Forfølgelse under krigen

I september 1939 udbrød den anden verdenskrig, og det følgende år blev vore bibelske publikationer forbudt. Vi ville imidlertid gerne have forbudets lovgyldighed prøvet og besluttede fortsat at sprede publikationerne uanset følgerne. Der fulgte derfor en række arrestationer og domme, og vore bøger og bibler blev konfiskeret og brændt.

En formiddag da vi havde været ude at forkynde, kom der en kriminalbetjent og opfordrede os til at hente vore børn, som var blevet taget med hen på politistationen. Men det nægtede vi, og gjorde opmærksom på at eftersom børnene åbenbart var under arrest, var det politiets ansvar at passe dem. Da vi om eftermiddagen kom tilbage fra tjenesten var alle børnene hjemme igen i god behold, men politifolkene var væk!

I 1941 blev Carmen idømt tre måneders fængsel til trods for at hun var gravid. Hun nåede imidlertid at føde Estrella før hun skulle ind og afsone sin straf. I stedet for at lade barnet blive hjemme hos mig valgte Carmen at tage hende med i fængsel. Estrella fik dér en barnepige, en afrikansk kvinde som havde slået sin mand ihjel. Denne morderske blev så fortvivlet da Carmen blev løsladt at hun græd bitterligt.

Vi blev i Sydafrika et års tid, hvorefter Carmen og jeg og vores nyfødte søn, Peter, flyttede til Sydrhodesia. Min broder Jack havde indbudt mig til at medvirke i et guldmineprojekt. Efter at vi var blevet installeret kom også Lyall og Donovan, som var blevet tilbage hos Carmens moder.

Forfølgelse under krigen

I september 1939 udbrød den anden verdenskrig, og det følgende år blev vore bibelske publikationer forbudt. Vi ville imidlertid gerne have forbudets lovgyldighed prøvet og besluttede fortsat at sprede publikationerne uanset følgerne. Der fulgte derfor en række arrestationer og domme, og vore bøger og bibler blev konfiskeret og brændt.

En formiddag da vi havde været ude at forkynde, kom der en kriminalbetjent og opfordrede os til at hente vore børn, som var blevet taget med hen på politistationen. Men det nægtede vi, og gjorde opmærksom på at eftersom børnene åbenbart var under arrest, var det politiets ansvar at passe dem. Da vi om eftermiddagen kom tilbage fra tjenesten var alle børnene hjemme igen i god behold, men politifolkene var væk!

I 1941 blev Carmen idømt tre måneders fængsel til trods for at hun var gravid. Hun nåede imidlertid at føde Estrella før hun skulle ind og afsone sin straf. I stedet for at lade barnet blive hjemme hos mig valgte Carmen at tage hende med i fængsel. Estrella fik dér en barnepige, en afrikansk kvinde som havde slået sin mand ihjel. Denne morderske blev så fortvivlet da Carmen blev løsladt at hun græd bitterligt. I øvrigt begyndte Estrella som pioner i 1956, 15 år gammel, og giftede sig senere med Jack Jones. De har tjent mere end 20 år i henholdsvis Sydafrika og på Vagttårnsselskabets hovedkontor i Brooklyn, New York, hvor de nu bor.

Kort efter Carmens fængselsophold måtte også jeg sidde adskillige måneder bag lås og slå for at have forkyndt. Mens jeg sad inde døde Joseph Rutherford. Det var i januar 1942, og jeg fældede et par tårer i min celle den nat. I fængselet havde jeg lejlighed til at forkynde, og en søndag morgen, mens de andre var på gårdtur, døbte jeg en medfange som havde været lydhør over for budskabet om Riget.

Nyt afdelingskontor

Efter min løsladelse fik jeg ansættelse ved jernbanen i Bulawayo. Carmen havde lært at sy i fængselet, hvilket kom vores økonomi til gavn. Desuden vendte Lyall tilbage fra Sydafrika, hvor hun havde været pioner, og hjalp med at betale udgifterne. Som følge heraf tjente vi snart mere end vi strengt taget behøvede, og efter at have drøftet sagen blev vi enige om at jeg igen skulle begynde i heltidstjenesten.

Eftersom jeg kunne rejse på fribillet, tog jeg i 1947 toget til Cape Town for at møde broder Phillips. Til min store forbløffelse fik jeg til opgave at åbne en ekspedition i Bulawayo for Selskabets publikationer. Det følgende år kom Vagttårnsselskabets tredje præsident, Nathan H. Knorr, på besøg og traf foranstaltninger til at ekspeditionen den 1. september 1948 kunne blive et afdelingskontor, med Eric Cooke som afdelingstilsynsmand for Sydrhodesia. Takket være Carmens og vore ældste børns økonomiske støtte havde jeg, til trods for at familien derhjemme fortsat voksede, den forret at arbejde på afdelingskontoret de næste 14 år.