• Zambia
    Jehovas Vidners Årbog 2006

    • Sceneskræk

      De bibelske skuespil er noget mange ser frem til. Skuespillerne tager deres ansvar for at formidle de følelser der hører til rollen, meget alvorligt, og kun få zambiere har ry for at underspille. Frank Lewis, en tidligere missionær som i dag er medlem af betelfamilien i USA, beretter: „De første skuespil blev ikke optaget på bånd. De brødre der spillede rollerne, måtte derfor lære deres replikker udenad. Jeg husker et stævne i Northern Province, hvor vores allerførste skuespil skulle fremføres. Det handlede om Josef. Eftersom posten var blevet forsinket, havde brødrene ikke fået deres manuskript, så vi instruktører måtte hjælpe skuespillerne til langt ud på aftenen med at lære dem deres replikker udenad. Under fremførelsen af skuespillet var der en scene hvor Potifars hustru skreg og råbte til sin mand at Josef havde forsøgt at voldtage hende. Netop da fik den broder der spillede Potifar, sceneskræk og gik ud. Jeg stod bag scenen og var ved at hjælpe brødrene med at huske deres replikker da jeg så ham forlade scenen. Jeg hjalp ham i en fart til at huske sine første replikker, hvorefter jeg skubbede ham ind på scenen igen. Dér fik han skyndsomt afleveret sin replik og udtrykte klart og tydeligt sin foragt for denne mand som stod anklaget for voldtægtsforsøg! Skuespillet var lige ved at gå i vasken, men hver gang jeg læser den bibelske beretning, tænker jeg: ’Måske var det sådan det skete i virkeligheden. Måske forlod Potifar lokalet i vrede, besindede sig og vendte så tilbage for at fordømme Josef!’“

      Da et fire år langt regeringsforbud der begrænsede størrelsen af stævnerne, i 1978 blev lempet, stod man over for en udfordring da stævnet „Den sejrende tro“ skulle afholdes. En tidligere rejsende tilsynsmand fortæller: „Ved det stævne opførte vi alle de skuespil som vi ikke havde kunnet vise de foregående år, hvor vi havde været nødt til at mødes i rigssalene. Stævnet varede fem dage, og der var fem skuespil, ét hver dag. På den måde nåede vi at få alle de skuespil vi var gået glip af! Det var dejligt for os alle, men anstrengende for den broder fra Betel som skulle gennemgå skuespillene. Det var et stort arbejde!“