En bog i De Hebraiske Skrifter. Bogen oplyser selv at den er skrevet af „Zakarias, søn af Berekja, søn af profeten Iddo“. (Zak 1:1) Den giver også mulighed for at fastslå hvilken periode den spænder over, og et omtrentligt tidspunkt for hvornår den er nedskrevet. Den sidste tidsangivelse der nævnes i Zakarias’ Bog, er den fjerde dag i kislev måned i kong Darius’ fjerde regeringsår (omkring 1. december 518 f.v.t.). (7:1) Følgelig kan bogen ikke være nedskrevet før i slutningen af 518 f.v.t. Eftersom ’Jehovas ord kom til Zakarias’ i „den ottende måned i Darius’ andet år“ (oktober/november 520 f.v.t.) (1:1), spænder bogen over en periode på mindst to år.

Fra det 9. kapitel synes bogens indhold at ændre karakter. Der tales ikke længere om engle og syner eller om landshøvdingen Zerubbabel og ypperstepræsten Josua. Tempelbyggeriet nævnes ikke, og end ikke navnet Zakarias forekommer. I betragtning af dette og arten af de profetier bogens sidste kapitler indeholder, hævder nogle bibelkritikere at denne del ikke kan være skrevet af Zakarias. Man bør imidlertid lægge mærke til at Zakarias, ligesom andre profeter, skrev under guddommelig inspiration og ikke modtog alle åbenbaringer på samme tidspunkt eller på samme måde. (2Pe 1:20, 21) Desuden behøver alle profetier ikke at passe ind i en bestemt begivenhedsramme eller at indeholde navnet på profeten eller nogle af hans samtidige for at hele bogen kan være profetens værk. At Zakarias’ Bog udgør et harmonisk hele og ikke består af separate og usammenhængende dele skrevet af forskellige skribenter, fremgår tydeligt af de tanker der udtrykkes deri. Bogen fremhæver hele vejen igennem at Jerusalem vil blive genopbygget, og at Jehova vil forsvare byen. — Zak 1:13-21; 2:4, 5; 8:14-23; 9:11-17; 12:2-6; 14:3-21.

Skrevet af Zakarias i perserkongen Darius I’s regeringstid, omkring 19 år efter at de første jøder var vendt tilbage fra Babylon i 537 f.v.t.