¹⁸ Nebukadnezar gjorde nu Zedekias, endnu en af Josias’ sønner, til konge over Juda. Han skulle blive den sidste jordiske konge i Davids slægtslinje. Hans styre endte da Jerusalem og dets tempel blev ødelagt i 607 f.v.t. (2 Kong. 24:17) De 11 år Zedekias regerede, var præget af stærke sociale og politiske spændinger i Juda.

DE SIDSTE DAGE FOR ET DYNASTI

20. Hvorfor var Zedekias’ regeringstid en særlig vanskelig tid for Jeremias? (Se rammen på side 29).

²⁰ De sværeste år af Jeremias’ tid som profet var måske de år da Zedekias regerede. Som mange af sine forgængere „gjorde [han] hvad der var ondt i Jehovas øjne“. (Jer. 52:1, 2) Han var underlagt babylonierne, og Nebukadnezar lod ham sværge ved Jehovas navn på at han ville underordne sig Babylons konge. Til trods for dette gjorde Zedekias til sidst oprør, og Jeremias’ fjender lagde hårdt pres på profeten for at få ham til at støtte oprøret. — 2 Krøn. 36:13; Ez. 17:12, 13.

21-23. (a) Hvordan var Judas folk delt i Zedekias’ regeringstid? (b) Hvordan blev Jeremias behandlet på grund af sit standpunkt, og hvorfor er det af interesse for os?

²¹ Det var tilsyneladende tidligt i Zedekias’ regeringstid at der kom sendebud til Jerusalem fra kongerne af Edom, Moab, Ammon, Tyrus og Zidon. Måske havde de til hensigt at få Zedekias til at indgå i et forbund mod Nebukadnezar. Jeremias tilskyndede imidlertid Zedekias til at underordne sig Babylon. For at understrege dette lavede Jeremias ågstænger og gav dem til sendebuddene som billede på at deres nationer også ville komme til at tjene babylonierne. (Jer. 27:1-3, 14)c Det var ikke et populært budskab, og den falske profet Hananja gjorde det ikke lettere for Jeremias at forkynde det. Denne selvbestaltede profet hævdede offentligt i Guds navn at det babyloniske åg ville blive brudt. Men Jehova sagde gennem Jeremias at Hananja ville dø inden der var gået et år, og sådan gik det. — Jer. 28:1-3, 16, 17.

²² Juda var nu delt i to grupper — dem der gik ind for at man underordnede sig Babylon, og dem der opfordrede til oprør. I 609 f.v.t. valgte Zedekias at gøre oprør ved at søge militærhjælp fra Ægypten. Jeremias blev da konfronteret med oprørernes nationalistiske hysteri. (Jer. 52:3; Ez. 17:15) Nebukadnezar og hans hær vendte tilbage til Juda for at slå oprøret ned; han erobrede alle Judas byer og belejrede igen Jerusalem. På dette kritiske tidspunkt var Jeremias’ budskab til Zedekias og hans undersåtter at Jerusalem ville falde for babyloniernes hånd. De der blev i byen, ville dø. De der gik ud og overgav sig til kaldæerne, ville overleve. — Læs Jeremias 21:8-10; 52:4.

²³ Judas fyrster hævdede at Jeremias var en forræder der gik babyloniernes ærinde. Da han fortalte dem sandheden, slog de ham og satte ham i arresthuset. (Jer. 37:13-15) Jeremias nægtede stadig at udvande Jehovas budskab. Derfor fik fyrsterne Zedekias overtalt til at lade Jeremias dræbe. De kastede ham i en tom cisterne hvor han kunne have lidt døden i det dybe dynd. Men Ebed-Melek, en etiopier der tjente i kongens hus, reddede ham. (Jer. 38:4-13) I nyere tid har Jehovas tjenere ofte befundet sig i livstruende situationer fordi deres samvittighed ikke tillod dem at tage del i politiske stridigheder. Det Jeremias erfarede, kan styrke os til at være modige og klare de trængsler vi kommer ud for.

24. Beskriv det der skete i 607 f.v.t.

²⁴ I 607 f.v.t. gennembrød babylonierne endelig Jerusalems mure, og byen faldt. Nebukadnezars styrker brændte Jehovas tempel, nedbrød bymurene og dræbte Judas fornemme. Zedekias forsøgte at flygte, men blev taget til fange og ført frem for Nebukadnezar. Zedekias’ sønner blev dræbt for øjnene af ham, og derpå lod Nebukadnezar hans øjne blinde, bandt ham med kobberlænker og førte ham til Babylon. (Jer. 39:1-7)