringer og fortsætter med at klatre opad, kan de se tilbage på de forhindringer de betragtede som uovervindelige, men som de har besejret og nu anser for ubetydelige.“

Mange elever beskriver deres åndelige fremskridt foranlediget af skolen som en metamorfose. Elad, som nu er specialpioner, siger: „Jeg syntes ikke at jeg egnede mig til at undervise, og jeg følte mig for ung til at få flere opgaver i menigheden. Skolen hjalp mig til at indse at jeg kunne være til gavn. I den menighed jeg først blev bedt om at være i, havde de 16 forkyndere problemer med at lede fremadskridende bibelstudier. Vi drøftede jævnlig forslag og øvede os på præsentationer før vi gik ud i forkyndelsen. Da vi nåede frem til 2001, var antallet af forkyndere i menigheden vokset til 60, inklusive en isoleret gruppe på 20.“

Hvad lærer man på skolen?

Hvad er det der gør at Skolen for Udnævnte Tjenere har så gode resultater? Richard Frudd, som er en af lærerne, fortæller: „Vi understreger vigtigheden af altid at være ydmyg, og vi betoner at man ikke skal tænke højere om sig selv end man bør tænke. Vi lægger vægt på modenhed, medfølelse og evnen til at klare vanskelige problemer på en venlig måde. Hvis brødre kan behandle andre kærligt og vise at de ønsker at betjene andre frem for selv at blive betjent, føler vi at skolen har opfyldt sit formål.“

Eleverne erkender sandheden i disse ord. Emmanuel, som er udgået fra den 14. klasse, har denne kommentar: „At få til opgave at virke i en menighed betyder ikke at vi straks skal rette op på hver eneste lille ting. Det vi skal koncentrere os om, er at deltage i det vigtigste arbejde, forkyndelsen af den gode nyhed, sammen med menigheden.“

Moses, som er pioner, siger: „Jeg har lært at Jehova kan bruge alle der er ydmyge, og at kundskab og erfaring ikke altid er det vigtigste. Det der betyder noget for ham, er at man er kærlig både over for dem inden for menigheden og dem uden for, og at man er samarbejdsvillig.“

[Ramme/illustration på side 204, 205]

Kakishorts og brune lærredssko

Philemon Kasipoh

Født: 1948

Døbt: 1966

Profil: Er rejsende tilsynsmand samt lærer og koordinator ved Skolen for Udnævnte Tjenere i Zambia.

Det var min morfar der oplærte mig i forkyndelsen. Mange gange tog han mig med hen til mine skolekammerater og bad mig om at forkynde for dem. Morfar holdt et regelmæssigt familiestudium med os, og ingen fik lov at døse hen! Jeg så altid frem til familiestudiet.

Jeg blev døbt i en flod i nærheden af vores hjem. En måned senere holdt jeg min første elevopgave i menigheden. Jeg kan huske at jeg havde nye kakishorts og brune lærredssko på. Desværre havde jeg bundet snørebåndene på skoene så stramt at det generede mig. Det lagde menighedstjeneren mærke til. Han gik venligt op til podiet og løsnede dem mens jeg tav. Min elevopgave gik godt, og jeg lærte noget af denne venlige gestus. Jeg kan se at Jehova har givet mig meget oplæring.

Jeg har med egne øjne set Esajas 60:22 blive opfyldt. Væksten i antallet af menigheder har betydet at der er behov for flere ældste og menighedstjenere som er godt udrustet til at varetage ansvarsopgaver. Skolen for Udnævnte Tjenere dækker dette behov. Det er virkelig dejligt at undervise disse unge mænd. Jeg har lært at når vi får en opgave af Jehova, kan vi være sikre på at han også giver os sin hellige ånd.

[Illustration på side 201]

Den første klasse af Skolen for Udnævnte Tjenere i Zambia, 1993

[Illustration på side 202]

Skolens to lærere, Richard Frudd og Philemon Kasipoh, med en af eleverne