Hans indgående kendskab til Jerusalems topografi og til det der foregik ved det kongelige hof, lader formode at han har forkyndt Jehovas domme i selve hovedstaden. — Se Zefanias 1:8-11, fodnoterne.

³ Det er bemærkelsesværdigt at mens Zefanias fremholdt Guds domsbudskaber for Judas verdslige ’fyrster’ (de fornemme eller stammehøvdingerne) og „kongens sønner“, rettede han aldrig kritik mod kongen selv.a (Zefanias 1:8; 3:3) Det skyldes måske at den unge kong Josias allerede havde vist at han støttede den rene tilbedelse, selv om han i betragtning af den situation som Zefanias fordømte, tilsyneladende ikke havde påbegyndt sine religiøse reformer. Alt dette tyder på at Zefanias profeterede i Juda i de første år af Josias’ regeringstid, der varede fra 659 til 629 f.v.t. Zefanias’ energiske profetvirksomhed har uden tvivl gjort den unge Josias mere opmærksom på den afgudsdyrkelse og vold samt det fordærv der på det tidspunkt fandtes i Juda, og det har sikkert været medvirkende til at Josias senere førte en kampagne mod afgudsdyrkelsen. — 2 Krønikebog 34:1-3.

7. Hvor længe før „Jehovas store dag“ profeterede Zefanias, og i hvilken åndelig tilstand befandt mange jøder sig?

⁷ Som vi allerede har set, viser den katastrofale religiøse situation på Zefanias’ tid, at han udførte sin gerning som vidne og profet før kong Josias omkring år 648 f.v.t. begyndte sin kampagne mod afgudsdyrkelsen. (2 Krønikebog 34:4, 5) Det er derfor sandsynligt at Zefanias profeterede mindst 40 år før „Jehovas store dag“ kom over Juda rige.