Skribent: Zefanias

1. (a) Hvorfor var Zefanias’ budskab aktuelt? (b) Hvordan passede betydningen af hans navn til situationen?

PÅ ET tidligt tidspunkt under kong Josias af Judas regering (659-629 f.v.t.), på en tid da ba’alsdyrkelsen florerede og ’afgudspræsterne’ førte an i den urene tilbedelse, må Jerusalems indbyggere være blevet overraskede over det budskab der blev forkyndt af profeten Zefanias. Skønt Zefanias måske var en efterkommer af kong Ezekias af Judas kongehus, var han yderst kritisk over for tilstandene i landet. (Zef. 1:1, 4) Hans budskab var et domsbudskab. Guds folk var blevet ulydigt, og kun Jehova kunne genrejse det, føre det tilbage til den sande tilbedelse og velsigne det, så det kunne være ’et navn og en lovsang blandt alle jordens folkeslag’. (3:20) Zefanias påpegede at det kun er ved Guds indgriben man kan „blive skjult på Jehovas vredes dag“. (2:3) Det er derfor meget passende at hans navn (hebraisk: Tsefanjahʹ) betyder „Jehova har skjult (gemt)“.

2. Hvordan bar Zefanias’ forkyndelse frugt, men hvorfor kun midlertidigt?

² Zefanias’ anstrengelser bar frugt. Kong Josias, der havde besteget tronen i en alder af otte år, begyndte i sit tolvte regeringsår „at rense Juda og Jerusalem“. Han udryddede falsk religion, reparerede „Jehovas hus“ og genindførte fejringen af påsken. (2 Krøn., kap. 34, 35) Kong Josias’ reformer var dog kun midlertidige, for han blev efterfulgt af tre sønner og en sønnesøn som alle gjorde ’hvad der var ondt i Jehovas øjne’. (2 Krøn. 36:1-12) Det skete alt sammen som en opfyldelse af Zefanias’ ord: „Jeg [vil] rette min opmærksomhed mod fyrsterne og kongens sønner og . . . dem der fylder deres herrers hus med vold og svig.“ — Zef. 1:8, 9.

3. Hvornår og hvor profeterede Zefanias, og hvilke to sider har bogens budskab?

³ Af ovennævnte omstændigheder synes det at fremgå at „Jehovas ord . . . kom til Zefanias“ nogen tid før 648 f.v.t., Josias’ tolvte år. Som det fremgår af bogens første vers, fremsatte han sin profeti i Juda. Han boede sikkert også i Juda, for hans ord røber at han var lokalkendt i Jerusalem og godt inde i byens sæder og skikke. Det budskab bogen indeholder, har to sider: det er både truende og trøstende. Det handler hovedsagelig om Jehovas dag, en rædselens dag der er nært forestående, men samtidig forudsiger Zefanias at Jehova vil genrejse et sagtmodigt folk der „vil søge tilflugt i Jehovas navn“. — 1:1, 7-18; 3:12.